Hvis du nu overvejer at bygge et nyt hus i den lille midtjyske by Gjern, så kan du låne byens mobile naturhus og prøve at bo på den grund du har i kikkerten – før du beslutter dig. Men du kan også låne det, hvis du skal lave et arrangement ude i skoven eller gerne vil udstille din kunst.
Gjerns nye naturhus fik fødselshjælp fra Hedeselskabet i form af en støtte på 25.000 kroner – ét blandt mange små og store projekter, som selskabet deler penge ud til hvert år. Andre projekter er eksempelvis skolehaver, minivådområder og et specialdesignet uderum på et nyt hjem for krigsveteraner i Odense.
”I forbindelse med projektet i Gjern, var det et af Hedeselskabets medlemmer, der søgte pengene hjem, så de lokale beboere kunne få huset bygget færdigt. Projektet er et godt eksempel på, at vi ønsker at hjælpe medlemmer, som gerne vil skabe udvikling der hvor de bor. På den måde kan vi bidrage til dynamik, innovation og videndeling ude i de danske lokalsamfund,” fortæller Hedeselskabets repræsentantskabsformand Jørgen Skeel.
En historisk forvandling af Danmark
Hedeselskabet agerer og er reguleret som en erhvervsdrivende fond, men er også en forening med medlemmer, repræsentantskab og bestyrelse. Årsagen hertil skal findes for mere end 150 år siden. I 1866 tog Hedeselskabets stifter, Enrico Mylius Dalgas, initiativ til at skabe en unik organisation med et helt klart mål for øje.
”Hele baggrunden var, at Danmark gennem flere hundrede år havde afbrændt skove, dyrket og udpint jorden, så store områder med frugtbar skov var blevet til næringsfattig hede. Det vidste Dalgas, og derfor satte han sig for at gøre disse områder frugtbare igen. Indsatsen skulle hjælpe både folk i hedeområderne og hele Danmark til at få en bedre økonomi,” forklarer Jørgen Skeel.
Dalgas etablerede en organisation, der samlede den nyeste naturvidenskabelige viden om heder, jordbundsforhold, klima, vand, næringsstoffer, planter, landbrug og skovbrug. Denne viden blev hurtigt omsat i konkrete handlinger, som førte til en historisk udvikling af det danske landbrugsland.
Helt fra begyndelsen bestod organisationen af en forening med medlemmer, repræsentantskab og bestyrelse. Medlemmerne og repræsentantskabet bidrog med videndeling, projektudvikling og penge – og fungerede som faglige sparringspartnere og ambassadører for Hedeselskabet.
Samtidig blev medlemsorganisation og repræsentantskab en fødekanal til kvalificerede kandidater til bestyrelsen.
Selskabet samlede penge ind og understøttede plantning af skove og læhegn. Blandt andet uddelte selskabet gratis planter og lærte bønderne at plante og pleje træerne.
Hedeselskabet opbyggede desuden en stor viden og udviklede en maskinpark, der kunne hjælpe bønderne med at bryde den stenhårde al – et lag af udvaskede mineraler, der forhindrede træernes rødder i at nå ned til vandet længere nede i jorden.
Senere kom nye projekter og aktivitetsområder til, for eksempel engvanding, udvinding af mergel – kalkholdig ler til den sure hedejord – dræning af landbrugsjord og meget andet.
Overskud går til innovation og uddelinger
Indtil 1960’erne var målet en fødevareproduktion, der kunne følge med befolkningstilvæksten – specielt i årene lige efter Anden Verdenskrig, hvor Europa manglede mad. Men miljødagsordenen kom hurtigt.
Allerede i 1940’erne stod Hedeselskabet for de første renseanlæg, som skulle forhindre beskidt byspildevand i at løbe ud i vandløbene. Siden er selskabet blevet en bannerfører for udvikling af bæredygtig anvendelse af naturlige ressourcer inden for skovbrug, vand og energi.
Hedeselskabet ejer cirka 10.000 ha skov og er dermed en stor privat skovejer i Danmark.
Via et holdingselskab ejer selskabet desuden flere større og mindre virksomheder.
De største er HedeDanmark, der er Danmarks største servicevirksomhed inden for det grønne område, og Orbicon, der er en større rådgivningsvirksomhed inden for miljø og bæredygtigt byggeri.
Hedeselskabet ejer også 50 procent af Xergi, der leverer nøglefærdige biogasanlæg til det globale marked.
Omsætningen i de kommercielle forretninger ligger for tiden på et par milliarder kroner om året.
”De kommercielle forretninger skal levere ydelser og produkter, der understøtter Hedeselskabets formål om at skabe udvikling inden for natur, miljø og energi. Overskuddet fra virksomhederne bliver dels geninvesteret i innovation, dels anvendt til uddelinger til de almennyttige projekter, alt sammen inden for rammerne af vores formål,” forklarer Lars Johansson, administrerende direktør i Hedeselskabet.
Deler viden og skaber netværk
Men penge er ikke alt. Det er også vigtigt at dele viden og skabe netværk, som kan være med til at skabe ny viden og nye løsninger.
I de senere år har selskabet arbejdet med at aktivere medlemmerne, blandt andet ved at gennemføre medlemsarrangementer. Medlemmerne inviteres ud for at se og diskutere nogle af de projekter, selskabet har støttet – eller som de kommercielle virksomheder har arbejdet på.
”Vi kan se, at arrangementerne begynder at blive en succes. Vi er oppe på 600-700 deltagere om året, og det er en fornøjelse at være med,” fortæller projektchef Vibeke Højen, der er ansvarlig for Hedeselskabets medlemsaktiviteter.
”Vi har netop haft ét i Lille Vildmose, hvor ventelisten var lige så stor som deltagerantallet. Efter præsentationerne af projektet, var der en livlig summen og udveksling af visitkort blandt folk, der kunne se fælles løsninger og muligheder. Det er lige præcis det, vi vil… en aktiv kreds af mennesker, der finder sammen om at løse nogle af de mange udfordringer, vi som samfund står over for,” siger projektchefen.
