Store honorarforskelle i fondsbestyrelser

Mens me­ni­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer i sam­me fond skal ha­ve ens løn, er der til gen­gæld sto­re for­skel­le i be­sty­rel­ses­ho­nora­rer­ne på tværs af fon­de­ne. Nog­le ste­der er ho­nora­rer­ne tre gan­ge hø­je­re end an­dre. Det er dog ik­ke an­sva­ret, der er af­gø­ren­de for stør­rel­sen, men der­i­mod fon­dens kom­plek­si­tet og in­dret­ning, ly­der det fra fondsbranchen. 

Store honorarforskelle i fondsbestyrelser
Der er stor for­skel på be­sty­rel­ses­ho­nora­rer­ne, vi­ser op­gø­rel­sen fra Dan­marks Fon­de. ”For­skel­le­ne af­spej­ler for­ment­lig fon­de­nes stør­rel­se, og hvor­dan de har or­ga­ni­se­ret sig. Det hand­ler blandt an­det om arbejds­delingen mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og det drifts­sel­skab, de har an­sva­ret for," si­ger pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

Af­løn­nin­gen af be­sty­rel­ses­ar­bej­de i Dan­marks stør­ste fon­de svin­ger mar­kant, og løn­ga­bet sy­nes i fle­re til­fæl­de at vok­se. I Carls­berg­fon­det lød ho­nora­ret ek­sem­pel­vis på 614.000 kr. sid­ste år i gen­nem­snit per be­sty­rel­ses­med­lem. Det er tre gan­ge så me­get som ho­nora­rer­ne i In­du­stri­ens Fond og i Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sen Fond, der står bag Co­l­o­p­last, hvor ho­nora­ret kun var om­kring 200.000 kr. (se ta­bel­len nedenfor).

”For­skel­le­ne af­spej­ler for­ment­lig fon­de­nes stør­rel­se, og hvor­dan de har or­ga­ni­se­ret sig. Det hand­ler blandt an­det om arbejds­delingen mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og det drifts­sel­skab, de har an­sva­ret for. Der er nog­le fon­de der har en di­rek­tør og et se­kre­ta­ri­at, an­dre har ik­ke, men får bi­stand af sel­ska­bet, en ad­mi­ni­stra­tor el­ler en ad­vo­kat. Nog­le ste­der ta­ger fonds­be­sty­rel­sen sig mest af ud­de­lin­ger­ne og punk­tum. An­dre ste­der er de in­de over stra­te­gi og in­ve­ste­ring­er i sel­ska­bet. Der er og­så for­skel på ud­de­lin­ger­ne, nog­le kræ­ver me­re af fonds­be­sty­rel­sen end an­dre,” si­ger pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, der for­sker i Cor­pora­te Gover­nan­ce og erhvervs­drivende fon­de på Copen­hagen Bu­si­ness School (CBS).

I Carls­berg­fon­det er be­sty­rel­ses­ho­nora­rer­ne vok­set med 21 pro­cent over de se­ne­ste tre år. I In­du­stri­ens Fond står ho­nora­ret der­i­mod stil­le. Men ni­veau­et og ud­vik­lin­gen i be­sty­rel­sens af­løn­ning kan væ­re af­gø­ren­de for mu­lig­he­den for på sigt at til­træk­ke de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer. Og det kan bli­ve et pro­blem for de fon­de, der op­byg­ger et ho­nora­r­ef­ter­slæb. En ud­vik­ling som Lund­beck­fon­den prø­ver at undgå.

”I Lund­beck­fon­den læg­ger vi vægt på at sik­re, at vo­res ni­veau for bå­de be­sty­rel­ses­ho­nora­rer og ga­ger til le­de­re og øv­ri­ge me­d­ar­bej­de­re i så­vel fon­den som vo­res sel­ska­ber til sta­dig­hed er mar­keds­kon­formt sva­ren­de til kom­pe­ten­ce­krav, op­ga­ver­nes kom­plek­si­tet og ar­bejds­byr­de. Det er lyk­ke­des hidtil, og det for­ven­ter vi og­så frem­over,” ly­der det fra be­sty­rel­ses­for­mand Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen fra Lund­beck­fon­den, der ik­ke er løn­før­en­de, men lig­ger i den høj ende.

Han til­fø­jer, at fon­de­ne of­te er me­get for­skel­li­ge i stør­rel­se, ak­ti­vi­te­ter og kom­plek­si­tet, hvor­for det er van­ske­ligt at dra­ge sam­men­lig­nin­ger. Her­un­der på bestyrelseshonorarer.

Arbejdsomfang i moderfonden

I sid­ste ud­ga­ve af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de vi­ste en op­gø­rel­se, at der og­så er sto­re ho­no­rar­for­skel­le mel­lem de stør­ste fon­de og de stør­ste er­hvervs­sel­ska­ber. Og­så selv­om der i fle­re til­fæl­de er sto­re pa­ral­lel­ler mel­lem be­sty­rel­ses­ar­bej­det i en fond og en i sel­skabs­be­sty­rel­se i er­hvervs­li­vet, ly­der det fra net­op til­t­rå­d­te for­mand for be­sty­rel­sen i No­vo Nor­disk Fon­den, Lars Re­bi­en Sørensen.

”Ar­bejds­mæng­den og kom­plek­si­te­ten kan godt min­de om det, man ser hos en stor fi­nan­si­el virk­som­hed. Men der er selv­føl­ge­lig for­skel i stør­rel­sen af det re­gu­la­ti­ve rap­por­te­rings­ar­bej­de, man er an­svar­lig for i en be­sty­rel­se i en fi­nan­si­el virk­som­hed og så en fond. Til gen­gæld stil­ler ar­bej­det i en fond som vo­res sto­re krav til, at man kan sæt­te sig ind i me­get for­skel­li­ge em­ner på et højt ni­veau. Det er og­så en af grun­de­ne til, at vi har en be­sty­rel­ses­sam­men­sæt­ning kom­pe­ten­ce­mæs­sigt, der er bredt an­lagt,” si­ger han.

Som det frem­går af ta­bel­len ne­den­for er Carls­berg­fon­det løn­før­en­de blandt be­sty­rel­ser­ne i det dan­ske fondsland­skab. Men ar­bejds­de­lin­gen in­ter­nt i fon­den er sam­ti­dig me­get aty­pisk, for­tæl­ler Jens Ot­to Vei­le, der er kvæ­stor for Carlsbergfondet.

”Der er ik­ke no­gen di­rek­tion i Carls­berg­fon­det, men et se­kre­ta­ri­at for fon­den. Se­kre­ta­ri­a­tets op­ga­ve er ale­ne at bi­stå fon­den med løs­nin­gen af en ræk­ke ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver, mens ek­sem­pel­vis op­ga­ver­ne til­knyt­tet fon­dens ud­de­lin­ger ale­ne va­re­ta­ges af fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer med bestyrel­ses­for­manden som den gen­nem­gå­en­de per­son, der ko­or­di­ne­rer ar­bej­det med at vur­de­re ud­de­lin­ger­ne. Be­sty­rel­sens med­lem­mer mod­ta­ger så­le­des ik­ke an­søg­ning­er­ne i en af se­kre­ta­ri­a­tet for­ud be­hand­let form,” for­kla­rer han.

An­der­le­des for­hol­der det sig i an­dre sto­re fon­de som No­vo Nor­disk Fon­den og Lund­beck­fon­den, der har sto­re – og over de se­ne­re år – stærkt vok­sen­de se­kre­ta­ri­a­ter til at un­der­støt­te fonds­bestyrel­sernes ar­bej­de. I No­vo Nor­disk Fon­den be­stod se­kre­ta­ri­a­tet i man­ge år kun af fem me­d­ar­bej­de­re ind­til den vold­som­me øko­no­mi­ske ud­vik­ling i sel­ska­bet No­vo Nor­disk, som og­så har væ­ret med til at øge ud­de­lin­ger­ne fra fon­den mar­kant i de se­ne­ste man­ge år.

Strukturen i fondskoncernen

En an­den fak­tor er den sam­le­de fond­s­kon­cerns øko­no­mi­ske kom­plek­si­tet. I man­ge sto­re fon­de har man i fle­re år spredt in­ve­ste­rin­ger­ne til fle­re datter­selskaber el­ler as­so­ci­e­re­de sel­ska­ber. Der­med vok­ser ar­bejds­byr­den end­nu me­re, når be­sty­rel­sen skal ta­ge stil­ling til fle­re be­slut­ning­er i de under­liggende sel­ska­ber. Det gæl­der ek­sem­pel­vis i Lund­beck­fonden og No­vo Nor­disk Fonden.

An­dre ste­der er ejer­ska­bet kon­cen­tre­ret om­kring et en­kelt sel­skab el­ler virk­som­heds­grup­pe. Det gæl­der ek­sem­pel­vis i fon­de som Vil­lum Fon­den, Carls­berg­fon­det og Co­l­o­p­last-fon­­den, Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens Fond. Her kan be­sty­rel­ses­op­ga­ven væ­re min­dre, men er det ik­ke nød­ven­dig­vis, for­tæl­ler pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

”Stra­te­gi­en i sel­ska­bet er og­så væ­sent­lig for er­hvervs­fon­de­ne, der har de fle­ste af de­res mid­ler pla­ce­ret i et be­stemt sel­skab, og det vil man­ge fonds­be­sty­rel­ser ger­ne føl­ge med i, mens an­dre over­la­der det til sel­ska­bets be­sty­rel­se, som jo er ud­pe­get af fon­den. Drifts­sel­ska­bets stra­te­gi har på man­ge må­der ind­fly­del­se på fon­de­nes ve og vel. I det mind­ste vil fonds­besty­relsen må­ske øn­ske at hø­re og gi­ve ac­cept af drifts­sel­ska­bets stra­te­gi, og det er nok der, man­ge fonds­be­styrel­ser er i dag. An­dre ste­der kan hold­nin­gen så væ­re, at fon­den har ud­pe­get bestyrel­ses­medlem­merne i drifts­selskabet, og der­ef­ter ta­ger de sig mest af ud­de­lin­ger­ne i fon­den. Må­ske for­ven­ter man nok yder­me­re at bli­ve hørt ved ud­peg­ning af en di­rek­tør i drifts­selskabet og an­dre stør­re ting, men i det dag­li­ge hand­ler det mest om ud­de­lin­ger­ne,” vur­de­rer pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

Her spil­ler fon­de­nes kon­struk­tio­ner og­så en vig­tig rol­le. Man­ge sto­re fon­de har ind­skudt et hol­dings­el­skab mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og sel­ve drifts­sel­ska­bet, hvor der så igen sid­der en be­sty­rel­se. Det be­ty­der, at der i re­a­li­te­ten kan der væ­re to be­sty­rel­ser om­kring en er­hvervs­dri­vende fond.

Her kan sid­de gen­gan­ge­re fra fonds­be­sty­rel­sen, så der sik­res kon­ti­nu­i­tet og kom­mu­ni­ka­tions­veje. Så­dan har No­vo Nor­disk ind­ret­tet sig un­der fon­dens vok­sen­de stør­rel­se. Det sam­me gæl­der Lund­beck­fon­den og Leo Fon­det. Det be­ty­der, at der kom­mer ek­stra ho­no­ra­rer og selv­føl­ge­lig ek­stra ar­bej­de for nog­le bestyrelsesmedlemmer.

På til­sva­ren­de vis er der ko­mité­ar­bej­de i be­sty­rel­sen – alt­så ud­valg med spe­ci­el­le dags­or­de­ner som ek­sem­pel­vis re­vi­sion el­ler fi­nans, der har sær­skilt an­svar for dis­se om­rå­der. Det gi­ver og­så mu­lig­he­der for at til­træk­ke kom­pe­ten­cer uden at væ­re tvun­get til at hæ­ve ho­nora­ret i sel­ve fondsbestyrelsen.

”Det ser vi i sti­gen­de grad hos de sto­re fon­de, og i det nu­væ­ren­de land­skab er det må­ske en må­de at til­træk­ke de sto­re ka­pa­ci­te­ter med kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge ho­nora­rer,” si­ger pro­fes­sor Ste­en Thomsen.

I Carls­berg­fon­det bru­ger man dog ik­ke be­sty­rel­ses­ud­valg på den­ne må­de, og det kan væ­re en med­vir­ken­de år­sag til, at Carls­berg i et par sa­ger i år har væ­ret kri­ti­se­ret i me­di­er­ne for de­res løn­po­li­tik i bå­de fonds­be­sty­rel­sen og i Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab, der ud­pe­ger fondsbestyrelsen.

”I Carls­berg­fon­det er der i mod­sæt­ning til en ræk­ke af de an­dre fon­de i sam­men­lig­nin­gen hver­ken bevillings­komitéer el­ler forsk­nings­ud­valg, der indstil­ler en fag­lig be­døm­mel­se til be­sty­relsens en­de­li­ge god­ken­del­se. Ho­nora­rer til med­lem­mer af bevillings­komitéer el­ler forsknings­udvalg vil ik­ke væ­re en del af bestyrelses­honorarerne i den ud­stræk­ning med­lem­mer­ne af bevillings­komitéerne og forsk­nings­udvalgene ik­ke sam­ti­dig er bestyrelses­med­lem­mer i fon­den,” for­kla­rer kvæ­stor Jens Ot­to Vei­le fra Carlsbergfondet.

Aktivt ejerskab: En ekstra byrde

En tred­je kom­plek­si­tets­fak­tor er sta­ke­hol­de­re. Med de me­re kom­plek­se kon­struk­tio­ner kan der føl­ge fle­re sta­ke­hol­de­re, der bå­de skal in­for­me­res, hø­res og stil­les tilfredse.

Der kan væ­re ta­le om, at stif­ter­nes fa­mi­li­er sta­dig er in­de over fon­dens ar­bej­de som i til­fæl­det med Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is Han­sens Fond, Vil­lum Fon­den el­ler A.P. Møl­ler Fon­den. Det kan væ­re en ek­stra magt­fak­tor, der som ’ta­le­rør’ for fa­mi­li­en kan yde en tung ind­fly­del­se, men og­så væ­re svær at håndtere.

El­ler der kan væ­re ta­le om me­re el­ler min­dre ’be­svær­li­ge eje­re’ som re­præ­sen­tant­ska­ber el­ler for­e­nin­ger med med­lem­mer, der og­så skal ple­jes – i hvert fald af fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand. Det gæl­der Re­al­da­nia og Tryg­heds­grup­pen, der re­elt er for­e­nin­ger, men be­trag­tes som fonde.

Bestyrelseshonorar i fonde

 201520162017For­mandAn­talEgen­ka­pi­talVækst
[ 1.000 kr. ][ mia. kr. ]
BRF Fon­den30030021050057,8-30%
Carls­berg­fon­det5085176141216535,221%
In­du­stri­ens Fond22522522545064,30%
Leo Fon­det3503924139001026,518%
Lund­beck­fon­den3263403409001032,74%
No­vo Nor­disk Fonden333333400900980,820%
Re­al­da­nia fmba.3753753759001122,60%
Tryg­heds­grup­pen sm­ba (Tryg­fon­den)280285286540816,82%
Vil­lum Fonden20420427250067,333%
Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens Fond125125200n.a.313,360%
Gen­nem­snit30331033475672513%
  • Kil­de: Års­rap­por­ter, virk­som­he­der­ne og fondene

  • Me­to­de: Sam­let ho­norar til he­le be­sty­rel­sen er delt med an­tal­let af med­lem­mer. For BRF­fon­den er der for he­le pe­ri­o­den in­dreg­net ho­nora­rer fra bå­de fon­dens be­sty­rel­se samt hol­dings­el­ska­bet, da de ik­ke kan ad­skil­les på for­nuf­tig vis. 

Om bestyrelseshonorar

Det si­ger loven om be­sty­rel­ses­ho­nora­rer i dan­ske fonde:

I hen­hold til for­ar­bej­der­ne til § 49 i lov om er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal føl­gen­de for­hold ind­gå i vur­de­rin­gen, når det skal af­gø­res, om ve­der­la­get til be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i en er­hvervs­dri­ven­de fond er et ri­me­ligt vederlag:

  • Be­sty­rel­sens tids­for­brug og aktiviteter
  • Fon­dens for­mål, ak­ti­vi­te­ter og resultater
  • Fon­dens størrelse
  • Even­tu­elt ve­der­lag for an­dre le­del­ses­hverv i koncernen
  • Be­sty­rel­ses­ho­nora­rer i sam­men­lig­ne­li­ge virksomheder

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Stor ekstrabevilling fra Ole Kirks Fond til Danmarks nye børnehospital

Hvor­dan sik­rer man den bedst mu­li­ge bru­gero­p­le­vel­se for pa­tien­ter så vel som for på­rø­ren­de på det kom­men­de bør­ne­ho­spi­tal i Kø­ben­havn, Bør­ne­ri­get? Det er spørgs­må­let, som…

Opinion: Danske fonde skal ind i (klima)kampen

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. I tirs­dags, den 4. maj, of­fent­lig­gjor­de Ve­lux og Vil­lum fon­de­ne, at de vil øge…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

KFI Fonden vil spille en større rolle indenfor nærhed og bæredygtighed

Med 146 mil­li­o­ner kro­ner i ud­de­lin­ger for­delt på 1.145 be­vil­lin­ger blev 2021 et re­kordår for KFI Er­hvervs­dri­ven­de fond. Det sva­rer til en tredob­ling af…

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Coronakrise

Flere fonde dropper turen til Allinge

Mens de po­li­ti­ske ud­mel­din­ger om ram­mer­ne for som­me­rens sto­re uden­dør­s­ar­ran­ge­men­ter har få­et de fle­ste sto­re mu­sik­festi­va­ler med Roskil­de Festi­val i spid­sen til at aflyse…

Nyt akademi finansieret med fondsmidler skal styrke dansk datavidenskab

De se­ne­ste år har of­fent­li­ge og pri­va­te ak­tø­rer in­ve­ste­ret be­ty­de­ligt i forsk­nings­pro­jek­ter og ini­ti­a­ti­ver for at styr­ke Dan­marks in­ter­na­tio­na­le po­si­tion in­den­for da­ta­vi­den­ska­be­lig forsk­ning. Der…

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…