
Hans Jørgen Fisker er ikke bleg for selv at tage ordet ’succes’ i sin mund, når han taler om de resultater, han har opnået de seneste 10 år som kommunal fundraiser.
I seks år i Greve Kommune og indtil videre fire år i Hvidovre Kommune har Hans Jørgen Fisker stået i spidsen for kommunens fundraising-aktiviteter. Han siger selv, at han får positivt svar på to ud af tre ansøgninger, han sender af sted, og tallene for 2019 og 2020 underbygger fortællingen om særdeles succesfuld fundraising med udgangspunkt i en mellemstor kommune med 53.000 indbyggere.
I 2019 lykkedes det at hjemtage eksterne midler for sammenlagt 65 millioner kroner til 19 projekter.
Og året efter udmøntede Hvidovre Kommunes fundraising sig i 62,5 millioner kroner til 24 projekter.
”Jeg er efterhånden en erfaren herre på fundraising-området. Da jeg blev headhuntet af Hvidovre Kommune i 2018, havde jeg siddet i en tilsvarende stilling i seks år i Greve Kommune, hvor jeg fra bunden og med succes havde opbygget en systematisk måde at integrere fundraising strukturelt set ind i hele den kommunale organisations eksisterende arbejdsgange. Inden Greve Kommune havde jeg også arbejdet med fundraising på Københavns Universitet i forlængelse af min Ph.d. og herefter været en tur forbi udviklings- og fundraising-opgaver i Lyngby-Taarbæk Kommune,” fortæller Hans Jørgen Fisker til Fundats.
Før Hans Jørgen Fisker gjorde sin entré i Hvidovre, havde kommunen haft en ’koordinerende fundraiser’ ansat, som ikke var pennefører på fondsansøgningerne. Siden Hans Jørgen Fiskers ankomst til vestegnskommunen, har han ført pennen på alle ansøgninger.
Allerede ved ansættelsen gjorde han klart, at han mødte op med store ambitioner og målsætninger for fundraising-indsatsen.
”Da jeg startede i Hvidovre Kommune, sagde jeg, at vi i hvert fald skal fundraise 25 millioner kroner om året. Jeg tror, de tænkte, at det vil vi se, før vi tror på det. Men det mål er mere end nået,” understreger Hans Jørgen Fisker.
”Og jeg mener, at når først fundraisingen er kørt ind og sat i system i mellemstore kommuner som Greve og Hvidovre, bør man kunne hente omkring 50 millioner kroner om året.”
Der er da plads til forbedringer, hvis vi skal arbejde hen imod en mere ligelig fordeling mellem fundraising til udvikling fra det offentlige i forhold til de private midler
Hans Jørgen Fisker – Fundraiser, Hvidovre Kommune
De over 60 millioner kroner, som det lykkedes at fundraise både i 2019 og 2020, er ifølge Hans Jørgen Fisker primært hentet fra statslige og regionale puljer, mens cirka 20 procent kommer fra store, private fonde.
”Så der er da plads til forbedringer, hvis vi skal arbejde hen imod en mere ligelig fordeling mellem fundraising til udvikling fra det offentlige i forhold til de private midler,” siger Hans Jørgen Fisker.
Skal ikke fundraise på grund af pengene
Hans Jørgen Fisker understreger, at en meget stor del af de midler, en kommune som Hvidovre har på budgettet, er bundet til drift, og der er, som han udtrykker det, ikke meget økonomisk frirum tilbage til udvikling.
”Derfor er midlerne udefra så velkomne. Men samtidig slår jeg meget på tromme for, at vi som kommune ikke skal fundraise på grund af pengene, men derimod for at skabe udvikling og positive gevinster for borgerne og virksomhederne. Fondspengene skal gerne omveksles til mere og/eller bedre velfærd,” siger Hans Jørgen Fisker.
Unge medarbejdere vil gerne udvikle og ikke kun drifte, så vores evner inden for fundraising har en betydning både i forhold til rekruttering og fastholdelse
Hans Jørgen Fisker – Fundraiser, Hvidovre Kommune
Ud over den store forskel, som Hans Jørgen Fisker oplever, at fondspengene gør i forhold til en række konkrete projekter, mener han, at fundraisingen også er med til at vitalisere kommunen som arbejdsplads – både for medarbejderne og rent organisatorisk.
”Unge medarbejdere vil gerne udvikle og ikke kun drifte, så vores evner inden for fundraising har en betydning både i forhold til rekruttering og fastholdelse. Jeg fornemmer, at opfattelsen af, at vi er gode til at fundraise i Hvidovre Kommune, har bidt sig fast og bredt sig. Vitaliteten for organisationen ligger i det tværgående perspektiv. Fundraising kiler sig altovervejende ind i de udviklingsmuligheder, der ligger imellem de organisatoriske fagsøjler. Det er helt tydeligt for både mig selv og organisationen, at fundraising har bidraget til langt mere samarbejde på tværs på både leder- og medarbejderniveau. Det er en kæmpe ekstragevinst ved fundraising til projekter, der typisk strækker sig over en treårig periode. For samarbejdet smitter gevaldigt af på organisationens almindelige drift efter projektperioden,” siger Hans Jørgen Fisker.
Søger indenfor alle fagområder
Konkret sker fundraising-aktiviteterne i Hvidovre Kommune ud fra et såkaldt ’Årshjul for strategisk og dialogbaseret fundraising’.
”Det tager afsæt i, at jeg ved årets start nærlæser finansloven, reformprogrammer og andre lignende statslige og regionale udmeldinger. Tilsvarende går jeg ind og nærlæser fondenes hjemmesider, årsberetninger og anden information, der varsler såvel nye som gamle støttemuligheder. Så laver jeg med bagtanke for organisationens udviklingsbehov og -ønsker et bruttokatalog over de ansøgningsmuligheder, der er i det offentlige og hos de største og væsentligste fonde, der kan matche op imod organisationens behov og ønsker, og dernæst rejser jeg rundt i organisationen med bruttokataloget under armen og holder møder med ledelsen,” fortæller Hans Jørgen Fisker.
Efter sin rundtur i organisationen, udarbejder Hans Jørgen Fisker et samlet nettokatalog, og ud fra det beslutter ledelsen, hvilke puljer og fonde der skal søges med Hans Jørgen Fisker som pennefører.
”Jeg fundraiser sjældent til projekter under en million kroner – til gengæld søger vi indenfor alle fagområder lige fra anlægsprojekter over skole- og uddannelsesområdet og det specialiserede børne- og familieområde samt det tilsvarende voksenområde til ældreområdet og beskæftigelsesområdet. Jeg fundraiser også på kultur- og fritidsområdet, men det er faktisk det mindste ansøgningsområde – sjovt nok, da mange af fondene jo netop dedikerer udvikling og deres midler indenfor dette almennyttige område,” siger Hans Jørgen Fisker.
Hans oplevelse er, at fondene det seneste årti er trådt tættere på de kommunale kerneområder og er blevet mere positivt indstillet overfor at skyde penge ind i projekter, der skal hjælpe med at løse udfordringerne på de store velfærdsområder.
”Til gengæld er der også en tendens til, når jeg sammenligner med statslige og regionale midler, at det typisk er mindre beløb, vi og andre kommuner får fra fondene. Men der er selvfølgelig også undtagelser. Én af de helt store fonde har lige doneret 5,5 millioner kroner til indretning af et sceneteknisk koncept i Kulturhus Risbjerggaard, der er under opførelse i Hvidovre bymidte, og det er jo rigtig mange penge at få på én gang. Men ellers ligger fondsstøtten typisk på mellem én og to millioner kroner, og det rækker ikke så langt, hvis vi for eksempel taler om et socialt projekt, der skal køre i tre år, før det er muligt at se, om det virker bedre end noget andet, som kommunen gør,” siger Hans Jørgen Fisker.
Manglende blik for muligheder
Fundats’ nye kortlægning af fundraisingaktiviteterne i de danske kommuner, som er beskrevet i en anden artikel i denne uges nyhedsbrev, viser blandt andet, at 31 ud af landets 98 kommuner har udarbejdet en strategi eller retningslinjer for, hvordan fundraising kan bruges som supplement til de kommunale budgetter.
Undersøgelsen viser også, at 36 kommuner har én eller flere fundraisere på lønningslisten.
Uden en kommunaldirektør og en borgmester, som går fuldt ind for det, har den kommunale fundraising meget svære kår
Hans Jørgen Fisker – Fundraiser, Hvidovre Kommune
Ifølge Hans Jørgen Fisker er der formentlig flere grunde til, at to ud tre kommuner fortsat ikke har systematiseret jagten på fondsmidler.
”Jeg oplever blandt andet, at der hersker fordomme om, at hvis man får penge til projekter fra fonde, kommer fondene i for høj grad til at styre udviklingen. Og så tror jeg, at ledelsen i mange kommuner, både den politiske og administrative, ganske enkelt ikke har blik for de muligheder, der ligger i fundraisingen. Og uden en kommunaldirektør og en borgmester, som går fuldt ind for det, har den kommunale fundraising meget svære kår,” siger Hans Jørgen Fisker.