Landets fonde skal vågne op og organisere sig. Ellers risikerer de at blive kørt over, når Christiansborg skal tage stilling til fondssektorens rammevilkår. Det siger Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka, tidligere politisk rådgiver og mangeårig politisk analytiker.
"Når der opstår de her politiske diskussioner om fondenes vilkår, så er det utroligt vigtigt, at fondene organiserer sig og får en koordineret tilgang til diskussionerne," siger Peter Mogensen.
Han advarede for nylig i et debatindlæg i Berlingske imod at skære i fondenes fradrag for uddelinger, efter at det såkaldte Frigast-udvalg i sine anbefalinger til fremtidens erhvervsstøtte har peget på fondenes fradrag som én af mange muligheder for at luge ud i de eksisterende støtteordninger.
Og i midten af april var han inviteret som oplægsholder ved JUC's fondskonference, hvor han første gang luftede idéen om, at fondene organiserer sig, og at det aktuelle politiske klima kalder på, at fondene leverer indspark til diskussionen på Christiansborg.
Hvorfor er det vigtigt, at fondene organiserer sig og begynder at tale med en samlet stemme over for det politiske system?
"Den aktuelle baggrundsmusik for det her er Frigast-udvalget, som jo overvejer at skære i fondenes fradragsmuligheder, når de giver til almennyttige forhold. Der er en del kompleksitet i at forringe fondens vilkår. Uanset hvad man mener om fonde, så er der rigtig mange ting, der går ud til samfundet via deres uddelinger. Derfor bør man holde hus med, hvor meget man tramper rundt på fondene," siger Peter Mogensen, som i Berlingske tilsvarende har argumenteret for, at det hurtigt kan vise sig at være en pyrrhussejr, hvis politikerne øjner en mulighed for "gratis penge til statskassen" ved at beskatte fondenes uddelinger.
En rigtig brancheorganisation?
Frigast-udvalgets to centrale argumenter for at skære i fondenes fradrag er, at der i dag gives skattefradrag for fondes uddelinger til udlandet, som borgerne i Danmark ikke nødvendigvis får gavn af, og at fondene i et vist omfang prioriterer uddelinger på områder, der kommer egne datterselskaber til gavn.
Begge argumenter har siden fået momentum på grund af udtalelser fra Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen om, at fonden vil flytte en større andel af sine donationer til udlandet, og at en del af fondens formål er at støtte "økosystemet" omkring selskaberne Novo Nordisk og Novozymes.
"Den diskussion kører i bølger, og den stopper ikke med dette her. Om nogle år kommer der en ny bølge. Så jeg appellerer til, at fondene bliver lidt mere organiserede omkring det, så man ikke går i panik, hver gang det sker," siger Peter Mogensen.
"Der er en ulighed imellem, hvordan man diskuterer det her på Christiansborg, og fondenes almindelige tilgang til tingene. Den ulighed ligger i, hvor aggressivt man tilgår problemstillingen. Fondene er i almindelighed ret sky. De dukker sig, og det er svært for dem at gribe om, hvad der egentlig foregår i suppen inde på Christiansborg. Men på Christiansborg tromler man bare af sted," siger han.
"Det er den ulighed, jeg prøver at italesætte. Man kan ikke overnight lave fondsverdenen og den kultur om. Men man kan godt organisere sig på en måde, så man bedre kan håndtere Christiansborg. Det er fondene jo ikke sat i verden for at gøre. Derfor er de ret sårbare, når debatten falder på vilkårene for fondene."
Det har i årevis været diskuteret i sektoren, om landets fonde burde finde sammen i en decideret brancheforening. Dansk Erhverv, som sidste år stod bag et nyt fondsnetværk, har for nylig peget på netop Frigast-udvalgets rapport som et eksempel på, at der kan være brug for en egentlig brancheforening til at tale fondenes sag.
Fondene er i almindelighed ret sky. De dukker sig, og det er svært for dem at gribe om, hvad der egentlig foregår i suppen inde på Christiansborg. Men på Christiansborg tromler man bare af sted.
Peter Mogensen – direktør, Kraka
Hvad ligger der i, at fondene bør organisere sig; er der behov for en egentlig brancheorganisation, der kan tale med en samlet stemme?
"Man har jo faktisk i forvejen Fondenes Videnscenter, som blev etableret på baggrund af den sidste store debat om fondenes situation," siger Peter Mogensen med henvisning til, at fondenes konsolideringsfradrag i 2016 blev sat ned.
Fondenes Videnscenter blev stiftet af 34 fonde og filantropiske foreninger i 2017. Formålet var at styrke samarbejdet og videndelingen mellem fondene og at øge offentlighedens kendskab til fondenes rammevilkår, aktiviteter og betydning for samfundet.
Kan hverken stikke eller bekende
Videnscentret blev stiftet på baggrund af den stigende offentlige interesse for fondene, som er taget til i takt med væksten i de filantropiske uddelinger, kombineret med flere års lovgivningspres fra Folketinget. Men i videnscentrets vedtægter er det understreget, at foreningen hverken kan udtale sig på fondenes vegne eller blive høringsberettiget i sager om ny lovgivning.
Fondenes Videnscenter afstår oftest fra at formulere en holdning – og betegner jo udtrykkeligt ikke sig selv som en brancheorganisation.
"Det har du ret i. Det er jo fordi, der er så stor forskel på fondene. Og nogle vil gerne være helt stille, mens andre gerne vil være mere åbenmundede. Der er et enormt stort spænd i spørgsmålet om, hvorvidt fondene vil have offentlighed eller ej, og hvorvidt de vil blande sig i politik om deres vilkår," siger Peter Mogensen.
"Den forskellighed gør, at Fondenes Videnscenter reelt står i en situation, hvor man hverken kan stikke eller bekende. Det er ikke Fondenes Videnscenters skyld; det er affødt af forskellene mellem fondene," siger han.
"Politikerne må jo naturligvis beslutte, hvad de vil. Men det er jo forfærdeligt, hvis de beslutter det på et uoplyst grundlag – eller et mindre godt grundlag, end de behøvede."
Ordentlige lobbyister
Han nævner som eksempel – som han også gjorde i sit debatindlæg i Berlingske – diskussionen om, at en del af fondenes donationer går til formål i udlandet, og dermed ikke nødvendigvis gavner danskerne, som Frigast-udvalget skriver i sin rapport. En forfejlet diskussion, mener Peter Mogensen, idet uddelinger til forskning i udlandet også kommer danskere til gavn i form af den nye viden, der genereres.
"Den forskning, vi laver i Danmark, er så begrænset i forhold til det globale, at vi ikke uddanner forskere i Danmark for at lave forskning; vi uddanner forskere for at kunne tage viden ind fra udlandet. Så når man giver penge til MIT (Massachusetts Institute of Technology, et af verdens førende tekniske universiteter, red.), gavner det dansk forskning på samme måde, som hvis man gav dem til Københavns Universitet. Det er et lille eksempel på, hvordan det stikker helt af i sådan en diskussion," siger han.
"Derfor bør fondene selvfølgelig organisere sig med nogle ordentlige lobbyister eller andre, der har den fornødne indsigt og kan bringe deres perspektiv i spil på Christiansborg."
Den diskussion kører i bølger, og den stopper ikke med dette her. Om nogle år kommer der en ny bølge. Så jeg appellerer til, at fondene bliver lidt mere organiserede omkring det, så man ikke går i panik, hver gang det sker.
Peter Mogensen – direktør, Kraka
Er det så Fondenes Videnscenter, der mest oplagt skulle tage den rolle på sig?
"Det kunne jo være én mulighed, at man bemandede centret på en måde, så det var rustet til det. Men man kunne også gøre det på andre måder; det skal jeg ikke blande mig i. Min pointe er bare, at man er nødt til at gøre noget."
"Hvis jeg skal være lidt konkret, så synes jeg, at man ville gøre klogt i at oprette en politisk afdeling, for eksempel i Fondenes Videnscenter. Den kunne så trække på sådan nogle som mig eller andre i den verden," siger Peter Mogensen.
En tilbagevendende udfordring
Tænketanken Kraka, som selv er organiseret som en erhvervsdrivende fond, oprettede i 2020 dattervirksomheden Kraka Economics, som leverer konsulentydelser, og som blandt andet har lavet en rapport for Lundbeckfonden om fordelene ved langsigtet ejerskab af danske virksomheder, som også indgår i argumentationen i Peter Mogensens debatindlæg i Berlingske.
Da Kraka for en måned siden solgte Kraka Economics til Maj Invest, indtrådte Peter Mogensen i direktionen for Maj Invest med ansvar for research på tværs af begge organisationer.
"Man behøver måske ikke at have specialister ansat til hverdag, når der er fredstid. Men man skal have en organisation, der er klar til at få samlet tropperne, når der er brug for det. Og give den midler, så den har råd til at række ud til de rigtige, når der er behov for det," siger Peter Mogensen.
Fondene er, som du siger, forskelligartede. Kan man ikke gå ud fra, at de største fonde selv kan stå for deres politiske interessevaretagelse; og at ministrene tager telefonen, når eksempelvis Lars Rebien Sørensen ringer?
"Jo, og jeg har stor respekt for netop Lars Rebien Sørensen og Novo Nordisk Fonden. Det er mit indtryk, at de store fonde arbejder benhårdt og professionelt, også på den politiske bane," siger Peter Mogensen.
"Men min pointe er, at det er bedre at stå sammen. For der er pokker til forskel på, hvordan man opfatter det på Christiansborg, hvis man bliver udfordret af et par store fonde, eller hvis hele fondssektoren er på krigsstien. Eftersom den slags problemstillinger bliver ved med at komme igen, så er det en fordel, hvis man samler kræfterne, som man også gør i andre brancher. Det ville spille bedre ind i den måde, Christiansborg fungerer på."
