Peter Mogensen: Fondene skal vågne op og organisere sig

De danske fonde bliver nødt til at opruste, hvis de skal være i stand til at hamle op med et svært gennemskueligt og aggressivt Christiansborg, som med jævne mellemrum vil ændre på sektorens vilkår, siger tænketanksdirektøren. En række af fondene har ganske vist i forvejen fundet sammen i Fondenes Videnscenter, men foreningen kan hverken stikke eller bekende, siger han.

Pe­ter Mo­gen­sen var i april in­vi­te­ret som op­lægs­hol­der ved JUC's fond­s­kon­fe­ren­ce, hvor han før­ste gang luf­te­de idéen om, at fon­de­ne or­ga­ni­se­rer sig. Fo­to: JUC

Lan­dets fon­de skal våg­ne op og or­ga­ni­se­re sig. El­lers ri­si­ke­rer de at bli­ve kørt over, når Chri­sti­ans­borg skal ta­ge stil­ling til fonds­sek­to­rens ram­me­vil­kår. Det si­ger Pe­ter Mo­gen­sen, di­rek­tør i tæn­ket­an­ken Kra­ka, tid­li­ge­re po­li­tisk rå­d­gi­ver og man­ge­årig po­li­tisk analytiker.

"Når der op­står de her po­li­ti­ske dis­kus­sio­ner om fon­de­nes vil­kår, så er det ut­ro­ligt vig­tigt, at fon­de­ne or­ga­ni­se­rer sig og får en ko­or­di­ne­ret til­gang til dis­kus­sio­ner­ne," si­ger Pe­ter Mogensen.

Han ad­va­re­de for ny­lig i et de­bat­ind­læg i Ber­ling­s­ke imod at skæ­re i fon­de­nes fradrag for ud­de­lin­ger, ef­ter at det så­kald­te Fri­gast-ud­valg i si­ne an­be­fa­lin­ger til frem­ti­dens er­hvervs­støt­te har pe­get på fon­de­nes fradrag som én af man­ge mu­lig­he­der for at lu­ge ud i de ek­si­ste­ren­de støtteordninger.

Og i mid­ten af april var han in­vi­te­ret som op­lægs­hol­der ved JUC's fond­s­kon­fe­ren­ce, hvor han før­ste gang luf­te­de idéen om, at fon­de­ne or­ga­ni­se­rer sig, og at det ak­tu­el­le po­li­ti­ske kli­ma kal­der på, at fon­de­ne le­ve­rer ind­s­park til dis­kus­sio­nen på Christiansborg.

Hvor­for er det vig­tigt, at fon­de­ne or­ga­ni­se­rer sig og be­gyn­der at ta­le med en sam­let stem­me over for det po­li­ti­ske system?

"Den ak­tu­el­le bag­grunds­mu­sik for det her er Fri­gast-ud­val­get, som jo over­ve­jer at skæ­re i fon­de­nes fradrags­mu­lig­he­der, når de gi­ver til al­men­nyt­ti­ge for­hold. Der er en del kom­plek­si­tet i at for­rin­ge fon­dens vil­kår. Uan­set hvad man me­ner om fon­de, så er der rig­tig man­ge ting, der går ud til sam­fun­det via de­res ud­de­lin­ger. Der­for bør man hol­de hus med, hvor me­get man tram­per rundt på fon­de­ne," si­ger Pe­ter Mo­gen­sen, som i Ber­ling­s­ke til­sva­ren­de har ar­gu­men­te­ret for, at det hur­tigt kan vi­se sig at væ­re en py­r­r­hus­sejr, hvis po­li­ti­ker­ne øj­ner en mu­lig­hed for "gra­tis pen­ge til statskas­sen" ved at be­skat­te fon­de­nes uddelinger.

En rigtig brancheorganisation?

Fri­gast-ud­val­gets to cen­tra­le ar­gu­men­ter for at skæ­re i fon­de­nes fradrag er, at der i dag gi­ves skat­te­fradrag for fon­des ud­de­lin­ger til ud­lan­det, som bor­ger­ne i Dan­mark ik­ke nød­ven­dig­vis får gavn af, og at fon­de­ne i et vist om­fang pri­o­ri­te­rer ud­de­lin­ger på om­rå­der, der kom­mer eg­ne dat­ter­sel­ska­ber til gavn.

Beg­ge ar­gu­men­ter har si­den få­et mo­men­tum på grund af ud­ta­lel­ser fra No­vo Nor­disk Fon­dens for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen om, at fon­den vil flyt­te en stør­re an­del af si­ne do­na­tio­ner til ud­lan­det, og at en del af fon­dens for­mål er at støt­te "øko­sy­ste­met" om­kring sel­ska­ber­ne No­vo Nor­disk og Novozymes.

"Den dis­kus­sion kø­rer i bøl­ger, og den stop­per ik­ke med det­te her. Om nog­le år kom­mer der en ny bøl­ge. Så jeg ap­pel­le­rer til, at fon­de­ne bli­ver lidt me­re or­ga­ni­se­re­de om­kring det, så man ik­ke går i pa­nik, hver gang det sker," si­ger Pe­ter Mogensen.

"Der er en ulig­hed imel­lem, hvor­dan man dis­ku­te­rer det her på Chri­sti­ans­borg, og fon­de­nes al­min­de­li­ge til­gang til tin­ge­ne. Den ulig­hed lig­ger i, hvor ag­gres­sivt man til­går pro­blem­stil­lin­gen. Fon­de­ne er i al­min­de­lig­hed ret sky. De duk­ker sig, og det er svært for dem at gri­be om, hvad der egent­lig fo­re­går i sup­pen in­de på Chri­sti­ans­borg. Men på Chri­sti­ans­borg trom­ler man ba­re af sted," si­ger han.

"Det er den ulig­hed, jeg prø­ver at ita­le­sæt­te. Man kan ik­ke over­night la­ve fonds­ver­de­nen og den kul­tur om. Men man kan godt or­ga­ni­se­re sig på en må­de, så man bed­re kan hånd­te­re Chri­sti­ans­borg. Det er fon­de­ne jo ik­ke sat i ver­den for at gø­re. Der­for er de ret sår­ba­re, når de­bat­ten fal­der på vil­kå­re­ne for fondene."

Det har i åre­vis væ­ret dis­ku­te­ret i sek­to­ren, om lan­dets fon­de bur­de fin­de sam­men i en de­ci­de­ret bran­che­for­e­ning. Dansk Er­hverv, som sid­ste år stod bag et nyt fonds­net­værk, har for ny­lig pe­get på net­op Fri­gast-ud­val­gets rap­port som et ek­sem­pel på, at der kan væ­re brug for en egent­lig bran­che­for­e­ning til at ta­le fon­de­nes sag.

Fon­de­ne er i al­min­de­lig­hed ret sky. De duk­ker sig, og det er svært for dem at gri­be om, hvad der egent­lig fo­re­går i sup­pen in­de på Chri­sti­ans­borg. Men på Chri­sti­ans­borg trom­ler man ba­re af sted.

Pe­ter Mo­gen­sen – di­rek­tør, Kraka

Hvad lig­ger der i, at fon­de­ne bør or­ga­ni­se­re sig; er der be­hov for en egent­lig bran­che­or­ga­ni­sa­tion, der kan ta­le med en sam­let stemme?

"Man har jo fak­tisk i for­vej­en Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, som blev etab­le­ret på bag­grund af den sid­ste sto­re de­bat om fon­de­nes si­tu­a­tion," si­ger Pe­ter Mo­gen­sen med hen­vis­ning til, at fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag i 2016 blev sat ned.

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter blev stif­tet af 34 fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i 2017. For­må­let var at styr­ke sam­ar­bej­det og vi­den­de­lin­gen mel­lem fon­de­ne og at øge of­fent­lig­he­dens kend­skab til fon­de­nes ram­me­vil­kår, ak­ti­vi­te­ter og be­tyd­ning for samfundet.

Kan hverken stikke eller bekende

Vi­dens­cen­tret blev stif­tet på bag­grund af den sti­gen­de of­fent­li­ge in­ter­es­se for fon­de­ne, som er ta­get til i takt med væk­sten i de filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger, kom­bi­ne­ret med fle­re års lov­giv­nings­pres fra Fol­ke­tin­get. Men i vi­dens­cen­trets vedtæg­ter er det un­der­stre­get, at for­e­nin­gen hver­ken kan ud­ta­le sig på fon­de­nes veg­ne el­ler bli­ve hø­rings­be­ret­ti­get i sa­ger om ny lovgivning.

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter af­står of­test fra at for­mu­le­re en hold­ning – og be­teg­ner jo ud­tryk­ke­ligt ik­ke sig selv som en brancheorganisation.

"Det har du ret i. Det er jo for­di, der er så stor for­skel på fon­de­ne. Og nog­le vil ger­ne væ­re helt stil­le, mens an­dre ger­ne vil væ­re me­re åben­mun­de­de. Der er et enormt stort spænd i spørgs­må­let om, hvor­vidt fon­de­ne vil ha­ve of­fent­lig­hed el­ler ej, og hvor­vidt de vil blan­de sig i po­li­tik om de­res vil­kår," si­ger Pe­ter Mogensen.

"Den for­skel­lig­hed gør, at Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter re­elt står i en si­tu­a­tion, hvor man hver­ken kan stik­ke el­ler be­ken­de. Det er ik­ke Fon­de­nes Vi­dens­cen­ters skyld; det er af­født af for­skel­le­ne mel­lem fon­de­ne," si­ger han.

"Po­li­ti­ker­ne må jo na­tur­lig­vis be­slut­te, hvad de vil. Men det er jo for­fær­de­ligt, hvis de be­slut­ter det på et uop­lyst grund­lag – el­ler et min­dre godt grund­lag, end de behøvede."

Ordentlige lobbyister

Han næv­ner som ek­sem­pel – som han og­så gjor­de i sit de­bat­ind­læg i Ber­ling­s­ke – dis­kus­sio­nen om, at en del af fon­de­nes do­na­tio­ner går til for­mål i ud­lan­det, og der­med ik­ke nød­ven­dig­vis gav­ner dan­sker­ne, som Fri­gast-ud­val­get skri­ver i sin rap­port. En for­fejl­et dis­kus­sion, me­ner Pe­ter Mo­gen­sen, idet ud­de­lin­ger til forsk­ning i ud­lan­det og­så kom­mer dan­ske­re til gavn i form af den nye vi­den, der genereres.

"Den forsk­ning, vi la­ver i Dan­mark, er så be­græn­set i for­hold til det glo­ba­le, at vi ik­ke ud­dan­ner for­ske­re i Dan­mark for at la­ve forsk­ning; vi ud­dan­ner for­ske­re for at kun­ne ta­ge vi­den ind fra ud­lan­det. Så når man gi­ver pen­ge til MIT (Mas­sa­chu­setts In­sti­tu­te of Te­ch­no­lo­gy, et af ver­dens før­en­de tek­ni­ske uni­ver­si­te­ter, red.), gav­ner det dansk forsk­ning på sam­me må­de, som hvis man gav dem til Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Det er et lil­le ek­sem­pel på, hvor­dan det stik­ker helt af i så­dan en dis­kus­sion," si­ger han.

"Der­for bør fon­de­ne selv­føl­ge­lig or­ga­ni­se­re sig med nog­le or­dent­li­ge lob­byi­ster el­ler an­dre, der har den for­nød­ne ind­sigt og kan brin­ge de­res per­spek­tiv i spil på Christiansborg."

Den dis­kus­sion kø­rer i bøl­ger, og den stop­per ik­ke med det­te her. Om nog­le år kom­mer der en ny bøl­ge. Så jeg ap­pel­le­rer til, at fon­de­ne bli­ver lidt me­re or­ga­ni­se­re­de om­kring det, så man ik­ke går i pa­nik, hver gang det sker.

Pe­ter Mo­gen­sen – di­rek­tør, Kraka

Er det så Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, der mest op­lagt skul­le ta­ge den rol­le på sig?

"Det kun­ne jo væ­re én mu­lig­hed, at man be­man­de­de cen­tret på en må­de, så det var ru­stet til det. Men man kun­ne og­så gø­re det på an­dre må­der; det skal jeg ik­ke blan­de mig i. Min po­in­te er ba­re, at man er nødt til at gø­re noget."

"Hvis jeg skal væ­re lidt kon­kret, så sy­nes jeg, at man vil­le gø­re klogt i at op­ret­te en po­li­tisk af­de­ling, for ek­sem­pel i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter. Den kun­ne så træk­ke på så­dan nog­le som mig el­ler an­dre i den ver­den," si­ger Pe­ter Mogensen.

En tilbagevendende udfordring

Tæn­ket­an­ken Kra­ka, som selv er or­ga­ni­se­ret som en er­hvervs­dri­ven­de fond, op­ret­te­de i 2020 dat­ter­virk­som­he­den Kra­ka Eco­no­mi­cs, som le­ve­rer kon­su­len­ty­del­ser, og som blandt an­det har la­vet en rap­port for Lund­beck­fon­den om for­de­le­ne ved lang­sig­tet ejer­skab af dan­ske virk­som­he­der, som og­så ind­går i ar­gu­men­ta­tio­nen i Pe­ter Mo­gen­sens de­bat­ind­læg i Berlingske.

Da Kra­ka for en må­ned si­den solg­te Kra­ka Eco­no­mi­cs til Maj In­vest, ind­t­rå­d­te Pe­ter Mo­gen­sen i di­rek­tio­nen for Maj In­vest med an­svar for re­search på tværs af beg­ge organisationer.

"Man be­hø­ver må­ske ik­ke at ha­ve spe­ci­a­li­ster an­sat til hver­dag, når der er freds­tid. Men man skal ha­ve en or­ga­ni­sa­tion, der er klar til at få sam­let trop­per­ne, når der er brug for det. Og gi­ve den mid­ler, så den har råd til at ræk­ke ud til de rig­ti­ge, når der er be­hov for det," si­ger Pe­ter Mogensen.

Fon­de­ne er, som du si­ger, for­skel­lig­ar­te­de. Kan man ik­ke gå ud fra, at de stør­ste fon­de selv kan stå for de­res po­li­ti­ske in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se; og at mi­ni­stre­ne ta­ger te­le­fo­nen, når ek­sem­pel­vis Lars Re­bi­en Sø­ren­sen ringer?

"Jo, og jeg har stor respekt for net­op Lars Re­bi­en Sø­ren­sen og No­vo Nor­disk Fon­den. Det er mit ind­tryk, at de sto­re fon­de ar­bej­der ben­hårdt og pro­fes­sio­nelt, og­så på den po­li­ti­ske ba­ne," si­ger Pe­ter Mogensen.

"Men min po­in­te er, at det er bed­re at stå sam­men. For der er po­k­ker til for­skel på, hvor­dan man op­fat­ter det på Chri­sti­ans­borg, hvis man bli­ver ud­for­dret af et par sto­re fon­de, el­ler hvis he­le fonds­sek­to­ren er på krigs­stien. Ef­ter­som den slags pro­blem­stil­lin­ger bli­ver ved med at kom­me igen, så er det en for­del, hvis man sam­ler kræf­ter­ne, som man og­så gør i an­dre bran­cher. Det vil­le spil­le bed­re ind i den må­de, Chri­sti­ans­borg fun­ge­rer på."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer