Flere kommuner laver strategier for, hvordan de kan rejse fondsmidler til at supplere kommunens budgetter.
I en række kommunale forvaltninger findes der desuden retningslinjer, vejledninger og politikker, som beskriver, hvordan embedsmænd skal ansøge private fonde om midler til medfinansiering af f.eks. kultur- og fritidsfaciliteter, byudvikling, naturpleje, velfærdsteknologi og sociale indsatser.
Således bruger 31 ud af de 98 kommuner systematisk ressourcer på at søge finansieringsmuligheder hos private fonde.
Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fondes undersøgelse på baggrund af aktindsigter i fundraisingpolitikkerne i landets kommuner (læs dokumenterne via tabellen nedenfor).
Svarene viser, at i 15 kommuner har byrådet eller kommunens direktion vedtaget en central fundraisingstrategi, som vedrører private fonde og offentlige puljer.
Derudover har 10 kommuner en gældende retningslinje i en eller flere forvaltninger, som beskriver, hvordan og til hvilke projekttyper kommunens embedsfolk kan ansøge fondene om penge.
Yderligere seks kommuner oplyser, at de i øjeblikket er i gang med at udarbejde fundraisingstrategier, som forventes at blive godkendt i løbet af det kommende år eller i indeværende byrådsperiode.
Derudover angiver en lang række af de øvrige kommuner, at de søger fonde ad hoc, når kommunen gennemfører projekter, som passer ind i fondenes uddelingspolitikker.
Økonomisk ubalance i kommunerne
En del kommuner har været i gang med fundraising i flere år, og det er der en simpel forklaring på, vurderer kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.
”Kommunerne har fået en stadig mere anstrengt økonomi. Der er en grundlæggende ubalance mellem på den ene side indtægterne fra skattetrykket, som har ligget konstant siden slutningen af firserne. Og på den anden side – stigende udgifter, som skyldes flere opgaver, og voksende opgaver. Oven i det har vi så haft en økonomisk krise, som yderligere presser budgetterne. Derfor bliver fundraising fra puljer og private fonde en af de løsninger, man fokuserer på,” siger han.
Netop kommunens pressede økonomi er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for den fundraisingstrategi, som det politiske flertal i Randers Kommune har vedtaget:
”I forbindelse med budgetaftalen for 2015-2018 er det af forligspartierne blevet besluttet, at der skal afsættes 500.000 kr. årligt til at Randers Kommune via en systematisk og struktureret tilgang til fundraising kan søge at skabe ekstern medfinansiering til erhvervsudviklende projekter fra fonde, puljer og donorer. Fundraising er de senere år blevet væsentlig mere interessant for danske kommuner, hvilket primært skyldes, at de danske kommuners økonomi i stigende grad udsættes for pres,” står der i strategien for fundraising i Randers Kommune.
Skal opbygge gode relationer til fondene
Flere kommuner lægger i deres strategier op til, at kommunens folk skal arbejde for at skabe et godt netværk blandt potentielle donorer.
”Der skal gøres en aktiv indsats for at opbygge netværk og gode relationer med de større puljer og private fonde som f.eks. Realdania og A.P. Møllers Fond m.fl.,” står der eksempelvis i ’Principper for fundraising i Morsø Kommune’.
Og også i Frederikssund Kommune har udviklingsafdelingen i et oplæg til chefgruppen foreslået, at både kommunens politiske ledelse og direktionen holder sig på god fod med fondene.
”Der arbejdes målrettet på at opbygge relationer og samarbejde med relevante fonde (borgmester, direktører, fagchefer, medarbejdere),” står der i notatet om fundraising i Frederikssund Kommune.
I notatet fremgår også en liste over kommunale projekter, som er kategoriseret efter i hvor høj grad de er ’fondsegnede’.
Eksempelvis er renovering af Willumsens Museum kategoriseret som ’måske fondsegnet – med særlig vinkling’, men samtidig er det en forudsætning for projektets gennemførelse, at der hjemtages eksterne midler.
Som en del af de strategiske overvejelser planlægger kommunerne også hvilke enheder i kommunen, der skal stå for udarbejdelse af fondsansøgningerne. Og flere kommuner noterer, at det er væsentligt at have en koordineret tilgang til de enkelte fonde. Eksempelvis skriver Bornholms Regionskommune i sin fundraisingstrategi:
”Hvis forslaget om en fondssøgningsstrategi bakkes op af chefgruppen og direktionen, kan kontakter og erfaring med at sammensætte og kvalitetssikre de formelle dele af projektansøgninger til en række specifikke fonde (se liste) centraliseres hos Sekretariatet, mens det faglige input produceres hos de enkelte fagcentre. Det vil forventeligt kunne spare tid og ressourcer og højne kvaliteten af ansøgningerne på sigt,” står det i strategidokumentet fra april 2017.
Men de enkelte fonde skal ikke nødvendigvis kontaktes af den samme tovholder i kommunen. Nogle skal ansøges fra fundraiserteamet:
”A. P. Møller Fondene ansøges fra centralt hold, da de ikke ser positivt på flere, samtidige ansøgninger fra samme ansøger,” står det i strategidokumentet fra april 2017.
Andre fonde skal derimod tilgås mere decentralt i forvaltningen for at udnytte de pågældende embedsmænds faglige specialviden.
”Rockwool Foundation: Her støttes forskning med et generelt fokus på sociale initiativer og (innovative) løsninger af samfundsmæssige udfordringer. Udsatte unge nævnes som et fokusområde i deres program 2016-2020. Støtte baseres på en kontakt til fonden og samarbejde omkring udformning af program. Kontakten til Rockwool bør være med fagpersoner, når udformning af program er undervejs, men Sekretariatet skal underrettes og kan også assistere i ansøgningsprocessen,” står der i strategien.
Fundraising nedstemt
Selvom der en generel tendens til at integrere fondsansøgninger med den kommunale budgetlægning i ’årshjulene’, findes der også eksempler på kommuner, som skrinlægger fundraising-ambitionerne efter drøftelser i byrådet.
Det gælder eksempelvis Allerød Kommune, hvor et politisk flertal i økonomiudvalget har nedstemt Socialdemokratiets forslag om ’udarbejdelse af en strategi for at fundraise til relevante indsatser/formål’. Dette skete på anbefaling fra kommunens forvaltning, som blandt andet påpegede, at ressourcer til fundraising er et prioriteringsspørgsmål:
”En forudsætning for at indsatsen vedrørende fundraising skal lykkes, er at der afsættes administrative ressourcer til opgaven, eller at nuværende opgaver omprioriteres, således at der bruges flere ressourcer på fundraising på bekostning af andre opgave,” står der i sagsbeskrivelsen til økonomiudvalgets møde i juni 2017.
Og ifølge kommunalforsker Roger Buch er det fornuftigt, at hver kommune grundigt overvejer deres chancer for at få positivt udbytte af fundraisingindsatserne.
”I de kommuner, der vinder puljemidlerne, eller opnår tilskuddet fra private fonde, er det jo en fornuftig brug af kommunens ressourcer. Problemet er, at der også er mange tabere, nemlig dem der ikke får penge på deres ansøgning. Det betyder, at hvis man anskuer problemstillingen for den kommunale sektor under ét, så kan nettoudbyttet risikere at være nul eller negativt,” siger han.
Han forventer dog, at kommunernes problemer med at skabe balance mellem skatteindtægterne og de tvungne udgifter kommer til at spille en afgørende rolle for samarbejdet mellem kommuner og fonde fremover.
”Jeg tror, at fundraising er noget som flere og flere kommuner vil føle behov for at gøre. Den økonomiske ubalance, som jeg taler om, den forsvinder ikke. Derimod kan den let blive forværret, eksempelvis når den næste økonomiske krise kommer, så vil kommunerne igen blive ekstra pressede. Derfor tror jeg kun, vi vil se mere kommunal fundraising af private fondsmidler fremover,” vurderer Roger Buch.
Kommunale strategier og retningslinjer for ekstern fundraising
Research: Benedikte Løje Nielsen
Kommuner | Har strategi vedtaget i byråd el. direktion | Har retningslinjer el. vejledninger om fundraising | Strategi for fundraising er under udarbejdelse/vedtagelse | Har ikke strategi eller retningslinjer |
---|---|---|---|---|
– Antal kommuner: | 15 | 10 | 6 | 67 |
Albertslund | x | |||
Allerød | x | |||
Assens | x | |||
Ballerup | x | |||
Billund | x | |||
Bornholms Regionskommune | x | |||
Brøndby | x | |||
Brønderslev | x | |||
Dragør | x | |||
Egedal | x | |||
Esbjerg | x | |||
Fanø | x | |||
Favrskov | x | |||
Faxe | x | |||
Fredensborg | x | |||
Fredericia | x | |||
Frederiksberg | x | |||
Frederikshavn | x | |||
Frederikssund | x | |||
Furesø | x | |||
Faaborg-Midtfyn | x | |||
Gentofte | x | |||
Gladsaxe | x | |||
Glostrup | x | |||
Greve | x | |||
Gribskov | x | |||
Guldborgsund | x | |||
Haderslev | x | |||
Halsnæs | x | |||
Hedensted | x | |||
Helsingør | x | |||
Herlev | x | |||
Herning | x | |||
Hillerød | x | |||
Hjørring | x | |||
Holbæk | x | |||
Holstebro | x | |||
Horsens | x | |||
Hvidovre | x | |||
Høje-Taastrup | x | |||
Hørsholm | x | |||
Ikast-Brande | x | |||
Ishøj | x | |||
Jammerbugt | x | |||
Kalundborg | x | |||
Kerteminde | x | |||
Kolding | x | |||
København | x | |||
Køge | x | |||
Langeland | x | |||
Lejre | x | |||
Lemvig | x | |||
Lolland | x | |||
Lyngby-Taarbæk | x | |||
Læsø | x | |||
Mariagerfjord | x | |||
Middelfart | x | |||
Morsø | x | |||
Norddjurs | x | |||
Nordfyn | x | |||
Nyborg | x | |||
Næstved | x | |||
Odder | x | |||
Odense | x | |||
Odsherred | x | |||
Randers | x | |||
Rebild | x | |||
Ringkøbing-Skjern | x | |||
Ringsted | x | |||
Roskilde | x | |||
Rudersdal | x | |||
Rødovre | x | |||
Samsø | x | |||
Silkeborg | x | |||
Skanderborg | x | |||
Skive | x | |||
Slagelse | x | |||
Solrød | x | |||
Sorø | x | |||
Stevns | x | |||
Struer | x | |||
Svendborg | x | |||
Syddjurs | x | |||
Sønderborg | x | |||
Thisted | x | |||
Tønder | x | |||
Tårnby | x | |||
Vallensbæk | x | |||
Varde | x | |||
Vejen | x | |||
Vejle | x | |||
Vesthimmerland | x | |||
Viborg | x | |||
Vordingborg | x | |||
Ærø | x | |||
Aabenraa | x | |||
Aalborg | x | |||
Aarhus | x | |||
Antal kommuner | 15 | 10 | 6 | 67 |
– opdateret d. 16. januar 2018 kl. 13.40