Et generationsskifte i ejendomsmæglervirksomheden, EDC Poul Erik Bech A/S, resulterede for to år siden i endnu en almennyttig fond i Danmark.
Poul Erik Bech Fonden ejer 60 pct. af B-aktierne i mæglervirksomheden og har fået en flyvende start, som blandt andet skyldes fremgangen på boligmarkedet. Med et uddelingsniveau på cirka 10 mio. kr. om året går en del af overskuddet fra bolighandlerne nu til mennesker med særlige behov i hele landet.
”Jeg har følt, at når man har været rimelig heldig i tilværelsen, så giver det mening at tilgodese dem, der har været knap så heldige. I vedtægterne har vi derfor valgt at tilgodese udsatte børn, handicappede og flygtninge. Derudover har jeg haft to store interesser, nemlig kunst og bygningskulturarv,” siger stifter og bestyrelsesformand Poul Erik Bech.
Fonden er stiftet som en ikke-erhvervsdrivende fond og den bestemmende indflydelse i mægleraktieselskabet ligger stadig i familien. Set fra et uddelingsperspektiv giver konstruktionen den fordel, at fondsbestyrelsen kan koncentrere sig fuldt ud om de filantropiske aktiviteter, fortæller Jane Bech, der er kørt i stilling til på et tidspunkt at overtage ejendomsmæglervirksomheden efter sin far.
”Vi har valgt at gøre det på den måde, fordi vi synes at dem, der sidder i bestyrelsen for fonden skal have fokus på de almennyttige formål, og at driften af ejendomsmæglervirksomheden skal ligge hos nogle, der har spidskompetencen inden for dette,” siger Jane Bech.
Lokale uddelinger i hele landet
Poul Erik Bech Fonden tager imod ansøgninger via sin hjemmeside, men for at sikre, at pengene kommer helt ud til de mennesker, der har mest brug for pengene, gør fondsbestyrelsen i høj grad også brug af netværket i ejendomsmæglervirksomheden, EDC Poul Erik Bech, som består af 55 boligbutikker, 17 erhvervscentre og cirka 500 medarbejdere.
”Det ligger i vedtægterne, at fonden blandt andet skal støtte op om virksomhedens fortsatte beståen. Vi synes derfor, at det på det sociale område giver god mening at støtte op om de lokalområder, som mæglervirksomheden arbejder i til daglig. Derfor involverer vi de lokale partnere i mæglervirksomheden. De kender jo deres lokalområde godt, og derfor har vi i bestyrelsen bedt dem om at hjælpe os med at indstille lokale foreninger,” siger Jane Bech.
Foreningen Broens lokalafdelinger i Køge, Odense og på Lolland er eksempler på fondens uddelinger i første leveår. Indenfor flygtningeområdet er det foreninger som Birkerød Flygtningekontakt og Frivillignet i Helsingør. Og på handicapområdet er det eksempelvis Vordingborg Handicapidræt og Dansk Handicap Forbunds afdeling i Esbjerg, fremgår det af fondens legatarfortegnelse.
En af fordelene ved at benytte sig af mæglerpartnernes lokalkendskab er, at fonden kan udvælge de foreninger, som er kendt for at gøre god brug af pengene. Fonden lægger stor vægt på at støtte foreninger, der fungerer ved en høj grad frivillighed og ved en lav grad af omkostninger.
”Vi får allergi af høje administrative omkostninger, derfor støtter vi primært foreninger, hvor der er tale om ulønnet arbejde. Den holdning præger også fondsbestyrelsen og dens direktør, der alle er ulønnede,” siger Poul Erik Bech.
På det sociale område er det væsentligt, at donationerne er med til at skabe gode oplevelser for slutmodtageren.
”Det handler meget om at skabe noget basal livsglæde, og vi oplever, at selv mindre beløb har en stor effekt. I kraft af den måde vi har organiseret arbejdet på, er det jo ofte fonden, der henvender sig til en forening og vi oplever, at folk ofte bliver meget rørte over, at fonden har lagt mærke til deres arbejde og den indsats, de yder,” siger Jane Bech.
Varde by i stifters hjerte
Selv om fonden først blev officielt stiftet i 2015 er filantropisk arbejde ikke nyt for Poul Erik Bech. Han har en særlig interesse for bygningskulturarv, især i Varde hvor han stammer fra. Og derfor har dette indsatsområde også fået sin egen plads i fondens vedtægter.
”Med de midler, vi har, ville det blive et meget tyndt lag, hvis vi skulle nå ud over hele. Og da jeg selv kommer fra Varde, hvor jeg også har arbejdet med bygningskulturarven i 30 år, synes jeg det var naturligt at lægge energien der. For ved at koncentrere os om en enkelt by, kan vi gøre en forskel,” siger Poul Erik Bech.
Han har for egen regning brugt en stor del af sin fritid på at udøve katalytisk filantropi længe inden betegnelsen fandt vej til den danske fondsverden. Det har han gjort ved stille og roligt at bringe forskellige interessenter omkring Vardes bykerne sammen og få dem til at få øjnene op for æstetikken i den oprindelige bygningsarkitektur og materialevalget i byens gamle gader.
”For 30 år siden var bygningsbevaring ikke ret meget på mode bortset fra nogle få personer, der var tilknyttet den lokale bevaringsforening. Den almindelige holdning var dog: ’Lad os rive det gamle skidt ned og bygge noget nyt’. De røde teglsten var skiftet ud med eternit, de smukke vinduer og døre i byhusene var hevet ud og erstattet af nye. Og i bykernen var brostenene i de gamle gader hevet op og erstattet af asfalt, der med tiden blev til et kludetæppe i nuancer efter mange reparationer. Med tiden er der sket en systematisk nedbrydning af tingene, og det gør, at man får et forsumpet miljø, og det bliver ringere og ringere at se på,” siger Poul Erik Bech.
Derfor satte han sig for at forsøge at stoppe forfaldet og starte sit eget genopretningsprojekt af den gamle købstad. Målet har været at føre byen tilbage til det oprindelige udseende med de materialer, som de var bygget med.
”Det startede med, at jeg købte et par forfaldne huse om året og førte disse tilbage til deres oprindelige udseende. Med tiden fik jeg et tættere og tættere samarbejde med Vardes bevaringsforening, og vi blev klar over at skulle vi vinde flere for sagen, så skulle vi udrette noget konkret i gadebilledet. Derfor foreslog vi kommunen, om ikke vi skulle tilbyde at genetablere byens gamle gadeskilte og husnummerskilte mod, at jeg betalte af egen lomme. Via bevaringsforeningen skrev vi til samtlige husejere i indre by, om de havde lyst til at få et gammelt husnummerskilt op på deres facade og fjernet det eksisterende. Så kom der en håndværker og satte dem op. Det var det første tiltag, vi havde for at prøve at vise, hvordan ser ting ud, når du fører noget tilbage. Jeg synes, det blev en stor succes, og bortset fra to-tre stykker tog alle imod tilbuddet. Kommunen var positiv og satte de gamle gadeskilte op i indre by,” fortæller Poul Erik Bech.
Forholdet til kommunens embedsfolk og dens politikere var afgørende for at få opbakning til de næste etaper i genopretningsprojektet. Næste skridt var sammen med bevaringsforeningen at skifte byinventaret i Varde centrum ud.
”Jeg havde arkitekt Simon Klinkby til at arbejde med det i et par år, og vi lavede en designmanual for hvordan belysning og belægningen skulle se ud. Desuden byrumsinventaret, materialer, farvevalg etc. Sådan at man førte byen tilbage som den var før man begyndte at destruere bymiljøet. Altså et genopretningsprojekt, som man også kender det fra naturmiljøer, der er blevet ødelagte. Det blev politikerne sådan set ret glade for, og de syntes, det var et godt initiativ,” fortæller Poul Erik Bech.
Inddrager forsyningsselskab og politikere
Også byens bænke og papirkurve er siden blev skiftet ud og Poul Erik Bech fik inddraget nye aktører, som havde indflydelse på byens udseende. Her bidrog såvel enkeltpersoner, som virksomheder og kommunen økonomisk.
”Vi har taget det bid for bid. Da vi havde fået installeret smukke bænke og smukke papirkurve, gik vi i gang med lamperne. Vi fik forsyningsselskabet og kommunen med på at lave tre gader, hvor vi som et eksempelprojekt fik sat gamle lamper op. Disse historiske gader samt havnepladsen, står i dag som fine eksempler på, hvordan byen så ud inden de destruktive indgreb,” siger Poul Erik Bech.
”Kronen på værket er, at forsyningsselskabet nu er i gang med at udskifte kloakkerne. Det sker i forbindelse med vedligehold og klimasikringsprojekter, som man ser mange steder i landet. Men kommunen har lavet en aftale med forsyningsselskabet om, at de ikke retablerer med asfalt efter opgravningerne, men i stedet lader de sparede penge bidrage til, at vi i stedet får lagt brosten som i de gamle gader. Dertil kommer udskiftning af belysningen i gaderne.”
Også kloakdækslerne er blevet udskiftet efter Poul Erik Bechs designmanual. Nu prydes gadernes kloakdæksler af trykte motiver, som er tegnet af den lokale kunstner, Otto Frello.
”Det kan synes som en lille ting, men at forsyningsselskabet gennemførte dette, var for mig et overordentligt positivt signal og med til at vise, at når det gælder om at investere i et bedre bymiljø, så kan mange bidrage.”
”Vi diskuterede de her ting med politikerne. I dag synes jeg, der er mere fokus på bevaring. Det er lige som mere oppe i tiden. Man kan sige, at vi har været en slags katalysator for bevaringsarbejdet i Varde. Jeg tror det er med små, men mange konkrete initiativer, at man skal gennemføre et stort bevaringsprojekt. Det tager tid og man må tage det i etaper, men det gælder om at have slutmålet for øje og være vedholdende,” siger Poul Erik Bech.
Hvor det hidtil har været familiens egne penge, der har medfinansieret bygningskulturarvsprojektet i Varde, bliver det fremover en del af Poul Erik Bech Fondens uddelingsområde. Udover de sociale formål og bygningsbevaring, så er kunst også en del fondens uddelingsformål. Planen er, at der skal mere kunst Vardes byrum.
”Jeg tror, der er en god forbindelse mellem bygningsbevaring og kunst, de to ting giver noget til hinanden. Fonden har en ambition om at lave det, man kunne kalde et udendørs kunstmuseum i Varde. Det er vores hidtil største projekt. Vi laver en kunsthave, som skal være en attraktion i byen og stå færdig i 2018. Desuden er indgået en aftale med kommunen om, at fonden leverer en række kunstværker til opstilling i byrummet, og at kommunen så sætte disse op,” siger Poul Erik Bech.
I fondens bestyrelse er familien, udover Poul Erik Bech og hans datter Jane Bech, også repræsenteret ved sønnen Michael Bech. Derudover en medarbejdervalgt repræsentant fra EDC Poul Erik Bech-mæglerselskabet, Maria Altenburg Severinsen. Et medlem er valgt af generalforsamlingen i EDC Holding A/S, Arne Kjær Pedersen. Et medlem udpeget af Det Kongelige Danske Kunstakademi, Sanne Kofod Olsen samt et medlem udpeget af Varde Bevaringsforening, Torben Ole Guldberg Faber.
