Muligheden for at sikre sig fondsstøtte til eksempelvis byggerier med valg af bæredygtige materialer, indretning af ældreboliger med særlig hensyntagen til demente eller udvikling af nye kultur- og fritidstilbud til borgerne er professionaliseret i cirka hver tredje danske kommune.
Ifølge en ny undersøgelse, som Fundats har foretaget på baggrund af aktindsigter i fundraising-politikkerne i samtlige danske kommuner, har 31 ud af landets 98 kommuner udarbejdet en strategi eller retningslinjer for, hvordan fundraising kan bruges som supplement til de kommunale budgetter.
Og i endnu flere kommuner er sonderingen af fondsterrænnet og udfærdigelsen af fondsansøgninger blevet lagt i hænderne på en fundraiser, der er ansat på rådhuset. Ifølge undersøgelsen, som er foretaget i løbet af februar-april i år, har 36 kommuner således én eller flere fundraisere på lønningslisten (se tabel nedenfor artiklen).
Blandt de 31 kommuner, der arbejder systematisk med fundraising af private fondsmidler, angiver 11 af dem, at der er vedtaget en egentlig strategi i enten byrådet eller direktionen. I de resterende 20 rejser embedsmændene fondsmidler på baggrund af kommunens retningslinjer eller vejledninger, viser aktindsigterne.
Sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse, som Fundats foretog i januar 2018, er det samlede antal kommuner med strategier, retningslinjer eller vejledninger status quo. Også i 2018 var det samlede antal 31, men dengang var fordelingen, at 21 kommuner enten havde vedtaget en fundraising-strategi eller var i gang med at udarbejde en sådan, mens 10 kommuner nøjedes med at udarbejde retningslinjer.
Tillige i forhold til antallet af kommuner med én eller flere ansatte fundraisere ansat var antallet i 2018 det samme som nu, nemlig 36.
Men trods status quo i det samlede antal, er der fra 2018 til 2022 sket en udvikling i flere kommuner. Eksempelvis er København, Herning og Høje-Taastrup kommet med i klubben af kommuner med en fundraiser på lønningslisten, mens blandt andre kommunerne Frederiksberg, Greve og Vejle ikke længere har en fundraiser ansat.
Fundraiser har skabt modning af organisationen
Én af de nye på listen over kommuner, som både har en politisk strategi for fundraising og en fuldtidsansat fundraiser, er Hillerød. Ansættelsen af fundraiseren i Hillerød skete i sommeren 2019 uden, at der på det tidspunkt var formuleret en strategi for den indsats, den nye medarbejder var blevet ansat til at implementere. Strategien blev således først udarbejdet i efteråret 2019 i samarbejde med fundraiseren.
Afdelingschef for Kultur og udvikling i Hillerød Kommune Pia Kjær understreger, at selvom der også blev arbejdet professionelt med fundraising i den nordsjællandske kommune før 2019, er der en markant forskel på fundraising-indsatsen før og efter 2019.
”Vores fundraiser kom med et langvarigt, professionelt og indgående kendskab til fondsverdenen, og hun er lykkedes med at løfte kompetenceniveauet hos både politikere, direktion, medarbejdere og i frivilligverdenen i Hillerød. Vi har i kommunen fået en helt anden bevågenhed omkring fondsarbejde og et andet blik for, hvad det arbejde kræver af os, og det har samtidig været et kæmpeboost for blandt andre frivilligverdenen og foreningerne i Hillerød, at de har fået adgang til sparring med fundraiseren. Så man kan sige, at hun er blevet ansat til at skabe en modning af hele organisationen lige fra byråd til medarbejdere, og den operation er vi stadig i fuld gang med,” siger Pia Kjær.
Vi har i kommunen fået en helt anden bevågenhed omkring fondsarbejde og et andet blik for, hvad det arbejde kræver af os
Pia Kjær – Afdelingschef for Kultur og udvikling Hillerød Kommune
For Hillerød Kommune har det været essentielt at se fundraising og fundraiserens indsats som én, der ikke kan gøres op i et regneark fra år til år.
”Fra starten har det været vigtigt for os, at fundraiseren ikke kun skal måles og vejes på det kvantitative, altså på hvad hun får hevet hjem. Nogle ansøgninger er hun rigtig meget ind over og er pennefører på, mens hun i andre tilfælde fungerer som rådgiver og sparringspartner i starten. Derudover har hun den vigtige funktion at sikre overblik og timing, så vi for eksempel ikke risikerer, at en eller anden børnehave i kommunen render af sted med en fond, som vi et andet sted i systemet er ved at forberede en større ansøgning til,” forklarer Pia Kjær.
Selvom succes med Hillerød Kommunes fundraising ikke kun handler om kroner og øre, bliver der holdt et vågent øje med størrelsen på de projekter, fundraiseren enten er pennefører eller sparringspartner på. Og en såkaldt kvantitativ statusopgørelse over de første knap tre år viser, at fundraising-funktionen blandt andet har været involveret i at hente syv millioner kroner til et kultur- og idrætshus i Skævinge og har været sparringspartner på en bevilling på 2,9 millioner kroner til skoleafdelingen, otte millioner kroner til hjemmeplejeteams under Ældre og Sundhed og 900.000 kroner til de lokale spejdere.
Den strategi, som udstikker retningen for fundraiserens indsatser, justeres løbende i dialog med direktionen og økonomiudvalget, og ifølge Pia Kjær vil der ”inden alt for længe” blive foretaget nogle justeringer af hensyn til, at et nyt byråd siden årsskiftet har haft den politiske magt i Hillerød.
Strategisk tilgang har haft positiv effekt i Kolding
Også i Kolding er der vedtaget en strategi for kommunens fundraising-aktiviteter. Kolding Kommune har de senere år vekslet mellem at have en og to fastansatte fundraisere, og siden 1. august 2021 har to medarbejdere forsøgt at sikre ekstern finansiering af kommunale projekter, dels at hjælpe civilsamfundsorganisationerne i Kolding med deres fondsansøgninger.
Man kan sige, at vi mere måler på impact end på kroner og øre, og essensen er, at vi får skabt en effekt
Mette Kuntz Jensen – strategisk konsulent, Kolding Kommune
Ifølge en af Kolding Kommunes fundraisere, strategisk konsulent Mette Kuntz Jensen, har kommunen arbejdet strategisk med fundraising siden 2015. Og de mål, der stiles efter, handler primært om at opnå impact.
”Vi arbejder ikke ud fra, om vi samlet kan fundraise eksempelvis 50 millioner kroner om året. For os handler det i højere grad om at opnå støtte til nogle konkrete indsatser og projekter og dermed få sat nogle initiativer i søen med fondsbidrag, som rent faktisk gør en forskel. Så man kan sige, at vi mere måler på impact end på kroner og øre, og essensen er, at vi får skabt en effekt,” siger Mette Kuntz Jensen.
Og Mette Kuntz Jensen mener, at kommunen langt hen ad vejen har succes med fundraising-arbejdet, som både er målrettet små, lokale fonde til lokalt baserede projekter og store nationale fonde til de bredere dagsordener, for eksempel trivsel.
”Det er selvfølgelig meget individuelt fra indsats til indsats, i hvor høj grad tingene lykkes, men det har helt klart haft en positiv effekt, at vi er begyndt at gå mere strategisk til værks i arbejdet med fundraising og mindsettet omkring fonde. Det handler om at forstå, at fonde ikke bare er nogle, man ringer til, og så sender de en pose penge. I stedet har vi nu en partnerskabs- og samarbejdstilgang, som gør, at vi får skabt nogle langt stærkere projekter, som i sidste ende lykkes og er succesfulde,” siger Mette Kuntz Jensen.
Selvom der ikke er økonomiske måltal at styre efter i Kolding Kommunes fundraising-arbejde, gøres det alligevel op, hvor meget frugt anstrengelserne bærer. Her viser tallene for de seneste to år, at der i 2020 blev hentet 50 millioner kroner hjem, mens det i 2021 blev til 31,5 millioner kroner. Ifølge Mette Kuntz Jensen kommer cirka to tredjedele af pengene fra private fonde.
Tallene indbefatter også de fondsbevillinger, hvor det er en civilsamfundsorganisation i Kolding, der står som afsender på ansøgningen, men hvor de kommunale fundraisere har ydet konsulentbistand.
Fundraising-strategien, der arbejdes ud fra, fornys cirka hvert fjerde år, oplyser Mette Kuntz Jensen.
”Vi forsøger at følge byrådsperioderne med fundraising-strategien. Når der kommer et nyt byråd om bord med nye politiske målsætninger, skal fundraising-strategien gerne afspejle, hvordan nogle af de målsætninger kan blive indfriet via fundraising. Og p.t. sidder vi og er ved at færdiggøre en ny strategi, som forventes vedtaget inden for den næste uges tid,” siger Mette Kuntz Jensen.
Fundraising ad hoc
Ringkøbing-Skjern Kommune hører til de cirka to tredjedele af landets kommuner, som hverken har en overordnet strategi for sine fundraising-aktiviteter eller en fundraiser ansat.
Ifølge Ann Bjerrehøj, der er leder af afdelingen for Ekstern Udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune, sker der dog en del fundraising i de enkelte forvaltninger.
”Noget af det, som direktionen i sin strategi og handlingsplan fokuserer meget på, er en koordineret klimaindsats, og vi har i år fået ansat en klimakoordinator. Fundraising er ikke fra koncernledelsens side blevet prioriteret som noget, vi her og nu skal have en samlet strategi for eller ansætte en eller to medarbejdere til at stå for, men det betyder ikke, at der ikke bliver fundraiset flere forskellige steder i kommunen,” siger Ann Bjerrehøj.
Fundraising er ikke fra koncernledelsens side blevet prioriteret som noget, vi her og nu skal have en samlet strategi for eller ansætte en eller to medarbejdere til at stå for
Ann Bjerrehøj – leder af afdelingen for Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune
Som eksempel nævner Ann Bjerrehøj, at afdelingen for Ekstern Udvikling, som hun selv er leder for, har haft held til at rejse eksterne midler til flere projekter, og afdelingen er samtidig repræsenteret i Kommunernes Landsforenings fundraiser-netværk.
”Der kan være fordele og ulemper ved at samle fundraising-strategien ét sted i kommunen, og vi blev da inspirerede, da vi på et møde hørte om Kolding Kommunes to fundraisere. Så det er måske en tanke værd, om vi på et tidspunkt skal overveje noget lignende,” siger Ann Bjerrehøj.
Fundraising er blevet hverdag
Morsø Kommune er en af de kommuner, som i Fundats´ undersøgelse i 2018 både havde en fundraising-strategi og en ansat fundraiser, men som i den nye undersøgelse er rykket over i gruppen af kommuner, der hverken har en strategi på området eller en person ansat til at skrive og koordinere fondsansøgningerne.
Ifølge kommunaldirektør i Morsø Kommune Rikke Würtz betyder ændringerne dog absolut ikke, at kommunens fundraising-aktiviteter er sat på hold.
”Morsø Kommune foretager fortsat masser af fundraising, men ikke fra centralt hold som tidligere via én ansættelse. Vores holdning er, at de relevante medarbejdere alle har eller skal have kompetencerne til at fundraise – og de drøfter i netværk med hinanden, hvis og når de har behov for sparring,” siger Rikke Würtz.
Vores holdning er, at de relevante medarbejdere alle har eller skal have kompetencerne til at fundraise
Rikke Würtz – kommunaldirektør, Morsø Kommune
Kommunaldirektøren understreger, at kommunens fundraising i dag er indarbejdet i rådhusets rutiner og strategien derfor er overflødiggjort.
”Hos os bruges strategier kun i det omfang, de bibringer ekstra værdi. Og her er fundraising-området velfungerende i en grad, at vi ikke anser, at der behøves en særskilt strategi, hvorfor det indgår i vores ’almindelige’ hverdag og processer i stedet,” siger Rikke Würtz.
