Jens Ditlev Lauritzen: Social indsats og kulturstøtte går hånd i hånd

Lauritzen Fon­den, som i år kan fejre 75-års ju­bilæum, har skær­pet sit fo­kus på ud­sat­te børn og un­ge i Dan­mark, men sam­ti­dig fast­holdt sin sto­re støt­te til kul­tur­li­vet og sce­ne­kun­sten. Og de to om­rå­der mat­cher hin­an­den i en dan­nel­ses­pro­ces af de un­ge, me­ner fon­dens for­mand Jens Dit­lev Lauritzen. Fjer­de ge­ne­ra­tion af Lauritzen-fa­mi­li­en ryster ik­ke på hån­den over at ad­mi­ni­stre­re en for­mue på over seks mil­li­ar­der kro­ner – til gen­gæld er­ken­der han, at det nog­le gan­ge kan væ­re en ud­for­dring at fø­re tan­ker­ne i en 75 år gam­mel fun­dats ind i 2020.

Jens Ditlev Lauritzen
”Ver­den har jo ud­vik­let sig dra­ma­tisk, si­den fun­dat­sen blev ud­fær­di­get. Spørgs­må­let er, hvor­dan man kom­mer ind i den bag­ved­lig­gen­de tan­ke om, hvor­for der sort på hvidt står, som der gør, og hvor­dan man bedst frem­skri­ver det til nu­ti­den,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen, be­sty­rel­ses­for­mand i Lauritzen Fon­den (fo­to: Lauritzen Fon­den).

’Dan­nel­se’ er et be­greb, man stø­der på fle­re gan­ge ved en rund­t­ur på Lauritzen Fon­dens hjem­mesi­de blandt an­det i de­fi­ni­tio­nen af fon­dens to fo­ku­s­om­rå­der, hvor dan­nel­se er det ene og triv­sel det an­det.

Og dan­nel­se er og­så et ud­tryk, som den 63-åri­­ge for­mand for Lauritzen Fon­dens be­sty­rel­se, Jens Dit­lev Lauritzen, ger­ne ta­ger i sin mund, når han be­skri­ver de al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter, som den er­hvervs­dri­ven­de fond yder støt­te til.

Ini­ti­a­ti­ver for ud­sat­te børn og un­ge mod­ta­ger en me­get stor del af fon­dens år­li­ge støt­te­mil­li­o­ner – og sam­ti­dig fast­hol­der fon­den sin sto­re år­li­ge støt­te til kul­tu­rel­le ini­ti­a­ti­ver, her­un­der den år­li­ge ud­de­ling af pri­ser til sku­e­spil­le­re. Og de to hjør­ne­sten i ud­de­lings­ak­ti­vi­te­ter­ne, de ud­sat­te børn og kul­tu­ren, går iføl­ge Jens Dit­lev Lauritzen hånd i hånd i det, der blandt an­det skal ses som en dan­nel­ses­pro­ces.

Det er dét, der med et gam­melt dansk ord hed­der dan­nel­se – og kul­tu­ren er en væ­sent­lig del af he­le vo­res dan­nel­ses­pro­ces som per­so­ner i det­te sam­fund.

Jens Dit­lev Lauritzen – be­sty­rel­ses­for­mand, Lauritzen Fon­den

”En af ti­dens stør­ste sam­funds­op­ga­ver her i lan­det er, at en mas­se un­ge men­ne­sker ik­ke ta­ger en ud­dan­nel­se og står uden­for ar­bejds­mar­ke­det. I fon­den vil vi ger­ne hjæl­pe de un­ge, så de­res ta­len­ter kan bli­ve fol­det ud og de kan få en bed­re frem­tid, og vi vil ger­ne med­vir­ke til at få dem væk fra of­fent­lig for­sør­gel­se. Og her flet­ter det kul­tu­rel­le ind. For os er det nem­lig ik­ke kun et spørgs­mål om at klæ­de de un­ge men­ne­sker på rent ud­­dan­­nel­­ses- og job­mæs­sigt, men det hand­ler og­så om he­le per­so­nen og trivs­len. Her spil­ler kul­tu­ren, som de kan ny­de godt af i de­res hver­dags­liv, ef­ter vo­res op­fat­tel­se en stor rol­le. Det er dét, der med et gam­melt dansk ord hed­der dan­nel­se – og kul­tu­ren er en væ­sent­lig del af he­le vo­res dan­nel­ses­pro­ces som per­so­ner i det­te sam­fund,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen i et eks­klu­sivt in­ter­view med Fun­dats.

Når fon­den én gang om året på Fol­ke­te­a­tret i Kø­ben­havn ud­de­ler Lauritzen-pri­­sen til to dan­ske sku­e­spil­le­re, som hver kan dra­ge hjem en kvart mil­li­on kro­ner ri­ge­re, og i sam­me for­bin­del­se ud­de­ler yder­li­ge­re seks pri­ser til sku­e­spil­le­re, dra­ma­ti­ke­re og sce­ne­folk, be­nyt­tes lej­lig­he­den og­så helt be­vidst til at kob­le de so­ci­a­le til­tag og kunst­støt­ten.

”Ved pris­ud­de­lin­gen har vi 500-600 men­ne­sker sid­den­de i sa­len, som kun har ét sted at kig­ge hen – og det er op på sce­nen. Der­for præ­sen­te­rer vi dér tre af de so­ci­a­le til­tag, som vi ar­bej­der med. Der­med kan vi ska­be syn­lig­hed om­kring nog­le af de ud­for­drin­ger, vi har i det dan­ske sam­fund,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

Nye muligheder vurderes løbende

I lø­bet af de 11 år, Jens Dit­lev Lauritzen har sid­det for bor­den­den i be­sty­rel­ses­lo­ka­let, er de år­li­ge ud­de­lin­ger til al­men­nyt­ti­ge for­mål vok­set be­trag­te­ligt og lig­ger nu i stør­rel­ses­or­de­nen 40-42 mil­li­o­ner kro­ner om året. Der er dog iføl­ge for­man­den ik­ke ta­le om en be­vidst be­slut­ning om at sæt­te be­løbs­ram­men op.

Der­i­mod er de sti­gen­de ud­de­lings­sum­mer et re­sul­tat af fon­dens stra­te­gi­ske be­slut­ning om dels at fo­ku­se­re me­re må­l­ret­tet på ud­sat­te børn og un­ge, dels at be­væ­ge sig væk fra små­do­na­tio­ner og gå i ret­ning af støt­te til fle­re må­l­ret­te­de, lang­sig­te­de ini­ti­a­ti­ver.

”I og med, vi er gå­et me­re ind i ini­ti­a­ti­ver med sår­ba­re børn og un­ge, er der nog­le til­tag, som i sa­gens na­tur og­så øko­no­misk bli­ver af en stør­re ka­rak­ter. Skal vi kom­me nog­le veg­ne og æn­dre no­get, kan vi ik­ke gø­re det på en kort pe­ri­o­de, så der­for er man­ge ini­ti­a­ti­ver fler­åri­ge. Blandt an­det har vi i vo­res sam­ar­bej­de med Es­b­jerg Kom­mu­ne gi­vet hin­an­den hånd på, at det skal kø­re i mini­mum 12 år. Men vi har ik­ke no­get mål om, at vi fremad­ret­tet skal nå at ud­de­le x an­tal kro­ner om året. I ste­det vur­de­rer vi lø­ben­de po­ten­ti­el­le til­tag og for­nuf­ti­ge mu­lig­he­der selv­føl­ge­lig med hen­syn­ta­gen til, om vi har pen­ge­ne til rå­dig­hed,” un­der­stre­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

– Kan du fo­re­stil­le dig, at be­løbs­ram­men kom­mer end­nu hø­je­re op end de 40-42 mil­li­o­ner, den de se­ne­re år har lig­get på?

”Det vil jeg ik­ke ude­luk­ke. Det er ba­re ik­ke en mål­sæt­ning i sig selv. Pen­ge i sig selv er ik­ke no­get, vi må­ler ef­ter, men en kon­se­kvens af til­ta­ge­ne, vi ind­går i,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

Gør efterskole i Esbjerg til civilsamfundskraftcenter

Et af de stør­re til­tag, fon­den har gjort, var kø­bet af en ef­ter­sko­le i Es­b­jerg i som­me­ren 2019. Bi­e­ring­hus Ef­ter­sko­le, der var Es­b­jergs ene­ste ef­ter­sko­le, gik kon­kurs i april 2019, og de 41 ele­ver blev sendt hjem. Et par må­ne­der se­ne­re blev det of­fent­lig­gjort, at Lauritzen Fon­den hav­de købt ef­ter­sko­len og den til­hø­ren­de 11.000 kva­drat­me­ter sto­re grund med hen­blik på at ska­be et så­kaldt ‘ci­vil­sam­fund­s­kraft­cen­ter’.

”Hav­de du spurgt mig for et år si­den, hav­de jeg ik­ke vidst, vi hav­de den mu­lig­hed. Nu har vi ind­til vi­de­re brugt på den an­den si­de af 10 mil­li­o­ner kro­ner på at la­ve et ci­vil­sam­fund­s­kraft­cen­ter med en my­ri­a­de af for­skel­li­ge til­tag. Så­dan­ne mu­lig­he­der kan plud­se­lig op­stå, og så er det med at væ­re klar – frem for at gå den an­den vej og si­ge ‘nu skal vi fin­de no­get at bru­ge nog­le fle­re pen­ge på’,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

At den kon­kurs­ram­te ef­ter­sko­le lå net­op i den syd­ve­stjy­ske by, gjor­de over­ta­gel­sen end­nu me­re in­ter­es­sant for Lauritzen Fon­den. Iføl­ge Jens Dit­lev Lauritzen er Es­b­jerg den del af Dan­mark, fon­den har valgt at fo­ku­se­re si­ne so­ci­a­le ind­sat­ser om­kring ud fra en er­ken­del­se af, som han ud­tryk­ker det, at ”he­le lan­det er for stor en mund­fuld”.

Men med til hi­sto­ri­en hø­rer dog og­så, at re­de­ri­et J. Lauritzen, der blev grund­lagt af Jens Dit­lev Lauritzens ol­de­far Dit­lev i 1884, har dy­be rød­der til Es­b­jerg. Og fon­den ejer 43 pro­cent af ak­tier­ne i DFDS, der frem til ud­gan­gen af 2014 drev en sejl­ru­te fra Es­b­jerg til Harwich i Eng­land og til ud­gan­gen af 2017 hav­de hav­ne­ter­mi­nal i Es­b­jerg.

Opvokset i branche med mange nuller

Ud over eje­ran­de­len i DFDS om­fat­ter Lauritzen Fon­dens er­hvervsak­ti­vi­te­ter 100 pro­cent ejer­skab af J. Lauritzen og in­ve­ste­rings­sel­ska­bet LF In­ve­st­ment.

Fon­den har en sam­let for­mue på 6,3 mil­li­ar­der kro­ner. Men dét at skul­le for­val­te en ef­ter dan­ske for­hold så stor for­mue er ik­ke no­get, der får Jens Dit­lev Lauritzen til at ryste på hæn­der­ne.

”Det er ik­ke for­mu­ens stør­rel­se, der af­gør, om man ud­vi­ser kor­rekt ad­færd og ta­ger sit an­svar al­vor­ligt. Om det er en mil­li­on el­ler en mil­li­ard el­ler fle­re mil­li­ar­der vil ik­ke æn­dre på, hvor­dan jeg op­fat­ter min op­ga­ve. Jeg vil sna­re­re si­ge, at for­mu­ens stør­rel­se gi­ver nog­le mu­lig­he­der. Men det er ik­ke så­dan, at jeg sid­der og bæv­rer el­ler i øv­rigt hæf­ter mig så me­get ved for­mu­ens stør­rel­se. Jeg er op­vok­set i et ship­ping­mil­jø, og der er man­ge nul­ler på de ting, man ar­bej­der med i den bran­che,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

Den ship­ping­ud­dan­ne­de Jens Dit­lev Lauritzen er fjer­de ge­ne­ra­tion af Lauritzen-fa­­mi­li­en. Ef­ter at ha­ve væ­ret i re­de­ri­et i 20 år, trå­d­te han i 1997 ind i be­sty­rel­sen i Lauritzen Fon­den.

Da han blev ud­nævnt til be­sty­rel­ses­for­mand i 2009, var det før­ste gang si­den 1978, at po­sten til­faldt én fra fa­mi­li­en. Det fik ham ef­ter­føl­gen­de til at ud­ta­le til dag­bla­det Bør­sen, at hvis han ale­ne hav­de få­et po­sten på grund af sit ef­ter­navn, bur­de han nok se sig om ef­ter no­get an­det at la­ve. ”Jeg blev for­mand, for­di jeg var den bedst eg­ne­de og bedst kva­li­fi­ce­re­de,” fastslog han i avi­sen.

Jens Dit­lev Lauritzen har ik­ke me­get lyst til over for Fun­dats at ud­dy­be, hvor­for han har følt det nød­ven­digt at un­der­stre­ge si­ne for­mand­skva­li­fi­ka­tio­ner – det vil han, som han ud­tryk­ker det, ”helst ba­re la­de lig­ge”. Og på spørgs­må­let, om han har op­le­vet en jan­te­lovs­ag­tig ten­dens til at bli­ve set ek­stra an som for­mand, for­di han de­ler ef­ter­navn med fon­den, ly­der hans af­væb­nen­de svar, at ”det er da mu­ligt.”

”Men det er ik­ke no­get, jeg har in­ter­es­se­ret mig dybt for – det er jeg ble­vet for gam­mel til. Jeg har jo og­så en for­tid i sel­ve re­de­ri­et, og jeg er ik­ke i tvivl om, at der den­gang sik­kert og­så var no­gen, der har stil­let sam­me spørgs­mål,” si­ger han.

Veneration og stolthed

Selv­om Jens Dit­lev Lauritzen ik­ke er me­get for at dvæ­le for me­get ved sit ef­ter­navn og de fa­mi­lie­mæs­si­ge bånd, læg­ger han dog ik­ke skjul på, at det væk­ker stolt­hed at sid­de for bor­den­den som fjer­de ge­ne­ra­tion af fa­mi­li­en og væ­re front­fi­gur i en fond, der blev stif­tet i 1945 af far­fa­ren Ivar og den­nes bror Knud og sø­ster An­na.

Det vil­le da væ­re mær­ke­ligt, hvis jeg ik­ke føl­te no­gen ve­ne­ra­tion og stolt­hed over at væ­re et fort­sæt­ten­de fa­mi­lie­med­lem.

Jens Dit­lev Lauritzen – be­sty­rel­ses­for­mand, Lauritzen Fon­den

”An­svars­fø­lel­sen, hvis jeg var for­mand i an­den er­hvervs­dri­ven­de fond, vil­le væ­re den sam­me. Det vig­tig­ste som for­mand er al­tid at væ­re be­vidst om an­sva­ret over for de in­ter­es­sen­ter, der er knyt­tet til fon­den; det væ­re sig virk­som­he­der, al­men­nyt­ti­ge mod­ta­ge­re og me­d­ar­bej­de­re i or­ga­ni­sa­tio­nen. Men det vil­le da væ­re mær­ke­ligt, hvis jeg ik­ke føl­te no­gen ve­ne­ra­tion og stolt­hed over at væ­re et fort­sæt­ten­de fa­mi­lie­med­lem. Der er trods alt ta­le om en fond, som i år kan fejre 75-års ju­bilæum, og de bag­ved­lig­gen­de virk­som­he­der stam­mer fra an­den halv­del af det 18. år­hund­re­de. Så ind imel­lem gør jeg mig og­så en tan­ke om, hvad for­fædre­ne mon vil­le si­ge til det, vi nu gør. Vil­le de væ­re eni­ge el­ler ue­ni­ge?” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

Det kan, til­fø­jer han, helt kon­kret væ­re en ud­for­dring at sid­de i 2020 og age­re ud fra en fun­dats skre­vet for 75 år si­den.

”Ver­den har jo ud­vik­let sig dra­ma­tisk, si­den fun­dat­sen blev ud­fær­di­get. Spørgs­må­let er, hvor­dan man kom­mer ind i den bag­ved­lig­gen­de tan­ke om, hvor­for der sort på hvidt står, som der gør, og hvor­dan man bedst frem­skri­ver det til nu­ti­den. Det kan væ­re no­get af en øvel­se for bå­de jeg og re­sten af be­sty­rel­sen,” si­ger den 63-åri­­ge be­sty­rel­ses­for­mand.

Kræver omtanke at ændre i fundats

Et kon­kret ek­sem­pel på et punkt, hvor tolk­nin­gen af fon­dens 75 år gam­le fun­dats har væ­ret til dis­kus­sion i den nu­væ­ren­de be­sty­rel­se, er be­stem­mel­sen om, at ”et fun­datsvalgt be­sty­rel­ses­med­lem ik­ke ud­pe­ges for en tids­be­stemt pe­ri­o­de,” men som ud­gangs­punkt kan bli­ve på po­sten, til ved­kom­men­de fyl­der 70 år. Der­med kol­li­de­rer Lauritzen Fon­den med an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se, der læg­ger op til, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer i fon­de ud­pe­ges for en pe­ri­o­de på mel­lem to og fi­re år.

– Hvor­for er det ik­ke en god idé med valg for to-fi­re år ad gan­gen?

”Jeg si­ger hel­ler ik­ke, det ik­ke er en god idé. Men når der er ta­le om en pas­sus fra fun­dat­sen, tæn­ker vi os rig­tig godt om, før vi be­gyn­der at æn­dre i no­get. Der er ar­gu­men­ter bå­de for og imod en valg­pe­ri­o­de på to-fi­re år. Imod ta­ler blandt an­det, at vi i vo­res fond ar­bej­der lang­sig­tet, og det kan væ­re ær­ger­ligt for et be­sty­rel­ses­med­lem at væ­re en del af en lang­sig­tet pro­ces, for så der­ef­ter at få at vi­de: ‘Du har væ­ret med i en del af for­lø­bet – men an­den del kom­mer du ik­ke til at væ­re med i, for nu bli­ver der valgt nog­le an­dre.’ For os er kon­ti­nu­i­tet en ri­me­ligt væ­sent­lig ting i for­hold til de ting, vi sæt­ter i værk, og­så i be­sty­rel­se­s­ø­je­med. Men jeg ude­luk­ker ik­ke, at vi vil æn­dre den­ne be­stem­mel­se på et tids­punkt, om end det ik­ke er no­get, der er på dags­or­de­nen li­ge her og nu,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

Brodne kar er ikke normen

Over­ord­net er han glad for an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se, som han me­ner har en del af æren for den sti­gen­de trans­pa­rens og pro­fes­sio­na­li­se­ring i fonds­sek­to­ren.

”Spe­ci­elt for de min­dre fon­de, hvor ad­mi­ni­stra­tio­nen er be­græn­set til en se­kre­tær, og der ik­ke er en stør­re or­ga­ni­sa­tion, tror jeg, an­be­fa­lin­ger­ne fun­ge­rer som en god ska­be­lon. For de stør­re fon­de er næ­sten alt, hvad der står i an­be­fa­lin­ger­ne, na­tur­ligt og for­nuf­tigt – og i øv­rigt punk­ter, vi al­le­re­de har age­ret ef­ter i en lang år­ræk­ke. Men det er da fint, hvis an­be­fa­lin­ger­ne kan bi­dra­ge til åben­he­den og for­stå­el­sen for, hvad vi fo­re­ta­ger os i fon­de­ne,” si­ger Jens Dit­lev Lauritzen.

Net­op åben­he­den, den sti­gen­de pro­fes­sio­na­li­se­ring og den stør­re of­fent­li­ge in­ter­es­se for fon­de­ne i Dan­mark er ef­ter Jens Dit­lev Lauritzens me­ning de mest op­sigtsvæk­ken­de over­ord­ne­de be­væ­gel­ser, der er sket i fonds­sek­to­ren i lø­bet af det næ­sten kvar­te år­hund­re­de, han har sid­det i be­sty­rel­sen i Lauritzen Fon­den.

Men i for­bin­del­se med åben­he­den er det vig­tigt og­så at få ita­le­sat de mis­for­stå­el­ser, der duk­ker op hist og her, her­un­der at de me­get få brod­ne kar i fonds­ver­de­nen ik­ke må få lov til at sæt­te dags­or­de­nen for he­le re­sten af bran­chen.

Jens Dit­lev Lauritzen – be­sty­rel­ses­for­mand, Lauritzen Fon­den

”Pro­fes­sio­na­li­se­rin­gen af fon­de­ne og den øge­de trans­pa­rens, så of­fent­lig­he­den kan se, at der ik­ke fo­re­går no­get for­dækt, er ab­so­lut po­si­tiv. Vi har ik­ke no­get at gem­me. Men i for­bin­del­se med åben­he­den er det vig­tigt og­så at få ita­le­sat de mis­for­stå­el­ser, der duk­ker op hist og her, her­un­der at de me­get få brod­ne kar i fonds­ver­de­nen ik­ke må få lov til at sæt­te dags­or­de­nen for he­le re­sten af bran­chen. Li­ge­som i al­le an­dre de­le af sam­fun­det er der nog­le en­kel­te fon­de, der ik­ke kan fin­de ud af at in­d­ord­ne sig ef­ter reg­ler­ne, og de har få­et me­re fo­kus, end de fortje­ner. Men stør­ste­delen af fon­de­ne har – og­så før, vi fik an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se – he­le ti­den væ­ret dre­vet godt og pro­fes­sio­nelt,” me­ner Jens Dit­lev Lauritzen.

– Er I i den fond, du sid­der for bor­den­den i, go­de nok til at si­ge fra over for det, du kal­der bran­chens ‘brod­ne kar’?

Blå bog: Jens Dit­lev Lauritzen
  • 63 år. Ol­de­barn af Dit­lev Lauritzen, der i 1884 stif­te­de re­de­ri­et J. Lauritzen A/S, og bar­ne­barn til Ivar Lauritzen, der stif­te­de Lauritzen Fon­den i 1945 sam­men med bro­de­ren Knud og søste­ren An­na.
  • Ud­dan­net in­den for ship­ping, først som as­si­stent i Lauritzen Pe­nin­su­lar Re­e­fers og si­den­hen ud­sta­tio­ne­ret i bl.a. Lon­don og New York. Di­rek­tør for Lauritzen Bul­kers 1998-2009.
  • Med­lem af be­sty­rel­sen i Lauritzen Fon­den si­den marts 1997. Næst­for­mand fra 1999 og for­mand si­den april 2009. End­vi­de­re for­mand for fon­dens be­vil­lings­ud­valg og prisko­mité.
  • Der­u­d­over be­sty­rel­ses­for­mand i mad­spil­dor­ga­ni­sa­tio­nen Fø­de­va­re­ban­ken, Re­der­klub­ben un­der Dan­marks Re­de­ri­for­e­ning og Klam­pen­borg Ga­l­op­sel­skab.

”Li­ge­som i det ope­ra­ti­ve er­hvervs­liv blan­der du dig jo ik­ke nød­ven­dig­vis i, hvad en an­den virk­som­hed el­ler fond fo­re­ta­ger sig på plus- el­ler mi­nus­si­den. Men dér, hvor man har mu­lig­he­den for at ta­le med folk, som har ind­fly­del­se på, hvor­dan frem­ti­den skal se ud, er det vig­tigt at få for­kla­ret, at en­kelt­stå­en­de sa­ger ik­ke er nor­men, men der­i­mod und­ta­gel­sen, der be­kræf­ter reg­len,” ly­der det af­slut­ten­de fra Jens Dit­lev Lauritzen – som ik­ke øn­sker at kom­me nær­me­re ind på og gi­ve kon­kre­te ek­semp­ler på, hvem und­ta­gel­ser­ne er.

”Men det kan du sik­kert reg­ne ud,” si­ger han med et smil.

Serie:

Top­le­del­se i
fonds­sek­to­ren


 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

”Danmarks største idrætsinitiativ” omfatter også græsslåning og skovture

Hvad vil det si­ge at væ­re ‘idrætsak­tiv’? Er man kun idrætsak­tiv, når man spil­ler fod­bold, hånd­bold el­ler svøm­mer i for­e­nings­re­gi? El­ler er man og­så…

Lars Munch: Staten må indse, at kultur ikke skal ligge nederst i hierarkiet

Mu­se­et for mo­der­ne kunst Lou­i­si­a­na har haft et fuld­stæn­dig frem­ra­gen­de 2020, når man ser på de ak­ti­vi­te­ter og ud­stil­lin­ger, mu­se­ums­gæ­ster­ne i Hum­le­bæk er ble­vet…

Fondsejede selskaber er stabile arbejdsgivere i krisetider

I en cor­o­na­tid hvor ar­bejds­løs­heds­kø­er­ne bli­ver læn­ge­re over det me­ste af ver­den, er det godt at væ­re an­sat i fond­se­je­de sel­ska­ber. De fond­se­je­de sel­ska­ber…

Legathåndbogen kommer på nye hænder

Ind­hol­det i de fy­si­ske bø­ger Le­gat­hånd­bo­gen og Vej­vi­ser til Le­ga­ter og Fon­de kan frem­over og­så til­gås elek­tro­nisk på po­r­ta­len fon​de​.dk. Det sker i for­læn­gel­se…

Realdania afblæser tre valgmøder på grund af corona

På grund af cor­o­na væl­ger be­sty­rel­sen i Re­al­da­nia nu at ud­sky­de tre valg­mø­der, hvor 17 re­præ­sen­tant­skabs­plad­ser i for­e­nin­gens øver­ste myn­dig­hed skal be­sæt­tes. Mindst 12…

Fonde klar til tættere samspil med regeringen

Det er ik­ke gå­et ube­mær­ket hen, at er­hvervs­mi­ni­ster Si­mon Kol­lerup (S) på Fon­de­nes Dag den 1. ok­to­ber bå­de ro­ste de små og mel­lem­sto­re fon­de…

Analyse: Demokratiet truer den professionelle filantropi i Realdania

Ef­ter­å­rets valg­mø­der står for dø­ren i for­e­nin­gen Re­al­da­nia. Det er den­ne tid på året, hvor med­lem­mer­ne kan væl­ge de­res kan­di­dat til det 109 mand…

Coronakrise

Lars Munch: Staten må indse, at kultur ikke skal ligge nederst i hierarkiet

Mu­se­et for mo­der­ne kunst Lou­i­si­a­na har haft et fuld­stæn­dig frem­ra­gen­de 2020, når man ser på de ak­ti­vi­te­ter og ud­stil­lin­ger, mu­se­ums­gæ­ster­ne i Hum­le­bæk er ble­vet…

Fondsejede selskaber er stabile arbejdsgivere i krisetider

I en cor­o­na­tid hvor ar­bejds­løs­heds­kø­er­ne bli­ver læn­ge­re over det me­ste af ver­den, er det godt at væ­re an­sat i fond­se­je­de sel­ska­ber. De fond­se­je­de sel­ska­ber…

Realdania afblæser tre valgmøder på grund af corona

På grund af cor­o­na væl­ger be­sty­rel­sen i Re­al­da­nia nu at ud­sky­de tre valg­mø­der, hvor 17 re­præ­sen­tant­skabs­plad­ser i for­e­nin­gens øver­ste myn­dig­hed skal be­sæt­tes. Mindst 12…

Corona-regler kan tvinge Realdania til at udskyde valgmøder eller lave skriftlig afstemning

Cor­ona­kri­sen og for­sam­lings­for­bud­det med­fø­rer i øje­blik­ket, at det ene sto­re ar­ran­ge­ment ef­ter det an­det ud­sky­des el­ler af­ly­ses. Men hvis det over­ho­ve­det kan la­de sig gø­re…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…