Over de seneste uger er det blevet dækket intenst i medierne, at folkeskolerne desperat mangler penge. Særligt DR har omtalt gabende huller i skolebudgetterne og konsekvenser i form af nedslidte skolelokaler, hullede fodboldbaner og koldt vand i bruserne. I kommuner landet over er skolebudgetterne så nedbarberede, at skolebestyrelser nægter at godkende budgetterne, lød det for eksempel, kort før skoleeleverne gik på sommerferie i juni.
I den forbindelse er fondenes uddelinger til skoleområdet igen kommet i fokus, og flere medier har omtalt, at fondenes skoleuddelinger er steget betydeligt over de seneste år.
I 2022, det senest opgjorte år, uddelte fondene mindst 469 millioner kroner til grundskolen i Danmark. En mangedobling siden 2018, hvor de samlede donationer til grundskolen lå på 76 millioner kroner. I 2021 slog fondenes skoleuddelinger rekord med 794 millioner kroner.
Fondenes uddelinger har imidlertid ikke meget med beretningerne om nedslidte skoler at gøre. Typisk for fondenes uddelinger på skoleområdet er nemlig, at de er rettet mod selve undervisningen, mens de største fonde principielt ikke uddeler penge til drift og bygningsvedligehold.
Fundats har derfor spurgt en række aktører på skoleområdet, om der er et argument for, at de pengestærke fonde i højere grad prioriterer drift og vedligehold, når de støtter grundskolen.
"Det korte svar er, at det ville give god mening, hvis fonde kunne understøtte drift og vedligehold. Det er jo rigtigt, at skolerne blandt andet mangler penge til tilfredsstillende fysiske omgivelser samt drift. Der er afsat nogle midler til området i regeringens kvalitetsprogram, men de kan hurtigt få ben at gå på, fordi renoveringer er dyre," siger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.
Han er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College og medlem af flere ministerielle udvalg og råd, blandt andet Rådet for børns læring.
Og så er han en af de 15 eksperter i Skoleøkonomisk Forum, et nyoprettet ekspertpanel, der på initiativ fra Danmarks Lærerforening skal komme med bud på løsninger på folkeskolernes pressede økonomi.
"Det er selvsagt undervisningen og dens kvalitet, der bedst understøtter elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Her er lærerne og deres kvalifikationer det mest betydningsfulde, ved vi fra forskningen; men læringen påvirkes af elevernes omgivelser og dermed også af skolernes drift," siger Andreas Rasch-Christensen.
Han peger på, at enkelte fonde i forvejen støtter projekter som nye naturfagslokaler eller bedre udeskolefaciliteter.
Helhedsorienteret skolestøtte
Hos Skole og Forældre, organisationen for skolebestyrelser i folkeskolerne, fortæller landsformand Rasmus Edelberg tilsvarende, at fondsstøtte til de fysiske skolerammer ville falde på et tørt sted.
"Det er klart, at det ville være gavnligt, hvis man fra fondenes side så mere helhedsorienteret på støtten til skoleundervisningen," siger Rasmus Edelberg.
"Vi oplever, at skolebestyrelser i hele landet klager over meget stram økonomi og svære vilkår, og det er vigtigt også at have blik for de fysiske rammer, selv om det didaktiske og pædagogiske arbejde selvfølgelig fortsat skal være førsteprioritet," siger han.
Det ville give god mening, hvis fonde kunne understøtte drift og vedligehold
Andreas Rasch-Christensen – forskningschef, Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College
Blandt de mest uddelende fonde på skoleområdet finder man Life Fonden, som blev stiftet af Novo Nordisk Fonden i 2020.
Fonden har som formål at højne den naturvidenskabelige uddannelse og forskning og at styrke motivation og interesse for naturvidenskab hos børn og unge. Det gør fonden fortrinsvis gennem landsdækkende undervisningsforløb på alle klassetrin, som er udviklet i samspil med skoler, virksomheder og forskningsinstitutioner, og fonden støtter også en række andre almennyttige undervisningsformål.
Life Fonden uddeler ikke penge til vedligehold eller til skolernes fysiske rammer i almindelighed, men fonden har opført regionale og mobile laboratorier, som den stiller til rådighed for de skoler, der deltager i fondens undervisningsforløb.
"Life Fonden blev blandt andet etableret på baggrund af, at skolerne ikke havde gode nok fysik- og kemilokaler. Man kan jo ikke finansiere nye kemi- og fysiklokaler på alle landets 1.200 folkeskoler. Derfor lavede vi regionale laboratorier og mobile laboratorier, så vi i princippet kan nå ud til alle elever," fortæller direktør Stefan Hermann.
"På den måde kompenserer vi delvist for det problem, at skolerne mangler opdaterede lokaler," siger han.
Er der et argument for, at fonde som jeres også uddeler penge til generel drift og vedligehold i grundskolen?
"Jeg har også fulgt med i mediernes omtaler af nedslidte skoler, og man kan jo ved selvsyn konstatere på skoler landet over, at der er et problem," siger Stefan Hermann, som dog ikke i sine mange møder med blandt andre KL er blevet mødt med et konkret ønske om støtte til vedligehold.
"Ikke dermed sagt, at det ikke er vigtigt; men jeg erindrer ikke, at det har været højt på dagsordenen i dialogen med kommunerne," siger han.
"Man kan også vende den om og sige, at hvis fondene støtter skolerne i noget, de gerne vil gøre i undervisningen, så kan skolerne tilsvarende bruge de sparede penge på drift og vedligehold. Det afgørende er naturligvis den totale sum, skolerne har at gøre godt med."
Skolemilliarden og den legende læring
Det er uvist, hvordan det trecifrede millionbeløb, som fondene årligt uddeler til grundskolen i Danmark, er fordelt. Regeringen har afvist, at der er behov for en kortlægning af fondenes uddelinger til skoleområdet, selv om flere oppositionspartier efterlyser et overblik over, hvad fondsuddelingerne er gået til.
Tilbage i 2018 meldte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) ellers ud, at der var behov for en kortlægning af fondenes uddelinger til folkeskoleområdet. Kortlægningen blev dog aldrig en realitet, eftersom hendes efterfølger på posten, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), valgte at droppe den.
Siden har blandt andre Liberal Alliance fastholdt, at der er brug for en kortlægning af uddelingerne, men det afviste regeringen sidste år.
Jeg er interesseret i, hvad fonde og donorer kan, og jeg synes, det er oplagt at have en dialog med dem, virksomhederne og foreningslivet om, hvordan de kan bidrage til folkeskolen
Mattias Tesfaye – børne- og undervisningsminister
Blandt de profilerede eksempler på fondsstøttede skoleprojekter er Lego Fonden, som på fem år har brugt et trecifret millionbeløb på at trække legende læring ind i folkeskoledidaktikken, og som er lykkes med at involvere tusindvis af lærere og pædagoger såvel som skoler, læreruddannelser og forskningsinstitutioner på tværs af landet, og som aktivt går i dialog med landets skolepolitikere. Eksempelvis ved at invitere Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på studietur til Billund for at høre om fondens arbejde.
En anden central spiller på skoleområdet er Novo Nordisk Fonden, som blandt andet støtter skole-virksomhedssamarbejder, der skal inspirere børn og unge til at søge uddannelse og job inden for naturvidenskab og teknologi, og som dertil finansierer udvikling af undervisningsmaterialer, uddannelsesforskning og kompetenceudvikling hos lærere og pædagoger.
Ingen fra Novo Nordisk Fonden har haft mulighed for at stille op til interview, men fonden henviser til, at Berith Bjørnholm, som står for fondens såkaldte Education & Outreach-aktiviteter, for nylig skrev i et debatindlæg i Altinget, at fondens arbejde på skoleområdet foregår i overensstemmelse med den nationale naturfagsstrategi og i tæt dialog med aktørerne på skoleområdet.
Heller ikke den vel nok mest kendte fondsuddeling til skoleområdet, den såkaldte Mærsk-milliard, indeholder penge til skolernes fysiske rammer. Pengene, som under anprisning fra daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) blev bevilget af A.P. Møller Fonden for snart 11 år siden, var øremærket til efteruddannelse inden for "alle faglige og pædagogiske områder i folkeskolen".
Tesfaye: Oplagt at have en dialog
A.P. Møller Fonden ønsker ikke at forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt fondene i højere grad burde prioritere drift og vedligehold i grundskolen.
"Tak for muligheden. Det er ikke en debat, som fonden har en kommentar til," skriver sekretariatschef Thomas Wohlert, som i øvrigt oplyser, at skolemilliarden nu er fuldt udmøntet og ifølge A.P. Møller Fondens egen nylige opgørelse er gået til efter- og videreuddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere.
Fundats har også spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), om han ser en idé i, at de pengestærke fonde i højere grad prioriterer drift og vedligehold, når de støtter grundskolen.
Det har ikke været muligt at få et interview med Mattias Tesfaye, og ministeriet henviser i stedet til et tidligere svar til Fundats, hvori ministeren fortæller, at han er taknemmelig for fondenes bidrag til undervisningssystemet, men at "det ikke skal være sådan, at det afhænger af private virksomheder, om vores børn får en ordentlig bog, når de starter i skole."
"Jeg er interesseret i, hvad fonde og donorer kan, og jeg synes, det er oplagt at have en dialog med dem, virksomhederne og foreningslivet om, hvordan de kan bidrage til folkeskolen," lyder det fra Mattias Tesfaye.
Falder uden for filantropisk strategi
Blandt de større filantropiske foreninger, som har fokus på skolebørnenes fysiske rammer, er Realdania, som i flere år har haft skolernes indeklima på dagsordenen.
"Grunden til, at vi har valgt at beskæftige os med indeklima i folkeskolerne er, at Realdania arbejder med, hvordan de fysiske rammer understøtter vores livskvalitet. Indeklima er vigtigt for børns trivsel og læring, og undersøgelser har vist, at der i en del skoler er udfordringer med indeklimaet," siger Lennie Clausen, programchef i Realdania.
"Vores udgangspunkt for indsatsen var, at indeklimaet ofte var en overset udfordring, og vi ønskede at finde de fysiske steder, hvor vi kunne gøre en forskel. Det viste sig at være i børneværelset og i klasseværelset. Det var derfor ikke i sig selv et tilvalg af folkeskolen – det var et tilvalg af at ville arbejde med at forbedre indeklimaet i de rammer, som vores børn og de voksne, der underviser dem, opholder sig i," siger han.
Realdania vil dog heller ikke støtte drift og vedligehold i folkeskolerne direkte. I stedet har foreningen samarbejdet med 22 kommuner om indeklimaplaner, således at kommunerne kunne få et overblik over tilstanden i deres skolebygninger og eventuelt prioritere indeklima i deres egne renoveringsindsatser og løbende drifts- og vedligeholdelsesplaner.
"Der er rigtig mange skoler, der i disse år står over for at skulle renoveres. Derfor var det for os en oplagt opgave at gå ind for at støtte kommunerne i at identificere problemerne og finde gode indeklimaløsninger. Men drift og vedligehold af folkeskolerne falder uden for vores filantropiske strategi,” siger Lennie Clausen.
En offentlig basisopgave
Fondenes skoleuddelinger har i den seneste tid genantændt den mangeårige debat om fondenes indflydelse på skoleområdet. Forskere og politikere har ikke mindst problematiseret, at fondene med deres store uddelinger kan blive for styrende for skolens retning, søsætte projekter og læringsforløb, der ikke er forankret i demokratiske beslutninger, og medvirke til at skabe en skævvridning, oftest i retning af naturfag og teknik.
Ifølge Stefan Hermann er det tilsvarende en prekær sag, hvis fondene overtager dele af finansieringen af den kommunale opgave med drift og vedligehold.
"Hvis fonde uddeler penge til vedligehold, så er man inde og overtage en offentlig basisopgave. Det kunne være endnu mere sårbart for kritik, hvis skoletoiletternes status eksempelvis afhænger af penge fra fonde," siger han.
Ser du det som et principielt problem, hvis fonde finansierer en kommunal opgave som vedligehold på skolerne?
"Ikke en større principiel problemstilling end på andre områder. Men det vil nok være mere fremmed for mange fonde at gøre; med mindre de har en fundats, der handler om at bidrage til at sikre den kontinuerlige fornyelse og kvalitet af indeklima og bygninger. For fonde med fokus på arkitektur, indeklima og bygningsarv kan vedligeholdelseselementet muligvis være aktuelt, mens en fond som vores har fokus på det naturfagsdidaktiske," siger Stefan Hermann.
På Forskningscenter for pædagogik og dannelse er Andreas Rasch-Christensen enig i, at fondsuddelinger til formål udenom undervisningen rejser et principielt spørgsmål.
"Jeg kan godt forstå, at man hos mange fonde spørger, hvorfor man skal støtte noget, som klart burde klares med offentlige midler," siger han.
Han peger som et andet eksempel på, at nogle skoler har haft udfordringer med at få brugt pengene fra A.P. Møller Fondens skolemilliard, fordi lærernes efteruddannelsesforløb udløser vikarudgifter.
"Der er vi jo i en gråzone, for er det så fondens opgave at understøtte den daglige drift, samtidig med at man giver penge til det faglige? Det er et dilemma, som nok kræver en tæt dialog med kommunerne for at sikre, at fondsmidlerne får den rigtige effekt," siger Andreas Rasch-Christensen.
Men, tilføjer han:
"Uden at gøre mig klog på fondsstrategier, så er gode lokaler jo også en måde at sætte et fysisk og synligt aftryk som fond. Men det skal tænkes sammen med de pædagogiske formål og missioner. Hvis man som fond også går ind og støtter vedligehold af bygninger direkte, så er det også vigtigt at have de pædagogiske ambitioner og visioner med inde i billedet."
KL: Skal besluttes lokalt
Fundats har også spurgt KL, om man fra kommunernes side har et ønske om, at fondene i højere grad prioriterer drift og vedligehold, når de støtter grundskolen.
Jeg kan godt forstå, at man hos mange fonde spørger, hvorfor man skal støtte noget, som klart burde klares med offentlige midler
Andreas Rasch-Christensen – forskningschef, Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College
På grund af sommerferie har ingen fra KL mulighed for at stille op til interview, men Peter Pannula Toft, børn- og skolechef i KL, skriver i en email:
”I KL synes vi, at der skal lyde en tak til de fonde, der gerne vil bidrage og tage samfundsansvar. Kommunerne har et godt samarbejde med fonde og oplever en konstruktiv dialog om, hvordan vi sammen kan udvikle folkeskolen."
"Det er lokalt, at man beslutter, hvad der er bedst for den enkelte skole, og det er derfor også her, at drøftelsen om, hvordan midler fra fonde kan indgå, ligger bedst. Det er dog vigtigt, at fondenes bidrag sker med skolens kerneopgave for øje, og vi oplever heldigvis, at fondene er meget interesserede i at understøtte de lokale ønsker og kommunernes arbejde for at skabe en folkeskole, der kan mere for flere,” skriver Peter Pannula Toft.
