Forsker: Fondene er blevet en kæmpe pædagogisk og politisk magtfaktor i folkeskolen

Fondene har fået stor indflydelse på både skolernes praksis og på de pædagogiske formål. Det siger forsker Lucas Cone, der netop har afleveret sin ph.d.-afhandling, hvor han blandt andet har kigget på private fonde i folkeskolen. Han efterlyser en kortlægning af de stigende private fondsmidler og problematiserer, at Christine Antorini som forhenværende undervisningsminister står i spidsen for Life Fonden.

"I dis­se år er vi vid­ne til nog­le ret af­gø­ren­de for­skyd­nin­ger i for­hold til, hvem der re­elt for­mer sko­ler­nes be­tin­gel­ser og fo­kus. Det ud­for­drer nog­le af de cen­tra­le, hi­sto­ri­ske prin­cip­per, vi nor­malt dis­ku­te­rer og ud­vik­ler vo­res ud­dan­nel­ses­sy­stem ud fra," si­ger ad­junkt i pæ­da­go­gik Lucas Co­ne, der li­ge har af­le­ve­ret ph.d.-afhandling om ek­ster­ne mid­ler i skolesystemet.

Der er brug for en kort­læg­ning af fon­de­nes in­vol­ve­ring i fol­ke­sko­len. Des­u­den bør po­li­ti­ker­ne få langt me­re fo­kus på, hvil­ke kon­se­kven­ser det har, at den tid­li­ge­re så mas­si­ve mod­stand mod pri­va­te mid­ler i fol­ke­sko­len nu sy­nes at væ­re vendt til en ek­strem tilslutning.

Det me­ner Lucas Co­ne, ph.d.-stipendiat fra DPU – Dan­marks in­sti­tut for Pæ­da­go­gik og Ud­dan­nel­se un­der Aar­hus Universitet.

Han har net­op af­le­ve­ret sin ph.d.-afhandling Plug and play pe­da­go­gy med fo­kus på den til­ta­gen­de pri­va­ti­se­ring af ud­dan­nel­ses­sek­to­ren i Dan­mark, hvor sto­re fon­de og pri­va­te virk­som­he­der i sti­gen­de grad er med til at for­me, hvad der er vig­tigt, og hvad der sæt­tes fo­kus på i blandt an­det grundskolen.

”Fon­de­ne er i dag en kæm­pe pæ­da­go­gisk og po­li­tisk magt­fak­tor, hvor de i høj grad på­vir­ker sko­ler­nes prak­sis og pæ­da­go­gi­ske for­mål – og­så langt me­re end fon­de­ne selv si­ger, de gør,” si­ger Lucas Cone.

”Selv­om man­ge af fon­de­nes pro­jek­ter kan frem­stå som uskyl­di­ge sam­ar­bej­der el­ler ini­ti­a­ti­ver, en­der de man­ge gan­ge med at ska­be om­sig­gri­ben­de ef­fek­ter blandt an­det på un­der­vis­nings­me­to­der, prak­sis­ser og pri­o­ri­te­rin­ger ude på sko­ler­ne – for ek­sem­pel gen­nem fle­re af fon­de­nes stær­ke fo­kus på STEM-fo­ku­se­ret na­turun­der­vis­ning,” fort­sæt­ter han.

Skift i filantropisk tilgang

Lucas Co­ne me­ner, at der nu er brug for en kri­tisk sam­ta­le om fon­de­nes in­ter­es­ser, agen­da­er og magt­for­skyd­nin­ger i grundskolerne.

Det skyl­des, at der fo­re­går et fun­da­men­talt skif­te i fon­de­nes filan­tro­pi­ske til­gang, som ud­for­drer de grund­læg­gen­de prin­cip­per for en de­mo­kra­tisk undervisningssektor.

”Der er sket et skif­te fra tra­di­tio­nel filan­tro­pi, hvor læ­rer­ne el­ler sko­ler­ne selv de­fi­ne­re­de et be­hov, som de så søg­te pen­ge til – hen mod en ny filan­tro­pi, hvor fon­de­ne me­re ta­ler sam­ar­bej­de end do­na­tio­ner, og hvor sel­ve grund­la­get for, hvad der fo­re­går, nu er for­mu­le­ret af fon­de­ne i ste­det for at væ­re for­mu­le­ret ne­de­fra. Det skif­te har man fra po­li­tisk hold nok ik­ke væ­ret helt skar­pe nok til at ob­ser­ve­re,” si­ger Lucas Cone.

Pro­ble­met for­vær­res des­u­den af den nu­væ­ren­de si­tu­a­tion, hvor man­ge kom­mu­nesko­ler kæm­per med pres­se­de øko­no­mi­ske bud­get­ter og læ­rer­man­gel, på­pe­ger han.

”Hvis man spør­ger po­li­ti­ke­re el­ler man­ge ak­tø­rer om­kring sko­len, vil de nok si­ge, at den pri­mæ­re au­to­ri­tet i for­hold til at de­fi­ne­re hver­dags­prak­sis­ser i sko­len sta­dig lig­ger ude hos læ­re­re, skole­le­de­re og sko­le­be­sty­rel­ser­ne. Men vir­ke­lig­he­den er langt me­re mud­ret, og i dis­se år er vi vid­ne til nog­le ret af­gø­ren­de for­skyd­nin­ger i for­hold til, hvem der re­elt for­mer sko­ler­nes be­tin­gel­ser og fo­kus. Det ud­for­drer nog­le af de cen­tra­le, hi­sto­ri­ske prin­cip­per, vi nor­malt dis­ku­te­rer og ud­vik­ler vo­res ud­dan­nel­ses­sy­stem ud fra,” me­ner Lucas Cone.

Han me­ner, at fon­de­nes in­vol­ve­ring har flyt­tet sig fra at væ­re et sup­ple­ment til lo­ka­le pro­jek­ter til i sti­gen­de grad i dag at kun­ne be­trag­tes som en cen­tral del af sko­ler­nes infrastruktur.

”Her er det ik­ke blot pen­ge, der er på spil, men og­så de pro­fes­sio­nel­les mu­lig­he­der for vi­de­reud­dan­nel­se, wor­ks­hops, pro­duk­tion af forsk­ning og eks­per­ti­se, po­li­tisk rå­d­giv­ning, tvæ­rin­sti­tu­tio­nel­le sko­le­net­værk og en lang ræk­ke an­dre for­mer for in­vol­ve­ring, der over­skri­der den klas­si­ske for­stå­el­se for skel­let mel­lem of­fent­lig og pri­vat,” si­ger Lucas Cone.

Bagdørsreformering

Lucas Co­ne pe­ger på, at fon­de­nes sto­re in­ve­ste­rin­ger og pro­jek­ter er med til at ska­be en me­re po­si­tiv for­tæl­ling om fol­ke­sko­len som et sted, hvor der fo­re­går en hel mas­se spæn­den­de ting.

”Man kan få mu­lig­hed for at la­ve Ma­ker­labs, bli­ve Le­go-am­bas­sa­dør, kom­me på kur­ser og få gra­tis be­søg af Li­fe Fon­dens mo­bi­le la­bo­ra­to­ri­er. Det er sik­kert bå­de spæn­den­de og sjovt. Men ta­ger man den lidt me­re kri­ti­ske hat på, ser vi i forsk­nin­gen og­så en del ek­semp­ler på, at de man­ge mu­lig­he­der sam­ti­dig kan be­vir­ke, at læ­re­re og le­de­re nog­le gan­ge til­si­de­sæt­ter de­res eg­ne kri­ti­ske re­flek­sio­ner og er­fa­rin­ger i for­hold til god pædagogik.”

Vi ser i forsk­nin­gen en del ek­semp­ler på, at de man­ge mu­lig­he­der sam­ti­dig kan be­vir­ke, at læ­re­re og le­de­re nog­le gan­ge til­si­de­sæt­ter de­res eg­ne kri­ti­ske re­flek­sio­ner og er­fa­rin­ger i for­hold til god pædagogik

Lucas Co­ne – ph.d.-stipendiat, DPU – Dan­marks in­sti­tut for Pæ­da­go­gik og Uddannelse

”Sam­ti­dig ser vi og­så til­fæl­de, hvor der på en sko­le kan op­stå in­tern split­tel­se mel­lem kol­le­ga­er, der er ue­ni­ge om kva­li­te­ten i el­ler bag­grun­den for de pro­jek­ter el­ler be­gre­ber, der i dag mar­keds­fø­res af fon­de­ne, og den del er jo be­kym­ren­de, hvis vi ser på det i en in­sti­tu­tio­nel og ud­dan­nel­ses­po­li­tisk kon­tekst,” po­in­te­r­er Lucas Cone.

Den nye filan­tro­pi i fol­ke­sko­len om­går nog­le af de struk­tu­rer og bre­de­re po­li­ti­ske tra­di­tio­ner, vi i Dan­mark har haft for over­ho­ve­det at la­ve ud­vik­ling af un­der­vis­ning. I ste­det gen­nem­fø­rer fon­de­ne en form for bag­dørs­re­for­me­ring af sko­len, me­ner han.

Sam­ti­dig er der en po­ten­ti­el ri­si­ko for skævvrid­ning af fol­ke­sko­lens for­mål, når fon­de­ne i stor stil sen­der pen­ge mod især det na­tur­fag­li­ge ben i fol­ke­sko­len – til na­tur­fag sær­ligt med fo­kus på STEM.

”I sig selv er det jo ik­ke et pro­blem, at fon­de­ne pri­o­ri­te­rer STEM-fa­ge­ne, for vi kan jo ik­ke for­lan­ge, at fon­de­ne skal tæn­ke på sam­me præ­mis­ser som læ­re­re, ele­ver, for­æl­dre og po­li­ti­ke­re gør om sko­lens be­tyd­ning. Det er in­gen hem­me­lig­hed, at fon­de­ne ar­bej­der ud fra nog­le be­stem­te in­ter­es­ser og be­stem­te agen­da­er, som de øn­sker at frem­me. Det vig­ti­ge er at spør­ge, hvor­dan fon­de­ne dri­ver filan­tro­pi i sko­len, og hvil­ke pæ­da­go­gi­ske ef­fek­ter de­res in­vol­ve­ring har, og he­ri lig­ger ud­for­drin­gen,” si­ger Lucas Cone.

”I dag fo­re­går fon­de­nes in­vol­ve­ring i grove træk ved, at fon­de­ne kom­mer med nog­le spæn­den­de pro­jek­ter, som det kan vir­ke ek­stremt svært at si­ge nej til at væ­re med i. Og så en­der læ­re­re og kom­mu­nal­po­li­ti­ke­re of­te med at stå på si­de­linj­en og hep­pe, for i en pres­set fol­ke­sko­le har man ik­ke rig­tig tid el­ler res­sour­cer til ek­sem­pel­vis at over­ve­je, hvil­ket men­ne­ske­syn el­ler pæ­da­go­gisk ide­al, der er ind­lej­ret i et pro­jekt som Play­ful Lear­ning,” si­ger Lucas Cone.

Magtforskydninger

Iføl­ge Lucas Co­ne er vi som sam­fund nødt til at drøf­te ud­vik­lin­gen med de sti­gen­de an­tal pri­va­te fonds­mid­ler i grund­sko­len som et in­sti­tu­tio­nelt og ud­dan­nel­ses­mæs­sigt problem.

”Der er et be­hov for forsk­ning, der kan væ­re med til at sæt­te lys på nog­le af de magt­for­skyd­nin­ger, der sker med fon­de­nes nye sam­ar­bej­den­de form og sti­gen­de be­vil­lin­ger. For det er et spørgs­mål om magt. Det hand­ler nem­lig om ret­ten og mu­lig­he­den for at ha­ve ind­fly­del­se på, hvem og hvad der tæl­ler i hver­da­gens prak­sis­ser så­vel som i de bre­de­re po­li­ti­ske mål for sko­len – og fra hvil­ket ty­pe vi­dens­grund­lag det ud­går,” si­ger han.

I min af­hand­ling har jeg un­der­søgt, hvor­dan man­ge ele­ver og læ­re­re i sti­gen­de grad be­gyn­der at dan­ne stær­ke fø­lel­ses­mæs­si­ge bånd til be­stem­te brands el­ler koncepter

Lucas Co­ne – Ad­junkt i pæ­da­go­gik, Kø­ben­havns Universitet

”Vi har brug for en sam­ta­le om, hvad al­le de her pen­ge og pro­jek­ter fra fon­de rent fak­tisk gør ved sko­len? Der er nog­le ukla­re in­ter­es­ser på spil, og i min af­hand­ling har jeg un­der­søgt, hvor­dan man­ge ele­ver og læ­re­re i sti­gen­de grad be­gyn­der at dan­ne stær­ke fø­lel­ses­mæs­si­ge bånd til be­stem­te brands el­ler koncepter .”

Så­dan­ne til­knyt­nin­ger og nye for­mer for loy­a­li­tet me­ner Lucas Co­ne, ud­for­drer den fler­stem­mi­ge og lo­kalt for­ank­re­de or­ga­ni­se­ring af sko­ler­nes prak­sis­ser, som el­lers tra­di­tio­nelt har ud­gjort en hjør­ne­sten i ud­vik­lin­gen af den de­mo­kra­ti­ske folkeskole.

For li­ge nu står sko­ler­ne i en si­tu­a­tion, hvor det er svært at ad­skil­le pri­va­te fon­des in­ter­es­ser fra sko­len, un­der­vis­nin­gen og un­der­vis­nings­sek­to­ren ge­ne­relt som et of­fent­ligt anliggende.

”Skil­le­linjer­ne mel­lem of­fent­li­ge og pri­va­te in­ter­es­ser mud­rer, og det kan po­ten­ti­elt bli­ve et pro­blem, når sko­lens cen­tra­le ak­tø­rer plud­se­lig ope­re­rer ud fra ra­tio­na­ler, der byg­ger på vækst og bran­ding sna­re­re end de­mo­kra­ti­ske hensyn.”

Der­for me­ner Lucas Co­ne, at der er brug for en kri­tisk di­a­log mel­lem ak­tø­rer og fon­de i for­hold til, hvad det gør ved sko­len, når de man­ge fonds­be­vil­lin­ger rul­ler ud over skolerne.

Interessekonflikter

Sam­ti­dig er der brug for et langt stør­re fo­kus fra land­spo­li­ti­ker­ne. Her har Lucas Co­ne et stort øn­ske om, at den kort­læg­ning - man be­gynd­te i 2018, da Me­re­te Ri­isa­ger var un­der­vis­nings­mi­ni­ster, og som Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil stop­pe­de i 2020 – bli­ver genoptaget.

”Be­slut­nin­gen om at stop­pe kort­læg­nin­gen af fon­de i fol­ke­sko­len kom med et ar­gu­ment om, at det er op til kom­mu­ner­ne selv at vur­de­re og be­slut­te, om de vil gø­re brug af fon­de­ne el­ler ej. Men det ar­gu­ment hol­der ik­ke. Det er for det før­ste svært at si­ge nej til ga­ver i et sko­le­sy­stem, der man­ge ste­der li­der un­der læ­rer­man­gel og res­sour­cek­nap­hed. For det an­det er det naivt at tro, at den en­kel­te skole­le­der og kom­mu­ne skal for­hol­de sig til de kom­plek­se in­ter­es­ser og dy­na­mi­k­ker, der lig­ger bag fon­de­nes in­vol­ve­ring ,” si­ger Lucas Cone.

Han me­ner og­så, at der fra land­spo­li­tisk hold mang­ler at bli­ve stil­let et lidt me­re klas­sisk spørgs­mål om ak­tø­rer og in­ter­es­se­kon­flik­ter, når for ek­sem­pel Dan­marks tid­li­ge­re bør­ne- og un­der­vis­nings­mi­ni­ster Chri­sti­ne An­tor­i­ni sid­der i spid­sen for Li­fe Fon­den sam­men med sin tid­li­ge­re de­par­te­ments­chef fra sam­me sted Jes­per Fisker.

”Vi kan se, at fle­re af de her fon­de in­vol­ve­rer og træk­ker trå­de ind på Chri­sti­ans­borg, og i Li­fe Fon­den sid­der de to tid­li­ge­re top­folk fra Bør­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et som hen­holds­vis di­rek­tør og bestyrelsesformand.”

”Det vil væ­re in­ter­es­sant at un­der­sø­ge, for­di det li­ge præ­cis kan væ­re en del af sva­ret på, hvor­dan det kan væ­re, at fle­re af de sto­re fon­de på kort tid er ble­vet en af­gø­ren­de del af sko­ler­nes liv så­vel som læ­rer­ud­dan­nel­sens ud­form­ning,” si­ger Lucas Cone.

Jeg tror, at man skal la­de væ­re med at la­ve for­tænk­te te­o­ri­er om, hvad er år­sag til, at hvil­ke per­so­ner sid­der hvor ,

Chri­sti­ne An­tor­i­ni – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Li­fe Fonden

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Li­fe Fon­den Chri­sti­ne An­tor­i­ni af­vi­ser, at hen­des egen og Jes­per Fi­skers tid­li­ge­re rol­ler i Bør­ne- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et kan væ­re en del af sva­ret på, at mod­stan­den mod pri­va­te mid­ler i fol­ke­sko­len er svæk­ket, og at fle­re af de sto­re fon­de på kort tid er ble­vet en magt­fak­tor på skoleområdet.

”Det er hans egen hy­po­te­se. Og det er en tænk­ning, som jeg ik­ke sy­nes over­ho­ve­det er re­le­vant i for­hold til en drøf­tel­se af det her om­rå­de. I be­tragt­ning af at jeg var den mi­ni­ster, der gen­nem­før­te fol­ke­sko­lere­for­men, som der har væ­ret ri­me­lig me­get dis­kus­sion om blandt fol­ke­sko­le­læ­re­re, gi­ver det ale­ne af den grund ik­ke me­ning med den fo­re­stil­ling,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

”I for­hold til min be­sty­rel­se er det No­vo Nor­disk Fon­den, der ud­næv­ner og be­slut­ter - og­så hvem der skal væ­re be­sty­rel­ses­for­mand. Jes­per Fi­sker har de sid­ste fem år væ­ret di­rek­tør for Kræf­tens Be­kæm­pel­se, at han så i øv­rigt har en dyb ind­sigt i un­der­vis­nings­ver­de­nen, er jo en kæm­pe styr­ke i for­hold til om­rå­det. Så jeg tror, at man skal la­de væ­re med at la­ve for­tænk­te te­o­ri­er om, hvad er år­sag til, at hvil­ke per­so­ner sid­der hvor ,” fort­sæt­ter hun.

Chri­sti­ne An­tor­i­ni un­der­stre­ger, at hun ude­luk­ken­de kan ud­ta­le sig på Li­fe Fon­dens veg­ne, og hun me­ner på in­gen må­de, at Li­fe Fon­den er ble­vet en pæ­da­go­gisk og po­li­tisk magt­fak­tor, som i høj grad på­vir­ker sko­ler­nes prak­sis og pæ­da­go­gi­ske formål.

”Det er jeg sim­pelt­hen ik­ke enig i, for­di vi går ik­ke ind og la­ver vo­res egen pæ­da­go­gik. Vi ud­vik­ler vo­res for­løb i det, man kal­der un­der­sø­gel­ses­ba­se­ret na­tur­fags­di­dak­tik. Det er det, som stort set al­le na­tur­fags­læ­re­re an­ven­der som un­der­vis­nings­me­to­de, og vi ta­ger al­tid af­sæt i de po­li­tisk ved­tag­ne rammer.”

”Vi ud­vik­ler un­der­vis­nings­for­løb in­den for na­tur­vi­den­skab og tek­no­lo­gi til grund­sko­len og ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, og vo­res for­løb er al­tid ud­vik­let, så de pas­ser fuld­stæn­dig til de fæl­les mål el­ler fag­li­ge mål, der er be­slut­tet via Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, hvad ele­ver­ne skal læ­re, og det gør vi os vir­ke­lig uma­ge med. For vi skal ik­ke kom­me og la­ve no­get, der er ved si­den af det, man skal læ­re, og vi skal hel­ler ik­ke kom­me med no­get, som vi sy­nes skul­le væ­re en sær­lig må­de at gø­re det på, men vi vil ger­ne gi­ve mu­lig­he­der for at bi­dra­ge med end­nu me­re kva­li­tet ind i det, sko­ler­ne og læ­rer­ne i for­vej­en skal,” po­in­te­r­er Chri­sti­ne Antorini.

Stor tillid til lærerne

Der­u­d­over un­der­stre­ger Chri­sti­ne An­tor­i­ni, at Li­fe fon­den al­tid ud­vik­ler og te­ster de­res for­løb med læ­re­re og ele­ver, for­di det skal ram­me de­res virkelighed.

”Det er no­get, vi får me­get an­er­ken­del­se for. Så jeg sy­nes, Lucas Co­ne ram­mer lidt skævt med sin kri­tik, for vi ud­vik­ler til sko­len, som den er – og ik­ke for­di, vi vil dre­je det i vo­res egen ret­ning. Vi ud­vik­ler ik­ke en helt sær­lig pæ­da­go­gik el­ler et kon­cept, som vi træk­ker ned over ho­ve­d­et på læ­rer­ne,” si­ger hun.

”Men som fond kan vi le­ve­re no­get af en helt an­den kva­li­tet. Vi gi­ver ele­ver og læ­re­re mu­lig­hed for at ar­bej­de med blandt an­det høj­tek­no­lo­gisk ud­styr i mo­bi­le la­bo­ra­to­ri­er, som man al­drig kom­mer i nær­he­den af i folkeskolen.”

Selv­føl­ge­lig skal læ­rer­ne bru­ge den kri­ti­ske sans og vur­de­re, om vo­res un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le er godt nok – og ik­ke ba­re ta­ge det, for­di det er gratis

Chri­sti­ne An­tor­i­ni – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Li­fe Fonden

Chri­sti­ne An­tor­i­ni ser Li­fe Fon­den som et ek­ster­nt læ­rings­mil­jø og en del af ’Åben Sko­le’, der blev ind­ført med Fol­ke­sko­lere­for­men, hvor det blev på­lagt sko­ler­ne i hø­je­re grad at sam­ar­bej­de med ek­ster­ne virk­som­he­der og organisationer.

”Når vi har part­ner­ska­ber med kom­mu­ner og sko­ler, som vi har med 12 kom­mu­ner og et an­tal af sko­ler, så er det fri­vil­ligt for sko­ler­ne at del­ta­ge, for­di vi læg­ger vægt på, at man skal ta­ge ak­tivt stil­ling. Vil man ger­ne det her, for­di man vur­de­rer, det gi­ver mer­vær­di ind i sko­le­hver­da­gen og fag­lig­he­den? Selv­føl­ge­lig skal læ­rer­ne bru­ge den kri­ti­ske sans og vur­de­re, om vo­res un­der­vis­nings­ma­te­ri­a­le er godt nok – og ik­ke ba­re ta­ge det, for­di det er gra­tis. Her har jeg stor til­lid til læ­rer­ne,” si­ger hun.

Bakker op om kortlægning

Selv­om Chri­sti­ne An­tor­i­ni ik­ke kan gen­ken­de Lucas Co­nes bil­le­de af fon­de og pri­va­te in­ter­es­ser i sko­len, så er hun enig i, at de man­ge fonds­mil­li­o­ner til især STEM-fo­ku­se­ret na­tur­fags­un­der­vis­ning er et vig­tigt em­ne at diskutere.

”Jeg me­ner ik­ke, at vi som fond er med til at skævvri­de fol­ke­sko­lens for­mål, for vi ud­vik­ler til fag, der er i fol­ke­sko­len, og vi går jo ik­ke ind og på­vir­ker ti­me­tal, men det er rig­tigt, at de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de pri­mært har fo­kus på STEM-om­rå­det, og der ik­ke er så man­ge fon­de, som støt­ter in­den for hu­ma­ni­o­ra og samfundsfag.”

”Så man kan si­ge, der er bed­re mu­lig­hed for, at man kan le­ve­re no­get vir­ke­lig høj kva­li­tet i na­tur­fa­ge­ne, og det er en vig­tig dis­kus­sion at ta­ge. For kun­ne der væ­re fon­de, der vil­le gri­be den chan­ce og un­der­støt­te in­den for de an­dre om­rå­der,” si­ger hun.

Lucas Co­nes øn­ske om en kri­tisk sam­ta­le og en gen­op­ta­gel­se af kort­læg­nin­gen af fon­de i fol­ke­sko­len får op­bak­ning fra Chri­sti­ne Antorini.

”Hvis no­gen sy­nes, der er be­hov for en kort­læg­ning af fon­de i fol­ke­sko­len, så skal vi selv­føl­ge­lig gen­op­ta­ge den, og det bi­dra­ger vi ger­ne til.”

”Jeg op­le­ver, at der bli­ver gjort me­get for at få og­så en kri­tisk sam­ta­le. Og al den sam­ta­le, der skal til for, at vi kan ska­be no­get gen­nem­sig­tig­hed, af­li­ve myter, sæt­te fo­kus på even­tu­el­le pro­ble­mer, tror jeg vir­ke­lig, at fonds­ver­de­nen kun er in­ter­es­se­ret i at gå ind i . For vi er op­ta­get af ik­ke at ry­ge i nog­le af de fæl­der, der kan væ­re og som er no­get af det, Lucas Co­ne fryg­ter,” si­ger Chri­sti­ne Antorini.

Lucas Co­ne af­le­ve­re­de sin ph.d.-afhandling i maj må­ned ef­ter fi­re års ar­bej­de. Den skal ef­ter pla­nen for­sva­res i september.

Sam­ti­dig er han til­t­rå­dt en stil­ling som ad­junkt i pæ­da­go­gik på Kø­ben­havns Universitet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer