Nyt videnscenter inviterer flere fonde til netværket

I flere år har fondenes forskelligheder spændt ben for dannelsen af en branche­or­ga­ni­sa­tion. Men nu har 34 små og store fonde og filantro­piske foreninger fra hele landet taget initiativ til en forening, der har fokus på det fælles gods i fonds­sektoren: de sam­funds­gavn­li­ge uddelinger. Fondenes Videnscenter vil lancere uddelings­faglige netværksmøder og videndeling til alle fonde, der ønsker at bakke op om den danske fondssektor. ”Ad­gangs­billetten er redegørelsen for God Fondsledelse,” siger foreningens bestyrelses­for­mand, Lars Hansen, der er direktør i Villum Fonden.

Fondenes Videncenter
”Al­le er vel­kom­ne og jo fle­re jo bed­re,” si­ger Lars Han­sen, bestyrelses­for­mand for Fon­de­nes Videnscenter.

For­sø­get er gjort tre gan­ge tid­li­ge­re si­den 2005. Men ef­ter godt et års net­værks­ar­bej­de lyk­ke­des det kort før jul at stif­te en for­e­ning for ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske foreninger.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har mødt for­man­den og næst­for­man­den i Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter til en snak om bag­grun­den for sam­ar­bej­det og om am­bi­tio­ner­ne med den nye fondsforening.

Dan­mark har eu­ro­pa­re­kord i fon­de i for­hold til ind­byg­ge­ran­tal, men fon­de er ik­ke ba­re fon­de, og der­for har det ta­get tid for de 34 stif­te­re at sli­be kan­ter­ne af og de­fi­ne­re mål for det tvær­gå­en­de sam­ar­bej­de i fondsverdenen.

”Fonds­sek­to­ren fav­ner vidt. Vi er må­ske 14.000 i alt – filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, al­men­nyt­ti­ge fon­de og sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Nog­le ting har vi til­fæl­les, og der er en mas­se ting, som ik­ke er fæl­les. Det har vi skul­le mas­se­re os rundt om og bli­ve eni­ge om – hvad der bin­der os sam­men, og hvad vi al­le­sam­men kan se os selv i. Vi me­ner, at sek­to­ren er un­dero­p­lyst bå­de in­dadtil, men spe­ci­elt og­så udadtil,” si­ger vi­dens­cen­te­rets be­sty­rel­ses­for­mand, Lars Han­sen, der til dag­lig er di­rek­tør i Vil­lum Fonden.

Fon­de­nes ind­fly­del­se i sam­fun­det blev ty­de­lig­gjort i 2016, da de filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger nå­ede et re­kord­højt ni­veau på 16 mia. kr. Den af­fød­te of­fent­li­ge in­ter­es­se kom­bi­ne­ret med fle­re års mildt lov­giv­nings­pres fra Fol­ke­tin­get er blandt år­sa­ger­ne til, at net­op 2017 blev året, hvor le­del­ser­ne i de sto­re fon­de blev eni­ge om at der, trods de­res sto­re for­skel­lig­he­der, al­li­ge­vel er me­get, de har til fælles.

”Filan­tro­pi­en fyl­der vold­somt me­get me­re i vo­res sam­fund end den gjor­de for ba­re 10 år si­den. Og der er en an­den hold­ning til trans­pa­rens end den­gang. Des­u­den er der sket en ræk­ke ting der gjor­de, at ti­m­in­gen var der net­op nu. Det har væ­ret et su­per-in­ter­es­sant for­løb og­så for os in­ter­nt, bå­de fon­de­nes be­sty­rel­ser og di­rek­tø­rer, og jeg sy­nes det var en vir­ke­lig stor dag, den 18. de­cem­ber, da vi fik det­te her op at stå. Et vi­dens­cen­ter med en am­bi­tion om at gø­re folk klo­ge­re på, hvad vi la­ver, men og­så om at gø­re os selv klo­ge­re in­ter­nt – og hjæl­pe hin­an­den,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Re­al­da­nia, Jes­per Ny­gård, der er næst­for­mand i vi­dens­cen­te­rets be­sty­rel­se for de 34 stif­ten­de fon­de og filan­tro­pi­ske foreninger.

Fondene er en magtfaktor

En af de vig­tig­ste op­ga­ver for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter bli­ver at pro­du­ce­re fæl­les do­ku­men­ta­tion og vi­den, som sik­rer, at for­tæl­lin­gen om fon­de­nes sam­funds­mæs­si­ge be­tyd­ning bli­ver for­talt på et op­lyst og kor­rekt grund­lag. For det er en ud­bredt hold­ning i fonds­ver­de­nen, at fon­de­ne i en lang år­ræk­ke har væ­ret mis­for­stå­et, og at sær­ligt er­hvervspres­sen har med­vir­ket til at ska­be myter om fon­de­ne og de­res øko­no­mi­ske og skat­te­mæs­si­ge vilkår.

”Jeg sy­nes, der er et fuld­stæn­dig be­ret­ti­get, le­gi­timt krav og for­vent­ning om, at selv­føl­ge­lig skal man for­stå hvad det er for en sek­tor. Vi er da – i man­gel af et bed­re ord – en magt­fak­tor. Det er må­ske et for­kert ord at bru­ge, men pen­ge er jo ind­fly­del­se. Vi er stol­te af den må­de, vi gør det på, og gla­de for at for­tæl­le om det, vi gør. Men det skal selv­føl­ge­lig og­så for­tæl­les på en strin­gent og trans­pa­rent må­de. Der­for me­ner vi be­stemt, at vi­dens­cen­te­ret er det helt rig­ti­ge,” si­ger Lars Hansen.

Mang­len­de vi­den om fon­de­nes hi­sto­ri­ske bag­grund, og de­res nu­væ­ren­de vir­ke, har på det se­ne­ste og­så gi­vet pro­ble­mer i for­hold til ny lov­giv­ning på fonds­om­rå­det. Sær­ligt fle­re lov­for­slag om fon­de­nes ret til at få fradrag for de­res al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger har væ­ret præ­get af lovs­jusk, som til dels skyl­des for­ker­te el­ler man­gel­ful­de op­lys­nin­ger hos myn­dig­he­der­ne. Der­for har det læn­ge væ­ret gen­stand for un­dren, at fon­de­ne ik­ke tid­li­ge­re har skabt en branche­or­ga­nisation til at va­re­ta­ge fæl­les interesser.

Ikke et talerør

Men i vi­dens­cen­trets vedtæg­ter er det ty­de­ligt un­der­stre­get, at for­e­nin­gen hver­ken kan ud­ta­le sig på fon­de­nes veg­ne el­ler bli­ve hø­rings­be­ret­ti­get i for­hold til ny lov­giv­ning. For selv om fon­de­ne ud­gør en magt­fak­tor, så er der nog­le fon­de, der er me­re magt­ful­de end an­dre – og sær­ligt blandt de stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de har der væ­ret mod­stand mod at ska­be en brancheorganisation.

”Som det fle­re gan­ge har væ­ret be­mær­ket, så er Dan­mark det ene­ste eu­ro­pæ­i­ske land ud over Al­ba­ni­en, der ik­ke har haft en for­e­ning for fon­de. Men en af grun­de­ne til at vi ad­skil­ler os fra an­dre lan­de er de man­ge er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som jo ik­ke ale­ne er for­plig­tet til at dri­ve fi­lan­tro­pisk virk­som­hed. Der­i­mod er de­res pri­mæ­re for­mål at væ­re den lang­sig­te­de ejer på sun­de vil­kår, af en er­hvervsvirk­som­hed. Det be­ty­der, at de­res pri­mæ­re fo­kus dre­jer sig om ejer­ska­bet, ka­pi­ta­lan­brin­gel­sen, virk­som­he­den og dens dat­ter­sel­ska­ber. Al­men­vel­let og de sam­funds­gavnlige ud­de­lin­ger er na­tur­lig­vis vig­tigt, men of­te det se­kun­dæ­re. Det bli­ver man nødt til at respek­te­re. Og at fo­re­stil­le sig, at nog­le af de fon­de skul­le pla­ce­re en hørings­be­ret­tiget part hos tred­je­mand, det kan sim­pelt­hen ik­ke la­de sig gø­re,” si­ger Jes­per Nygård.

Om­vendt har der blandt nog­le af de min­dre fon­de, som ik­ke har di­rek­te ad­gang til minister­kon­torene, væ­ret et øn­ske om, at fon­de­ne kun­ne slå sig sam­men, ta­le med én stem­me og de­les om den in­ter­ne vi­den fra mi­ni­ste­ri­er­ne. De to mod­sa­t­ret­te­de syns­punk­ter på fore­ning­ens for­mål og vir­ke har væ­ret den pri­mæ­re år­sag til, at der skul­le gå så lang tid før fon­de­ne kun­ne enes om et sæt vedtæg­ter, der for­e­ner dem.

”Ker­nen i så­dan en pro­ces er jo, at hvis man skal ska­be no­get i fæl­les­skab, så skal man fin­de fæl­les­mæng­den. Det har ta­get no­get tid at de­fi­ne­re en fæl­les­mæng­de, men jeg sy­nes den er stjer­ne­klar, og den gi­ver stor op­ti­mis­me hos os al­le­sam­men. Fæl­les­mæng­den er så stor, at det­te er ek­stremt am­bi­tiøst. Man må ik­ke op­fat­te vi­dens­cen­tret som den la­ve­ste fæl­lesnæv­ner uden be­tyd­ning. Jeg tror det bli­ver su­per-væ­sent­ligt. Og jeg vil si­ge, at al­le 34 bræn­der for det her, og al­le er me­get be­gej­stre­de for, at vi er nå­et så langt,” si­ger Jes­per Nygård.

Fæl­les­mæng­den kom­mer og­så til at de­fi­ne­re om­drej­nings­punk­tet for den vi­den, som cen­tret vil stil­le til rå­dig­hed for fon­de­ne og for of­fent­lig­he­den. Vi­dens­cen­tret skal der­for i min­dre grad be­skæf­ti­ge sig med de pro­ble­mer og ud­for­drin­ger, som fon­de­ne mø­der i ram­me­vil­kår og lov­giv­ning, der gæl­der er­hvervs­fon­de, ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de el­ler for­e­nin­ger under­lagt lov om vis­se er­hvervs­dri­ven­de virksomheder.

”Fæl­les­mæng­den er at væ­re ud­de­len­de. Det at bi­dra­ge filan­tro­pisk til sam­fun­det, uan­set om man er skabt, for­di en stif­ter har op­fun­det et vin­due el­ler en pil­le, el­ler på grund af en tid­li­ge­re spa­re­kas­se el­ler et æg­te­par, der har dre­vet en mø­bel­for­ret­ning – el­ler hvad det nu er, der er bag­grun­den for fon­den,” si­ger Jes­per Nygård.

’Jo flere, jo bedre’

Men hvis vi­dens­cen­te­ret ik­ke må va­re­ta­ge især de min­dre fon­des in­ter­es­ser, ek­sem­pel­vis ved at ar­bej­de for, at Chri­sti­ans­borg ska­ber bed­re ram­me­vil­kår, så mel­der spørgs­må­let sig: Hvad har en lil­le el­ler mel­lem­stor fond med ud­de­lin­ger på mel­lem 1 og 10 mil­li­o­ner kr. ud af at sø­ge op­ta­gel­se i videnscenteret?

”I før­ste om­gang bi­dra­ger man til at styr­ke trans­pa­ren­sen om­kring, hvad den filan­tro­pi­ske sek­tor la­ver. Det er en form for so­li­da­ri­tet med sin sek­tor. Men det, man helt kon­kret får for sit kon­tin­gent, er jo, at man får ad­gang til dis­se fag­li­ge net­værk, som vil væ­re blandt med­lem­mer­ne. Fonds­di­rek­tør­ne­t­vær­ket vil bli­ve for­ma­li­se­ret un­der det nye vi­dens­cen­ter, og til­sva­ren­de kun­ne jeg fo­re­stil­le mig, at kul­tur­fi­nan­si­e­ren­de fon­de – for ba­re at næv­ne et en­kelt ek­sem­pel – vil ha­ve et net­værk som vi­dens­cen­te­ret fa­ci­li­te­rer for de fon­de, der mel­der sig ind i net­op det net­værk,” si­ger Lars Hansen.

Og iføl­ge for­mand­skabs­duo­en bli­ver det en del af op­ga­ven – blandt an­det for det kom­men­de se­kre­ta­ri­at – at ud­vik­le til­bud, der gør det at­trak­tivt for al­le ty­per fon­de at bi­dra­ge til videnscentret.

”Vi må træ­de stien, mens vi går. Men det er helt af­gø­ren­de, at vi kan fin­de en va­lue pro­po­si­tion – alt­så et or­dent­ligt pro­dukt – for de min­dre fon­de og­så. Det kan væ­re i form af vi­den­de­ling om fonds­moms, EU-reg­ler, per­son­da­ta­for­ord­nin­gen, in­drap­por­te­ring til Dan­marks Sta­ti­stik, el­ler ko­or­di­ne­ring af fon­de, der går sam­men om at fin­de et godt fondsad­mi­ni­stra­tions­sy­stem. El­ler det at hjæl­pe hin­an­den i net­værk og ska­be ram­mer for, at et an­tal fon­de med en fæl­les ty­pe af ud­de­lings­for­mål kan mø­des og ud­veks­le er­fa­rin­ger. Vi skal sik­re os, at vi­dens­cen­te­ret bå­de har en vær­di for de sto­re og for de små, el­lers lyk­kes vi jo ik­ke på sigt,” si­ger Jes­per Nygård.

Ind­til nu har det ufor­mel­le fonds­di­rek­tør­ne­t­værk be­stå­et af fon­de med se­kre­ta­ri­a­ter, som ud­deler mindst 5-10 mio. kr. år­ligt. Men med stif­tel­sen af vi­dens­cen­te­ret åb­ner net­vær­ket op og in­vi­te­rer al­le stør­rel­ser og ty­per af fon­de in­den­for. Så læn­ge de er uddelende.

”En be­sty­rel­ses­for­mand vil og­så væ­re me­get vel­kom­men. Be­sty­rel­sen for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter be­står og­så af en blan­ding af be­sty­rel­ses­med­lem­mer og di­rek­tø­rer. Al­le er vel­kom­ne og jo fle­re jo bed­re,” si­ger Lars Hansen.

Respektabel opførsel

Det vil dog væ­re en be­tin­gel­se for at kun­ne bli­ve op­ta­get, at fon­den re­de­gør for an­be­fa­ling­erne for god fonds­le­del­se. For de ca. 1360 er­hvervs­dri­ven­de fon­de er det al­le­re­de et lov­krav at re­de­gø­re for de 16 an­be­fa­lin­ger, som er ud­for­met af ko­mitéen for god fonds­le­del­se. Og selv om man­ge af de er­hvervs­dri­ven­de fonds­be­sty­rel­ser har haft be­hov for til­væn­nings­tid i for­hold til de nye an­be­fa­lin­ger, så er vi­dens­cen­te­ret ik­ke i tvivl om, at god fonds­le­del­se er et godt kri­te­ri­um for medlemskab.

”An­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se er en ad­gangs­bil­let. Det be­ty­der ik­ke, at man skal kun­ne si­ge, at man føl­ger al­le 16. Men man skal ha­ve ta­get stil­ling til dem. Man kan jo en­ten føl­ge dem, el­ler man kan for­kla­re, hvor­for man væl­ger ik­ke at føl­ge dem. Jeg skub­ber lidt til­ba­ge, når folk si­ger, at det er et snæ­ren­de bånd el­ler be­svær­ligt og eli­tært – det sy­nes jeg fak­tisk slet ik­ke, at det er. Jeg me­ner, det er al­min­de­lig god op­før­sel. Og som sek­tor sy­nes jeg, at det er i vor al­les in­ter­es­se, at vi op­fø­rer os or­dent­ligt,” si­ger Lars Han­sen, som selv er di­rek­tør i en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond, der fri­vil­ligt væl­ger at re­de­gø­re for god fondsledelse.

”Når man la­ver en for­e­ning el­ler et vi­dens­cen­ter, så hand­ler dis­kus­sio­nen om optagel­ses­kri­te­rier jo i vir­ke­lig­he­den om, hvor bred ind­gangs­dø­ren skal væ­re. For os er det vig­tigt, at dem der er med i en kreds om­kring vi­dens­cen­te­ret, er folk som ny­der bred respekt. Sam­fun­det har al­le­re­de ud­stuk­ket en ret­ning for respek­ta­bel op­før­sel i fonds­re­gi, nem­lig God Fonds­le­del­se. Hvis ik­ke man har et op­ta­gel­ses­kri­te­ri­um, ri­si­ke­rer du at la­ve et fæl­les­skab med nog­le, som ik­ke er go­de med­lem­mer. Som ska­der det, vi ger­ne vil op­nå, nem­lig en stør­re for­stå­el­se og ind­sigt i det ar­bej­de, vi la­ver. I vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er den mindst dra­ma­ti­ske må­de at la­ve et op­ta­gel­ses­kri­te­rie på,” si­ger Jes­per Nygård.

For­mand­ska­bet er i øje­blik­ket ved at læg­ge sid­ste hånd på en stil­lings­be­skri­vel­se for job­bet som ad­mi­ni­stra­tions­chef for vi­dens­cen­te­ret. Stil­lin­gen for­ven­tes be­sat i lø­bet af for­å­ret og se­kre­ta­ri­a­tet kom­mer til at be­stå af 2-2,5 medarbejdere.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Fondenes Videnscenter

FORMÅL: Fondenes Videns­­cen­ters for­mål er:

(a) at øge in­for­­ma­­tions­­ni­­veauet hos med­lem­mer­ne om ak­tuel­le, rele­vante em­ner og at styr­ke videns­­de­ling og sam­­ar­bej­de mel­­lem med­­lem­­mer­­ne, og

(b) at øge kend­­ska­bet til de dan­ske fon­de og filan­­tro­­pis­ke for­e­ning­er, deres ram­­me­­vil­­kår og ak­­ti­­vi­­te­­ter og deres be­­tyd­­ning for sam­­fund­et for der­­igen­­nem at med­­vir­ke til at frem­­me grund­­laget for deres virke i Dan­­mark.

Kontingent
Kon­tin­­gen­tet ba­se­­res på en trap­­pe­­mo­del, hvor med­­lem­­mer­­ne ind­­pla­­ce­­res efter deres gen­­nem­­snit­­lige filan­­tro­­pis­­ke og al­men­­vel­­gø­rende ud­­deling­­er for ka­lender­­år­e­ne 2014, 2015 og 2016.

Kontingentsatser

 Årlige uddelingerKontingent
aMindre end 5 mio. kr.25.000 kr.
b5-25 mio. kr.50.000 kr.
c25-50 mio. kr.75.000 kr.
d50-100 mio. kr.100.000 kr.
e100-300 mio. kr.150.000 kr.
fMere end 300 mio. kr.200.000 kr.

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer