Fonden Hedeselskabet stimulerer vækst og innovation inden for natur, miljø og energi

Den erhvervsdrivende fond, Hedeselskabet støtter lokale ildsjæle, natur, miljø, grøn ener­gi og naturvidenskab. Selskabet har mere end 150 år bag sig, og en unik historisk konstruktion med medlemmer og repræsentantskab sikrer et levende engagement i sel­ska­bets bagland. Vi tegner et portræt af fonden og foreningen.

Naturhus, Gjern (foto: Hedeselskabet)
Det mo­bi­le na­tur­hus blev re­a­li­se­ret i 2018 med et til­skud på 25.000 kr. fra He­de­sel­ska­bets med­lem­s­pul­je. "Pro­jek­tet er et godt ek­sem­pel på, at vi øn­sker at hjæl­pe med­lem­mer, som ger­ne vil ska­be ud­vik­ling der hvor de bor,” si­ger He­de­sel­ska­bets re­præ­sen­tant­skabs­for­mand Jør­gen Ske­el (fo­to: Hedeselskabet).

Hvis du nu over­ve­jer at byg­ge et nyt hus i den lil­le midtjy­ske by Gjern, så kan du lå­ne by­ens mo­bi­le na­tur­hus og prø­ve at bo på den grund du har i kik­ker­ten – før du be­slut­ter dig. Men du kan og­så lå­ne det, hvis du skal la­ve et ar­ran­ge­ment ude i sko­ven el­ler ger­ne vil ud­stil­le din kunst.

Gjerns nye na­tur­hus fik fød­sels­hjælp fra He­de­sel­ska­bet i form af en støt­te på 25.000 kro­ner – ét blandt man­ge små og sto­re pro­jek­ter, som sel­ska­bet de­ler pen­ge ud til hvert år. An­dre pro­jek­ter er ek­sem­pel­vis sko­le­ha­ver, mi­ni­vå­d­om­rå­der og et spe­ci­al­de­sig­net ude­rum på et nyt hjem for krigs­ve­te­ra­ner i Odense.

”I for­bin­del­se med pro­jek­tet i Gjern, var det et af He­de­sel­ska­bets med­lem­mer, der søg­te pen­ge­ne hjem, så de lo­ka­le be­bo­e­re kun­ne få hu­set byg­get fær­digt. Pro­jek­tet er et godt ek­sem­pel på, at vi øn­sker at hjæl­pe med­lem­mer, som ger­ne vil ska­be ud­vik­ling der hvor de bor. På den må­de kan vi bi­dra­ge til dy­na­mik, in­nova­tion og vi­den­de­ling ude i de dan­ske lo­kal­sam­fund,” for­tæl­ler He­de­sel­ska­bets re­præ­sen­tant­skabs­for­mand Jør­gen Skeel.

En historisk forvandling af Danmark

He­de­sel­ska­bet age­rer og er re­gu­le­ret som en er­hvervs­dri­ven­de fond, men er og­så en for­e­ning med med­lem­mer, re­præ­sen­tant­skab og be­sty­rel­se. År­sa­gen her­til skal fin­des for me­re end 150 år si­den. I 1866 tog He­de­sel­ska­bets stif­ter, En­ri­co My­li­us Dal­gas, ini­ti­a­tiv til at ska­be en unik or­ga­ni­sa­tion med et helt klart mål for øje.

”He­le bag­grun­den var, at Dan­mark gen­nem fle­re hund­re­de år hav­de af­brændt sko­ve, dyr­ket og ud­pint jor­den, så sto­re om­rå­der med frugt­bar skov var ble­vet til næ­rings­fat­tig he­de. Det vid­ste Dal­gas, og der­for sat­te han sig for at gø­re dis­se om­rå­der frugt­ba­re igen. Ind­sat­sen skul­le hjæl­pe bå­de folk i he­de­om­rå­der­ne og he­le Dan­mark til at få en bed­re øko­no­mi,” for­kla­rer Jør­gen Skeel.

Dal­gas etab­le­re­de en or­ga­ni­sa­tion, der sam­le­de den ny­e­ste na­tur­vi­den­ska­be­li­ge vi­den om he­der, jord­bunds­for­hold, kli­ma, vand, næ­rings­stof­fer, plan­ter, land­brug og sko­v­brug. Den­ne vi­den blev hur­tigt om­sat i kon­kre­te hand­lin­ger, som før­te til en hi­sto­risk ud­vik­ling af det dan­ske landbrugsland.

Helt fra be­gyn­del­sen be­stod or­ga­ni­sa­tio­nen af en for­e­ning med med­lem­mer, re­præ­sen­tant­skab og be­sty­rel­se. Med­lem­mer­ne og re­præ­sen­tant­ska­bet bi­drog med vi­den­de­ling, projekt­udvikling og pen­ge – og fun­ge­re­de som fag­li­ge sparrings­partnere og ambas­sadører for Hedeselskabet.

Sam­ti­dig blev med­lem­sor­ga­ni­sa­tion og re­præ­sen­tant­skab en fø­de­ka­nal til kva­li­fi­ce­re­de kan­di­da­ter til bestyrelsen.

Sel­ska­bet sam­le­de pen­ge ind og un­der­støt­te­de plant­ning af sko­ve og læhegn. Blandt an­det ud­del­te sel­ska­bet gra­tis plan­ter og lær­te bøn­der­ne at plan­te og ple­je træerne.

He­de­sel­ska­bet op­byg­ge­de des­u­den en stor vi­den og ud­vik­le­de en ma­skin­park, der kun­ne hjæl­pe bøn­der­ne med at bry­de den sten­hår­de al – et lag af ud­va­ske­de mi­ne­ra­ler, der for­hin­dre­de træ­er­nes rød­der i at nå ned til van­det læn­ge­re ne­de i jorden.

Se­ne­re kom nye pro­jek­ter og ak­ti­vi­tets­om­rå­der til, for ek­sem­pel eng­van­ding, ud­vin­ding af mer­gel – kal­k­hol­dig ler til den su­re he­dejord – dræ­ning af land­brugs­jord og me­get andet.

Overskud går til innovation og uddelinger

Ind­til 1960’erne var må­let en fø­de­va­re­pro­duk­tion, der kun­ne føl­ge med be­folk­nings­til­væk­sten – spe­ci­elt i åre­ne li­ge ef­ter An­den Ver­denskrig, hvor Eu­ro­pa mang­le­de mad. Men miljø­dags­or­de­nen kom hurtigt.

Al­le­re­de i 1940’erne stod He­de­sel­ska­bet for de før­ste ren­se­an­læg, som skul­le for­hin­dre be­skidt by­spil­de­vand i at lø­be ud i vand­lø­be­ne. Si­den er sel­ska­bet ble­vet en ban­ner­fø­rer for ud­vik­ling af bæ­re­dyg­tig an­ven­del­se af na­tur­li­ge res­sour­cer in­den for sko­v­brug, vand og energi.

He­de­sel­ska­bet ejer cir­ka 10.000 ha skov og er der­med en stor pri­vat sko­ve­jer i Danmark.

Via et hol­dings­el­skab ejer sel­ska­bet des­u­den fle­re stør­re og min­dre virksomheder.

De stør­ste er He­de­Dan­mark, der er Dan­marks stør­ste ser­vi­ce­virk­som­hed in­den for det grøn­ne om­rå­de, og Or­bi­con, der er en stør­re rå­d­giv­nings­virk­som­hed in­den for mil­jø og bæ­re­dyg­tigt byggeri.

He­de­sel­ska­bet ejer og­så 50 pro­cent af Xer­gi, der le­ve­rer nøg­le­fær­di­ge bi­o­ga­san­læg til det glo­ba­le marked.

Om­sæt­nin­gen i de kom­merci­el­le for­ret­nin­ger lig­ger for ti­den på et par mil­li­ar­der kro­ner om året.

”De kom­merci­el­le for­ret­nin­ger skal le­ve­re ydel­ser og pro­duk­ter, der un­der­støt­ter He­de­sel­ska­bets for­mål om at ska­be ud­vik­ling in­den for na­tur, mil­jø og ener­gi. Over­skud­det fra virk­som­he­der­ne bli­ver dels ge­nin­ve­ste­ret i in­nova­tion, dels an­vendt til ud­de­lin­ger til de al­men­nyt­ti­ge pro­jek­ter, alt sam­men in­den for ram­mer­ne af vo­res for­mål,” for­kla­rer Lars Jo­hans­son, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Hedeselskabet.

Deler viden og skaber netværk

Men pen­ge er ik­ke alt. Det er og­så vig­tigt at de­le vi­den og ska­be net­værk, som kan væ­re med til at ska­be ny vi­den og nye løsninger.

I de se­ne­re år har sel­ska­bet ar­bej­det med at ak­ti­ve­re med­lem­mer­ne, blandt an­det ved at gen­nem­føre med­lem­s­ar­ran­ge­men­ter. Med­lem­mer­ne in­vi­te­res ud for at se og dis­ku­te­re nog­le af de pro­jek­ter, sel­ska­bet har støt­tet – el­ler som de kom­merci­el­le virk­som­he­der har ar­bej­det på.

”Vi kan se, at ar­ran­ge­men­ter­ne be­gyn­der at bli­ve en suc­ces. Vi er op­pe på 600-700 del­ta­ge­re om året, og det er en for­nø­jel­se at væ­re med,” for­tæl­ler pro­jek­t­chef Vi­be­ke Høj­en, der er an­svar­lig for He­de­sel­ska­bets medlemsaktiviteter.

”Vi har net­op haft ét i Lil­le Vild­mo­se, hvor ven­te­li­sten var li­ge så stor som del­ta­ge­ran­tal­let. Ef­ter præ­sen­ta­tio­ner­ne af pro­jek­tet, var der en liv­lig sum­men og ud­veks­ling af vi­sit­kort blandt folk, der kun­ne se fæl­les løs­nin­ger og mu­lig­he­der. Det er li­ge præ­cis det, vi vil… en ak­tiv kreds af men­ne­sker, der fin­der sam­men om at lø­se nog­le af de man­ge ud­for­drin­ger, vi som sam­fund står over for,” si­ger projektchefen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer