Annoncespot_img

Bikubenfonden bør anerkendes for at blotlægge egne problemer

Fundats mener: Det ville kvalificere den offentlige samtale om fondenes magt og legitimitet, hvis flere af landets store fonde havde modet til at lægge de oplysninger frem, der ikke nødvendigvis flugter med deres egen pressestrategi.

I 2025 skal byg­nin­gen på Thora­vej 29 dan­ne ram­men om Bi­ku­ben­fon­dens com­mu­ni­ty (Fo­to: Bikubenfonden).

Det fo­re­går ik­ke al­tid gnid­nings­frit, når Bi­ku­ben­fon­den år­ligt ud­de­ler et tre­cif­ret mil­li­onbe­løb til kunst­ver­de­nen og det so­ci­a­le område.

I sid­ste uge kun­ne Fun­dats brin­ge hi­sto­ri­en om, at en ræk­ke sam­ar­bejds­part­ne­re op­le­ver den pen­ge­stær­ke fond som kræ­ven­de og do­mi­ne­ren­de. I nog­le til­fæl­de har Bi­ku­ben­fon­den over­ta­get pro­jek­ter frem for at fun­ge­re som med­spil­ler. El­ler pres­set or­ga­ni­sa­tio­ner­nes pro­jek­ter i en ret­ning, der flug­ter me­re med fon­dens egen dagsorden.

En pe­ni­bel sag for en fond, som be­teg­ner sig selv som "ud­vik­lings­part­ner" frem for do­nor, og som med eg­ne ord læg­ger vægt på et li­ge­vær­digt samarbejde.

Op­lys­nin­ger­ne om det til ti­der svæ­re sam­ar­bej­de stam­mer fra Bi­ku­ben­fon­den selv. Fon­den har nem­lig valgt at of­fent­lig­gø­re en ana­ly­se fo­re­ta­get blandt fon­dens be­vil­lings­mod­ta­ge­re og an­dre interessenter.

Det til trods for, at del­ta­ger­ne har få­et lov at sva­re ano­nymt og der­for kan sæt­te fin­ge­ren på de sær­ligt øm­me punk­ter, der næp­pe el­lers vil­le kom­me fon­den for øre – end­si­ge se of­fent­lig­he­dens lys.

Ana­ly­sen gi­ver et ind­blik i en grund­læg­gen­de og øm­tå­le­lig pro­blem­stil­ling for fonds­sek­to­ren. Nem­lig spørgs­må­let om, hvor­dan de pen­ge­stær­ke fon­de for­val­ter de­res magt, og hvor­dan det asym­me­tri­ske magt­for­hold på­vir­ker sam­ar­bej­det med de man­ge be­vil­lings­mod­ta­ge­re lan­det over, som er af­hæn­gi­ge af fon­de­nes bi­drag i ar­bej­det med kul­tur, so­ci­a­le spørgs­mål, forsk­ning og me­get andet.

Fon­de­nes magt kom­mer til ud­tryk i et luk­ket rum, i mø­det mel­lem do­nor og mod­ta­ger, langt fra of­fent­lig­he­dens bevågenhed.

Det lig­ger i na­tu­ren for et kri­tisk, uaf­hæn­gigt me­die som Fun­dats at be­ly­se de pro­ble­mer, der op­står i fon­de­nes ar­bej­de, her­un­der at gra­ve i for­hol­det mel­lem fon­de og be­vil­lings­mod­ta­ge­re, der står cen­tralt i de­bat­ten om fon­de­nes le­gi­ti­mi­tet og for­valt­nin­gen af den magt, der føl­ger med, når man sid­der på nog­le af lan­dets stør­ste pen­ge­tan­ke. Der­for må det og­så an­er­ken­des, når Bi­ku­ben­fon­den af egen drift væl­ger at bi­dra­ge til de­bat­ten ved at løf­te slø­ret for an­støds­ste­ne­ne i fon­dens egen ageren.

Et systemisk problem

Det er sand­syn­ligt, at pro­ble­mer­ne i Bi­ku­ben­fon­den kan gen­fin­des hos fle­re af lan­dets fon­de. En ræk­ke af de mest ud­de­len­de fon­de har over for Fun­dats til­ken­de­gi­vet, at det ibo­en­de uli­ge magt­for­hold er en sag, der kal­der på sær­lig op­mærk­som­hed, men som er van­ske­ligt at kom­me til livs. Og at be­vil­lings­mod­ta­ge­re som kon­se­kvens af magt­for­hol­det kan ha­ve me­re end al­min­de­ligt svært ved at ta­ge bla­det fra mun­den, når der op­står van­ske­lig­he­der i samarbejdet.

Til­sva­ren­de har mod­ta­ger­si­den i form af re­præ­sen­tan­ter for NGO'er og kul­tur­li­vet gi­vet ud­tryk for, at sam­ar­bej­det med fon­de­ne ik­ke al­tid er en dans på ro­ser. Fle­re af be­vil­lings­mod­ta­ger­ne stø­der på pro­ble­mer med fon­de­nes ri­gi­de krav til af­rap­por­te­ring, be­svær­li­ge an­søg­nings­pro­ce­du­rer og mang­len­de gennemsigtighed.

Uden kon­kre­te ek­semp­ler for­bli­ver den of­fent­li­ge de­bat om pro­ble­met ab­strakt. Det sam­me gør dis­kus­sio­nen om de mu­li­ge løsninger.

An­ført af Chri­sti­ans­borg bli­ver den of­fent­li­ge de­bat i til­ta­gen­de grad for­met af in­dø­ve­de svar, for­kro­me­de pres­se­be­red­ska­ber, luk­ket­hed og et vok­sen­de kor­ps af kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re og rå­d­gi­ve­re, hvis pri­mæ­re op­ga­ve er at smin­ke de­res arbejdsgivere.

Fle­re sto­re fon­de fo­re­ta­ger i stil med Bi­ku­ben­fon­den ano­ny­me in­ter­es­sen­t­a­na­ly­ser, og en­kel­te over­ve­jer at læg­ge re­sul­ta­ter­ne of­fent­ligt frem. De fle­ste hol­der re­sul­ta­ter­ne for sig selv. Der­med for­bli­ver det en in­tern sag, hvor­dan be­vil­lings­mod­ta­ger­ne i vir­ke­lig­he­den op­le­ver mø­det med fondene.

Fon­de­nes magt kom­mer til ud­tryk i et luk­ket rum, i mø­det mel­lem do­nor og mod­ta­ger, langt fra of­fent­lig­he­dens be­vå­gen­hed. Og fon­de­nes pen­ge­rig­dom kan let for­veks­les med fag­li­ge kom­pe­ten­cer, hvis de ik­ke bli­ver udfordret.

Imagepleje og lukkethed

At ta­le højt om den slags står i skæ­ren­de kon­trast til ten­den­sen til at bru­ge be­ty­de­li­ge res­sour­cer på at frem­stå godt udadtil. An­ført af Chri­sti­ans­borg bli­ver den of­fent­li­ge de­bat i til­ta­gen­de grad for­met af in­dø­ve­de svar, for­kro­me­de pres­se­be­red­ska­ber, luk­ket­hed og et vok­sen­de kor­ps af kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­de­re og rå­d­gi­ve­re, hvis pri­mæ­re op­ga­ve er at smin­ke de­res ar­bejds­gi­ve­re. Hver tien­de me­d­ar­bej­der i lan­dets 50 mest ud­de­len­de fon­de ar­bej­der i dag med kom­mu­ni­ka­tion.

Der­for er det ønsk­vær­digt, at fle­re af lan­dets sto­re fon­de fin­der mo­det til at læg­ge op­lys­nin­ger­ne frem, når de bli­ver be­kendt med de van­ske­lig­he­der, om­ver­de­nen måt­te op­le­ve i mø­det med dem.

Det vil­le kva­li­fi­ce­re den of­fent­li­ge sam­ta­le om fon­de­nes le­gi­ti­mi­tet, hvis fle­re fon­de åb­ne­de for ma­skin­rum­met; og­så når det af­fø­der hi­sto­ri­er, der ik­ke flug­ter med egen kommunikationsstrategi.

Det vil­le sam­ti­dig be­ly­se spørgs­må­let om, hvor­vidt der er hold i den po­pu­læ­re for­tæl­ling i fonds­sek­to­ren om, at fon­de­ne for­u­den de­res pen­ge bi­dra­ger med fag­li­ge kom­pe­ten­cer og res­sour­cer, som står mål med kom­pe­ten­cer­ne hos de or­ga­ni­sa­tio­ner og sam­ar­bejds­part­ne­re, som til dag­ligt ar­bej­der pro­fes­sio­nelt på områderne.

Og for den en­kel­te fonds ved­kom­men­de vil­le det bi­dra­ge med no­get tro­vær­dig­hed og tyng­de bag de ned­fæl­de­de am­bi­tio­ner om trans­pa­rens, som pa­ra­doksalt nok har vun­det ind­pas pa­ral­lelt med op­rust­nin­gen på imagepleje.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer