Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Fi­nans Dan­marks ud­kast til en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se med me­re flek­sib­le in­ve­ste­rings­ram­mer bør bru­ges som an­led­ning til, at fonds­be­sty­rel­ser­ne grun­digt over­ve­jer de nye mu­lig­he­der og eva­lu­e­rer, hvor­dan den prak­ti­ske in­ve­ste­rings­po­li­tik hidtil har væ­ret strik­ket sam­men. Er det godt nok i for­hold til at ska­be til­stræk­ke­li­ge af­kast af for­mu­en, så fon­den kan fort­sæt­te med år­li­ge ud­de­lin­ger man­ge år end­nu?, spør­ger Al­lan Soon Lorentzen og Mads Jen­sen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners, der ar­bej­der med rå­d­giv­ning til in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer.

Investering
"Ud­sig­ten til fle­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der er en kærkom­men lej­lig­hed for fonds­be­sty­rel­ser­ne til at træk­ke i ar­bejd­s­tø­jet og gi­ve fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik et grun­digt ef­ter­syn," si­ger Al­lan Soon Lorentzen og Mads Jen­sen i det­te ind­læg.

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger.

Mads Jensen og Allan Soon Lorenzen, Managing Partners i Jentzen & Partners
Mads Jen­sen og Al­lan Soon Loren­zen, Ma­nag­ing Part­ners i Jentzen & Part­ners (fo­to: Jentzen & Part­ners).

Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå i en si­tu­a­tion med al­vor­lig syg­dom, hvor læ­gen gi­ver os to valg­mu­lig­he­der. Be­hand­ling A, den vel­kend­te, el­ler B, den helt nye. Beg­ge har bi­virk­nin­ger og mu­lig hel­bre­del­se, men vi la­der ik­ke an­dre ta­ge be­slut­nin­gen for os. Vi ta­ger og­så selv be­slut­nin­gen om, hvor­vidt vi øn­sker den ope­ra­tion for dis­kuspro­laps, som må­ske gør det vær­re, og må­ske gør det bed­re. Valg af ud­dan­nel­se er hel­ler ik­ke no­get, vi over­la­der til an­dre, li­ge­som vi hel­ler ik­ke la­der an­dre be­slut­te, hvor vi skal kø­be et hus. Vi lyt­ter til råd, men ta­ger be­slut­nin­ger­ne selv.

In­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger der­i­mod over­la­der vi imid­ler­tid of­te til an­dre, selv om de og­så er vig­ti­ge for vo­res frem­tid. De fle­ste dan­ske­re over­la­der for­valt­nin­gen af de­res frie mid­ler og pen­sions­mid­ler til de pro­fes­sio­nel­le. Det er for­stå­e­ligt, da det er et kom­plekst om­rå­de, og de fær­re­ste har lyst, tid og res­sour­cer til at for­val­te eg­ne in­ve­ste­rin­ger. Men de fle­ste sæt­ter ik­ke spørgs­måls­tegn ved, om de for­val­te­re de har, nu og­så er de bed­ste. De var må­ske blandt de bed­ste for ot­te år si­den, men er de sta­dig det? Va­nens magt er stor, og vi har en ten­dens til at bli­ve hæn­gen­de, hvor vi ple­jer.

I den for­bin­del­se er det fri­sten­de at prik­ke fonds­be­sty­rel­ser­ne lidt på ma­ven og be­de dem spør­ge sig selv, om de og­så er ble­vet for ukri­ti­ske over for den må­de, som fon­dens for­mue bli­ver in­ve­ste­ret på?

Al­lan Soon Lorentzen & Mads Jen­sen – Ma­nag­ing Part­ners, Jentzen & Part­ners

I den for­bin­del­se er det fri­sten­de at prik­ke fonds­be­sty­rel­ser­ne lidt på ma­ven og be­de dem spør­ge sig selv, om de og­så er ble­vet for ukri­ti­ske over for den må­de, som fon­dens for­mue bli­ver in­ve­ste­ret på? Vil­le de gø­re det sam­me med de­res eg­ne pen­ge el­ler de­res børns bør­ne­op­spa­rin­ger?

Stu­di­er har vist, at der er en ten­dens til, at vi age­rer an­der­le­des, når vi ta­ger be­slut­nin­ger på an­dres veg­ne. Det gæl­der og­så, når det hand­ler om An­dre Folks Pen­ge. For­ske­re fra Cen­tre de Neu­rosci­en­ce Cog­ni­ti­ve har f.eks. i en un­der­sø­gel­se kon­klu­de­ret, at vi er min­dre ban­ge for at ta­be pen­ge, når det ik­ke er vo­res eg­ne. Vi bli­ver lidt me­re let­sin­di­ge, lidt min­dre ri­si­ko­a­ver­se.

Har fonden den bedst mulige kapitalforvaltning?

Lad os straks un­der­stre­ge, at der er ab­so­lut in­tet, der ty­der på, at de man­ge fon­de i Dan­mark gam­b­ler let­sin­digt med for­mu­er­ne ved at på­ta­ge sig ri­si­kab­le in­ve­ste­rin­ger. Tvær­ti­mod.

Men vo­res po­in­te er, at der og­så er en ri­si­ko i, at man ik­ke i til­stræk­ke­lig grad sør­ger for ved­hol­den­de at eva­lu­e­re gæl­den­de in­ve­ste­rings­prak­sis og lø­ben­de un­der­sø­ger mu­lig­he­der­ne for at sik­re de bedst mu­li­ge in­ve­ste­rin­ger og der­med det bedst mu­li­ge af­kast. At ta­be pen­ge be­står og­så i at af­skri­ve sig mu­lig­he­den for et po­ten­ti­elt stør­re af­kast.

Langt de fle­ste al­me­ne fon­de har i dag en in­ve­ste­rings- og ad­mi­ni­stra­tions­po­li­tik, der min­der me­get om hin­an­den. Man be­ta­ler en re­visor for det regn­skabs­mæs­si­ge og over­la­der det til en ad­vo­kat at stå for den øv­ri­ge ad­mi­ni­stra­tion. Advokaten/advokatkontoret, som of­te har an­dre fon­de un­der ad­mi­ni­stra­tion, over­la­der – med be­sty­rel­sens god­ken­del­se – som re­gel sel­ve in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger­ne til den bank, hvor for­mu­en står. Ban­ken pe­ger ty­pisk på eg­ne in­ve­ste­rings­pro­duk­ter, og det er her, be­sty­rel­sen skal hu­ske at ta­ge de kri­ti­ske bril­ler på. Er det en til­freds­stil­len­de ord­ning?

Er­fa­rin­gen vi­ser, at en ka­pi­tal­for­val­ter kan væ­re bed­re end de fle­ste kon­kur­ren­ter i én el­ler nog­le få ak­tiv­klas­ser, men dår­li­ge­re i an­dre. Det er yderst sjæl­dent, græn­sen­de til umu­ligt, at fin­de en for­val­ter der kon­se­kvent er blandt de al­ler­bed­ste i al­le ak­tiv­klas­ser. Den er­fa­ring ale­ne bør få fonds­be­sty­rel­ser­ne til at ka­ste et kri­tisk blik på den ka­pi­tal­for­val­ter, der ty­pisk er valgt som ene­ste for­val­ter og rå­d­gi­ver på al­le ak­tiv­klas­ser.

Flere investeringsmuligheder giver større ansvar for bestyrelserne

Som be­kendt gi­ver den ak­tu­el­le an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se kun mu­lig­hed for at in­ve­ste­re halv­de­len af fon­dens for­mue i ak­tier.

Nu er det før­ste skridt imid­ler­tid ta­get til at få la­vet en ver­sion af be­kendt­gø­rel­sen, der i hø­je­re grad gi­ver be­sty­rel­ser­ne rå­de­rum til at træf­fe in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger. Fi­nans Dan­mark præ­sen­te­re­de et ud­kast til en ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se for Ci­vilsty­rel­sen 27. de­cem­ber 2019 samt et bag­grunds­no­tat, hvori der ar­gu­men­te­res for de fo­re­slå­e­de æn­drin­ger. I ud­spil­let læg­ges der op til, at ak­tie­an­de­len kan ud­gø­re helt op til 75 pct. Der­u­d­over ar­gu­men­te­res der bl.a. og­så for me­re flek­sib­le mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re i for­skel­li­ge ty­per af in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger.

Be­sty­rel­sens juri­di­ske an­svar æn­dres der ik­ke på, men et stør­re rå­de­rum gi­ver og­så et stør­re ud­falds­rum – og der­med og­så et stør­re an­svar for fon­de­nes be­sty­rel­ser. Det bli­ver i hø­je­re grad mu­ligt at ud­mær­ke sig ved suc­ces­ful­de in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger, men og­så at gø­re sig uhel­digt be­mær­ket.

Ud­sig­ten til fle­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der er en kærkom­men lej­lig­hed for fonds­be­sty­rel­ser­ne til at træk­ke i ar­bejd­s­tø­jet og gi­ve fon­dens in­ve­ste­rings­po­li­tik et grun­digt ef­ter­syn. Et af vo­res ker­ne­punk­ter i rå­d­giv­nin­gen af in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer er, at man al­tid sør­ger for at ha­ve en klar og op­da­te­ret in­ve­ste­rings­po­li­tik, som ty­de­lig­gør rol­le­for­de­ling, be­slut­nings­kom­pe­ten­cer, mål­sæt­nin­ger, af­kast­krav, in­ve­ste­rings­fi­lo­so­fi, ri­si­ko­mål, eva­lu­e­rin­ger af per­for­man­ce m.v.

Man kan med for­del ske­le til An­be­fa­lin­ger for god fonds­le­del­se (pdf), ud­ar­bej­det af Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se, selv om de er ret­tet mod de er­hvervs­dri­ven­de fon­de og ik­ke de al­me­ne. Et ud­kast til en ju­ste­ring af an­be­fa­lin­ger­ne er ak­tu­elt i hø­ring – med bl.a. øget fo­kus på sam­spil­let mel­lem fon­de­nes in­ve­ste­rin­ger, in­ve­ste­rin­ger­nes ri­si­ko og fon­de­nes ud­de­lin­ger. Spe­ci­fikt an­be­fa­les det un­der punkt 2.1.2, at be­sty­rel­sen lø­ben­de for­hol­der sig til, om fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning helt over­ord­net er i stand til at sik­re fon­dens lang­sig­te­de le­ve­dyg­tig­hed og mu­lig­hed for til sta­dig­hed at op­fyl­de sit for­mål.

For de al­me­ne fon­de er der al­le­re­de med den nu­væ­ren­de an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se rig mu­lig­hed for at træf­fe bå­de go­de og dår­li­ge be­slut­nin­ger, der får de år­li­ge af­ka­stre­sul­ta­ter til at stik­ke ud. Hvis den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se ved­ta­ges, som den ser ud i ud­ka­stet fra Fi­nans Dan­mark, bli­ver dis­se mu­lig­he­der blot fle­re. Det er un­der al­le om­stæn­dig­he­der tid til at gi­ve fon­dens ka­pi­tal­for­valt­ning og re­sul­tat­mæs­si­ge per­for­man­ce et grun­digt ef­ter­syn.

Lad os prø­ve at ka­ste et blik på to cen­tra­le over­vej­el­ser i for­bin­del­se med de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge be­slut­nin­ger.

Obligationerne, den sikre havn

En for­holds­vis stor an­del i dan­ske ob­liga­tio­ner har hidtil væ­ret ud­præ­get hos man­ge for­sig­ti­ge in­ve­sto­rer. I den lan­ge år­ræk­ke med fal­den­de ren­ter har det og­så væ­ret en god in­ve­ste­ring. Men det er det ik­ke læn­ge­re. Ek­sem­pel­vis gi­ver al­le dan­ske statsob­liga­tio­ner ne­ga­tiv ren­te, og 30-åri­­ge kon­ver­ter­ba­re re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner gi­ver un­der 1 pct. om året.

Hvis vi er på vej ind i en si­tu­a­tion, hvor det bli­ver me­re nor­malt at be­væ­ge sig lidt ud ad ri­si­ko­kur­ven for at få et hø­je­re af­kast, bli­ver det svæ­re­re at ar­gu­men­te­re for, at en stor del af in­ve­ste­rin­ger­ne ik­ke bi­dra­ger næv­ne­vær­digt med af­kast, som ik­ke er i stand til hver­ken at dæk­ke om­kost­nin­ger el­ler sik­re de år­li­ge ud­be­ta­lin­ger.

Men kan det sta­dig væ­re godt nok? I prin­cip­pet ja, men kun hvis be­sty­rel­sen ak­tivt og på et be­grun­det grund­lag be­slut­ter at af­hol­de sig fra de øge­de mu­lig­he­der for stør­re af­kast. Det kan dog bli­ve svært at ar­gu­men­te­re for den be­slut­ning, hvis det in­de­bæ­rer, at fon­den ik­ke er i stand til at le­ve­re de år­li­ge ud­de­lin­ger, som er sel­ve for­må­let med fon­den.

Man kan der­for over­ve­je, om man med bag­grund i de in­ve­ste­rings­mæs­si­ge ram­mer ud­stuk­ket af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen skal ka­ste blik­ket i hø­je­re grad mod al­ter­na­ti­ver til dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner. Ob­liga­tio­ner er jo en bred ak­tiv­klas­se og dæk­ker og­så over mu­lig­he­der for at age­re lån­gi­ver til an­dre end dan­ske hu­se­je­re. Det kan væ­re hu­se­je­re i an­dre lan­de, virk­som­he­der, sta­ter el­ler an­dre ty­per af lån­ta­ge­re. Mu­lig­he­der­ne er man­ge. Det er ik­ke sik­kert, at det er de rig­ti­ge mu­lig­he­der for den en­kel­te fond, men vo­res po­in­te er blot, at der som mini­mum skal træf­fes be­slut­ning om, hvor­for det i gi­vet fald ik­ke er en god mu­lig­hed.

Aktiv eller passiv forvaltning

Som det er til­fæl­det med ak­tier, er der i ob­liga­tio­ner og­så mu­lig­hed for at væl­ge pas­siv in­ve­ste­ring. Her skal man væ­re op­mærk­som på for­skel­len på ak­tie­in­deks og ob­liga­tions­in­deks. I ak­tie­in­deks gi­ver det me­ning, at sel­ska­ber­ne ind­går med en vægt i ak­tie­in­dek­set, der sva­rer til sel­ska­ber­nes mar­kedsvægt. I nog­le in­deks med re­la­tivt få sel­ska­ber, f.eks. OMXC25, er der dog ind­ført loft over, hvor me­get et sel­skab må ve­je, hvis det er et me­get stort sel­skab i for­hold til de fle­ste an­dre (f.eks. No­vo Nor­disk).

De fle­ste ob­liga­tions­in­deks er imid­ler­tid kon­stru­e­ret på en må­de, der er min­dre hen­sigts­mæs­sig, idet de ty­pisk sam­men­sæt­tes ud fra stør­rel­sen på en lån­ta­gers ud­ste­del­ser af ob­liga­tio­ner. Hvis der f.eks. er ta­le om et in­deks ba­se­ret på virk­som­heds­ob­liga­tio­ner, be­ty­der det, at sel­ska­ber­ne med de stør­ste gældspo­ster ve­jer tun­gest. Idet de stør­ste sel­ska­ber ik­ke nød­ven­dig­vis har de stør­ste gældspo­ster, kan det så­le­des be­ty­de, at man som in­ve­stor får en for­holds­vis stor eks­po­ne­ring mod sel­ska­ber, som er min­dre kreditværdige/mere gea­re­de. Umid­del­bart ik­ke en sær­ligt til­træk­ken­de in­ve­ste­ring.

Stu­di­er af bå­de ame­ri­kan­ske og eu­ro­pæ­i­ske ak­tie­mar­ke­der vi­ser, at det er for­holds­vis få ak­tier, der har le­ve­ret af­ka­stet. Det skal man hu­ske, hvis man væl­ger den pas­si­ve stra­te­gi og kø­ber in­ve­ste­rings­be­vi­ser i in­deks­fon­de – dvs. en po­r­te­føl­je af ak­tier, der si­mu­le­rer et mar­keds­in­deks ved at ha­ve de sam­me ak­tier i po­r­te­følj­en som in­dek­set. Man får alt­så en hel del ak­tier med, som ik­ke bi­dra­ger til af­ka­stet – her­un­der og­så man­ge, der træk­ker ned.

Det sto­re spørgs­mål er selv­føl­ge­lig, om en ak­tiv for­valt­ning er i stand til lø­ben­de at iden­ti­fi­ce­re en po­r­te­føl­je af langt fær­re ak­tier end i in­dek­set, som sam­let set er i stand til at gi­ve et stør­re af­kast end in­dek­set, når om­kost­nin­ger­ne til den ak­ti­ve for­valt­ning er be­talt.

Det er vo­res er­fa­ring, at det kan la­de sig gø­re at fin­de go­de for­val­te­re, der for­mår at slå en pas­siv stra­te­gi. Det er det, vi gør, når vi gen­nem om­fat­ten­de kva­li­ta­ti­ve og kvan­ti­ta­ti­ve pro­ces­ser iden­ti­fi­ce­rer de bed­ste ka­pi­tal­for­val­te­re på glo­balt plan ud fra giv­ne kri­te­ri­er fra vo­res in­sti­tu­tio­nel­le kun­der.

Der­med ik­ke sagt at in­deks­fon­de skal ude­luk­kes som in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der. Der kan væ­re go­de ar­gu­men­ter for at væl­ge pas­siv for­valt­ning – bl.a. er det bil­li­ge­re end ak­tiv for­valt­ning. Men fonds­be­sty­rel­sen skal ar­gu­men­te­re for, hvor­for man væl­ger pas­siv frem for ak­tiv in­ve­ste­ring – el­ler om­vendt. Li­ge­le­des bør be­sty­rel­sen og­så over­ve­je, om pas­siv in­ve­ste­ring eg­ner sig bed­re til nog­le ak­tiv­klas­ser el­ler re­gio­ner frem for an­dre.

Søg professionel rådgivning – og vær kritisk

Det er helt na­tur­ligt for fon­de­ne at sø­ge pro­fes­sio­nel hjælp med regn­skab og ju­ra i form af re­viso­rer og ad­vo­ka­ter. Ud­for­drin­gen med pro­fes­sio­nel ka­pi­tal­for­valt­ning og rå­d­giv­ning er, at der her ik­ke er no­gen fa­cit­lis­te el­ler ek­sakt løs­ning, som der er med bog­fø­ring og lov­giv­ning. Som nog­le fod­bold­spil­le­re og kunst­ma­le­re ba­re er bed­re end de fle­ste an­dre, så er der og­så dyg­ti­ge ka­pi­tal­for­val­te­re i de for­skel­li­ge ak­tiv­klas­ser, som skil­ler sig ud. Hvis fonds­be­sty­rel­sen be­slut­ter sig for ak­tiv in­ve­ste­ring, så er det vig­tigt, at de har en fast po­li­tik om eva­lu­e­ring og jævn­ligt le­der ef­ter de bed­ste.

Det kan og­så væ­re, at nog­le fin­der pas­siv in­ve­ste­ring me­re til­træk­ken­de ud fra den be­tragt­ning, at det er bil­li­ge­re og nem­me­re. Køb en ræk­ke in­deks­for­e­nin­ger og ETF’er, og det pas­ser nær­mest sig selv, er fri­sten­de at kon­klu­de­re.

Men det kan ko­ste me­get i tabt af­kast, hvis man har den syns­vin­kel.

Vo­res op­for­dring er der­for til fonds­be­sty­rel­ser­ne: Lav et grun­digt ef­ter­syn af, hvor­dan in­ve­ste­rin­ger­ne i fon­den hånd­te­res i dag, og vurdér hvor­dan det kan gø­res bed­re i for­hold til det over­ord­ne­de mål, som er at sik­re fon­den de bed­ste be­tin­gel­ser for fort­sat at ek­si­ste­re med be­ty­de­li­ge år­li­ge ud­de­lin­ger i hen­hold til fon­dens op­rin­de­li­ge for­mål. Fin­des kom­pe­ten­cer­ne ik­ke i fonds­be­sty­rel­sen, er det vo­res kla­re an­be­fa­ling at sø­ge pro­fes­sio­nel hjælp.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Realdania, kommuner og regioner går sammen i nyt klimapartnerskab

Et nyt part­ner­skab mel­lem den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­nia, Kom­mu­ner­nes Lands­for­e­ning (KL) og Dan­ske Re­gio­ner skal i de kom­men­de år ba­ne vej for, at fle­re…

Danske Universiteter: Vi er klar med model for forskningsfinansiering

Man­ge års ven­te­tid og tov­træk­ke­ri på forsk­nings­om­rå­det kan vi­se sig at få en snar­lig af­slut­ning. De ot­te dan­ske uni­ver­si­te­ter er nem­lig klar til sam­let…

Lars Rebien Sørensen: Klimaloven bør ændres

For­mand for No­vo Nor­disk Fon­den Lars Re­bi­en Sø­ren­sen hav­de løf­ter om fonds­støt­te til den grøn­ne om­stil­ling med sig, da han på Pwc’s kli­ma­kon­fe­ren­ce i…

Undervisningsminister stopper kortlægning af fondenes folkeskolefinansiering

Un­der­vis­nings­mi­ni­ster Per­nil­le Ro­sen­krantz-Theil (S) af­vi­ser nu fle­re par­ti­ers for­slag om at la­de Chri­sti­ans­borg spil­le en ko­or­di­ne­ren­de rol­le for at sik­re, at pri­va­te fon­des mil­li­ard­pro­jek­ter…

Direktørløn: flere gyldne håndtryk og lønstigninger

Der har på det se­ne­ste væ­ret gen­nem­træk på di­rek­tions­gan­ge­ne i fle­re af de stør­re fon­de. Men det ko­ster of­te fon­de­ne dyrt, når be­sty­rel­ser­ne be­slut­ter…

Pandora-milliardærer øjner både impact og sund investering i nyt fondssystem

Et nyt di­gi­talt sy­stem, som skal gø­re ad­mi­ni­stra­tio­nen af ind­kom­ne an­søg­nin­ger let­te­re og me­re sik­ker for Dan­marks små og mel­lem­sto­re fon­de, har set da­gens…

Tuborgfondet skærper fokus på kreative erhverv og grønt entreprenørskab

Dansk er­hvervs­liv kan i høj grad for­ven­te fort­sat at bli­ve til­go­de­set i de kom­men­de fem år, når Tu­borg­fon­det ud­de­ler et sted mel­lem 40 og…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…