Igen i 2022 uddelte de danske fonde et trecifret millionbeløb til den nødlidende danske folkeskole. Og med de mange penge følger en indflydelse på skoleområdet, som er genstand for en vedholdende og heftig debat.
Ifølge en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for Fundats, uddelte fondene mindst 469 millioner kroner til grundskolen i Danmark.
De nye tal lander i kølvandet på en række historier om, at de danske folkeskolers økonomi hænger i laser. Ikke mindst DR har beskrevet, hvordan folkeskoler overalt i landet er så nedslidte, at de aktivt leder efter private donorer.
"Jeg er taknemmelig over, at der er fonde, der bidrager til undervisningssystemet," siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Fundats.
Men, siger han:
"Det skal ikke være sådan, at det afhænger af private virksomheder, om vores børn får en ordentlig bog, når de starter i skole. Jeg er interesseret i, hvad fonde og donorer kan, og jeg synes, det er oplagt at have en dialog med dem, virksomhederne og foreningslivet om, hvordan de kan bidrage til folkeskolen."
Tallet på fondenes skoleuddelinger er behæftet med usikkerhed, eftersom tallet kun er baseret på den del af fondenes indberetninger, som er foregået digitalt. Det offentliggjorte tal for 2022 lyder på 1,624 milliarder, men det omfatter uddelinger til skoleområdet i udlandet. Danmarks Statistik oplyser, at 546 millioner kroner gik til skoleområdet i udlandet, mens 469 millioner altså gik til de danske skoler.
Det efterlader et beløb på 609 millioner kroner, som ikke er indberettet digitalt, og Danmarks Statistik kan ikke se, hvordan de er fordelt mellem Danmark og udlandet.
Det står dog klart, at fondenes bidrag til folkeskolen samlet set har taget et kvantespring siden 2018, hvor de samlede donationer til grundskolen i Danmark udgjorde 76 millioner kroner. I 2021 slog fondenes skoleuddelinger rekord med 794 millioner kroner.
En muskel, der skal bruges fornuftigt
Blandt de fonde, der har særlig fokus på skoleområdet, er Life Fonden. Den Novo Nordisk-støttede fond, som er blandt landets 30 mest uddelende fonde, tilbyder blandt andet undervisningsforløb på alle klassetrin med fokus på natur og teknologi.
Her fortæller direktør Stefan Hermann, at det er vigtigt, at fondene bidrager til folkeskolen, ikke blot med penge, men med udvikling og initiativer.
"Fondene har en interesse i, at skolen ikke er udsultet. Men fondene har også en interesse i ikke bare at lappe huller, men at bygge op," siger han.
"Fondene er en muskel, der vokser. Den muskel skal skolerne og uddannelsessystemet bruge klogt. Men den skal også være bevidst om sig selv, lære af sine fejl og korrigere sig selv. Det oplever jeg faktisk også, at fondene gør," siger Stefan Hermann, som tiltrådte som direktør i Life Fonden i 2023 efter fem år som rektor for Københavns Professionshøjskole.
Han har ad flere omgange arbejdet med skoleområdet i Undervisningsministeriet, herunder i formandskabet for Rådet for Børns Læring, som blandt andet rådgiver regeringen om folkeskolen.
"Jeg har i mange år siddet på den anden side og oplevet en betydelig bevægelse i den måde, fondene engagerer sig på. Det bliver mere langsigtet, der er en større villighed til at betale for omkostninger uden for det, man direkte støtter. Man bliver bedre til at være i dialog om hvilke resultater, man realistisk kan forvente. Og man forsøger mange steder at være så ubureaukratisk som muligt," siger Stefan Hermann.
En pædagogisk og politisk magtfaktor
Fondenes indflydelse på skoleområdet har i årevis været et omstridt emne, og fondenes bidrag er ikke mindst over det seneste år blevet mødt med bekymring fra flere sider.
Adjunkt i pædagogik på Københavns Universitet Lucas Cone har advaret om, at fondene i dag udgør en væsentlig magtfaktor i folkeskolen.
”Fondene er i dag en kæmpe pædagogisk og politisk magtfaktor, hvor de i høj grad påvirker skolernes praksis og pædagogiske formål – også langt mere end fondene selv siger, de gør,” sagde Lucas Cone sidste år her i Fundats.
”Selvom mange af fondenes projekter kan fremstå som uskyldige samarbejder eller initiativer, ender de mange gange med at skabe omsiggribende effekter, blandt andet på undervisningsmetoder, praksisser og prioriteringer ude på skolerne – for eksempel gennem flere af fondenes stærke fokus på STEM-fokuseret naturundervisning,” advarede Lucas Cone, som i sin ph.d.-afhandling har behandlet den tiltagende privatisering af uddannelsessektoren i Danmark, herunder hvordan store fonde og private virksomheder i stigende grad er med til at definere, hvad der skal sættes fokus på i grundskolen.
Jeg kan ikke genkende kritikken om, at man fra fondenes side vil bestemme, og at man ikke respekterer de demokratiske beslutninger
Stefan Hermann – direktør, Life Fonden
Den mangeårige lærerformand Anders Bondo Christensen advarede for nylig om, at fondene har fået for meget indflydelse på skoleområdet. Han har gennem 18 år som formand for Danmarks Lærerforening oplevet en ændring i fondenes tilgang til skoleområdet.
“Jeg synes, der blev mere styring. Det er tydeligt, at ikke alle fag er interessante for fondene. Der er ikke mange sprogfag eller fag som kristendom og billedkunst, der får fondsstøtte. Det var lige fra starten naturfagene, som især blev tilgodeset, fordi virksomhederne under fondene har en interesse i de fag,” fortalte han til Fundats i maj.
Kendetegnet ved de mest vellykkede fondsprojekter er ifølge Anders Bondo Christensen, at de har taget udgangspunkt i lærernes behov.
“Det er uhyre vigtigt. De fleste læringsmaterialer og koncepter rummer spændende ting, men problemet er, hvis man trækker det ned over hovedet på lærerne. Lærerne bør frit kunne vælge den rigtige undervisningsmetode til lige præcis den gruppe, de underviser og ikke være dikteret af at skulle bruge et bestemt koncept,” siger Anders Bondo Christensen.
Hanne Knudsen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, har flere steder betegnet fondenes skolepolitik som et demokratisk problem.
“Projekterne, som Lego Fonden og andre erhvervsdrivende fonde sætter i gang, er rigtig spændende og har mange gode elementer. Men vi risikerer at få et demokratisk underskud, fordi projekterne ikke er til diskussion blandt politikere, professionelle og borgere, inden de bliver udrullet til skoler og læreruddannelser i hele landet," fortalte hun sidste år til fagbladet Folkeskolen.
Tesfaye: Velfærdssamfund skal finansieres af skatter
Hanne Knudsen er sammen med Lucas Cone i gang med en undersøgelse af fondes rolle på skoleområdet; netop med fokus på, at fondene ikke blot donerer penge, men også engagerer sig i den didaktiske og pædagogiske udvikling.
Senest påpegede hun i Fundats i sidste uge, at det er vigtigt at holde øje med fondenes indflydelse på skoleområdet.
"Når en stor del af midlerne til skolen så er doneret fra fonde med forskellige – og helt legitime – dagsordener, så bliver der sat nogle udviklinger i gang, som ikke er initieret og drevet i demokratisk valgte fora. Det sker i en situation, hvor lærere og ledere er presset på grund af skolernes økonomi, og så er det jo nærmest umuligt at sige nej til fondenes projekter. Derfor er det vigtigt at holde øje med fondenes indflydelse på skoleområdet," siger Hanne Knudsen.
Kritikken omkring skævvridning er jo rigtig. Det er rigtigt nok, at det for eksempel kan være svært for sprogfagene. Det område er der ikke så mange, der støtter
Stefan Hermann – direktør, Life Fonden
Også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har i de seneste uger stemplet ind i debatten. Han fortalte for nylig til DR, at han ikke er tilfreds med den nuværende situation, hvor de nødlidende folkeskoler er afhængige af bidrag fra fonde og private virksomheder, og at det danske velfærdssamfund skal være finansieret af skatter.
Han tilføjer over for Fundats, at regeringen har sendt "historisk mange penge" ud til kommunerne. Og opfordrer til, at kommunerne prioriterer folkeskolen, når der lægges budgetter til efteråret.
"Men jeg synes ikke, det giver mening fra centralt hold stramt at definere, hvilke rammer skolerne skal have for samarbejde med fonde. Det skal være lokalt forankret, så løsningerne giver mening de steder, hvor de kan gøre en forskel. Og jeg vil meget nødigt tvinge kommunalpolitikerne, for de er tættere på borgerne," siger Mattias Tesfaye.
Flugter med politiske beslutninger
Life Fondens Stefan Hermann påpeger også, at fondenes støtte udgør uendeligt lidt i forhold til folkeskolens budget på 60 milliarder kroner.
Han mener, at bekymringen over fondenes indflydelse på skoleområdet bliver upræcis.
"Når vi i Life Fonden tilbyder vores forløb til skolerne, gør vi det jo i lige flugtlinje med, hvad man politisk har besluttet, at man gerne vil styrke lokalt og nationalt," siger han.
Han er grundlæggende uenig i kritikken om, at fondene ingen demokratisk legitimitet har og sætter en retning for skoleudviklingen, som ikke er demokratisk forankret.
"Den demokratiske legitimitet ligger jo i de valgte kommunale organer og det nationale folkestyre. Den ligger i streng forstand ikke hos skolelæreren. Det er fornuftigt og klogt at tage udgangspunkt i lærernes faglighed og ønsker, at fremme deres dømmekraft; skolelærerne er dog ikke demokratisk valgte, men dygtige fagprofessionelle. I kritikken af fondenes rolle ligger ofte en basisdemokratisk præmis, som ikke bygger på den måde, forfatningen er lavet på i Danmark," siger Stefan Hermann.
Han understreger også, at det er vigtigt, at fondene holder sig til at uddele penge og indgå samarbejder på områder, hvor de rent faktisk har kompetencer.
"Vi har et meget stort naturfagsdidaktisk miljø i Life Fonden. Det er vi gode til. Vi spørger lærerne, hvad der fungerer for dem. Vi opfordrer dem til at bruge deres sunde fornuft, når de bruger vores forløb. Og om nødvendigt afvige fra dem. Så vi prøver ikke at gøre os klogere, men vi prøver at stille forløb til rådighed, som baserer sig både på vores egen erfaring og viden, på praktikerne og på, hvad forskningen kan bidrage med," siger han.
Medgiver en skævvridning
Adspurgt om, hvorvidt der kan være en pointe i, at fondene bidrager til en skævvridning, eksempelvis i retning af naturfag, medgiver Stefan Hermann:
"Kritikken omkring skævvridning er jo rigtig. Det er rigtigt nok, at det for eksempel kan være svært for sprogfagene. Det område er der ikke så mange, der støtter, hvorimod der sker meget omkring skolen på science-området, der så til gengæld har meget få timer. Men det er jo vanskeligt at sige til fondene, som er skabt som mange små enheder, at de skal varetage en helhedsinteresse og løse et systemisk problem."
Hvad vil det sige, at I vil bygge ovenpå i stedet for at lappe huller; står det i modsætning til, hvis fondene blot lagde en pose penge og i øvrigt ikke blandede sig i, hvordan de bliver brugt?
"Linjefagsdækningen inden for natur og teknologi er jo lav, men politikerne siger, at man gerne vil prioritere området. Så der ligger vi jo inden for et demokratisk sanktioneret formål – og lader det i øvrigt være helt op til kommunerne, skolerne og lærerne, hvordan de vil være med. Vi kommer ikke med betingelser, men vi kommer med ønsker, og vi stiller spørgsmål," siger han.
Jeg er taknemmelig over, at der er fonde, der bidrager til undervisningssystemet. Men det skal ikke være sådan, at det afhænger af private virksomheder, om vores børn får en ordentlig bog, når de starter i skole
Mattias Tesfaye – børne- og undervisningsminister
Stefan Hermann har for nylig skrevet et debatindlæg i Altinget om, at fondene ikke skal sætte retningen for den danske folkeskole – og heller ikke gør det i praksis. Når Life Fonden indgår samarbejder med kommuner, er det for at understøtte skolerne i deres strategier og ambitioner, siger han.
"Jeg kan ikke genkende kritikken om, at man fra fondenes side vil bestemme, og at man ikke respekterer de demokratiske beslutninger," siger Stefan Hermann.
"Jeg har siddet til flere partnerskabsmøder og sagt, at vi ikke vil bede nogen om noget, som de ikke er motiveret for. Vi vil godt forklare, hvorfor vi synes naturfagene er vigtige; men det er ikke vores skole. Det har vi til fælles med alle mulige andre alternative læringsaktører, der samarbejder med skolen. Et samarbejde, som lovgiver har ønsket at fremme siden 1980'erne," siger han.
