Aflønningen af bestyrelsesarbejde i Danmarks største fonde svinger markant, og løngabet synes i flere tilfælde at vokse. I Carlsbergfondet lød honoraret eksempelvis på 614.000 kr. sidste år i gennemsnit per bestyrelsesmedlem. Det er tre gange så meget som honorarerne i Industriens Fond og i Aage og Johanne Louis-Hansen Fond, der står bag Coloplast, hvor honoraret kun var omkring 200.000 kr. (se tabellen nedenfor).
”Forskellene afspejler formentlig fondenes størrelse, og hvordan de har organiseret sig. Det handler blandt andet om arbejdsdelingen mellem fondsbestyrelsen og det driftsselskab, de har ansvaret for. Der er nogle fonde der har en direktør og et sekretariat, andre har ikke, men får bistand af selskabet, en administrator eller en advokat. Nogle steder tager fondsbestyrelsen sig mest af uddelingerne og punktum. Andre steder er de inde over strategi og investeringer i selskabet. Der er også forskel på uddelingerne, nogle kræver mere af fondsbestyrelsen end andre,” siger professor Steen Thomsen, der forsker i Corporate Governance og erhvervsdrivende fonde på Copenhagen Business School (CBS).
I Carlsbergfondet er bestyrelseshonorarerne vokset med 21 procent over de seneste tre år. I Industriens Fond står honoraret derimod stille. Men niveauet og udviklingen i bestyrelsens aflønning kan være afgørende for muligheden for på sigt at tiltrække de rigtige kompetencer. Og det kan blive et problem for de fonde, der opbygger et honorarefterslæb. En udvikling som Lundbeckfonden prøver at undgå.
”I Lundbeckfonden lægger vi vægt på at sikre, at vores niveau for både bestyrelseshonorarer og gager til ledere og øvrige medarbejdere i såvel fonden som vores selskaber til stadighed er markedskonformt svarende til kompetencekrav, opgavernes kompleksitet og arbejdsbyrde. Det er lykkedes hidtil, og det forventer vi også fremover,” lyder det fra bestyrelsesformand Jørgen Huno Rasmussen fra Lundbeckfonden, der ikke er lønførende, men ligger i den høj ende.
Han tilføjer, at fondene ofte er meget forskellige i størrelse, aktiviteter og kompleksitet, hvorfor det er vanskeligt at drage sammenligninger. Herunder på bestyrelseshonorarer.
Arbejdsomfang i moderfonden
I sidste udgave af Nyhedsbrevet Danmarks Fonde viste en opgørelse, at der også er store honorarforskelle mellem de største fonde og de største erhvervsselskaber. Også selvom der i flere tilfælde er store paralleller mellem bestyrelsesarbejdet i en fond og en i selskabsbestyrelse i erhvervslivet, lyder det fra netop tiltrådte formand for bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen.
”Arbejdsmængden og kompleksiteten kan godt minde om det, man ser hos en stor finansiel virksomhed. Men der er selvfølgelig forskel i størrelsen af det regulative rapporteringsarbejde, man er ansvarlig for i en bestyrelse i en finansiel virksomhed og så en fond. Til gengæld stiller arbejdet i en fond som vores store krav til, at man kan sætte sig ind i meget forskellige emner på et højt niveau. Det er også en af grundene til, at vi har en bestyrelsessammensætning kompetencemæssigt, der er bredt anlagt,” siger han.
Som det fremgår af tabellen nedenfor er Carlsbergfondet lønførende blandt bestyrelserne i det danske fondslandskab. Men arbejdsdelingen internt i fonden er samtidig meget atypisk, fortæller Jens Otto Veile, der er kvæstor for Carlsbergfondet.
”Der er ikke nogen direktion i Carlsbergfondet, men et sekretariat for fonden. Sekretariatets opgave er alene at bistå fonden med løsningen af en række administrative opgaver, mens eksempelvis opgaverne tilknyttet fondens uddelinger alene varetages af fondens bestyrelsesmedlemmer med bestyrelsesformanden som den gennemgående person, der koordinerer arbejdet med at vurdere uddelingerne. Bestyrelsens medlemmer modtager således ikke ansøgningerne i en af sekretariatet forud behandlet form,” forklarer han.
Anderledes forholder det sig i andre store fonde som Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, der har store – og over de senere år – stærkt voksende sekretariater til at understøtte fondsbestyrelsernes arbejde. I Novo Nordisk Fonden bestod sekretariatet i mange år kun af fem medarbejdere indtil den voldsomme økonomiske udvikling i selskabet Novo Nordisk, som også har været med til at øge uddelingerne fra fonden markant i de seneste mange år.
Strukturen i fondskoncernen
En anden faktor er den samlede fondskoncerns økonomiske kompleksitet. I mange store fonde har man i flere år spredt investeringerne til flere datterselskaber eller associerede selskaber. Dermed vokser arbejdsbyrden endnu mere, når bestyrelsen skal tage stilling til flere beslutninger i de underliggende selskaber. Det gælder eksempelvis i Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Andre steder er ejerskabet koncentreret omkring et enkelt selskab eller virksomhedsgruppe. Det gælder eksempelvis i fonde som Villum Fonden, Carlsbergfondet og Coloplast-fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Her kan bestyrelsesopgaven være mindre, men er det ikke nødvendigvis, fortæller professor Steen Thomsen.
”Strategien i selskabet er også væsentlig for erhvervsfondene, der har de fleste af deres midler placeret i et bestemt selskab, og det vil mange fondsbestyrelser gerne følge med i, mens andre overlader det til selskabets bestyrelse, som jo er udpeget af fonden. Driftsselskabets strategi har på mange måder indflydelse på fondenes ve og vel. I det mindste vil fondsbestyrelsen måske ønske at høre og give accept af driftsselskabets strategi, og det er nok der, mange fondsbestyrelser er i dag. Andre steder kan holdningen så være, at fonden har udpeget bestyrelsesmedlemmerne i driftsselskabet, og derefter tager de sig mest af uddelingerne i fonden. Måske forventer man nok ydermere at blive hørt ved udpegning af en direktør i driftsselskabet og andre større ting, men i det daglige handler det mest om uddelingerne,” vurderer professor Steen Thomsen.
Her spiller fondenes konstruktioner også en vigtig rolle. Mange store fonde har indskudt et holdingselskab mellem fondsbestyrelsen og selve driftsselskabet, hvor der så igen sidder en bestyrelse. Det betyder, at der i realiteten kan der være to bestyrelser omkring en erhvervsdrivende fond.
Her kan sidde gengangere fra fondsbestyrelsen, så der sikres kontinuitet og kommunikationsveje. Sådan har Novo Nordisk indrettet sig under fondens voksende størrelse. Det samme gælder Lundbeckfonden og Leo Fondet. Det betyder, at der kommer ekstra honorarer og selvfølgelig ekstra arbejde for nogle bestyrelsesmedlemmer.
På tilsvarende vis er der komitéarbejde i bestyrelsen – altså udvalg med specielle dagsordener som eksempelvis revision eller finans, der har særskilt ansvar for disse områder. Det giver også muligheder for at tiltrække kompetencer uden at være tvunget til at hæve honoraret i selve fondsbestyrelsen.
”Det ser vi i stigende grad hos de store fonde, og i det nuværende landskab er det måske en måde at tiltrække de store kapaciteter med konkurrencedygtige honorarer,” siger professor Steen Thomsen.
I Carlsbergfondet bruger man dog ikke bestyrelsesudvalg på denne måde, og det kan være en medvirkende årsag til, at Carlsberg i et par sager i år har været kritiseret i medierne for deres lønpolitik i både fondsbestyrelsen og i Videnskabernes Selskab, der udpeger fondsbestyrelsen.
”I Carlsbergfondet er der i modsætning til en række af de andre fonde i sammenligningen hverken bevillingskomitéer eller forskningsudvalg, der indstiller en faglig bedømmelse til bestyrelsens endelige godkendelse. Honorarer til medlemmer af bevillingskomitéer eller forskningsudvalg vil ikke være en del af bestyrelseshonorarerne i den udstrækning medlemmerne af bevillingskomitéerne og forskningsudvalgene ikke samtidig er bestyrelsesmedlemmer i fonden,” forklarer kvæstor Jens Otto Veile fra Carlsbergfondet.
Aktivt ejerskab: En ekstra byrde
En tredje kompleksitetsfaktor er stakeholdere. Med de mere komplekse konstruktioner kan der følge flere stakeholdere, der både skal informeres, høres og stilles tilfredse.
Der kan være tale om, at stifternes familier stadig er inde over fondens arbejde som i tilfældet med Aage og Johanne Louis Hansens Fond, Villum Fonden eller A.P. Møller Fonden. Det kan være en ekstra magtfaktor, der som ’talerør’ for familien kan yde en tung indflydelse, men også være svær at håndtere.
Eller der kan være tale om mere eller mindre ’besværlige ejere’ som repræsentantskaber eller foreninger med medlemmer, der også skal plejes – i hvert fald af fondens bestyrelsesformand. Det gælder Realdania og Tryghedsgruppen, der reelt er foreninger, men betragtes som fonde.
Bestyrelseshonorar i fonde
| 2015 | 2016 | 2017 | Formand | Antal | Egenkapital | Vækst | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| [ 1.000 kr. ] | [ mia. kr. ] | ||||||
| BRF Fonden | 300 | 300 | 210 | 500 | 5 | 7,8 | -30% |
| Carlsbergfondet | 508 | 517 | 614 | 1216 | 5 | 35,2 | 21% |
| Industriens Fond | 225 | 225 | 225 | 450 | 6 | 4,3 | 0% |
| Leo Fondet | 350 | 392 | 413 | 900 | 10 | 26,5 | 18% |
| Lundbeckfonden | 326 | 340 | 340 | 900 | 10 | 32,7 | 4% |
| Novo Nordisk Fonden | 333 | 333 | 400 | 900 | 9 | 80,8 | 20% |
| Realdania fmba. | 375 | 375 | 375 | 900 | 11 | 22,6 | 0% |
| Tryghedsgruppen smba (Trygfonden) | 280 | 285 | 286 | 540 | 8 | 16,8 | 2% |
| Villum Fonden | 204 | 204 | 272 | 500 | 6 | 7,3 | 33% |
| Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | 125 | 125 | 200 | n.a. | 3 | 13,3 | 60% |
| Gennemsnit | 303 | 310 | 334 | 756 | 7 | 25 | 13% |
- Kilde: Årsrapporter, virksomhederne og fondene
- Metode: Samlet honorar til hele bestyrelsen er delt med antallet af medlemmer. For BRFfonden er der for hele perioden indregnet honorarer fra både fondens bestyrelse samt holdingselskabet, da de ikke kan adskilles på fornuftig vis.
