Fonde: Vi er klar over, at bevillings-modtagerne er bange for at kritisere os

Den iboende ulighed i magtforholdet mellem donor og modtager kan gøre det vanskeligt for bevillingsmodtagerne at være hudløst ærlige over for fondene om de forhold, der skaber udfordringer i samarbejdet. Det erkender flere fonde. "Det vil altid påvirke relationen, når nogen sidder med penge, og andre gerne vil have dem," siger Søren Kaare-Andersen fra Bikubenfonden.

Det uli­ge magt­for­hold mel­lem fond og be­vil­lings­mod­ta­ger kan næp­pe ud­lig­nes helt, uan­set hvad man gør, si­ger Jes­per Ny­gård, adm. di­rek­tør i Re­al­da­nia. Fo­to: Realdania

Det kan væ­re me­re end al­min­de­ligt svært at ta­ge bla­det fra mun­den, når man som NGO, uni­ver­si­tet el­ler mu­se­um op­le­ver grus i ma­ski­ne­ri­et i sam­ar­bej­det med de fon­de, man sam­ti­dig er dybt af­hæn­gig af.

Fon­de­ne sid­der på pen­ge­ne og bli­ver der­for nødt til at for­hol­de sig til de­res rol­le som den stær­ke part i et sam­ar­bej­de, der uvæ­ger­ligt er præ­get af et uli­ge magtforhold.

Et uli­ge magt­for­hold, som grund­læg­gen­de er svært at kom­me til livs, og som kan ha­ve kon­se­kven­ser i form af mang­len­de klar­sprog om for­hold, der el­lers kun­ne for­bed­re sam­ar­bej­det. Det er­ken­der en ræk­ke fon­de, Fun­dats har talt med.

"Det er et su­per vig­tigt for­hold, vi som filan­tro­pisk for­e­ning skal væ­re me­get op­mærk­som­me på. Her i Re­al­da­nia er det no­get, der op­ta­ger os rig­tig me­get, og som vi lø­ben­de ta­ler om – bå­de i le­del­sen og blandt de me­d­ar­bej­de­re, der har kon­takt til be­vil­lings­mod­ta­ger­ne," si­ger Jes­per Ny­gård, adm. di­rek­tør i Realdania.

Der er jo ik­ke et li­ge for­hold. Men vi har et øn­ske om at gø­re det så li­ge som muligt

Jes­per Ny­gård – Adm. Di­rek­tør, Realdania

"Det er næp­pe et for­hold, vi kan fjer­ne helt, uan­set hvad vi gør. Derer jo ik­ke et li­ge for­hold. Men vi har et øn­ske om at gø­re det så li­ge som mu­ligt. Vi er der­for he­le ti­den op­mærk­som­me på det, vi ta­ler om det og for­sø­ger lø­ben­de at mo­ni­to­re­re og må­le på det," si­ger han.

Hos Eg­mont Fon­den er man på sam­me må­de op­mærk­som på, at di­a­lo­gen med be­vil­lings­mod­ta­ger­ne kan bli­ve van­ske­lig­gjort af det uli­ge magt­for­hold, for­tæl­ler Hei­di Sø­ren­sen, di­rek­tør i fondssekretariatet.

"Vi for­sø­ger al­tid at gå i di­a­log med bå­de an­sø­ge­re og mod­ta­ge­re, så ind­sat­sen bli­ver så god som mu­ligt til gavn for bør­ne­ne. Vi skal sæt­te nog­le fæl­les am­bi­tio­ner, men hel­ler ik­ke ha­ve ure­a­li­sti­ske mål. Og for­di der er en en uli­ge mag­t­re­la­tion, kan den di­a­log væ­re van­ske­lig," er­ken­der hun.

"Det er sinds­sygt svært at si­ge, om nog­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re sid­der med pro­ble­mer i de­res ind­sat­ser, der ik­ke kom­mer os for øre. Det er li­ge præ­cis pro­ble­met i den­ne asym­me­tri. Men det er min kla­re for­nem­mel­se, at be­vil­lings­mod­ta­ger­ne gør sig uma­ge over for fon­den, og der­med kan de kom­me til at væ­re min­dre kri­ti­ske og min­dre ud­for­dren­de over­for os. Jeg kun­ne godt øn­ske mig, at be­vil­lings­mod­ta­ge­re og an­sø­ge­re var me­re åb­ne over­for os om, hvad der kan væ­re svært i de ind­sat­ser, vi la­ver sam­men. For det er me­get vig­tigt for os, at de står fast på det, de sy­nes er det rig­ti­ge, så vi er eni­ge om, hvor­dan vi bedst ska­ber po­si­ti­ve for­an­drin­ger for børn og un­ge i ud­sat­te po­si­tio­ner," si­ger Hei­di Sørensen.

Hun for­tæl­ler, at Eg­mont Fon­den jævn­ligt fo­re­ta­ger ano­ny­me in­ter­es­sen­t­a­na­ly­ser for at få be­lyst, hvor­dan be­vil­lings­mod­ta­ger­ne op­fat­ter sam­ar­bej­det med fonden.

Kom­mer der der­i­gen­nem no­get til ud­tryk, som in­di­ke­rer, at be­vil­lings­mod­ta­ger­ne sid­der med nog­le pro­blem­stil­lin­ger, som ik­ke kom­mer jer for øre i di­a­lo­gen med dem?

"Ja, det sy­nes jeg. Vi får no­get rig­tig brug­bar vi­den gen­nem ano­ny­me in­ter­views, for­di be­vil­lings­mod­ta­ger­ne kan ta­le me­re frit. Og det er let­te­re at væ­re klar i mælet, hvis man ik­ke skal sid­de og ve­je si­ne ord og pas­se på med ik­ke at væ­re for kri­tisk," si­ger Hei­di Sørensen.

Til­sva­ren­de ly­der det fra Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen, di­rek­tør i Oak Fo­un­da­tion Denmark:

"Vi er me­get be­vid­ste om, at ulig­he­den mel­lem os og mod­ta­ger­ne kan ha­ve nog­le kon­se­kven­ser i form af mang­len­de klar­hed om ud­for­drin­ger­ne. Jeg tror, det kan væ­re me­get svært for nog­le or­ga­ni­sa­tio­ner at kom­me til os i fon­de­ne og si­ge, at vi har nog­le ri­gi­de sy­ste­mer, el­ler at det er svært at an­sø­ge hos os."

Jeg tror, det kan væ­re me­get svært for nog­le or­ga­ni­sa­tio­ner at kom­me til os i fon­de­ne og si­ge, at vi har nog­le ri­gi­de systemer

Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen – Di­rek­tør, Oak Foundation

"Jeg har svært ved at se, at man helt kan kom­me uden om det uli­ge magt­for­hold. Vi vil jo al­le sam­men si­ge, at li­ge net­op vi har nog­le me­get tæt­te og for­tro­li­ge for­hold til dem, vi do­ne­rer til. Det vil jeg og­så selv si­ge. Vi op­for­drer til, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne kom­mer og si­ger det, hvis de op­le­ver van­ske­lig­he­der, el­ler hvis de for ek­sem­pel ger­ne vil bru­ge pen­ge­ne på en an­den må­de, for­di de har få­et ny vi­den. Men det kræ­ver selv­føl­ge­lig, at de tør kom­me til os med de­res ud­for­drin­ger. Og at vi på vo­res si­de er indstil­let på at lyt­te, når or­ga­ni­sa­tio­ner­ne for­tæl­ler om de­res ud­for­drin­ger og for­slag," si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

Ikke et teoretisk problem

Det til­ba­ge­ven­den­de spørgs­mål om det uli­ge magt­for­hold mel­lem do­nor og mod­ta­ger blev se­ne­st bragt op un­der en kon­fe­ren­ce om im­pact, som Fon­den for So­ci­alt An­svar af­holdt på Var­tov i Kø­ben­havn i for­ri­ge uge.

Her blev det nævnt af re­præ­sen­tan­ter for bå­de or­ga­ni­sa­tio­ner og fon­de, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne kan væ­re be­tæn­ke­li­ge ved at ta­le åbent over for de fon­de, de mod­ta­ger pen­ge fra, hvis de op­le­ver van­ske­lig­he­der i samarbejdet.

"Vi er me­get op­mærk­som­me på, at det ik­ke er al fe­ed­ba­ck, der kom­mer os for øre," si­ger pro­gram­chef Vi­be­ke Ly­beck­er fra Ve­lux Fon­den, der li­ge­som Hei­di Sø­ren­sen og Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen delt­og i kon­fe­ren­cens paneldebat.

"Hel­dig­vis op­le­ver vi, at vi har rig­tig go­de sam­ar­bejds­part­ne­re, der gi­ver os åben og kon­struk­tiv fe­ed­ba­ck, så­dan at vi kan ud­vik­le os og ska­be mest mu­lig al­men­nyt­te – for det er det, vi er sat i ver­den for. Vi gør os rig­tig me­get uma­ge med at lyt­te, at væ­re til­gæn­ge­li­ge, trans­pa­ren­te og åb­ne for di­a­lo­ger," si­ger Vi­be­ke Lybecker.

At mod­ta­ger­ne af fon­de­nes do­na­tio­ner kan sid­de til­ba­ge med ufor­lø­ste pro­ble­mer stod blandt an­det klart, da fle­re re­præ­sen­tan­ter fra NGO'er, kul­tur­li­vet og pro­fes­sions­højsko­ler­ne i ja­nu­ar pe­ge­de på, at sam­ar­bej­det med fon­de­ne på fle­re må­der kun­ne fun­ge­re bedre.

Jeg kun­ne godt øn­ske mig, at be­vil­lings­mod­ta­ge­re og an­sø­ge­re var me­re åb­ne over­for os om, hvad der kan væ­re svært i de ind­sat­ser, vi la­ver sammen

Hei­di Sø­ren­sen – Di­rek­tør, Eg­monts fondssekretariat

Pro­ble­met op­står iføl­ge fle­re af be­vil­lings­mod­ta­ger­ne i form af ri­gi­de krav til af­rap­por­te­ring, vidt for­skel­li­ge pro­ce­du­rer for an­søg­nin­ger samt mang­len­de gen­nem­sku­e­lig­hed i de kri­te­ri­er, fon­de­ne læg­ger til grund for de­res ud­de­lin­ger. Og ik­ke mindst i det evi­ge spørgs­mål om, hvem der skal be­ta­le de ud­gif­ter til ad­mi­ni­stra­tion og an­dre af­led­te om­kost­nin­ger, der føl­ger med, når or­ga­ni­sa­tio­ner, mu­se­er el­ler for­ske­re mod­ta­ger do­na­tio­ner fra fon­de­ne til kon­kre­te projekter.

Et pro­blem, der for uni­ver­si­te­ter­nes ved­kom­men­de blev del­vist imø­de­gå­et med af­ta­len med seks af de sto­re fon­de sid­ste år – men først ef­ter åre­lan­ge dis­kus­sio­ner, og pro­ble­met med den så­kald­te over­he­ad-be­ta­ling gør sig fort­sat gæl­den­de hos en bred vif­te af bevillingsmodtagere.

Forkerte beslutninger i en redigeret virkelighed

Det uli­ge magt­for­hold mel­lem fon­de og be­vil­lings­mod­ta­ge­re fik og­så for­ny­et fo­kus, da der i ef­ter­å­ret fra fle­re si­der blev ud­trykt be­kym­ring over, at de dan­ske fon­de som kon­se­kvens af den kom­men­de mu­se­ums­re­form får end­nu stør­re magt i det dan­ske kul­tur­land­skab, end de har i for­vej­en. Mu­se­er­nes ind­tæg­ter kan nem­lig bli­ve be­stem­men­de for de­res stat­stilskud, og ef­ter­som en be­ty­de­lig an­del af mu­se­er­nes ind­tæg­ter kom­mer fra fon­de, kan de­res bi­drag bli­ve alt­af­gø­ren­de for museerne.

"Det vil al­tid på­vir­ke re­la­tio­nen, når no­gen sid­der med pen­ge, og an­dre ger­ne vil ha­ve dem," si­ger Sø­ren Kaa­re-An­der­sen, adm. di­rek­tør i Bi­ku­ben­fon­den. Men, si­ger han:

"Vi bru­ger ik­ke or­det støt­te­mod­ta­ge­re; vi støt­ter ik­ke no­get som helst. Vi ud­vik­ler no­get sam­men med an­dre. Og for os er det me­get vig­tigt, at vi ind­går i en di­a­log med de sam­ar­bejds­part­ne­re, som vi ud­vik­ler sam­men med. Når man er fæl­les om et mål, så sid­der man på sam­me si­de af bor­det, og ik­ke på hver sin side."

Bi­ku­ben­fon­den er i stil med Eg­mont Fon­den li­ge nu i gang med at læg­ge sid­ste hånd på en ano­nym un­der­sø­gel­se blandt fon­dens sam­ar­bejds­part­ne­re, hvor net­op magt­for­hol­dets ind­fly­del­se på di­a­lo­gen indgår.

Vi kan ik­ke bru­ge sam­ar­bej­der, hvor folk ta­ler os ef­ter mun­den. Det er fuld­stæn­dig uproduktivt

Sø­ren Kaa­re-An­der­sen – Adm. Di­rek­tør, Bikubenfonden

"Det in­ter­es­se­rer os sinds­sygt me­get. For vi kan ik­ke bru­ge sam­ar­bej­der, hvor folk ta­ler os ef­ter mun­den. Det er fuld­stæn­dig upro­duk­tivt. In­gen men­ne­sker har godt af ik­ke at bli­ve sagt imod," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Hvad er di­ne for­vent­nin­ger til den un­der­sø­gel­se; har du en frygt for, at je­res sam­ar­bejds­part­ne­re ik­ke tør væ­re li­ge­frem­me i al­le til­fæl­de, hvor sam­ar­bej­det kun­ne forbedres?

"Jeg vil­le væ­re ked af det, hvis folk op­le­ver en frygt for at si­ge sand­he­den til os. Vi kan ik­ke ha­ve et åbent sam­ar­bej­de, hvis vi for­hol­der hin­an­den sand­he­den. Men jeg er jo gam­mel bank­di­rek­tør, og så ved man jo godt, at dem, man gi­ver pen­ge til, ta­ler lidt pæ­ne­re til én. Og det er vo­res job at sik­re, at vi får en li­ge­vær­dig re­la­tion. For hvis vi ar­bej­der i en re­di­ge­ret vir­ke­lig­hed, så kom­mer vi til at ta­ge for­ker­te be­slut­nin­ger," si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Og­så hos en ny­e­re fond som Eb­be­foss Fon­den, der blev stif­tet i 2021, er man op­mærk­som på den magt, der føl­ger med at ud­de­le sto­re pen­ge­sum­mer, for­tæl­ler di­rek­tør Il­la We­strup Stephensen.

"Der er et fak­tum, at der er et magt­for­hold, som er svært at kom­me udenom. Men det bli­ver trods alt min­dre uli­ge af, at fon­den og­så er af­hæn­gig af at læg­ge pen­ge­ne de rig­ti­ge ste­der. Det er jo vig­tigt for os at ska­be mest mu­lig for­an­dring for de men­ne­sker, der har be­hov for det, med vo­res do­na­tio­ner," si­ger hun.

Men det bli­ver trods alt min­dre uli­ge af, at fon­den og­så er af­hæn­gig af at læg­ge pen­ge­ne de rig­ti­ge steder

Il­la We­strup Step­hen­sen – Di­rek­tør, Eb­be­foss Fonden

"Må­ske er det i nog­le sam­men­hæn­ge let­te­re at snak­ke med en ny fond som os, for­di vi er eks­pl­ora­ti­ve og har en læ­ren­de til­gang. Vi op­le­ver, at vi får me­get vi­den fra po­ten­ti­el­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re, og jeg tror, det ska­ber en bed­re ba­lan­ce, at vi ik­ke er helt så fast­lå­ste på, hvad vi vil, så vi er me­get mod­ta­ge­li­ge for in­put. Der er selv­føl­ge­lig en ri­si­ko for, at den ba­lan­ce er væk om ti år, når vi på godt og ondt er ble­vet en me­re etab­le­ret fond og me­re sik­re på præ­cis hvil­ken vej, vi skal gå," si­ger Il­la We­strup Stephensen.

Dygtigere til de svære ting

Hos Ve­lux Fon­den be­stræ­ber man sig lø­ben­de på at væ­re i fag­lig di­a­log med bå­de po­ten­ti­el­le an­sø­ge­re og be­vil­lings­have­re, for­tæl­ler Vi­be­ke Lybecker.

"Vi er gla­de for, at man­ge af dem luk­ker os ind i de­res ar­bejds­rum og og­så de­ler nog­le af de me­re ge­ne­rel­le ud­for­drin­ger, som man­ge fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner kæm­per med. Vi har lø­ben­de fag­li­ge sta­tus­mø­der med al­le be­vil­lings­have­re og in­vi­te­rer og­så til fag­li­ge se­mi­na­rer. Her op­le­ver vi en stor ge­ne­rø­si­tet i og­så at de­le det, der kan væ­re svært, når man la­ver so­ci­a­le ud­vik­lings­pro­jek­ter og det, der ik­ke er gå­et, som man hav­de hå­bet el­ler for­ven­tet," si­ger hun.

Hos Re­al­da­nia fo­re­ta­ger man li­ge­som Eg­mont Fon­den og Bi­ku­ben­fon­den un­der­sø­gel­ser af, hvor­dan be­vil­lings­mod­ta­ger­ne op­fat­ter samarbejdet.

"Det­te sker ano­nymt, så de har mu­lig­hed for at kom­me med de­res ufor­be­hold­ne me­ning. Her kan vi se, at vi sco­rer me­get højt på bå­de til­lid, respekt og det, at be­vil­lings­mod­ta­ger­ne er tryg­ge ved at kon­tak­te os, hvis der er pro­ble­mer. Der­u­d­over in­ter­viewer en eva­lu­a­tor og­så med jæv­ne mel­lem­rum ud­valg­te sam­ar­bejds­part­ne­re og be­vil­lings­mod­ta­ge­re. Gen­nem vo­res til­ba­ge­ven­den­de må­lin­ger føl­ger vi det tæt og kan se, at vi hel­dig­vis he­le ti­den bli­ver bed­re," si­ger Jes­per Nygård.

"Det­te ik­ke for at si­ge, at vi ik­ke kan bli­ve end­nu bed­re, men blot for at si­ge, at det er no­get, vi har stort fo­kus på, og som me­d­ar­bej­der­ne ser som en væ­sent­lig op­ga­ve. Det er jo vig­tigt for os, for­di pro­jek­ter­ne er af­hæn­gi­ge af en god di­a­log. Må­let er jo he­le ti­den at bli­ve dyg­ti­ge­re til de svæ­re ting – og det­te em­ne er be­stemt i den ka­te­go­ri," si­ger han.

Umuligt at fjerne asymmetrien

På spørgs­må­let om, hvor­vidt det vil­le gi­ve me­ning med et forum, hvor fle­re fon­de og or­ga­ni­sa­tio­ner kan mø­des – så di­a­lo­gen ik­ke be­græn­ser sig til én fond over for én mod­ta­ger – pe­ger Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen på, at af­græns­nin­gen af så­dan et forum hur­tigt kan bli­ve et problem:

"Po­in­ten om, at ak­tø­rer­ne der­med brin­ges sam­men og får mu­lig­hed for at snak­ke åbent og stil­le spørgs­mål til hin­an­den, er selv­føl­ge­lig vig­tig. Det er et spæn­den­de per­spek­tiv, men ud­for­drin­gen er, at det hur­tigt bli­ver en luk­ket grup­pe. Der er man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner, li­ge­som der er man­ge fon­de. Skal så­dan et forum så helst om­fat­te de sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner, som i for­vej­en er go­de til at kom­me i kon­takt med fon­de­ne; el­ler skal det hel­le­re væ­re en mas­se af de små or­ga­ni­sa­tio­ner, som kan ha­ve me­get svært ved at af­se end­nu me­re tid til at sæt­te sig ind i, hvad det vil si­ge at få fondsmidler?"

"Hvis man skul­le mø­des i et forum, tror jeg, man hel­le­re skul­le gø­re det on­li­ne. Så kun­ne al­le in­ter­es­se­re­de del­ta­ge, og man kun­ne ta­ge et te­ma op fra gang til gang: Er det for ek­sem­pel okay for en be­vil­lings­mod­ta­ger at æn­dre sit bud­get; må fon­den ger­ne be­stem­me, hvem der skal sid­de i be­sty­rel­sen – over­ord­ne­de te­ma­er, som har en bred re­le­vans for fon­de og be­vil­lings­mod­ta­ge­re," si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

Hos Eg­mont Fon­den tviv­ler Hei­di Sø­ren­sen på, at magt­ba­lan­cen bli­ver an­der­le­des, hvis fon­de og or­ga­ni­sa­tio­ner mø­des i et stør­re forum.

"Di­a­lo­gen mel­lem fon­de og be­vil­lings­mod­ta­ge­re er vig­tig, men jeg tror ik­ke, at man fjer­ner asym­me­tri­en i re­la­tio­nen ved at flyt­te drøf­tel­ser­ne til et an­det forum. Jeg tror, at vej­en frem er, at vi ta­ler åbent om den her mag­t­re­la­tion. Det skal vi som fon­de gø­re os uma­ge med, og det skal or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og­så. For den for­svin­der ik­ke; den er ibo­en­de i en re­la­tion, hvor den ene part har de pen­ge, den an­den skal bru­ge for at ud­fø­re no­get ar­bej­de," si­ger hun.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer