Det lave renteniveau og de snævre regler for kapitalanbringelse får små fonde til at gispe efter vejret.
To lokale fonde har for nylig forsøgt at få Civilstyrelsens tilladelse til at opløse sig selv. Det lykkedes for den ene, men ikke for den anden.
Fyens Stiftstidende og Ugeavisen Odsherred bragte de to forskellige historier den 3. januar.
I løbet af de sidste 10 år har Fyn-Langelands Fond uddelt omkring 7,5 mio. kr. til kulturelle formål, uddannelse og forskning. Fonden blev oprindelig stiftet med midler fra forsikringsselskabet Fyn-Langeland G/S, som blev fusioneret i 2001, og i dag er kapitalen i fonden på 14 millioner kr. Men det faldende renteniveau betyder, at der ikke længere er særlig mange penge til uddeling. Samtidig æder udgifterne til at drive fonden langsomt kapitalen op.
“Derfor vil vi gerne have lov til enten at nedsætte formuen, så vi kan dele noget af den ud, eller helt at ophæve fonden og dele pengene ud over nogle år, så pengene kan komme i cirkulation og gøre gavn, i stedet for bare at stå og ingen nytte gøre,” siger fondens forretningsfører, Preben Hansen til Fyens Stiftstidende, og fortsætter:
“Der må være hundredevis af andre fonde i samme situation som os, og alle de døde penge kunne da gøre en vældig gavn ude i samfundet.”
Men Civilstyrelsen har afvist fondens ønske, fordi formuen er for stor. Ifølge Malene Vingborg, der er jurist i Civilstyrelsens fondskontor, er de gældende regler, at man kan opløse en fond, hvis fondens formål er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve – og kun hvis fondens midler ikke står i rimeligt forhold til formålet.
“Typisk kan man få tilladelse, hvis fonden har aktiver under en million kroner og har eksisteret i mindst 10 år. Men derudover kan man godt få en tilladelse, selv om ens aktiver overstiger millionen,” siger Malene Vingborg til Fyens Stiftstidende.
Som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde tidligere har beskrevet (se boksen “Gode rammer”) betyder de snævre regler for kapitalanbringelse, at mange fonde kommer i en alvorlig økonomisk klemme. Reglerne begrænser deres mulighed for at få rimelige afkast på fondsformuen, som risikerer at blive udhulet af administrationsomkostninger. Anbringelsesbekendtgørelsen mindsker fondenes indtjeningsmuligheder og reducerer dermed omfanget af de samfundsnyttige uddelinger. Og de mindste fonde risikerer at lide rentedøden.
Det er netop sket for Fonden for kronisk syge i Vig Sogn. De seneste år har fondsmidlerne givet så ringe afkast, at bestyrelsen har valgt at lukke fonden. Det skriver Ugeavisen Odsherred. Fonden bygger på en arv fra tre Vig-borgere, der i 1957 oprettede et fælles testamente, som sikre, at arven blev brugt til at hjælpe scleroseramte og folk med andre kroniske sygdomme.
“Da vi startede, havde vi 20-30.000 i afkast om året, men i dag er der næsten ikke noget,” fortæller Sonja Hoffmann som repræsenterer Scleroseforeningen i fondsbestyrelsen til Ugeavisen Odsherred.
Ved en afskedsreception i sidste uge på plejecentret Baeshøjgaard i Vig delte fonden de sidste penge ud. 17 lokale modtog hver et legat på 10.000 kr.
