Ny museumsreform vil give fondene endnu mere magt over museerne

Med den kommende museumsreform kan det blive et krav, at det enkelte museum selv skal sikre egenindtægter på fire millioner kroner årligt for at bevare sin statsstøtte. Og eftersom fondene ofte bidrager med de største beløb til museerne, kan deres donationer fremover blive afgørende for statsstøtten og for museernes overlevelse, advarer både museumsdirektør og økonomiprofessor.

Fle­re mu­se­ums­di­rek­tø­rer har, si­den Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets ar­bejds­grup­pe frem­lag­de si­ne an­be­fa­lin­ger til en ny mu­se­ums­re­form, kri­ti­se­ret anbefalingerne.

Med de net­op frem­lag­te mo­del­ler for den kom­men­de mu­se­ums­re­form kan fle­re af lan­dets mu­se­er iføl­ge kri­ti­ke­re mi­ste pen­ge el­ler bli­ve de­ci­de­ret luk­nings­tru­e­de. Mu­se­er­nes ev­ne til at skaf­fe ind­tæg­ter kan frem­over bli­ve be­stem­men­de for de­res stat­stilskud, og for­di en be­ty­de­lig an­del af mu­se­er­nes ind­tæg­ter kom­mer fra fonds­do­na­tio­ner, kan fon­de­nes bi­drag bli­ve alt­af­gø­ren­de for museerne.

"Fon­de­ne har i for­vej­en en enorm stor ind­fly­del­se, for­di de de­fi­ne­rer, hvor man i før­ste om­gang læg­ger do­na­tio­ner­ne til mu­se­er. Og nu får fon­de­ne et yder­li­ge­re lod i vægtskå­len," si­ger Lars Chr. Nør­bach, di­rek­tør for Nord­jy­ske Museer.

Pro­ble­met er iføl­ge kri­ti­ker­ne, at an­be­fa­lin­ger­ne ope­re­rer med kun tre pa­ra­me­tre for ud­må­lin­gen af stat­stilskud til de statsa­n­er­kend­te mu­se­er, nem­lig be­søgstal, ege­nind­tæg­ter og an­tal forsk­nings­ar­tik­ler. Det er så­le­des det øge­de krav til ege­nind­tæg­ter, der kan be­ty­de, at de dan­ske fon­de kan få be­ty­de­ligt stør­re magt i det dan­ske museumslandskab.

Alt an­det li­ge me­ner jeg, at det her med­fø­rer en skævvrid­ning, så fon­de­ne får en dob­belt indflydelse

Lars Chr. Nør­bach – mu­se­ums­di­rek­tør, Nord­jy­ske Museer

Frem­over bli­ver det et krav, at det en­kel­te mu­se­um selv skal sik­re ege­nind­tæg­ter på fi­re mil­li­o­ner kro­ner år­ligt for at be­va­re sin statsa­n­er­ken­del­se og støt­te. Ind­tæg­ter, der over­ord­net set kun kan kom­me fra en­ten en­tréind­tæg­ter og fra til­skud fra ek­sem­pel­vis kom­mu­ner, pri­va­te sponso­rer el­ler fon­de. Og her ud­gør fon­de­ne de af­gø­ren­de spil­le­re, ef­ter­som de of­te bi­dra­ger med de stør­ste be­løb til mu­se­er­ne, på­pe­ger di­rek­tør Lars Chr. Nør­bach fra Nord­jy­ske Museer.

"Alt an­det li­ge me­ner jeg, at det her med­fø­rer en skævvrid­ning, så fon­de­ne får en dob­belt ind­fly­del­se," si­ger Lars Chr. Nørbach.

Sam­me ad­var­sel ly­der fra Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, som har fulgt ar­bej­det med den kom­men­de mu­se­ums­re­form tæt.

"Nu væl­ger man af uransa­ge­li­ge år­sa­ger at sæt­te he­le stats­fi­nan­si­e­rin­gen i spil. Så hvis man som mu­se­um kan frem­vi­se en høj ind­tægt, så får man yder­li­ge­re til­skud. Øko­no­mer kal­der det Mat­t­hæus-prin­cip­pet; den, som har, skal me­re gi­ves," si­ger han.

An­be­fa­lin­ger­ne ly­der på en trap­pe­mo­del, hvor en en­kelt forsk­nings­pu­bli­ka­tion el­ler ti be­sø­gen­de kan væ­re af­gø­ren­de for at sti­ge til næ­ste ni­veau og der­med be­ty­de en for­skel på mil­li­o­ner af kro­ner i støt­te for det en­kel­te museum.

"Fon­de­ne vil få en enorm ind­fly­del­se ud over den, de har i for­vej­en. For­di de fak­tisk og­så kom­mer til at be­stem­me over stats­fi­nan­si­e­rin­gen. Om mu­se­er­ne en­der med at få to mil­li­o­ner kro­ner i stat­stilskud på det la­ve­ste trin el­ler 20 mil­li­o­ner kro­ner på det hø­je­ste trin, vil jo af­hæn­ge af, om de har fi­nan­si­e­ring nok. Så den fond, der ka­ster sit lod i vægtskå­len, får en dob­belt ind­fly­del­se på mu­se­ets ind­tje­ning," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Afgørende indflydelse

En ræk­ke mu­se­ums­di­rek­tø­rer har, si­den Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets ar­bejds­grup­pe bag re­for­men i for­ri­ge uge frem­lag­de si­ne an­be­fa­lin­ger til mo­del­ler for stats­støt­te, kri­ti­se­ret an­be­fa­lin­ger­ne, som blandt an­det er ble­vet be­teg­net som en "ro­ck­er­model". Lars Chr. Nør­bach fra Nord­jy­ske Mu­se­er på­pe­ge­de før­ste gang pro­blem­stil­lin­gen i sid­ste uge i avi­sen Nord­jy­ske. Man­ge fonds­mid­ler går i for­vej­en til de stør­re mu­se­er, og så­le­des bli­ver de min­dre mu­se­er så at si­ge straf­fet dob­belt, hvis de ik­ke har fonds­sam­ar­bej­der, si­ger han.

"Jeg kan jo godt se, at de små mu­se­er ik­ke er så hel­di­ge med at hi­ve fonds­do­na­tio­ner hjem som de top­pro­fes­sio­nel­le mu­se­er som Lou­i­si­a­na. Jeg er klar over, at fon­de­ne over­ve­jer så­dan no­get som geo­gra­fisk for­de­ling af de­res do­na­tio­ner. Men al­li­ge­vel er der en ten­dens til, at nog­le fon­de har be­stem­te pri­o­ri­te­ter i de­res do­na­tio­ner, og at de of­te går til sto­re mu­se­er," ud­dy­ber Lars Chr. Nør­bach over for Fundats.

Lidt pro­vo­ke­ren­de kan man si­ge, at vi i hø­je­re grad kom­mer til at se ud­stil­lin­ger af Vild med dans-kjoler

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Al­le­re­de nu er fon­de­nes ind­fly­del­se i den dan­ske mu­se­ums­ver­den enorm. Og selv om fon­de­nes bi­drag til kul­tur­li­vet har væ­ret fal­den­de igen­nem de sid­ste par år, ud­gør fonds­mid­ler­ne sta­dig en så be­ty­de­lig del af mu­se­er­nes øko­no­mi, at man­ge mu­se­er vil­le ha­ve svært ved at kla­re sig uden. Det var bud­ska­bet fra fem for­skel­li­ge mu­se­ums­di­rek­tø­rer, som Fun­dats tal­te med i au­gust.

"Mu­se­er­ne er al­le­re­de me­get af­hæn­gi­ge af fon­de­ne. For­di de er så pres­se­de øko­no­misk, kan man­ge af ud­stil­lin­ger­ne kun gen­nem­fø­res med do­na­tio­ner fra fon­de­ne. Det be­ty­der i prin­cip­pet, at hvis fon­de­ne ik­ke kan li­de en be­stemt kunst­ner, så ser vi ik­ke så me­get til den kunst­ner. Så fon­de­ne har jo i for­vej­en en kæm­pe ind­fly­del­se," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Lars Chr. Nør­bach vur­de­rer, at det kan på­vir­ke de dan­ske mu­se­er, der bli­ver end­nu me­re af­hæn­gi­ge af fonds­mid­ler, så me­get, at mu­se­er­ne mu­lig­vis vil be­gyn­de at ind­ret­te sig me­re ef­ter, hvad man mest sand­syn­ligt kan få fonds­bi­drag til.

"Hen ad vej­en kan det godt væ­re, at mu­se­er­ne vil be­gyn­de at tæn­ke me­re tak­tisk," si­ger Lars Chr. Nørbach.

Nord­jy­ske Mu­se­er tæl­ler 13 ud­stil­lings­ste­der, som ar­bej­der med forsk­ning, ind­sam­ling og for­mid­ling af lo­kal- og kul­tur­hi­sto­rie i Aal­borg, Ma­ri­a­ger­fjord, Re­bild og Jam­mer­bugt Kommuner.

Lars Chr. Nør­bach på­pe­ger, at det end­nu ik­ke lig­ger fast, hvad po­li­ti­ker­ne be­slut­ter at ta­ge med i den kom­men­de mu­se­ums­re­form. Og at mu­se­er­ne på sam­me må­de kan en­de med at skul­le tæn­ke tak­tisk for at ram­me bre­de­re må­l­grup­per og der­med få fle­re besøgende.

"Men fon­de­nes do­na­tio­ner kom­mer til at tæl­le med i reg­ne­styk­ket, så­dan må vi tol­ke det," si­ger han.

Endnu ingen holdning hos fondene

Et af de om­rå­der, hvor fon­de­nes ind­fly­del­se kom­mer til at gø­re sig gæl­den­de, er re­for­m­ud­spil­lets krav om an­tal­let af be­sø­gen­de på mu­se­er­ne, på­pe­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

"Pa­ra­me­te­ren om, at mu­se­er­ne skal ha­ve man­ge be­sø­gen­de, kom­mer til at på­vir­ke sam­ar­bej­det mel­lem mu­se­er og fon­de. Lidt pro­vo­ke­ren­de kan man si­ge, at vi i hø­je­re grad kom­mer til at se ud­stil­lin­ger af Vild med dans-kjo­ler el­ler op­læg om, hvor­dan lo­ka­le be­rømt­he­der fejrer jul. For det er der, de be­sø­gen­de væl­ter ind. Det vil gi­ve en ra­di­kal skævvrid­ning af det, der egent­lig var en mu­se­ums­op­ga­ve. Men mu­se­er kan jo godt få lyst til at la­ve en vig­tig ud­stil­ling med sam­fund­skri­tisk avant­gar­de­kunst. Og så skal fon­de­ne for­hol­de sig til, om man helst vil ha­ve ud­stil­lin­ger, som har en stor kul­tu­rel be­tyd­ning, frem for ba­re fle­re be­sø­gen­de," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Øko­no­mer kal­der det Mat­t­hæus-prin­cip­pet; den, som har, skal me­re gives

Per Ni­ko­laj Bukh – pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Der fin­des i dag 97 statsa­n­er­kend­te mu­se­er og 384 be­søgs­ste­der i Dan­mark. De statsa­n­er­kend­te mu­se­er får stør­re el­ler min­dre stats­li­ge til­skud for at lø­se en ræk­ke op­ga­ver, der er de­fi­ne­ret i mu­se­ums­lo­ven, her­un­der forsk­ning, for­mid­ling, ind­sam­ling, re­gi­stre­ring og be­va­ring af genstande.

Fun­dats har bedt en ræk­ke af de stør­re dan­ske fon­de på kul­tu­r­om­rå­det om de­res vur­de­ring af an­be­fa­lin­ger­ne til mu­se­ums­re­for­men. Det har end­nu ik­ke væ­ret mu­ligt at få no­gen af fon­de­ne til at for­hol­de sig til an­be­fa­lin­ger­ne. Fle­re af dem på­pe­ger, at den en­de­li­ge mo­del for en mu­se­ums­re­form end­nu ik­ke er ved­ta­get, og at det er en po­li­tisk be­slut­ning, som fon­de­ne ik­ke har ind­fly­del­se på.

Rap­por­ten fra ar­bejds­grup­pen, som blev ned­sat i april, skal med Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets ord ud­gø­re et fag­ligt ind­spil til de po­li­ti­ske drøf­tel­ser om en kom­men­de mu­se­ums­re­form. Rap­por­ten skal i den kom­men­de tid dis­ku­te­res i mi­ni­ste­ri­et. Fun­dats har bedt om et in­ter­view med for­man­den for ar­bejds­grup­pen bag den kom­men­de mu­se­ums­re­form, Claus Juhl, og af­ven­ter fort­sat svar.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer