Selskaber kan profitere af ejerfondes uddelinger: Har Frigast-udvalget en pointe?

Novo Nordisk Fonden støtter diabetesforskning, Lundbeckfonden støtter hjerneforskning, Hempel Fonden støtter udvikling af skibsmaling, mens Lego Fonden og Grundfos Fonden støtter projekter i udlandet, der benytter Grundfos-pumper og legoklodser. Fondene prioriterer ifølge Frigast-udvalget områder, der kommer fondenes egne datterselskaber til gavn. Men det er hverken i strid med loven eller et godt argument for at beskatte uddelingerne, siger ekspert.

Bå­de Au­gusti­nus Fon­den og Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond har støt­tet ak­ti­vi­te­ter i Ti­vo­li A/S, som de to fon­de sam­ti­dig er me­de­je­re af. Fo­to: Tivoli

Fon­de­ne pri­o­ri­te­rer i et vist om­fang ud­de­lin­ger på om­rå­der, der kom­mer fon­de­nes eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn. Så­dan ly­der et af de cen­tra­le ar­gu­men­ter i det så­kald­te Fri­gast-ud­valgs læn­ge ven­te­de rap­port, som har bragt fon­de­nes fradrag i spil som en mu­lig kil­de til at fi­nan­si­e­re re­ge­rin­gens stort an­lag­te skattereform.

Fri­gast-ud­val­get på­pe­ger, at det er fon­de­ne selv, der ud­væl­ger hvil­ke al­men­nyt­ti­ge for­mål, de øn­sker at støt­te. Den nu­væ­ren­de fonds­struk­tur kan alt­så træk­ke an­ven­del­sen af of­fent­li­ge mid­ler i en an­den ret­ning, end hvis fon­de­nes ud­de­lin­ger blev be­skat­tet, skri­ver ud­val­get i sin rap­port. Og altså:

"Det skal ses i ly­set af, at fon­de­ne i et vist om­fang vur­de­res at pri­o­ri­te­re ud­de­lin­ger på om­rå­der, der og­så kom­mer fon­de­nes eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn, idet de for ek­sem­pel kan støt­te forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter in­den for de­res eg­ne in­ter­es­ser. Der­til kan støt­te gav­ne de fond­se­je­de virk­som­he­der, i det om­fang ud­de­lin­ger­ne og­så har en vis bran­ding­mæs­sig vær­di," skri­ver udvalget.

Fri­gast-ud­val­get, som er an­ført af er­hvervs­man­den Chri­sti­an Fri­gast, un­der­byg­ger ik­ke selv sit ud­sagn med kon­kre­te ek­semp­ler på fon­de, der pri­o­ri­te­rer ud­de­lin­ger, der kom­mer de­res eg­ne sel­ska­ber til gavn.

Fun­dats har dog fun­det en ræk­ke ek­semp­ler på ud­de­lin­ger, der kan si­ges at fal­de in­den for Fri­gast-ud­val­gets karakteristik.

Forskning og medicin

Det mest vel­kend­te ek­sem­pel er for­ment­lig No­vo Nor­disk Fon­den, Dan­marks mest pen­ge­stær­ke fond og den alt­do­mi­ne­ren­de spil­ler in­den for do­na­tio­ner til sund­heds­forsk­ning. No­vo Nor­disk Fon­den har støt­tet etab­le­rin­gen af Steno Di­a­be­tes Cen­tre­ne i de fem dan­ske re­gio­ner og Grøn­land med 7,8 mil­li­ar­der kro­ner og støt­ter lø­ben­de di­a­be­tes­forsk­ning og pa­tient­be­hand­ling med be­ty­de­li­ge millionbeløb.

Til­sva­ren­de er det ad fle­re om­gan­ge ble­vet be­skre­vet, hvor­dan man­ge af de læ­ger, som bå­de be­hand­ler di­a­be­tes­pa­tien­ter og ud­ta­ler sig i me­di­er­ne om me­di­cin, navn­lig om No­vo Nor­disks slan­ke­mid­del We­g­ovy, har mod­ta­get do­na­tio­ner fra fon­den.

Pro­blem­stil­lin­gen be­græn­ser sig dog på in­gen må­de til No­vo Nor­disk Fonden.

Når Lund­beck­fon­den år­ligt ud­de­ler over 500 mil­li­o­ner kro­ner til of­fent­ligt ud­ført sund­heds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning, så­vel grund­forsk­ning som kli­nisk an­vendt forsk­ning, sker det pri­mært med fo­kus på hjer­nen – som sam­ti­dig ud­gør det for­ret­nings­om­rå­de, som me­di­ci­nal­sel­ska­bet Lund­beck hvert år tje­ner et to­cif­ret mil­li­ard­be­løb på.

Skibsmaling og pumper

Hem­pel Fon­den støt­ter forsk­ning i bæ­re­dyg­tig skibs­ma­ling, blandt an­det gen­nem forsk­nings­cen­tret Hem­pel Fo­un­da­tion Co­at­ings Sci­en­ce and Te­ch­no­lo­gy Cen­tre på DTU, som åb­ne­de i 2017 på bag­grund af en do­na­tion fra fon­den på 175 mil­li­o­ner kro­ner, og som ale­ne har til for­mål at for­ske i og ud­vik­le ma­ling til skibe.

Fon­den er sam­ti­dig ene­ak­tio­nær i Hem­pel A/S, ver­dens stør­ste le­ve­ran­dør af skibs­ma­ling, som sid­ste år le­ve­re­de sit bed­ste års­re­sul­tat no­gen­sin­de på over 17 mil­li­ar­der kro­ner, blandt an­det hjul­pet på vej af den sti­gen­de ef­ter­spørgsel ef­ter mil­jø­ven­lig skibs­ma­ling som føl­ge af nye klimaregler.

Bit­ten & Mads Clau­sens Fond, som blev op­ret­tet af Dan­foss-stif­ter Mads Clau­sens en­ke for at sik­re tek­no­lo­gi­kon­cer­nen Dan­foss' frem­tid, har som er­hvervs­for­mål at støt­te ak­ti­vi­te­ter, der har en po­si­tiv ind­virk­ning på Dan­foss, dens me­d­ar­bej­de­re og de lo­ka­l­om­rå­der, hvor Dan­foss har si­ne ak­ti­vi­te­ter. Det vil ik­ke mindst si­ge Søn­der­borg og Als, hvor Dan­foss har hovedkvarter.

Men fon­den læg­ger hel­ler ik­ke skjul på, at hvis fon­dens er­hvervs­for­mål om at sik­re Dan­foss en øko­no­misk sund og kon­kur­ren­ce­dyg­tig ud­vik­ling op­nås, skal de al­men­nyt­ti­ge støt­te­o­m­rå­der forsk­ning, ud­dan­nel­se, lo­kal­sam­fund og bæ­re­dyg­tig­hed sta­dig "støt­te Dan­foss indirekte".

Det skal ses i ly­set af, at fon­de­ne i et vist om­fang vur­de­res at pri­o­ri­te­re ud­de­lin­ger på om­rå­der, der og­så kom­mer fon­de­nes eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn, idet de for ek­sem­pel kan støt­te forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter in­den for de­res eg­ne interesser.

Fri­gast-ud­val­get

Grund­fos Fon­den støt­ter en ræk­ke pro­jek­ter, der skal sik­re ad­gang til vand rundt om i ver­den. Og i lan­de som In­di­en, Hai­ti og Tan­za­nia er det sket med pum­pe­sy­ste­mer fra Grund­fos, som der­med har tjent pen­ge på pro­jek­ter­ne. Fon­den ejer 87,5 pro­cent af ak­tie­ka­pi­ta­len i Grund­fos Hol­ding A/S.

Fonds­di­rek­tør Kim Nøhr Skib­sted un­der­stre­ger, at Grund­fos Fon­den ik­ke har stil­let krav om, at der i de på­gæl­den­de pro­jek­ter bli­ver be­nyt­tet pro­duk­ter fra Grundfos.

"Der er in­gen krav i vo­res do­na­tions­kri­te­ri­er om, at vo­res part­ne­re skal kø­be Grund­fos-pro­duk­ter," skri­ver han til Fundats:

"Så­fremt part­ner­ne øn­sker at kø­be Grund­fos-pum­per, så er det de­res valg. Det er et mel­lemvæ­ren­de mel­lem den en­kel­te part­ner – of­test en NGO el­ler FN-or­ga­ni­sa­tion – og Grundfos."

Tivoli og legoklodser

Og­så hos Le­go Fon­den, som un­der slo­ga­net "lear­ning through play" støt­ter en lang ræk­ke pro­jek­ter til gavn for børn ver­den over, kom­mer le­ge­tøjs­kon­cer­nens vel­kend­te byg­ge­klod­ser i spil. Le­go Fon­den har for ek­sem­pel støt­tet Uni­cefs ar­bej­de for børn i Ukrai­ne med så­kald­te Le­go Play Boxes for 7,4 mil­li­o­ner kro­ner, vi­ser fon­dens års­rap­port. Le­go Fon­den på­pe­ger over for Fun­dats, at Le­go A/S, som fon­den ejer 25 pro­cent af, kun bli­ver be­talt for pro­duk­tions­om­kost­nin­ger, så­le­des at do­na­tio­nen ik­ke er pro­fit­gi­ven­de for selskabet.

”Den om­tal­te do­na­tion fra Le­go Fon­den til Uni­cef var må­l­ret­tet be­ar­bejd­ning af krigstrau­mer hos ukrain­ske flygt­nin­gebørn i Mol­d­ova og Ru­mæ­ni­en gen­nem brug af et ik­ke-kom­merci­elt pro­dukt, der er sær­ligt ud­vik­let til blandt an­det at gi­ve børn kom­pe­ten­cer til at hånd­te­re så­kaldt toxic stress. Fon­den af­reg­ner ale­ne pro­duk­tions­om­kost­nin­ger, så­le­des at do­na­tio­nen net­op ik­ke bli­ver pro­fit­gi­ven­de," skri­ver kom­mu­ni­ka­tions­chef Mads Hvit­ved Grand.

På kul­tu­r­om­rå­det fo­re­kom­mer fæ­no­me­net og­så. Au­gusti­nus Fon­den, lan­dets stær­ke­ste fond in­den for kunst og kul­tur, støt­ter blandt me­get an­det fle­re for­skel­li­ge ak­ti­vi­te­ter i Ti­vo­li. Her­un­der Ti­vo­li-Gar­den og en ræk­ke klas­si­ske kon­cer­ter.

Au­gusti­nus Fon­den ejer 25,4 pro­cent af ak­tier­ne i Ti­vo­li A/S, og fon­den er des­u­den ho­ve­d­ak­tio­nær i Skan­di­na­visk Hol­ding, der ejer yder­li­ge­re 31,8 pro­cent af ak­tier­ne i Ti­vo­li. Det sam­me gør sig gæl­den­de for Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, som har støt­tet Ti­vo­li Mu­siks­ko­le, Ti­vo­lis klas­si­ske or­ke­ster Ti­vo­li Co­pen­ha­gen Phil samt Ti­vo­li-Gar­den, og som li­ge­le­des gen­nem Scan­di­navi­an Hold­ning er me­de­jer af Tivoli.

Almennytte versus profit

Fun­dats har fo­re­lagt ek­semp­ler­ne for ad­junkt Mark Ør­berg fra CBS, der har skre­vet en ph.d. om fonds­ret. Han kom­men­te­rer ik­ke på de kon­kre­te sa­ger, men han for­tæl­ler, at lov­giv­nin­gen ik­ke for­hin­drer, at fon­de­nes ud­de­lin­ger in­di­rek­te kan kom­me de­res dat­ter­sel­ska­ber til go­de, så­fremt der er ta­le om ud­de­lin­ger til al­men­nyt­ti­ge formål.

"Fon­de­nes ud­de­lin­ger er be­ram­met af tre sæt lov­giv­ning – fonds­lo­ve­ne, skat­te­lov­giv­nin­gen og re­vi­sions­reg­ler­ne – som har af­sæt i vidt for­skel­li­ge ver­de­ner," si­ger han:

"Men det kor­te af det lan­ge er, at en al­men­nyt­tig ud­de­ling skal ta­ge sig­te på in­ter­es­ser uden for kon­cer­nen. En fond kan selv­føl­ge­lig ik­ke ud­de­le til sit eget dat­ter­sel­skab, men man kan godt la­ve ud­de­lin­ger, der in­di­rek­te kom­mer dat­ter­sel­ska­bet til go­de – så læn­ge ud­de­lin­gen sker til et al­men­nyt­tigt for­mål," si­ger Mark Ørberg.

”På sam­me må­de kan en fond ha­ve al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter i eget re­gi, for ek­sem­pel forsk­nings­ud­gi­vel­ser el­ler mu­se­ums­drift, hvor fondsak­ti­vi­te­ten fo­re­ta­ges med et så­kaldt ek­ster­nt sigte.”

Grundfos Fonden: Må gerne gavne selskabet

Fun­dats har og­så bedt samt­li­ge af de nævn­te fon­de om de­res syn på sagen.

Nær­me­re be­stemt, hvor­vidt de vur­de­rer, at Fri­gast-ud­val­get har en po­in­te, når ud­val­get på­pe­ger, "at fon­de­ne i et vist om­fang vur­de­res at pri­o­ri­te­re ud­de­lin­ger på om­rå­der, der og­så kom­mer fon­de­nes eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn."

Hos Grund­fos Fon­den med­gi­ver di­rek­tør Kim Nøhr Skib­sted, at ud­de­lin­ger­ne ger­ne må kom­me Grund­fos til gavn, men at det ik­ke er sig­tet med uddelingerne.

"Vi ud­de­ler på om­rå­der, hvor vi har en spe­ci­fik vi­den, in­ter­es­se og for­mål. Det gæl­der in­den for forsk­ning og læ­ring, vand og bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling og so­ci­al in­klu­sion – og me­get ger­ne i kom­bi­na­tion, der kom­mer sam­fun­det til gavn. Der­ved kom­mer det mu­lig­vis og­så ger­ne Grund­fos til gavn. Men det er jo ik­ke den form for støt­te, Fri­gast-ud­val­get dvæ­ler ved," skri­ver han.

Me­ner I, at der i de nævn­te til­fæl­de er ta­le om, at ud­de­lin­ger in­di­rek­te el­ler di­rek­te kan støt­te je­res dat­ter­sel­skab, men sam­ti­dig og­så ha­ve et al­men­nyt­tigt formål?

"Vi læg­ger ik­ke skjul på, hvem vi er og hvad vi er run­det af. I 2023 ud­del­te vi 256 mil­li­o­ner kro­ner til sam­funds­nyt­ti­ge for­mål, for ek­sem­pel til forsk­ning, der gør os al­le klo­ge­re på blandt an­det vand­tek­no­lo­gi­er, tur­bu­lens og kun­stig in­tel­li­gens. Når vi bi­dra­ger til so­ci­al in­klu­sion, så er det med in­spira­tion i er­fa­rin­ger­ne med at ska­be plads til sær­ligt ud­sat­te. Og når vi hjæl­per mil­li­o­ner af men­ne­sker med ad­gang til rent drik­ke­vand, så er det en del af den dags­or­den og nog­le vær­di­er, vi har til fæl­les med virk­som­he­den Grund­fos," skri­ver Kim Nøhr Skibsted.

Novo Nordisk Fonden: Ingen kommercielle formål

No­vo Nor­disk Fon­den sva­rer ik­ke di­rek­te på, om Fri­gast-ud­val­get har en po­in­te i, at fon­de­ne i et vist om­fang pri­o­ri­te­rer ud­de­lin­ger på om­rå­der, der kom­mer eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn.

"Vo­res støt­te går til al­men­nyt­ti­ge for­mål, ek­sem­pel­vis til forsk­ning og ud­vik­ling ved of­fent­li­ge vi­den­sin­sti­tu­tio­ner. Den vi­den og de løs­nin­ger, der ska­bes gen­nem det­te, er of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge og kom­mer he­le sam­fun­det til gavn. De sel­ska­ber, som vi ejer, har in­gen for­trin­s­ret el­ler sær­skilt for­del af den vi­den, der ska­bes gen­nem vo­res ud­de­lin­ger," skri­ver Chri­sti­an Mo­strup, pres­se­chef i No­vo Nor­disk Fonden.

Er det No­vo Nor­disk Fon­dens over­be­vis­ning, at det in­gen som helst be­tyd­ning har for No­vo Nor­disk, hver­ken di­rek­te el­ler in­di­rek­te, at Steno Di­a­be­tes Cen­tre­ne er ble­vet op­ret­tet, el­ler at No­vo Nor­disk Fon­den lø­ben­de støt­ter di­a­be­tes­forsk­ning og pa­tient­be­hand­ling med sto­re millionbeløb? 

”Der er in­gen kom­merci­el­le for­mål for­bun­det med No­vo Nor­disk Fon­dens støt­te til etab­le­rin­gen af Steno Di­a­be­tes Cen­tre­ne, hver­ken di­rek­te el­ler in­di­rek­te. No­vo Nor­disk Fon­den støt­ter Steno Di­a­be­tes Cen­tre­ne ud fra et mål om, at per­so­ner med di­a­be­tes skal le­ve læn­ge­re og bed­re med de­res syg­dom, og at fær­re per­so­ner skal ud­vik­le di­a­be­tes. Cen­tre­ne i Dan­mark er ejet af de dan­ske re­gio­ner, og læ­ger ved cen­tre­ne har fuld fri­hed til at væl­ge be­hand­lings­form og pro­duk­ter, som de øn­sker. For fon­den er det en pri­o­ri­tet at bi­dra­ge til at ska­be så­vel di­a­be­tes­be­hand­ling som – forsk­ning i ver­dens­klas­se til gavn for sam­fun­det og al­le in­ter­es­sen­ter – og ik­ke ud fra en­kel­te sel­ska­bers interesse.”

Og, skri­ver Chri­sti­an Mostrup:

"Om for­sker­ne, hvis pro­jek­ter vi har støt­tet, øn­sker at ud­ta­le sig i me­di­er­ne, er op til dem selv at be­slut­te. De kan pu­bli­ce­re de­res forsk­nings­re­sul­ta­ter, som de vil, li­ge­som de kan ud­ta­le sig om de em­ner, som de øn­sker. Det er ik­ke no­get, vi har no­gen ind­fly­del­se på."

Lundbeckfonden: Ikke helt fair præmis

Lund­beck­fon­den vur­de­rer ik­ke, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter fal­der in­den­for Fri­gast-ud­val­gets be­skri­vel­se af, "at fon­de­ne i et vist om­fang vur­de­res at pri­o­ri­te­re ud­de­lin­ger på om­rå­der, der og­så kom­mer fon­de­nes eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn."

Der er in­gen kob­ling mel­lem Lund­beck­fon­dens ud­de­lin­ger og de virk­som­he­der, fon­den ejer, si­ger adm. di­rek­tør Le­ne Skole.

"Vi sy­nes ik­ke, præ­mis­sen er helt fair. Lund­beck­fon­den ejer en ræk­ke dan­ske in­ter­na­tio­na­le virk­som­he­der, der be­skæf­ti­ger sig med me­get for­skel­li­ge om­rå­der in­den for sund­heds­om­rå­det. Med de mid­ler, vi der­i­gen­nem får, støt­ter vi uaf­hæn­gig sund­heds­vi­den­ska­be­lig forsk­ning i Dan­mark og med sær­ligt fo­kus på hjer­nen. Hjer­ne­syg­dom­me på­vir­ker man­ge men­ne­sker, ko­ster sam­fun­det dyrt og har væ­ret un­der­pri­o­ri­te­ret i for­hold til an­dre syg­dom­me som for ek­sem­pel kræf­t­om­rå­det," skri­ver hun til Fundats.

"Ud­de­lin­ger­ne sker gen­nem uaf­hæn­gi­ge, in­ter­na­tio­na­le vi­den­ska­be­li­ge pa­ne­ler, der vur­de­rer an­søg­nin­ger­nes kva­li­tet. Uni­ver­si­te­ter­ne ejer forsk­nings­re­sul­ta­ter­ne og be­slut­ter, hvad de bru­ges til. De virk­som­he­der, vi ejer, har in­gen ad­gang til at på­vir­ke det­te el­ler dra­ge sær­li­ge for­de­le her­af. Der er fuld trans­pa­rens i he­le pro­ces­sen og in­gen kob­ling mel­lem vo­res ud­de­lin­ger og de virk­som­he­der, vi ejer," skri­ver Le­ne Skole.

Kan man ik­ke ret­fær­dig­vis si­ge, at ud­de­lin­ger in­di­rek­te el­ler di­rek­te kan støt­te fon­de­nes dat­ter­sel­ska­ber – men sam­ti­dig og­så ha­ve et helt le­gi­timt al­men­nyt­tigt formål?

"Et stærkt dansk forsk­nings­mil­jø på uni­ver­si­te­ter­ne er til gavn for he­le Dan­mark. Det be­ty­der, at vi og­så i frem­ti­den kan ska­be in­nova­tion og til­træk­ke de dyg­tig­ste ta­len­ter, der kan ud­vik­le ny vi­den, som i sid­ste en­de kan kom­me os al­le sam­men til go­de i form af nye og for­bed­re­de be­hand­lings­me­to­der," skri­ver Le­ne Skole.

"Sam­ti­dig er fonds­mo­del­len på den må­de med til at ska­be et stærkt øko­sy­stem in­den for dansk li­fe sci­en­ce og der­med gro­bund for, at dan­ske forsk­nings­tun­ge virk­som­he­der kan vok­se og ud­vik­le sig, for­bli­ve i Dan­mark, ska­be nye ar­bejds­plad­ser og en stær­ke­re øko­no­mi. Gen­nem vo­res ejer­ska­ber gi­ver det Lund­beck­fon­den øge­de mu­lig­he­der for at støt­te forsk­nin­gen i Dan­mark, og på den må­de er rin­gen slut­tet," skri­ver hun.

En fond kan selv­føl­ge­lig ik­ke ud­de­le til sit eget dat­ter­sel­skab, men man kan godt la­ve ud­de­lin­ger, der in­di­rek­te kom­mer dat­ter­sel­ska­bet til go­de – så læn­ge ud­de­lin­gen sker til et al­men­nyt­tigt formål.

Mark Ør­berg – ad­junkt, CBS

Hos Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond me­ner di­rek­tør Jo­hn Amund Tøn­nes hel­ler ik­ke, at fon­den pas­ser ind i det bil­le­de, Fri­gast-ud­val­get beskriver.

”Jeg me­ner ik­ke, at det er re­le­vant at spør­ge os, da vi ik­ke har en prak­sis for at støt­te ak­ti­vi­te­ter i vo­res dat­ter­sel­ska­ber. Vi har hel­ler ik­ke til­stræk­ke­lig vi­den om de an­dre fon­des prak­sis," skri­ver Jo­hn Amund Tønnes.

Han op­ly­ser, at Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond ik­ke læn­ge­re støt­ter de på­gæl­den­de ak­ti­vi­te­ter i Ti­vo­li. Fon­dens støt­te til Ti­vo­li op­hør­te i 2019.

"Det har dog in­tet med vo­res eje­ran­del i Ti­vo­li at gø­re, men er blot en kon­se­kvens af et stra­te­gisk valg om et smal­le­re fo­kus i støt­ten til klas­sisk mu­sik,” skri­ver Jo­hn Amund Tønnes.

Bit­ten & Mads Clau­sens Fond op­ly­ser, at fon­den på grund af travlhed ik­ke kan kom­men­te­re på sa­gen. Au­gusti­nus Fon­den har hel­ler ik­ke mu­lig­hed for at bi­dra­ge, op­ly­ser fon­den. De øv­ri­ge fon­de har ik­ke be­sva­ret Fun­dats' henvendelser.

Et argument mod fradrag?

Fri­gast-ud­val­gets før­ste af to rap­por­ter lan­de­de i fe­bru­ar. Ud­val­get har få­et til op­ga­ve at le­ve­re an­be­fa­lin­ger til en så­kaldt er­hvervs­støt­tesa­ne­ring, som po­ten­ti­elt vil op­hæ­ve en ræk­ke af de næ­sten 200 nu­væ­ren­de støt­te­o­rd­nin­ger, som år­ligt ko­ster sta­ten 42 mil­li­ar­der kroner.

Og i rap­por­ten frem­hæ­ves fon­de­nes fradrag for al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger alt­så som en af de ord­nin­ger, som po­li­ti­ker­ne kan væl­ge at æn­dre på. Ord­nin­gen, som i takt med fon­de­nes for­mu­er og ud­de­lin­ger er vok­set mar­kant i de se­ne­re år, ko­ster i dag sta­ten 4,6 mil­li­ar­der kro­ner årligt.

Fon­de­ne ud­de­ler i dag over 32 mil­li­ar­der kro­ner om året, hvoraf næ­sten 27 mil­li­ar­der kro­ner går til al­men­nyt­ti­ge for­mål, mens de ik­ke-al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger ud­gør 5,3 mil­li­ar­der kroner.

Si­den Fri­gast-ud­val­gets rap­port har de­bat­ten om at skæ­re i fon­de­nes fradrag for­gre­net sig i fle­re ret­nin­ger. Se­ne­st, da for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen fra No­vo Nor­disk Fon­den meld­te ud, at ver­dens stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fond har be­slut­tet sig for at flyt­te en stør­re an­del af si­ne do­na­tio­ner til udlandet.

Det fik SF’s skat­te­o­rd­fø­rer, Si­gurd Ager­snap, til sæt­te spørgs­måls­tegn ved, om de lem­pe­li­ge fonds­be­skat­nings­reg­ler over en bred kam kan si­ges at un­der­støt­te do­na­tio­ner til al­men nyt­te i Danmark.

Ud­de­lin­ger­ne sker gen­nem uaf­hæn­gi­ge, in­ter­na­tio­na­le vi­den­ska­be­li­ge pa­ne­ler, der vur­de­rer an­søg­nin­ger­nes kva­li­tet. Uni­ver­si­te­ter­ne ejer forsk­nings­re­sul­ta­ter­ne og be­slut­ter, hvad de bru­ges til.

Le­ne Sko­le – adm. di­rek­tør, Lundbeckfonden

Til­ba­ge på CBS me­ner Mark Ør­berg ik­ke, at Fri­gast-ud­val­gets po­in­te om, at fon­de­ne pri­o­ri­te­rer ud­de­lin­ger til gavn for de­res eg­ne dat­ter­sel­ska­ber, kan bru­ges som ar­gu­ment for at skæ­re i fon­de­nes fradrag.

"For­må­let for en er­hvervs­dri­ven­de fond er of­test for­delt på er­hvervs­for­må­let og det al­men­nyt­ti­ge for­mål. Er­hvervs­for­må­let skal i sa­gens na­tur un­der­støt­te dat­ter­sel­ska­bet, mens det al­men­nyt­ti­ge for­mål skal kom­me sam­fun­det til gavn. Og så kan der jo væ­re nog­le sy­ner­gi­er mel­lem de to for­mål, ek­sem­pel­vis for­di fon­dens virk­som­he­der kan dra­ge nyt­te af den fonds­støt­te­de forsk­ning. Selv­føl­ge­lig kan en fond ha­ve en in­ter­es­se i, at der bli­ver for­sket i et be­stemt om­rå­de, og of­te er det og­så di­rek­te for­mu­le­ret i fon­dens vedtæg­ter, at net­op et be­stemt forsk­nings­om­rå­de skal frem­mes. Men en ud­de­ling er kun al­men­nyt­tig og pri­vil­e­ge­ret skat­te­mæs­sigt, hvis den som så­dan til­go­de­ser bre­de­re for­mål, som sam­fun­det an­ser for al­men­nyt­ti­ge," si­ger han.

"Det er en ind­byg­get del af den dan­ske er­hvervs­fonds­mo­del, at er­hvervs­for­må­let og det al­men­nyt­ti­ge for­mål kan væ­re sam­men­fal­den­de el­ler del­vist over­lap­pen­de. Og hvis man øn­sker at la­ve skat­te­lov­giv­ning, der kon­flik­ter med den mo­del, så er man nødt til at for­hol­de sig til, om vi fort­sat er in­ter­es­se­ret i at ha­ve den fonds­mo­del, vi har i Dan­mark," si­ger Mark Ørberg.

En omvendt Robin Hood

Mark Ør­berg og for­sker­kol­le­ga­en An­ker Brink Lund fra CBS har bå­de i Ber­ling­s­ke og her i Fun­dats ad­va­ret om, at re­ge­rin­gen kan en­de med at gen­nem­fø­re en "om­vendt Ro­bin Hood" ved at ta­ge mid­ler fra al­men­nyt­ti­ge for­e­nin­ger og fon­de for at sæn­ke skat­ten for erhvervslivet.

Det kan få al­vor­li­ge kon­se­kven­ser for mod­ta­ger­ne af fon­de­nes do­na­tio­ner – og i sid­ste en­de for forsk­nin­gen, sund­heds­om­rå­det og det so­ci­a­le om­rå­de, ad­va­rer for­sker­ne. Sam­me ad­var­sel har lydt fra bå­de uni­ver­si­te­ter og NGO'er.

Fri­gast-ud­val­get le­ve­rer vel at mær­ke ik­ke en en­ty­dig an­be­fa­ling af, om fonds­om­rå­det bør sa­ne­res. Der­i­mod frem­hæ­ver ud­val­get bå­de ar­gu­men­ter for og imod, som kan dan­ne ud­gangs­punkt, når po­li­ti­ker­ne skal be­slut­te, hvor­dan er­hvervs­støt­tesa­ne­rin­gen skal udmøntes.

Så­le­des an­er­ken­der ud­val­get og­så, at det ”grund­læg­gen­de er po­si­tivt, når pri­va­te ud­de­ler mid­ler til al­me­ne for­mål, der gav­ner sam­fun­det som hel­hed. Ek­sem­pel­vis kan ud­de­lin­ger til forsk­ning fø­re til hø­je­re vel­stand, og ud­de­lin­ger til kul­tu­rel­le for­mål kan kom­me man­ge bor­ge­re til gode.”

”Vo­res kon­klu­sion er, at der ik­ke med af­sæt i prin­cip­per­ne kan pe­ges på en en­ty­dig kon­klu­sion om sa­ne­ring el­ler ej,” skri­ver udvalget.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer