Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Finans Danmarks udkast til en ny anbringelsesbekendtgørelse med mere fleksible investeringsrammer bør bruges som anledning til, at fondsbestyrelserne grundigt overvejer de nye muligheder og evaluerer, hvordan den praktiske investeringspolitik hidtil har været strikket sammen. Er det godt nok i forhold til at skabe tilstrækkelige afkast af formuen, så fonden kan fortsætte med årlige uddelinger mange år endnu?, spørger Allan Soon Lorentzen og Mads Jensen, Managing Partners i Jentzen & Partners, der arbejder med rådgivning til institutionelle investorer.

Investering
"Ud­sig­ten til fle­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der er en kærkom­men lej­lig­hed for fonds­be­sty­rel­ser­ne til at træk­ke i ar­bejd­s­tø­jet og gi­ve fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik et grun­digt ef­ter­syn," si­ger Al­lan Soon Lorentzen og Mads Jen­sen i det­te indlæg.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne holdninger.

Mads Jensen og Allan Soon Lorenzen, Managing Partners i Jentzen & Partners
Mads Jen­sen og Al­lan Soon Loren­zen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners (fo­to: Jentzen & Partners).

Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå i en si­tu­a­tion med al­vor­lig syg­dom, hvor læ­gen gi­ver os to valg­mu­lig­he­der. Be­hand­ling A, den vel­kend­te, el­ler B, den helt nye. Beg­ge har bi­virk­nin­ger og mu­lig hel­bre­del­se, men vi la­der ik­ke an­dre ta­ge be­slut­nin­gen for os. Vi ta­ger og­så selv be­slut­nin­gen om, hvor­vidt vi øn­sker den ope­ra­tion for dis­kuspro­laps, som må­ske gør det vær­re, og må­ske gør det bed­re. Valg af ud­dan­nel­se er hel­ler ik­ke no­get, vi over­la­der til an­dre, li­ge­som vi hel­ler ik­ke la­der an­dre be­slut­te, hvor vi skal kø­be et hus. Vi lyt­ter til råd, men ta­ger be­slut­nin­ger­ne selv.

In­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger der­i­mod over­la­der vi imid­ler­tid of­te til an­dre, selv om de og­så er vig­ti­ge for vo­res frem­tid. De fle­ste dan­ske­re over­la­der for­valt­nin­gen af de­res frie mid­ler og pen­sions­mid­ler til de pro­fes­sio­nel­le. Det er for­stå­e­ligt, da det er et kom­plekst om­rå­de, og de fær­re­ste har lyst, tid og res­sour­cer til at for­val­te eg­ne in­ve­ste­rin­ger. Men de fle­ste sæt­ter ik­ke spørgs­måls­tegn ved, om de for­val­te­re de har, nu og­så er de bed­ste. De var må­ske blandt de bed­ste for ot­te år si­den, men er de sta­dig det? Va­nens magt er stor, og vi har en ten­dens til at bli­ve hæn­gen­de, hvor vi plejer.

I den for­bin­del­se er det fri­sten­de at prik­ke fonds­be­sty­rel­ser­ne lidt på ma­ven og be­de dem spør­ge sig selv, om de og­så er ble­vet for ukri­ti­ske over for den må­de, som fon­dens for­mue bli­ver in­ve­ste­ret på?

Al­lan Soon Lorentzen & Mads Jen­sen – Ma­nag­ing Part­ners, Jentzen & Partners

I den for­bin­del­se er det fri­sten­de at prik­ke fonds­be­sty­rel­ser­ne lidt på ma­ven og be­de dem spør­ge sig selv, om de og­så er ble­vet for ukri­ti­ske over for den må­de, som fon­dens for­mue bli­ver in­ve­ste­ret på? Vil­le de gø­re det sam­me med de­res eg­ne pen­ge el­ler de­res børns børneopsparinger?

Stu­di­er har vist, at der er en ten­dens til, at vi age­rer an­der­le­des, når vi ta­ger be­slut­nin­ger på an­dres veg­ne. Det gæl­der og­så, når det hand­ler om An­dre Folks Pen­ge. For­ske­re fra Cen­tre de Neu­rosci­en­ce Cog­ni­ti­ve har f.eks. i en un­der­sø­gel­se kon­klu­de­ret, at vi er min­dre ban­ge for at ta­be pen­ge, når det ik­ke er vo­res eg­ne. Vi bli­ver lidt me­re let­sin­di­ge, lidt min­dre risikoaverse.

Har fonden den bedst mulige kapitalforvaltning?

Lad os straks un­der­stre­ge, at der er ab­so­lut in­tet, der ty­der på, at de man­ge fon­de i Dan­mark gam­b­ler let­sin­digt med for­mu­er­ne ved at på­ta­ge sig ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger. Tværtimod.

Men vo­res po­in­te er, at der og­så er en ri­si­ko i, at man ik­ke i til­stræk­ke­lig grad sør­ger for ved­hol­den­de at eva­lu­e­re gæl­den­de in­ve­ste­rings­prak­sis og lø­ben­de un­der­sø­ger mu­lig­he­der­ne for at sik­re de bedst mu­li­ge in­ve­ste­rin­ger og der­med det bedst mu­li­ge af­kast. At ta­be pen­ge be­står og­så i at af­skri­ve sig mu­lig­he­den for et po­ten­ti­elt stør­re afkast.

Langt de fle­ste al­me­ne fon­de har i dag en in­ve­ste­rings- og ad­mi­ni­stra­tions­po­li­tik, der min­der me­get om hin­an­den. Man be­ta­ler en re­visor for det regn­skabs­mæs­si­ge og over­la­der det til en ad­vo­kat at stå for den øv­ri­ge ad­mi­ni­stra­tion. Advokaten/advokatkontoret, som of­te har an­dre fon­de un­der ad­mi­ni­stra­tion, over­la­der – med be­sty­rel­sens god­ken­del­se – som re­gel sel­ve in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger­ne til den bank, hvor for­mu­en står. Ban­ken pe­ger ty­pisk på eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, og det er her, be­sty­rel­sen skal hu­ske at ta­ge de kri­ti­ske bril­ler på. Er det en til­freds­stil­len­de ordning?

Er­fa­rin­gen vi­ser, at en ka­pi­tal­for­val­ter kan væ­re bed­re end de fle­ste kon­kur­ren­ter i én el­ler nog­le få ak­tiv­klas­ser, men dår­li­ge­re i an­dre. Det er yderst sjæl­dent, græn­sen­de til umu­ligt, at fin­de en for­val­ter der kon­se­kvent er blandt de al­ler­bed­ste i al­le ak­tiv­klas­ser. Den er­fa­ring ale­ne bør få fonds­be­sty­rel­ser­ne til at ka­ste et kri­tisk blik på den ka­pi­tal­for­val­ter, der ty­pisk er valgt som ene­ste for­val­ter og rå­d­gi­ver på al­le aktivklasser.

Flere investeringsmuligheder giver større ansvar for bestyrelserne

Som be­kendt gi­ver den ak­tu­el­le an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se kun mu­lig­hed for at in­ve­ste­re halv­de­len af fon­dens for­mue i aktier.

Nu er det før­ste skridt imid­ler­tid ta­get til at få la­vet en ver­sion af be­kendt­gø­rel­sen, der i hø­je­re grad gi­ver be­sty­rel­ser­ne rå­de­rum til at træf­fe in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger. Fi­nans Dan­mark præ­sen­te­re­de et ud­kast til en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se for Ci­vilsty­rel­sen 27. de­cem­ber 2019 samt et bag­grunds­no­tat, hvori der ar­gu­men­te­res for de fo­re­slå­e­de æn­drin­ger. I ud­spil­let læg­ges der op til, at ak­tie­an­de­len kan ud­gø­re helt op til 75 pct. Der­u­d­over ar­gu­men­te­res der bl.a. og­så for me­re flek­sib­le mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re i for­skel­li­ge ty­per af investeringsforeninger.

Be­sty­rel­sens juri­di­ske an­svar æn­dres der ik­ke på, men et stør­re rå­de­rum gi­ver og­så et stør­re ud­falds­rum – og der­med og­så et stør­re an­svar for fon­de­nes be­sty­rel­ser. Det bli­ver i hø­je­re grad mu­ligt at ud­mær­ke sig ved suc­ces­ful­de in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger, men og­så at gø­re sig uhel­digt bemærket.

Ud­sig­ten til fle­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der er en kærkom­men lej­lig­hed for fonds­be­sty­rel­ser­ne til at træk­ke i ar­bejd­s­tø­jet og gi­ve fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik et grun­digt ef­ter­syn. Et af vo­res ker­ne­punk­ter i rå­d­giv­nin­gen af in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer er, at man al­tid sør­ger for at ha­ve en klar og op­da­te­ret in­ve­ste­rings­po­li­tik, som ty­de­lig­gør rol­le­for­de­ling, be­slut­nings­kom­pe­ten­cer, mål­sæt­nin­ger, af­kast­krav, in­ve­ste­rings­fi­lo­so­fi, ri­si­ko­mål, eva­lu­e­rin­ger af per­for­man­ce m.v.

Man kan med for­del ske­le til An­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se (pdf), ud­ar­bej­det af Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se, selv om de er ret­tet mod de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og ik­ke de al­me­ne. Et ud­kast til en ju­ste­ring af an­be­fa­lin­ger­ne er ak­tu­elt i hø­ring – med bl.a. øget fo­kus på sam­spil­let mel­lem fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger, in­ve­ste­rin­ger­nes ri­si­ko og fon­de­nes ud­de­lin­ger. Spe­ci­fikt an­be­fa­les det un­der punkt 2.1.2, at be­sty­rel­sen lø­ben­de for­hol­der sig til, om fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning helt over­ord­net er i stand til at sik­re fon­dens lang­sig­te­de le­ve­dyg­tig­hed og mu­lig­hed for til sta­dig­hed at op­fyl­de sit formål.

For de al­me­ne fon­de er der al­le­re­de med den nu­væ­ren­de an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se rig mu­lig­hed for at træf­fe bå­de go­de og dår­li­ge be­slut­nin­ger, der får de år­li­ge af­ka­stre­sul­ta­ter til at stik­ke ud. Hvis den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se ved­ta­ges, som den ser ud i ud­ka­stet fra Fi­nans Dan­mark, bli­ver dis­se mu­lig­he­der blot fle­re. Det er un­der al­le om­stæn­dig­he­der tid til at gi­ve fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning og re­sul­tat­mæs­si­ge per­for­man­ce et grun­digt eftersyn.

Lad os prø­ve at ka­ste et blik på to cen­tra­le over­vej­el­ser i for­bin­del­se med de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge beslutninger.

Obligationerne, den sikre havn

En for­holds­vis stor an­del i dan­ske ob­liga­tio­ner har hidtil væ­ret ud­præ­get hos man­ge for­sig­ti­ge in­ve­sto­rer. I den lan­ge år­ræk­ke med fal­den­de ren­ter har det og­så væ­ret en god in­ve­ste­ring. Men det er det ik­ke læn­ge­re. Ek­sem­pel­vis gi­ver al­le dan­ske statsob­liga­tio­ner ne­ga­tiv ren­te, og 30-åri­ge kon­ver­ter­ba­re re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner gi­ver un­der 1 pct. om året.

Hvis vi er på vej ind i en si­tu­a­tion, hvor det bli­ver me­re nor­malt at be­væ­ge sig lidt ud ad ri­si­ko­kur­ven for at få et hø­je­re af­kast, bli­ver det svæ­re­re at ar­gu­men­te­re for, at en stor del af in­ve­ste­rin­ger­ne ik­ke bi­dra­ger næv­ne­vær­digt med af­kast, som ik­ke er i stand til hver­ken at dæk­ke om­kost­nin­ger el­ler sik­re de år­li­ge udbetalinger.

Men kan det sta­dig væ­re godt nok? I prin­cip­pet ja, men kun hvis be­sty­rel­sen ak­tivt og på et be­grun­det grund­lag be­slut­ter at af­hol­de sig fra de øge­de mu­lig­he­der for stør­re af­kast. Det kan dog bli­ve svært at ar­gu­men­te­re for den be­slut­ning, hvis det in­de­bæ­rer, at fon­den ik­ke er i stand til at le­ve­re de år­li­ge ud­de­lin­ger, som er sel­ve for­må­let med fonden.

Man kan der­for over­ve­je, om man med bag­grund i de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge ram­mer ud­stuk­ket af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen skal ka­ste blik­ket i hø­je­re grad mod al­ter­na­ti­ver til dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner. Ob­liga­tio­ner er jo en bred ak­tiv­klas­se og dæk­ker og­så over mu­lig­he­der for at age­re lån­gi­ver til an­dre end dan­ske hu­se­je­re. Det kan væ­re hu­se­je­re i an­dre lan­de, virk­som­he­der, sta­ter el­ler an­dre ty­per af lån­ta­ge­re. Mu­lig­he­der­ne er man­ge. Det er ik­ke sik­kert, at det er de rig­ti­ge mu­lig­he­der for den en­kel­te fond, men vo­res po­in­te er blot, at der som mini­mum skal træf­fes be­slut­ning om, hvor­for det i gi­vet fald ik­ke er en god mulighed.

Aktiv eller passiv forvaltning

Som det er til­fæl­det med ak­tier, er der i ob­liga­tio­ner og­så mu­lig­hed for at væl­ge pas­siv in­ve­ste­ring. Her skal man væ­re op­mærk­som på for­skel­len på ak­tie­in­deks og ob­liga­tions­in­deks. I ak­tie­in­deks gi­ver det me­ning, at sel­ska­ber­ne ind­går med en vægt i ak­tie­in­dek­set, der sva­rer til sel­ska­ber­nes mar­kedsvægt. I nog­le in­deks med re­la­tivt få sel­ska­ber, f.eks. OMXC25, er der dog ind­ført loft over, hvor me­get et sel­skab må ve­je, hvis det er et me­get stort sel­skab i for­hold til de fle­ste an­dre (f.eks. No­vo Nordisk).

De fle­ste ob­liga­tions­in­deks er imid­ler­tid kon­stru­e­ret på en må­de, der er min­dre hen­sigts­mæs­sig, idet de ty­pisk sam­men­sæt­tes ud fra stør­rel­sen på en lån­ta­gers ud­ste­del­ser af ob­liga­tio­ner. Hvis der f.eks. er ta­le om et in­deks ba­se­ret på virk­som­heds­ob­liga­tio­ner, be­ty­der det, at sel­ska­ber­ne med de stør­ste gældspo­ster ve­jer tun­gest. Idet de stør­ste sel­ska­ber ik­ke nød­ven­dig­vis har de stør­ste gældspo­ster, kan det så­le­des be­ty­de, at man som in­ve­stor får en for­holds­vis stor eks­po­ne­ring mod sel­ska­ber, som er min­dre kreditværdige/mere gea­re­de. Umid­del­bart ik­ke en sær­ligt til­træk­ken­de investering.

Stu­di­er af bå­de ame­ri­kan­ske og eu­ro­pæ­i­ske ak­tie­mar­ke­der vi­ser, at det er for­holds­vis få ak­tier, der har le­ve­ret af­ka­stet. Det skal man hu­ske, hvis man væl­ger den pas­si­ve stra­te­gi og kø­ber in­ve­ste­rings­be­vi­ser i in­deks­fon­de – dvs. en po­r­te­føl­je af ak­tier, der si­mu­le­rer et mar­keds­in­deks ved at ha­ve de sam­me ak­tier i po­r­te­følj­en som in­dek­set. Man får alt­så en hel del ak­tier med, som ik­ke bi­dra­ger til af­ka­stet – her­un­der og­så man­ge, der træk­ker ned.

Det sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig, om en ak­tiv for­valt­ning er i stand til lø­ben­de at iden­ti­fi­ce­re en po­r­te­føl­je af langt fær­re ak­tier end i in­dek­set, som sam­let set er i stand til at gi­ve et stør­re af­kast end in­dek­set, når om­kost­nin­ger­ne til den ak­ti­ve for­valt­ning er betalt.

Det er vo­res er­fa­ring, at det kan la­de sig gø­re at fin­de go­de for­val­te­re, der for­mår at slå en pas­siv stra­te­gi. Det er det, vi gør, når vi gen­nem om­fat­ten­de kva­li­ta­ti­ve og kvan­ti­ta­ti­ve pro­ces­ser iden­ti­fi­ce­rer de bed­ste ka­pi­tal­for­val­te­re på glo­balt plan ud fra giv­ne kri­te­ri­er fra vo­res in­sti­tu­tio­nel­le kunder.

Der­med ik­ke sagt at in­deks­fon­de skal ude­luk­kes som in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der. Der kan væ­re go­de ar­gu­men­ter for at væl­ge pas­siv for­valt­ning – bl.a. er det bil­li­ge­re end ak­tiv for­valt­ning. Men fonds­be­sty­rel­sen skal ar­gu­men­te­re for, hvor­for man væl­ger pas­siv frem for ak­tiv in­ve­ste­ring – el­ler om­vendt. Li­ge­le­des bør be­sty­rel­sen og­så over­ve­je, om pas­siv in­ve­ste­ring eg­ner sig bed­re til nog­le ak­tiv­klas­ser el­ler re­gio­ner frem for andre.

Søg professionel rådgivning – og vær kritisk

Det er helt na­tur­ligt for fon­de­ne at sø­ge pro­fes­sio­nel hjælp med regn­skab og ju­ra i form af re­viso­rer og ad­vo­ka­ter. Ud­for­drin­gen med pro­fes­sio­nel ka­pi­tal­for­valt­ning og rå­d­giv­ning er, at der her ik­ke er no­gen fa­cit­lis­te el­ler ek­sakt løs­ning, som der er med bog­fø­ring og lov­giv­ning. Som nog­le fod­bold­spil­le­re og kunst­ma­le­re ba­re er bed­re end de fle­ste an­dre, så er der og­så dyg­ti­ge ka­pi­tal­for­val­te­re i de for­skel­li­ge ak­tiv­klas­ser, som skil­ler sig ud. Hvis fonds­be­sty­rel­sen be­slut­ter sig for ak­tiv in­ve­ste­ring, så er det vig­tigt, at de har en fast po­li­tik om eva­lu­e­ring og jævn­ligt le­der ef­ter de bedste.

Det kan og­så væ­re, at nog­le fin­der pas­siv in­ve­ste­ring me­re til­træk­ken­de ud fra den be­tragt­ning, at det er bil­li­ge­re og nem­me­re. Køb en ræk­ke in­deks­for­e­nin­ger og ETF’er, og det pas­ser nær­mest sig selv, er fri­sten­de at konkludere.

Men det kan ko­ste me­get i tabt af­kast, hvis man har den synsvinkel.

Vo­res op­for­dring er der­for til fonds­be­sty­rel­ser­ne: Lav et grun­digt ef­ter­syn af, hvor­dan in­ve­ste­rin­ger­ne i fon­den hånd­te­res i dag, og vurdér hvor­dan det kan gø­res bed­re i for­hold til det over­ord­ne­de mål, som er at sik­re fon­den de bed­ste be­tin­gel­ser for fort­sat at ek­si­ste­re med be­ty­de­li­ge år­li­ge ud­de­lin­ger i hen­hold til fon­dens op­rin­de­li­ge for­mål. Fin­des kom­pe­ten­cer­ne ik­ke i fonds­be­sty­rel­sen, er det vo­res kla­re an­be­fa­ling at sø­ge pro­fes­sio­nel hjælp.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer