Store honorarforskelle i fondsbestyrelser

Mens menige bestyrelsesmedlemmer i samme fond skal have ens løn, er der til gengæld store forskelle i bestyrelseshonorarerne på tværs af fondene. Nogle steder er honorarerne tre gange højere end andre. Det er dog ikke ansvaret, der er afgørende for størrelsen, men derimod fondens kompleksitet og indretning, lyder det fra fondsbranchen.

Store honorarforskelle i fondsbestyrelser
Der er stor for­skel på be­sty­rel­ses­ho­nora­rer­ne, vi­ser op­gø­rel­sen fra Dan­marks Fon­de. ”For­skel­le­ne af­spej­ler for­ment­lig fon­de­nes stør­rel­se, og hvor­dan de har or­ga­ni­se­ret sig. Det hand­ler blandt an­det om arbejds­delingen mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og det drifts­sel­skab, de har an­sva­ret for," si­ger pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

Af­løn­nin­gen af be­sty­rel­ses­ar­bej­de i Dan­marks stør­ste fon­de svin­ger mar­kant, og løn­ga­bet sy­nes i fle­re til­fæl­de at vok­se. I Carls­berg­fon­det lød ho­nora­ret ek­sem­pel­vis på 614.000 kr. sid­ste år i gen­nem­snit per be­sty­rel­ses­med­lem. Det er tre gan­ge så me­get som ho­nora­rer­ne i In­du­stri­ens Fond og i Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sen Fond, der står bag Co­l­o­p­last, hvor ho­nora­ret kun var om­kring 200.000 kr. (se ta­bel­len nedenfor).

”For­skel­le­ne af­spej­ler for­ment­lig fon­de­nes stør­rel­se, og hvor­dan de har or­ga­ni­se­ret sig. Det hand­ler blandt an­det om arbejds­delingen mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og det drifts­sel­skab, de har an­sva­ret for. Der er nog­le fon­de der har en di­rek­tør og et se­kre­ta­ri­at, an­dre har ik­ke, men får bi­stand af sel­ska­bet, en ad­mi­ni­stra­tor el­ler en ad­vo­kat. Nog­le ste­der ta­ger fonds­be­sty­rel­sen sig mest af ud­de­lin­ger­ne og punk­tum. An­dre ste­der er de in­de over stra­te­gi og in­ve­ste­ring­er i sel­ska­bet. Der er og­så for­skel på ud­de­lin­ger­ne, nog­le kræ­ver me­re af fonds­be­sty­rel­sen end an­dre,” si­ger pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, der for­sker i Cor­pora­te Gover­nan­ce og erhvervs­drivende fon­de på Copen­hagen Bu­si­ness School (CBS).

I Carls­berg­fon­det er be­sty­rel­ses­ho­nora­rer­ne vok­set med 21 pro­cent over de se­ne­ste tre år. I In­du­stri­ens Fond står ho­nora­ret der­i­mod stil­le. Men ni­veau­et og ud­vik­lin­gen i be­sty­rel­sens af­løn­ning kan væ­re af­gø­ren­de for mu­lig­he­den for på sigt at til­træk­ke de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer. Og det kan bli­ve et pro­blem for de fon­de, der op­byg­ger et ho­nora­r­ef­ter­slæb. En ud­vik­ling som Lund­beck­fon­den prø­ver at undgå.

”I Lund­beck­fon­den læg­ger vi vægt på at sik­re, at vo­res ni­veau for bå­de be­sty­rel­ses­ho­nora­rer og ga­ger til le­de­re og øv­ri­ge me­d­ar­bej­de­re i så­vel fon­den som vo­res sel­ska­ber til sta­dig­hed er mar­keds­kon­formt sva­ren­de til kom­pe­ten­ce­krav, op­ga­ver­nes kom­plek­si­tet og ar­bejds­byr­de. Det er lyk­ke­des hidtil, og det for­ven­ter vi og­så frem­over,” ly­der det fra be­sty­rel­ses­for­mand Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen fra Lund­beck­fon­den, der ik­ke er løn­før­en­de, men lig­ger i den høj ende.

Han til­fø­jer, at fon­de­ne of­te er me­get for­skel­li­ge i stør­rel­se, ak­ti­vi­te­ter og kom­plek­si­tet, hvor­for det er van­ske­ligt at dra­ge sam­men­lig­nin­ger. Her­un­der på bestyrelseshonorarer.

Arbejdsomfang i moderfonden

I sid­ste ud­ga­ve af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de vi­ste en op­gø­rel­se, at der og­så er sto­re ho­no­rar­for­skel­le mel­lem de stør­ste fon­de og de stør­ste er­hvervs­sel­ska­ber. Og­så selv­om der i fle­re til­fæl­de er sto­re pa­ral­lel­ler mel­lem be­sty­rel­ses­ar­bej­det i en fond og en i sel­skabs­be­sty­rel­se i er­hvervs­li­vet, ly­der det fra net­op til­t­rå­d­te for­mand for be­sty­rel­sen i No­vo Nor­disk Fon­den, Lars Re­bi­en Sørensen.

”Ar­bejds­mæng­den og kom­plek­si­te­ten kan godt min­de om det, man ser hos en stor fi­nan­si­el virk­som­hed. Men der er selv­føl­ge­lig for­skel i stør­rel­sen af det re­gu­la­ti­ve rap­por­te­rings­ar­bej­de, man er an­svar­lig for i en be­sty­rel­se i en fi­nan­si­el virk­som­hed og så en fond. Til gen­gæld stil­ler ar­bej­det i en fond som vo­res sto­re krav til, at man kan sæt­te sig ind i me­get for­skel­li­ge em­ner på et højt ni­veau. Det er og­så en af grun­de­ne til, at vi har en be­sty­rel­ses­sam­men­sæt­ning kom­pe­ten­ce­mæs­sigt, der er bredt an­lagt,” si­ger han.

Som det frem­går af ta­bel­len ne­den­for er Carls­berg­fon­det løn­før­en­de blandt be­sty­rel­ser­ne i det dan­ske fondsland­skab. Men ar­bejds­de­lin­gen in­ter­nt i fon­den er sam­ti­dig me­get aty­pisk, for­tæl­ler Jens Ot­to Vei­le, der er kvæ­stor for Carlsbergfondet.

”Der er ik­ke no­gen di­rek­tion i Carls­berg­fon­det, men et se­kre­ta­ri­at for fon­den. Se­kre­ta­ri­a­tets op­ga­ve er ale­ne at bi­stå fon­den med løs­nin­gen af en ræk­ke ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver, mens ek­sem­pel­vis op­ga­ver­ne til­knyt­tet fon­dens ud­de­lin­ger ale­ne va­re­ta­ges af fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer med bestyrel­ses­for­manden som den gen­nem­gå­en­de per­son, der ko­or­di­ne­rer ar­bej­det med at vur­de­re ud­de­lin­ger­ne. Be­sty­rel­sens med­lem­mer mod­ta­ger så­le­des ik­ke an­søg­ning­er­ne i en af se­kre­ta­ri­a­tet for­ud be­hand­let form,” for­kla­rer han.

An­der­le­des for­hol­der det sig i an­dre sto­re fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den og Lund­beck­fon­den, der har sto­re – og over de se­ne­re år – stærkt vok­sen­de se­kre­ta­ri­a­ter til at un­der­støt­te fonds­bestyrel­sernes ar­bej­de. I No­vo Nor­disk Fon­den be­stod se­kre­ta­ri­a­tet i man­ge år kun af fem me­d­ar­bej­de­re ind­til den vold­som­me øko­no­mi­ske ud­vik­ling i sel­ska­bet No­vo Nor­disk, som og­så har væ­ret med til at øge ud­de­lin­ger­ne fra fon­den mar­kant i de se­ne­ste man­ge år.

Strukturen i fondskoncernen

En an­den fak­tor er den sam­le­de fond­s­kon­cerns øko­no­mi­ske kom­plek­si­tet. I man­ge sto­re fon­de har man i fle­re år spredt in­ve­ste­rin­ger­ne til fle­re datter­selskaber el­ler as­so­ci­e­re­de sel­ska­ber. Der­med vok­ser ar­bejds­byr­den end­nu me­re, når be­sty­rel­sen skal ta­ge stil­ling til fle­re be­slut­ning­er i de under­liggende sel­ska­ber. Det gæl­der ek­sem­pel­vis i Lund­beck­fonden og No­vo Nor­disk Fonden.

An­dre ste­der er ejer­ska­bet kon­cen­tre­ret om­kring et en­kelt sel­skab el­ler virk­som­heds­grup­pe. Det gæl­der ek­sem­pel­vis i fon­de som Vil­lum Fon­den, Carls­berg­fon­det og Co­l­o­p­last-fon­den, Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond. Her kan be­sty­rel­ses­op­ga­ven væ­re min­dre, men er det ik­ke nød­ven­dig­vis, for­tæl­ler pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

”Stra­te­gi­en i sel­ska­bet er og­så væ­sent­lig for er­hvervs­fon­de­ne, der har de fle­ste af de­res mid­ler pla­ce­ret i et be­stemt sel­skab, og det vil man­ge fonds­be­sty­rel­ser ger­ne føl­ge med i, mens an­dre over­la­der det til sel­ska­bets be­sty­rel­se, som jo er ud­pe­get af fon­den. Drifts­sel­ska­bets stra­te­gi har på man­ge må­der ind­fly­del­se på fon­de­nes ve og vel. I det mind­ste vil fonds­besty­relsen må­ske øn­ske at hø­re og gi­ve ac­cept af drifts­sel­ska­bets stra­te­gi, og det er nok der, man­ge fonds­be­styrel­ser er i dag. An­dre ste­der kan hold­nin­gen så væ­re, at fon­den har ud­pe­get bestyrel­ses­medlem­merne i drifts­selskabet, og der­ef­ter ta­ger de sig mest af ud­de­lin­ger­ne i fon­den. Må­ske for­ven­ter man nok yder­me­re at bli­ve hørt ved ud­peg­ning af en di­rek­tør i drifts­selskabet og an­dre stør­re ting, men i det dag­li­ge hand­ler det mest om ud­de­lin­ger­ne,” vur­de­rer pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

Her spil­ler fon­de­nes kon­struk­tio­ner og­så en vig­tig rol­le. Man­ge sto­re fon­de har ind­skudt et hol­dings­el­skab mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og sel­ve drifts­sel­ska­bet, hvor der så igen sid­der en be­sty­rel­se. Det be­ty­der, at der i re­a­li­te­ten kan der væ­re to be­sty­rel­ser om­kring en er­hvervs­dri­vende fond.

Her kan sid­de gen­gan­ge­re fra fonds­be­sty­rel­sen, så der sik­res kon­ti­nu­i­tet og kom­mu­ni­ka­tions­veje. Så­dan har No­vo Nor­disk ind­ret­tet sig un­der fon­dens vok­sen­de stør­rel­se. Det sam­me gæl­der Lund­beck­fon­den og Leo Fon­det. Det be­ty­der, at der kom­mer ek­stra ho­no­ra­rer og selv­føl­ge­lig ek­stra ar­bej­de for nog­le bestyrelsesmedlemmer.

På til­sva­ren­de vis er der ko­mité­ar­bej­de i be­sty­rel­sen – alt­så ud­valg med spe­ci­el­le dags­or­de­ner som ek­sem­pel­vis re­vi­sion el­ler fi­nans, der har sær­skilt an­svar for dis­se om­rå­der. Det gi­ver og­så mu­lig­he­der for at til­træk­ke kom­pe­ten­cer uden at væ­re tvun­get til at hæ­ve ho­nora­ret i sel­ve fondsbestyrelsen.

”Det ser vi i sti­gen­de grad hos de sto­re fon­de, og i det nu­væ­ren­de land­skab er det må­ske en må­de at til­træk­ke de sto­re ka­pa­ci­te­ter med kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge ho­nora­rer,” si­ger pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

I Carls­berg­fon­det bru­ger man dog ik­ke be­sty­rel­ses­ud­valg på den­ne må­de, og det kan væ­re en med­vir­ken­de år­sag til, at Carls­berg i et par sa­ger i år har væ­ret kri­ti­se­ret i me­di­er­ne for de­res løn­po­li­tik i bå­de fonds­be­sty­rel­sen og i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab, der ud­pe­ger fondsbestyrelsen.

”I Carls­berg­fon­det er der i mod­sæt­ning til en ræk­ke af de an­dre fon­de i sam­men­lig­nin­gen hver­ken bevillings­komitéer el­ler forsk­nings­ud­valg, der indstil­ler en fag­lig be­døm­mel­se til be­sty­relsens en­de­li­ge god­ken­del­se. Ho­nora­rer til med­lem­mer af bevillings­komitéer el­ler forsknings­udvalg vil ik­ke væ­re en del af bestyrelses­honorarerne i den ud­stræk­ning med­lem­mer­ne af bevillings­komitéerne og forsk­nings­udvalgene ik­ke sam­ti­dig er bestyrelses­med­lem­mer i fon­den,” for­kla­rer kvæ­stor Jens Ot­to Vei­le fra Carlsbergfondet.

Aktivt ejerskab: En ekstra byrde

En tred­je kom­plek­si­tets­fak­tor er sta­ke­hol­de­re. Med de me­re kom­plek­se kon­struk­tio­ner kan der føl­ge fle­re sta­ke­hol­de­re, der bå­de skal in­for­me­res, hø­res og stil­les tilfredse.

Der kan væ­re ta­le om, at stif­ter­nes fa­mi­li­er sta­dig er in­de over fon­dens ar­bej­de som i til­fæl­det med Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is Han­sens Fond, Vil­lum Fon­den el­ler A.P. Møl­ler Fon­den. Det kan væ­re en ek­stra magt­fak­tor, der som ’ta­le­rør’ for fa­mi­li­en kan yde en tung ind­fly­del­se, men og­så væ­re svær at håndtere.

El­ler der kan væ­re ta­le om me­re el­ler min­dre ’be­svær­li­ge eje­re’ som re­præ­sen­tant­ska­ber el­ler for­e­nin­ger med med­lem­mer, der og­så skal ple­jes – i hvert fald af fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand. Det gæl­der Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen, der re­elt er for­e­nin­ger, men be­trag­tes som fonde.

Bestyrelseshonorar i fonde

 201520162017For­mandAn­talEgen­ka­pi­talVækst
[ 1.000 kr. ][ mia. kr. ]
BRF Fon­den30030021050057,8-30%
Carls­berg­fon­det5085176141216535,221%
In­du­stri­ens Fond22522522545064,30%
Leo Fon­det3503924139001026,518%
Lund­beck­fon­den3263403409001032,74%
No­vo Nor­disk Fonden333333400900980,820%
Re­al­da­nia fmba.3753753759001122,60%
Tryg­heds­grup­pen sm­ba (Tryg­fon­den)280285286540816,82%
Vil­lum Fonden20420427250067,333%
Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond125125200n.a.313,360%
Gen­nem­snit30331033475672513%
  • Kil­de: Års­rap­por­ter, virk­som­he­der­ne og fondene

  • Me­to­de: Sam­let ho­norar til he­le be­sty­rel­sen er delt med an­tal­let af med­lem­mer. For BRF­fon­den er der for he­le pe­ri­o­den in­dreg­net ho­nora­rer fra bå­de fon­dens be­sty­rel­se samt hol­dings­el­ska­bet, da de ik­ke kan ad­skil­les på for­nuf­tig vis. 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Om bestyrelseshonorar

Det siger loven om bestyrelseshonorarer i danske fonde:

I henhold til forarbejderne til § 49 i lov om erhvervsdrivende fonde skal følgende forhold indgå i vurderingen, når det skal afgøres, om vederlaget til bestyrelsesmedlemmerne i en erhvervsdrivende fond er et rimeligt vederlag:

  • Bestyrelsens tidsforbrug og aktiviteter
  • Fondens formål, aktiviteter og resultater
  • Fondens størrelse
  • Eventuelt vederlag for andre ledelseshverv i koncernen
  • Bestyrelseshonorarer i sammenlignelige virksomheder

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer