Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Fi­nans Dan­marks ud­kast til en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se med me­re flek­sib­le in­ve­ste­rings­ram­mer bør bru­ges som an­led­ning til, at fonds­be­sty­rel­ser­ne grun­digt over­ve­jer de nye mu­lig­he­der og eva­lu­e­rer, hvor­dan den prak­ti­ske in­ve­ste­rings­po­li­tik hidtil har væ­ret strik­ket sam­men. Er det godt nok i for­hold til at ska­be til­stræk­ke­li­ge af­kast af for­mu­en, så fon­den kan fort­sæt­te med år­li­ge ud­de­lin­ger man­ge år end­nu?, spør­ger Al­lan Soon Lorentzen og Mads Jen­sen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners, der ar­bej­der med rå­d­giv­ning til in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer.

Investering
"Ud­sig­ten til fle­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der er en kærkom­men lej­lig­hed for fonds­be­sty­rel­ser­ne til at træk­ke i ar­bejd­s­tø­jet og gi­ve fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik et grun­digt ef­ter­syn," si­ger Al­lan Soon Lorentzen og Mads Jen­sen i det­te ind­læg.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger.

Mads Jensen og Allan Soon Lorenzen, Managing Partners i Jentzen & Partners
Mads Jen­sen og Al­lan Soon Loren­zen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners (fo­to: Jentzen & Part­ners).

Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå i en si­tu­a­tion med al­vor­lig syg­dom, hvor læ­gen gi­ver os to valg­mu­lig­he­der. Be­hand­ling A, den vel­kend­te, el­ler B, den helt nye. Beg­ge har bi­virk­nin­ger og mu­lig hel­bre­del­se, men vi la­der ik­ke an­dre ta­ge be­slut­nin­gen for os. Vi ta­ger og­så selv be­slut­nin­gen om, hvor­vidt vi øn­sker den ope­ra­tion for dis­kuspro­laps, som må­ske gør det vær­re, og må­ske gør det bed­re. Valg af ud­dan­nel­se er hel­ler ik­ke no­get, vi over­la­der til an­dre, li­ge­som vi hel­ler ik­ke la­der an­dre be­slut­te, hvor vi skal kø­be et hus. Vi lyt­ter til råd, men ta­ger be­slut­nin­ger­ne selv.

In­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger der­i­mod over­la­der vi imid­ler­tid of­te til an­dre, selv om de og­så er vig­ti­ge for vo­res frem­tid. De fle­ste dan­ske­re over­la­der for­valt­nin­gen af de­res frie mid­ler og pen­sions­mid­ler til de pro­fes­sio­nel­le. Det er for­stå­e­ligt, da det er et kom­plekst om­rå­de, og de fær­re­ste har lyst, tid og res­sour­cer til at for­val­te eg­ne in­ve­ste­rin­ger. Men de fle­ste sæt­ter ik­ke spørgs­måls­tegn ved, om de for­val­te­re de har, nu og­så er de bed­ste. De var må­ske blandt de bed­ste for ot­te år si­den, men er de sta­dig det? Va­nens magt er stor, og vi har en ten­dens til at bli­ve hæn­gen­de, hvor vi ple­jer.

I den for­bin­del­se er det fri­sten­de at prik­ke fonds­be­sty­rel­ser­ne lidt på ma­ven og be­de dem spør­ge sig selv, om de og­så er ble­vet for ukri­ti­ske over for den må­de, som fon­dens for­mue bli­ver in­ve­ste­ret på?

Al­lan Soon Lorentzen & Mads Jen­sen – Ma­nag­ing Part­ners, Jentzen & Part­ners

I den for­bin­del­se er det fri­sten­de at prik­ke fonds­be­sty­rel­ser­ne lidt på ma­ven og be­de dem spør­ge sig selv, om de og­så er ble­vet for ukri­ti­ske over for den må­de, som fon­dens for­mue bli­ver in­ve­ste­ret på? Vil­le de gø­re det sam­me med de­res eg­ne pen­ge el­ler de­res børns bør­ne­op­spa­rin­ger?

Stu­di­er har vist, at der er en ten­dens til, at vi age­rer an­der­le­des, når vi ta­ger be­slut­nin­ger på an­dres veg­ne. Det gæl­der og­så, når det hand­ler om An­dre Folks Pen­ge. For­ske­re fra Cen­tre de Neu­rosci­en­ce Cog­ni­ti­ve har f.eks. i en un­der­sø­gel­se kon­klu­de­ret, at vi er min­dre ban­ge for at ta­be pen­ge, når det ik­ke er vo­res eg­ne. Vi bli­ver lidt me­re let­sin­di­ge, lidt min­dre ri­si­ko­a­ver­se.

Har fonden den bedst mulige kapitalforvaltning?

Lad os straks un­der­stre­ge, at der er ab­so­lut in­tet, der ty­der på, at de man­ge fon­de i Dan­mark gam­b­ler let­sin­digt med for­mu­er­ne ved at på­ta­ge sig ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger. Tvær­ti­mod.

Men vo­res po­in­te er, at der og­så er en ri­si­ko i, at man ik­ke i til­stræk­ke­lig grad sør­ger for ved­hol­den­de at eva­lu­e­re gæl­den­de in­ve­ste­rings­prak­sis og lø­ben­de un­der­sø­ger mu­lig­he­der­ne for at sik­re de bedst mu­li­ge in­ve­ste­rin­ger og der­med det bedst mu­li­ge af­kast. At ta­be pen­ge be­står og­så i at af­skri­ve sig mu­lig­he­den for et po­ten­ti­elt stør­re af­kast.

Langt de fle­ste al­me­ne fon­de har i dag en in­ve­ste­rings- og ad­mi­ni­stra­tions­po­li­tik, der min­der me­get om hin­an­den. Man be­ta­ler en re­visor for det regn­skabs­mæs­si­ge og over­la­der det til en ad­vo­kat at stå for den øv­ri­ge ad­mi­ni­stra­tion. Advokaten/advokatkontoret, som of­te har an­dre fon­de un­der ad­mi­ni­stra­tion, over­la­der – med be­sty­rel­sens god­ken­del­se – som re­gel sel­ve in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger­ne til den bank, hvor for­mu­en står. Ban­ken pe­ger ty­pisk på eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, og det er her, be­sty­rel­sen skal hu­ske at ta­ge de kri­ti­ske bril­ler på. Er det en til­freds­stil­len­de ord­ning?

Er­fa­rin­gen vi­ser, at en ka­pi­tal­for­val­ter kan væ­re bed­re end de fle­ste kon­kur­ren­ter i én el­ler nog­le få ak­tiv­klas­ser, men dår­li­ge­re i an­dre. Det er yderst sjæl­dent, græn­sen­de til umu­ligt, at fin­de en for­val­ter der kon­se­kvent er blandt de al­ler­bed­ste i al­le ak­tiv­klas­ser. Den er­fa­ring ale­ne bør få fonds­be­sty­rel­ser­ne til at ka­ste et kri­tisk blik på den ka­pi­tal­for­val­ter, der ty­pisk er valgt som ene­ste for­val­ter og rå­d­gi­ver på al­le ak­tiv­klas­ser.

Flere investeringsmuligheder giver større ansvar for bestyrelserne

Som be­kendt gi­ver den ak­tu­el­le an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se kun mu­lig­hed for at in­ve­ste­re halv­de­len af fon­dens for­mue i ak­tier.

Nu er det før­ste skridt imid­ler­tid ta­get til at få la­vet en ver­sion af be­kendt­gø­rel­sen, der i hø­je­re grad gi­ver be­sty­rel­ser­ne rå­de­rum til at træf­fe in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger. Fi­nans Dan­mark præ­sen­te­re­de et ud­kast til en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se for Ci­vilsty­rel­sen 27. de­cem­ber 2019 samt et bag­grunds­no­tat, hvori der ar­gu­men­te­res for de fo­re­slå­e­de æn­drin­ger. I ud­spil­let læg­ges der op til, at ak­tie­an­de­len kan ud­gø­re helt op til 75 pct. Der­u­d­over ar­gu­men­te­res der bl.a. og­så for me­re flek­sib­le mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re i for­skel­li­ge ty­per af in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger.

Be­sty­rel­sens juri­di­ske an­svar æn­dres der ik­ke på, men et stør­re rå­de­rum gi­ver og­så et stør­re ud­falds­rum – og der­med og­så et stør­re an­svar for fon­de­nes be­sty­rel­ser. Det bli­ver i hø­je­re grad mu­ligt at ud­mær­ke sig ved suc­ces­ful­de in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger, men og­så at gø­re sig uhel­digt be­mær­ket.

Ud­sig­ten til fle­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der er en kærkom­men lej­lig­hed for fonds­be­sty­rel­ser­ne til at træk­ke i ar­bejd­s­tø­jet og gi­ve fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik et grun­digt ef­ter­syn. Et af vo­res ker­ne­punk­ter i rå­d­giv­nin­gen af in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer er, at man al­tid sør­ger for at ha­ve en klar og op­da­te­ret in­ve­ste­rings­po­li­tik, som ty­de­lig­gør rol­le­for­de­ling, be­slut­nings­kom­pe­ten­cer, mål­sæt­nin­ger, af­kast­krav, in­ve­ste­rings­fi­lo­so­fi, ri­si­ko­mål, eva­lu­e­rin­ger af per­for­man­ce m.v.

Man kan med for­del ske­le til An­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se (pdf), ud­ar­bej­det af Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se, selv om de er ret­tet mod de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og ik­ke de al­me­ne. Et ud­kast til en ju­ste­ring af an­be­fa­lin­ger­ne er ak­tu­elt i hø­ring – med bl.a. øget fo­kus på sam­spil­let mel­lem fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger, in­ve­ste­rin­ger­nes ri­si­ko og fon­de­nes ud­de­lin­ger. Spe­ci­fikt an­be­fa­les det un­der punkt 2.1.2, at be­sty­rel­sen lø­ben­de for­hol­der sig til, om fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning helt over­ord­net er i stand til at sik­re fon­dens lang­sig­te­de le­ve­dyg­tig­hed og mu­lig­hed for til sta­dig­hed at op­fyl­de sit for­mål.

For de al­me­ne fon­de er der al­le­re­de med den nu­væ­ren­de an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se rig mu­lig­hed for at træf­fe bå­de go­de og dår­li­ge be­slut­nin­ger, der får de år­li­ge af­ka­stre­sul­ta­ter til at stik­ke ud. Hvis den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se ved­ta­ges, som den ser ud i ud­ka­stet fra Fi­nans Dan­mark, bli­ver dis­se mu­lig­he­der blot fle­re. Det er un­der al­le om­stæn­dig­he­der tid til at gi­ve fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning og re­sul­tat­mæs­si­ge per­for­man­ce et grun­digt ef­ter­syn.

Lad os prø­ve at ka­ste et blik på to cen­tra­le over­vej­el­ser i for­bin­del­se med de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge be­slut­nin­ger.

Obligationerne, den sikre havn

En for­holds­vis stor an­del i dan­ske ob­liga­tio­ner har hidtil væ­ret ud­præ­get hos man­ge for­sig­ti­ge in­ve­sto­rer. I den lan­ge år­ræk­ke med fal­den­de ren­ter har det og­så væ­ret en god in­ve­ste­ring. Men det er det ik­ke læn­ge­re. Ek­sem­pel­vis gi­ver al­le dan­ske statsob­liga­tio­ner ne­ga­tiv ren­te, og 30-åri­­ge kon­ver­ter­ba­re re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner gi­ver un­der 1 pct. om året.

Hvis vi er på vej ind i en si­tu­a­tion, hvor det bli­ver me­re nor­malt at be­væ­ge sig lidt ud ad ri­si­ko­kur­ven for at få et hø­je­re af­kast, bli­ver det svæ­re­re at ar­gu­men­te­re for, at en stor del af in­ve­ste­rin­ger­ne ik­ke bi­dra­ger næv­ne­vær­digt med af­kast, som ik­ke er i stand til hver­ken at dæk­ke om­kost­nin­ger el­ler sik­re de år­li­ge ud­be­ta­lin­ger.

Men kan det sta­dig væ­re godt nok? I prin­cip­pet ja, men kun hvis be­sty­rel­sen ak­tivt og på et be­grun­det grund­lag be­slut­ter at af­hol­de sig fra de øge­de mu­lig­he­der for stør­re af­kast. Det kan dog bli­ve svært at ar­gu­men­te­re for den be­slut­ning, hvis det in­de­bæ­rer, at fon­den ik­ke er i stand til at le­ve­re de år­li­ge ud­de­lin­ger, som er sel­ve for­må­let med fon­den.

Man kan der­for over­ve­je, om man med bag­grund i de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge ram­mer ud­stuk­ket af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen skal ka­ste blik­ket i hø­je­re grad mod al­ter­na­ti­ver til dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner. Ob­liga­tio­ner er jo en bred ak­tiv­klas­se og dæk­ker og­så over mu­lig­he­der for at age­re lån­gi­ver til an­dre end dan­ske hu­se­je­re. Det kan væ­re hu­se­je­re i an­dre lan­de, virk­som­he­der, sta­ter el­ler an­dre ty­per af lån­ta­ge­re. Mu­lig­he­der­ne er man­ge. Det er ik­ke sik­kert, at det er de rig­ti­ge mu­lig­he­der for den en­kel­te fond, men vo­res po­in­te er blot, at der som mini­mum skal træf­fes be­slut­ning om, hvor­for det i gi­vet fald ik­ke er en god mu­lig­hed.

Aktiv eller passiv forvaltning

Som det er til­fæl­det med ak­tier, er der i ob­liga­tio­ner og­så mu­lig­hed for at væl­ge pas­siv in­ve­ste­ring. Her skal man væ­re op­mærk­som på for­skel­len på ak­tie­in­deks og ob­liga­tions­in­deks. I ak­tie­in­deks gi­ver det me­ning, at sel­ska­ber­ne ind­går med en vægt i ak­tie­in­dek­set, der sva­rer til sel­ska­ber­nes mar­kedsvægt. I nog­le in­deks med re­la­tivt få sel­ska­ber, f.eks. OMXC25, er der dog ind­ført loft over, hvor me­get et sel­skab må ve­je, hvis det er et me­get stort sel­skab i for­hold til de fle­ste an­dre (f.eks. No­vo Nor­disk).

De fle­ste ob­liga­tions­in­deks er imid­ler­tid kon­stru­e­ret på en må­de, der er min­dre hen­sigts­mæs­sig, idet de ty­pisk sam­men­sæt­tes ud fra stør­rel­sen på en lån­ta­gers ud­ste­del­ser af ob­liga­tio­ner. Hvis der f.eks. er ta­le om et in­deks ba­se­ret på virk­som­heds­ob­liga­tio­ner, be­ty­der det, at sel­ska­ber­ne med de stør­ste gældspo­ster ve­jer tun­gest. Idet de stør­ste sel­ska­ber ik­ke nød­ven­dig­vis har de stør­ste gældspo­ster, kan det så­le­des be­ty­de, at man som in­ve­stor får en for­holds­vis stor eks­po­ne­ring mod sel­ska­ber, som er min­dre kreditværdige/mere gea­re­de. Umid­del­bart ik­ke en sær­ligt til­træk­ken­de in­ve­ste­ring.

Stu­di­er af bå­de ame­ri­kan­ske og eu­ro­pæ­i­ske ak­tie­mar­ke­der vi­ser, at det er for­holds­vis få ak­tier, der har le­ve­ret af­ka­stet. Det skal man hu­ske, hvis man væl­ger den pas­si­ve stra­te­gi og kø­ber in­ve­ste­rings­be­vi­ser i in­deks­fon­de – dvs. en po­r­te­føl­je af ak­tier, der si­mu­le­rer et mar­keds­in­deks ved at ha­ve de sam­me ak­tier i po­r­te­følj­en som in­dek­set. Man får alt­så en hel del ak­tier med, som ik­ke bi­dra­ger til af­ka­stet – her­un­der og­så man­ge, der træk­ker ned.

Det sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig, om en ak­tiv for­valt­ning er i stand til lø­ben­de at iden­ti­fi­ce­re en po­r­te­føl­je af langt fær­re ak­tier end i in­dek­set, som sam­let set er i stand til at gi­ve et stør­re af­kast end in­dek­set, når om­kost­nin­ger­ne til den ak­ti­ve for­valt­ning er be­talt.

Det er vo­res er­fa­ring, at det kan la­de sig gø­re at fin­de go­de for­val­te­re, der for­mår at slå en pas­siv stra­te­gi. Det er det, vi gør, når vi gen­nem om­fat­ten­de kva­li­ta­ti­ve og kvan­ti­ta­ti­ve pro­ces­ser iden­ti­fi­ce­rer de bed­ste ka­pi­tal­for­val­te­re på glo­balt plan ud fra giv­ne kri­te­ri­er fra vo­res in­sti­tu­tio­nel­le kun­der.

Der­med ik­ke sagt at in­deks­fon­de skal ude­luk­kes som in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der. Der kan væ­re go­de ar­gu­men­ter for at væl­ge pas­siv for­valt­ning – bl.a. er det bil­li­ge­re end ak­tiv for­valt­ning. Men fonds­be­sty­rel­sen skal ar­gu­men­te­re for, hvor­for man væl­ger pas­siv frem for ak­tiv in­ve­ste­ring – el­ler om­vendt. Li­ge­le­des bør be­sty­rel­sen og­så over­ve­je, om pas­siv in­ve­ste­ring eg­ner sig bed­re til nog­le ak­tiv­klas­ser el­ler re­gio­ner frem for an­dre.

Søg professionel rådgivning – og vær kritisk

Det er helt na­tur­ligt for fon­de­ne at sø­ge pro­fes­sio­nel hjælp med regn­skab og ju­ra i form af re­viso­rer og ad­vo­ka­ter. Ud­for­drin­gen med pro­fes­sio­nel ka­pi­tal­for­valt­ning og rå­d­giv­ning er, at der her ik­ke er no­gen fa­cit­lis­te el­ler ek­sakt løs­ning, som der er med bog­fø­ring og lov­giv­ning. Som nog­le fod­bold­spil­le­re og kunst­ma­le­re ba­re er bed­re end de fle­ste an­dre, så er der og­så dyg­ti­ge ka­pi­tal­for­val­te­re i de for­skel­li­ge ak­tiv­klas­ser, som skil­ler sig ud. Hvis fonds­be­sty­rel­sen be­slut­ter sig for ak­tiv in­ve­ste­ring, så er det vig­tigt, at de har en fast po­li­tik om eva­lu­e­ring og jævn­ligt le­der ef­ter de bed­ste.

Det kan og­så væ­re, at nog­le fin­der pas­siv in­ve­ste­ring me­re til­træk­ken­de ud fra den be­tragt­ning, at det er bil­li­ge­re og nem­me­re. Køb en ræk­ke in­deks­for­e­nin­ger og ETF’er, og det pas­ser nær­mest sig selv, er fri­sten­de at kon­klu­de­re.

Men det kan ko­ste me­get i tabt af­kast, hvis man har den syns­vin­kel.

Vo­res op­for­dring er der­for til fonds­be­sty­rel­ser­ne: Lav et grun­digt ef­ter­syn af, hvor­dan in­ve­ste­rin­ger­ne i fon­den hånd­te­res i dag, og vurdér hvor­dan det kan gø­res bed­re i for­hold til det over­ord­ne­de mål, som er at sik­re fon­den de bed­ste be­tin­gel­ser for fort­sat at ek­si­ste­re med be­ty­de­li­ge år­li­ge ud­de­lin­ger i hen­hold til fon­dens op­rin­de­li­ge for­mål. Fin­des kom­pe­ten­cer­ne ik­ke i fonds­be­sty­rel­sen, er det vo­res kla­re an­be­fa­ling at sø­ge pro­fes­sio­nel hjælp.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS Børnebyernes vækst er bygget på loyalitet

Kur­ven over det sam­le­de, år­li­ge ind­sam­lings­re­sul­tat i fon­den SOS Bør­ne­by­er­ne vi­ser en pæn og jævn stig­ning år for år. Fra 220,1 mil­li­o­ner kro­ner i…

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Fond og Pensiondanmark indgår partnerskab for at afhjælpe mangel på plejeboliger til ældre

An­tal­let af dan­ske­re over 80 år sti­ger mar­kant i dis­se år. Be­reg­nin­ger fra Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning og Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at bor­ge­re med fle­re end…

Partnerskaberne blomstrer mellem fonde og det offentlige

Na­tur, kul­tur, ar­ki­tek­tur, forsk­ning og so­ci­a­le for­mål. Det er blot et ud­snit af de man­ge for­mål, som dan­ske fon­de net­op nu støt­ter gen­nem for­ma­li­se­re­de…

Fonde: Partnerskaber er et afgørende filantropisk værktøj

Part­ner­ska­ber­ne blom­strer mel­lem dan­ske fon­de og den of­fent­li­ge sek­tor. Me­re end 60 for­skel­li­ge part­ner­ska­ber mel­lem det of­fent­li­ge og bå­de små og sto­re fon­de er…

Leo Fondet: 2019 var godt år for hudforskningen

Det er kun tre år si­den, at Leo Fon­det gen­nem­før­te en mo­der­ni­se­rings­pro­ces, etab­le­re­de et egent­ligt fonds­se­kre­ta­ri­at og æn­dre­de kon­cern­struk­tu­ren ved at sky­de et hol­dings­el­skab…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Coronakrise

Trygfonden afsætter 50 mio. i eksprespuljer under coronakrisen

Tryg­fon­den ryk­ker nu ud med en eks­pres­pul­je til ind­sat­ser for sår­ba­re men­ne­sker, der er sær­ligt på­vir­ket af cor­ona­kri­sen. Den so­ci­a­le aku­t­pul­je på 30 mio. kr.…

Lego Fonden med stor bevilling til børn i nød under coronakrisen

”I en tid hvor man­ge fa­mi­li­er er hjem­me, og fle­re mil­li­o­ner er ramt af usik­ker­hed om­kring job­si­tu­a­tion, mad­for­sy­nin­ger el­ler ydel­ser fra sund­heds­sek­to­ren, er Le­go…

Novo Nordisk Fonden har uddelt 43 mio. kr. fra akut corona-pulje

  Der har væ­ret hur­tigt om­sæt­ning på No­vo Nor­disk Fon­dens ek­stra­or­di­næ­re pul­je til aku­t­te cor­o­navirus-til­tag. I lø­bet af få da­ge har fon­den be­vil­get 43,7 mil­li­o­ner…

Fonde holder vejret, inden turen (måske) går til Bornholm

  Ar­tik­len er op­da­te­ret d. 30. marts med in­for­ma­tion om, at be­sty­rel­sen i Fol­ke­mø­det mø­des den 3. april. ”Hvil­ke over­nat­nings­mu­lig­he­der har jeg un­der Fol­ke­mø­det?” og ”Hvor­dan…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.