I sidste uge kunne Fundats beskrive, at kulturområdet er gået glip af fondenes bevillingsboom. Hvor bevillingerne på alle andre områder er steget betragteligt, er det for kulturområdets vedkommende status quo.
“Det kan være et udtryk for en tendens, vi ser i samfundet, nemlig at vi ikke er så gode til at værdsætte kulturen som et vigtigt og forandringsskabende område i samfundet,” siger Lise Kapper og påpeger, at det også kan skyldes, at store problemer såsom storpolitiske konflikter og klimakrise forståeligt nok har taget meget af fondenes fokus.
Under alle omstændigheder har kulturområdet også selv en opgave i at være bevidst om at kommunikere sit forandringspotentiale, mener Lise Kapper. Men som hun ser det, har kulturinstitutionerne ikke altid nok blik for at sikre sig, at de bliver opfattet som relevante.
“Jeg oplever, at der er en tendens til, man som kulturaktør har en klar fornemmelse af værdien af ens projekt, men måske ikke har så meget fokus på, om målgruppen oplever samme værdi,” siger Lise Kapper og fortsætter:
“Kulturinstitutionerne er ikke altid bevidste om, hvilken forandring deres projekter skal skabe for deres målgruppe. Efterhånden som særligt de store fonde bevæger sig over i at arbejde med den katalytiske filantropi, bliver der mere og mere fokus på forandringsskabelse. Men mange kulturinstitutioner er båret af en forståelse af kulturens iboende værdi - hvilket kultur selvfølgelig også har - men glemmer måske både at overveje og formidle, hvilken forandring kulturen kan være med til at skabe ude i verden,” siger hun.
Rådgiver om fundraising
Lise Kappers første møde med fundraising inden for kulturområdet ligger snart 25 år tilbage i tiden, hvor hun rejste penge til at producere kortfilm. Siden har hun især gjort karriere inden for museumsverdenen, hvor hun har 13 år bag sig som formidler og museumsinspektør på Mediemuseet i Odense. Men i 2020 valgte Lise Kapper at tage en uddannelse som ‘fundraising manager’ og blive selvstændig.
Blå bog: Lise KapperLise Kapper har siden 2020 været indehaver af Kappers Kulturbureau
Var museumsinspektør på Mediemuseet, Odense Bys Museer fra 2007-2020
Har været kurator, formidler og underviser i en årrække og har desuden produceret kortfilm.
Er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling, Københavns Universitet,
MA i Museumsstudier ved Center for Museologi, Aarhus Universitet
og har taget et mastermodul i facilitering af forandringsprocesser ved Syddansk Universitet.Tog i 2021 uddannelsen som Fundraising Manager, IBA
“Jeg oplevede, at der, inden for kulturbranchen, var behov for en professionalisering af fundraisingen. Jeg syntes, det var ærgerligt, at det for mange blev opfattet som en sur pligt, at ‘åh nej, nu skal vi i gang med at skrive ansøgninger igen,” siger Lise Kapper, der i dag driver Kappers Kulturbureau, hvor hun tilbyder rådgivning og fundraising til kulturlivet.
Hun mener, at man som kulturinstitution i stedet bør se på fundraisingprocessen som en del af udviklingen af projektet ved grundlæggende at spørge sig selv og andre om, hvilken forandring projektet skal skabe, og hvad der er dets formål.
Det kan man blandt andet spørge sin målgruppe om ved at gøre brug af brugerinddragelse, siger hun. Enten ved at række ud til det publikum, man har i forvejen, eller også ved at række ud til dem, der ikke bruger ens kulturtilbud og spørge, hvad der vil være relevant for dem.
“Helt konkret har jeg haft glæde af at lave fokusgruppe- og spørgeskemaundersøgelser i skabelsen af et projekt. Det er vigtigt at få alle aspekter og interessenter med i projektet. Både politiske interessenter, organisationens interne interessenter og publikum eller målgruppe,” siger Lise Kapper.
Som hun ser det, er fondene blevet mere professionelle over årene. Hvor fondene for 25 år siden ikke blandede sig eller forventede andet end en afrapportering, er fondenes tilgang blevet mere strategisk, og fondssekretariaterne stærkere.
I dag oplever hun, at fondene er blevet mere og mere aktive og gerne vil inddrages i projektet, og at hele sektoren arbejder mere katalytisk med at skabe forandringer.
“Jeg synes, at flere krav og forventninger til ansøgerne er gode. Det gør projekterne bedre, at der bliver stillet krav om at formulere et projekts relevans i en fondsansøgning,” siger hun og påpeger, at den øgede professionalisering både gælder for fondene, men også for statslige bevillingsgivere.
“Der er et politisk fokus på, at kulturen er for alle, og at projekterne skal have en relevans for målgruppen,” siger Lise Kapper.
Mere tværfaglighed
En anden tendens, som Lise Kapper tydeligt ser inden for fundraising på kulturområdet er, at der bliver arbejdet langt mere tværfagligt, og at samarbejder på tværs skal være med til at løse ‘vilde problemer’.
Som eksempel nævner hun et af sine rådgivningsprojekter for Kulturmaskinen i Odense, der modtog millionstøtte fra Velux Fonden. Projektet kombinerer det kulturfaglige med det socialfaglige område og arbejder med at styrke unges mentale trivsel gennem håndarbejde og er faciliteret af Tekstilværkstedet på Kulturmaskinen.
På den måde blev Velux Fonden relevant for kulturhusets fundraising, fordi projektet passede ind i fondens strategi om at støtte børn og unges trivsel.
“Det er vigtigt at tænke overordnet og spørge sig selv, hvis vi laver dette her projekt, hvordan taler det så ind i vores overordnede strategi?
Lise Kapper – Indehaver, rådgiver og fundraiser, Kappers Kulturbureau
Når et projekt skal udformes, er det dog også vigtigt, at det passer ind i kulturinstitutionens egen overordnede strategi, fremhæver Lise Kapper.
“Det er vigtigt at tænke overordnet og spørge sig selv, hvis vi laver dette her projekt, hvordan taler det så ind i vores overordnede strategi? Derfor skal der være et ejerskab hos ledelsen omkring fundraisingstrategien og handlingsplanen, men det er også vigtigt, at der er et ejerskab hos den eller de projektmedarbejdere, der skal udmønte ansøgningerne,” siger Lise Kapper.
Især hvis man er en større kulturinstitution, er det derfor vigtigt at kommunikere på tværs af organisationen, siger hun.
Hun fremhæver, at det især kan være svært for de store fusionsmuseer, der måske ikke har et naturligt fællesskab, fordi de enkelte enheder kan være både fagligt og geografisk spredt.
Her er det særlig vigtigt at have gode værktøjer til at holde overblik over fundraisingsprocessen, påpeger hun.
“Det er en kompliceret opgave at arbejde med kulturområdet. Dét, der er særligt kendetegnende ved kulturområdet, er, at dem der søger fonde er meget forskelligartede. Det kan være alt fra selvstændige kunstnere til små kulturforeninger, små, mellemstore eller store selvejende institutioner, statslige institutioner eller kommunale institutioner. Så ansøgerprofilen er ret bred. Det gør selvfølgelig også, at der er mange fundraisingmuligheder. Det kan både være sponsorater, puljeordninger eller almennyttige fonde”, siger hun og tilføjer.
“Museumsområdet er nok et af de mest komplekse områder, fordi organisationernes vilkår er meget forskellige.”
Hvad er dine bedste tips og tricks til fundraising på kulturområdet?
“Det er at tænke langsigtet. Tiden er et vigtigt aspekt, og som det er med al fundraising, er tid afgørende. Man skal ikke regne med, at man kan fundraise tre måneder før projektstart.”
“Derudover skal man nøje overveje, hvad formålet med projektet er. Man skal tale med målgruppen og projektgruppen og inddrage interessenter, når man udvikler projektet.”
“Og så skal man simpelthen lave en plan for fundraisingprocessen på baggrund af ens strategier og bruge gode værktøjer til at holde overblik,” slutter hun.
