Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Ef­ter tre års for­ar­bej­de er Au­gusti­nus Fon­den nu klar med en ny filan­tro­pisk stra­te­gi, som iføl­ge be­sty­rel­ses­for­mand An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord skal vi­se ret­nin­gen i fle­re år. Stra­te­gi­en om­fat­ter blandt an­det et fort­sat ho­ved­fo­kus på kunst og kul­tur, og som no­get nyt åb­ner fon­den for fler­åri­ge be­vil­lin­ger på det so­ci­a­le om­rå­de og fo­ku­se­rer ind­sat­sen in­den for syg­doms­forsk­ning. Pro­ces­sen har be­kræf­tet be­sty­rel­sen i at fast­hol­de den an­søg­nings­drev­ne filan­tro­pi.

Anne Birgitte Gammeljord (foto: Augustinus Fonden)
An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord (fo­to: Au­gusti­nus Fon­den)

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den for kunst og kul­tur, forsk­ning og so­ci­a­l­om­rå­det.

Det hand­ler om at sæt­te spørgs­måls­tegn ved en lang ræk­ke af fon­dens hid­ti­di­ge reg­ler, pro­ce­du­rer og tan­ke­gan­ge.

Og så hand­ler det i me­get høj grad om at respek­te­re et sta­dig vok­sen­de krav om trans­pa­rens, hvil­ket nu blandt an­det fø­rer til of­fent­lig­gø­rel­sen af nav­ne­ne på de 16 ek­ster­ne kon­su­len­ter, som rå­d­gi­ver fon­den.

Det er, kort for­talt, es­sen­sen af den stra­te­gi­pro­ces, som Au­gusti­nus Fon­dens be­sty­rel­se og se­kre­ta­ri­at de se­ne­ste tre år har brugt en stor del af sin tid på.

Nu er den nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi klar til at bli­ve of­fent­lig­gjort, og selv­om en ræk­ke af fon­dens fo­kus­punk­ter fort­sat er de sam­me som før, er den sam­ti­dig start­skud til en på fle­re om­rå­der ny må­de at ar­bej­de, pri­o­ri­te­re og kom­mu­ni­ke­re på.

I et in­ter­view med Fun­dats løf­ter be­sty­rel­ses­for­man­den i Au­gusti­nus Fon­den An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord for før­ste gang slø­ret for ar­bej­det med at ud­ar­bej­de stra­te­gi­en, dens ind­hold og nog­le af de man­ge over­vej­el­ser, der lig­ger til grund for det 36 si­der lan­ge sam­men­kog af an­stren­gel­ser­ne.

”For me­re end tre år si­den ind­før­te vi et år­ligt stra­te­gi­se­mi­nar, hvor vi hver gang sid­der sam­men i fle­re da­ge og drøf­ter al­le om­rå­der grun­digt igen­nem og har ek­ster­ne folk til rå­d­giv­ning og spar­ring. Ef­ter­hån­den har vi væ­ret al­le om­rå­der igen­nem for at fin­de ud af, om der var hvi­de el­ler sor­te plet­ter på land­kor­tet, og i år har vi lagt det sid­ste til og haft et sam­let mø­de med al­le vo­res rå­d­gi­ve­re. Ud over den pro­ces har vi lø­ben­de på vo­res be­sty­rel­ses­mø­der haft em­ner op at ven­de med re­la­tion til stra­te­gi­en, og vi har af­lagt en del be­søg på kul­turin­sti­tu­tio­ner og so­ci­a­le in­sti­tu­tio­ner for at mø­de mod­ta­ger­ne dér, hvor de er. Det he­le er nu kogt sam­men til vo­res nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi, og det er et grun­digt, gen­ne­m­ar­bej­det og so­lidt ar­bej­de,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

En af Danmarks store kulturfonde

In­den for syg­doms­forsk­ning – det om­rå­de, Au­gusti­nus Fon­den kal­der ’Vi­den og ud­dan­nel­se’ – har fon­den be­slut­tet at fo­ku­se­re sin ind­sats. Fra tid­li­ge­re at støt­te bredt, er der i kølvan­det på etab­le­rin­gen i 2019 af en tre­årig pul­je på 60 mil­li­o­ner kro­ner til ny­re­forsk­ning truf­fet be­slut­ning om fo­re­lø­bigt at fo­ku­se­re ind­sat­sen til det­te felt.

På det so­ci­a­le og hu­ma­ni­tæ­re om­rå­de vil fon­dens støt­te iføl­ge An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord frem­over pri­mært til­go­de­se små og ga­de­næ­re pro­jek­ter, men og­så lands­dæk­ken­de ind­sat­ser for sær­ligt ud­sat­te grup­per. Der­u­d­over vil fon­den mod­sat tid­li­ge­re væ­re åben for at gi­ve fler­åri­ge be­vil­lin­ger på so­ci­a­l­om­rå­det og etab­le­re pul­jer på op til tre år, så be­vil­lings­mod­ta­ger­ne – med for­man­dens ord – ”ik­ke skal bru­ge så man­ge kræf­ter på at sø­ge he­le ti­den.”

Vi be­trag­ter os som en af de sto­re kul­tur­fon­de i Dan­mark, og vi er godt til­fred­se med, at vi er stær­ke på kun­sten, kul­tu­ren og kul­tu­rar­ven.

An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord – be­sty­rel­ses­for­mand, Au­gusti­nus Fon­den

Kunst og kul­tur er og vil og­så fort­sat frem­over væ­re Au­gusti­nus Fon­dens hjer­te­barn. I 2019 modt­og kunst- og kul­tu­r­om­rå­det en kvart mil­li­ard kro­ner, helt præ­cis 251 mil­li­o­ner kro­ner, sva­ren­de til tre fjer­de­de­le af de ud­del­te mid­ler. Selv­om fon­den ik­ke øn­sker at læg­ge sig fast på en fast for­de­lings­pro­cent, her­sker der in­gen tvivl om, at især det­te om­rå­de og­så frem­over kom­mer til at bli­ve be­gun­sti­get i sær­lig stor stil.

”Kunst og kul­tur er et ker­ne­om­rå­de for os og har væ­ret det si­den fon­dens stif­tel­se for 78 år si­den. Vi be­trag­ter os som en af de sto­re kul­tur­fon­de i Dan­mark, og vi er godt til­fred­se med, at vi er stær­ke på kun­sten, kul­tu­ren og kul­tu­rar­ven. Men om om­rå­det frem­over får tre fjer­de­de­le, to tred­je­de­le el­ler halv­de­len af vo­res ud­de­lin­ger, af­hæn­ger af de an­søg­nin­ger, vi mod­ta­ger, og de kon­kre­te pro­jek­ter, der sø­ges om pen­ge til,” fast­slår An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Øget brug af eksterne konsulenter

Som en del af den nye stra­te­gi skru­es der på det kul­tu­rel­le om­rå­de op for bru­gen af ek­stern rå­d­giv­ning. Det sker med til­knyt­nin­gen af fi­re eks­per­ter fra om­rå­det kunst og kul­tu­rarv, fi­re per­so­ner med sær­li­ge kom­pe­ten­cer in­den for mu­sik, sce­ne­kunst og mu­sikdra­ma­tik og to med spe­ci­al­vi­den om in­stru­men­ter og org­ler.

Kon­su­len­ter­ne skal sim­pelt­hen sik­re fag­lig­he­den og kva­li­te­ten i vo­res ar­bej­de og vo­res ud­de­lin­ger.

An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord – be­sty­rel­ses­for­mand, Au­gusti­nus Fon­den

”Kon­su­len­ter­ne skal sim­pelt­hen sik­re fag­lig­he­den og kva­li­te­ten i vo­res ar­bej­de og vo­res ud­de­lin­ger. Hvis vi for ek­sem­pel skal ta­ge stil­ling til en an­søg­ning om re­stau­re­ring af et kal­k­ma­le­ri el­ler en møl­le, øn­sker vi, at be­slut­nin­gen bli­ver truf­fet på et så kva­li­fi­ce­ret grund­lag som over­ho­ve­det mu­ligt, og det skal kon­su­len­ter­ne sik­re,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

– Men det er vel ik­ke en ny tan­ke­gang, at Au­gusti­nus Fon­den – og an­dre fon­de – gør brug af ek­ster­ne eks­per­ter?

”Nej, vi har gjort det før – for ek­sem­pel, da vi i for­bin­del­se med fon­dens ju­bilæum ned­sat­te et ud­valg, som hjalp os med at fin­de støt­te­be­ret­ti­ge­de in­den for kunst og kul­tur, spe­ci­elt i mu­sik­li­vet. Det åb­ne­de vo­res øj­ne for, at det kan væ­re hen­sigts­mæs­sigt frem­over at ha­ve en så­dan grup­pe af folk fast knyt­tet til os. Det er dog væ­sent­ligt at un­der­stre­ge, at kon­su­len­ter­ne ik­ke skal kom­me med indstil­lin­ger. Kon­su­len­ter­nes op­ga­ve er at gen­nem­gå og vur­de­re det fag­li­ge i et pro­jekt, for ek­sem­pel om et kal­k­ma­le­ri har kul­tu­rarvs­be­tyd­ning, hvor­ef­ter be­sty­rel­sen træf­fer en be­slut­ning på det grund­lag,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Ønsker øget transparens

De 10 nye, fast til­knyt­te­de kon­su­len­ter in­den for kun­sten og kul­tu­ren ud­gør frem­over sam­men med seks eks­per­ter in­den for ny­re­forsk­nings­om­rå­det en grup­pe på i alt 16 ek­ster­ne kon­su­len­ter. For at øge trans­pa­ren­sen, har Au­gusti­nus Fon­den få­et grønt lys fra al­le 16 kon­su­len­ter til, at de­res nav­ne nu of­fent­lig­gø­res.

Ef­ter­hån­den, som sam­fun­det stil­ler krav om stør­re trans­pa­rens, føl­ger vi og­så med.

An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord – be­sty­rel­ses­for­mand, Au­gusti­nus Fon­den

”I og med, vi ik­ke tid­li­ge­re med navns næv­nel­se har of­fent­lig­gjort, hvil­ke for­ske­re vi har be­nyt­tet os af, kan man nok med ret­te spør­ge, om der har væ­ret den for­nød­ne trans­pa­rens. Ef­ter­hån­den, som sam­fun­det stil­ler krav om stør­re trans­pa­rens, føl­ger vi og­så med. Og vi har så­dan set ik­ke no­get imod at of­fent­lig­gø­re nav­ne­ne på vo­res rå­d­gi­ve­re. Vi har i den for­bin­del­se haft en drøf­tel­se med rå­d­gi­ver­ne, da Dan­mark jo er et lil­le land, om det be­tød no­get for dem at få de­res navn of­fent­lig­gjort. Al­le var eni­ge om, at det ik­ke er no­get pro­blem,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Tillid til ansøgere

Stra­te­gi­pro­ces­sen har og­så ind­be­fat­tet man­ge og lan­ge dis­kus­sio­ner om to grund­læg­gen­de spørgs­mål: Dels om fon­den på linje med fle­re an­dre fon­de skal ind­fø­re mini­mums­be­vil­lin­ger. Og dels om fon­den skal fort­sæt­te med at væ­re an­søg­nings­dre­vet.

I beg­ge til­fæl­de er kon­klu­sio­nen at fort­sæt­te som hidtil.

”Vi har valgt at be­va­re fo­kus på bå­de at gi­ve sto­re og små be­vil­lin­ger. In­tet er og skal fremad­ret­tet væ­re hver­ken for stort el­ler småt til at kom­me i be­tragt­ning. Over­vej­el­sen har væ­ret vig­tig, for­di vi jo mod­ta­ger om­kring 5.000 an­søg­nin­ger om året, og det kræ­ver et se­kre­ta­ri­at af en vis stør­rel­se at kom­me igen­nem så man­ge an­søg­nin­ger. Og selv­om di­rek­tio­nen har be­myn­di­gel­se til in­den for stra­te­gi­en at gi­ve be­vil­lin­ger el­ler af­slag, har vi i be­sty­rel­sen kend­skab til al­le 5.000 an­søg­nin­ger. Det er et stort ar­bej­de, men så­dan vil det og­så fort­sat væ­re, og på det punkt ad­skil­ler vi os lidt fra an­dre fonds­be­sty­rel­ser,” si­ger den 64-åri­­ge for­mand.

I for­hold til at væ­re an­søg­nings­dre­vet, er kon­klu­sio­nen, at Au­gusti­nus Fon­den hel­ler ik­ke i de kom­men­de år vil ta­ge fat i po­ten­ti­el­le an­sø­ge­re og op­for­dre dem til at sø­ge.

Så selv­om det ik­ke er nyt, at vi er an­søg­nings­drev­ne, har det væ­ret en vig­tig del af stra­te­gi­pro­ces­sen at vur­de­re og be­kræf­te os selv i, at vi gør det rig­ti­ge – bå­de med hen­syn til ik­ke ha­ve øv­re og ned­re be­løbs­græn­ser og til at væ­re an­søg­nings­drev­ne.

An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord – be­sty­rel­ses­for­mand, Au­gusti­nus Fon­den

”Man vil ik­ke hø­re os gå ud og si­ge: ‘Skal I ik­ke ha­ve en ny skul­p­tur?’ og ‘Skal I ik­ke op­fø­re en ope­ra?’ Vi vil fort­sat hel­le­re ha­ve, at al­le de dyg­ti­ge og kva­li­fi­ce­re­de folk kom­mer til os med de­res gen­ne­m­ar­bej­de­de pro­jek­ter. Vi har fuld til­lid til an­sø­ger­ne og har en åben di­a­log med dem. Så selv­om det ik­ke er nyt, at vi er an­søg­nings­drev­ne, har det væ­ret en vig­tig del af stra­te­gi­pro­ces­sen at vur­de­re og be­kræf­te os selv i, at vi gør det rig­ti­ge – bå­de med hen­syn til ik­ke ha­ve øv­re og ned­re be­løbs­græn­ser og til at væ­re an­søg­nings­drev­ne,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Der er ik­ke sat års­tal på, hvor­når den nye filan­tro­pi­ske stra­te­gi ud­lø­ber.

”Den skul­le ger­ne kun­ne hol­de et styk­ke tid – ger­ne fle­re år – men vi vil lø­ben­de vur­de­re, om vi ram­mer rig­tigt. Nu kom­mer stra­te­gi­en fo­re­lø­big ud, så vo­res sam­ar­bejds­part­ne­re og an­sø­ge­re for­hå­bent­lig lidt me­re ty­de­ligt end før kan af­læ­se, hvad vi støt­ter, og hvad vi ik­ke støt­ter,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Sund økonomi i fond og datterselskab

Når sam­ar­bejds­part­ne­re og an­sø­ge­re ud over at læ­se den nye stra­te­gi kig­ger på fon­dens øko­no­mi­ske fun­da­ment, er det svært at fin­de ar­gu­men­ter for ik­ke at sen­de en an­søg­ning af sted. Øko­no­mi­en bå­de i fon­den og dens dat­ter­sel­skab Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker, hvor An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord er me­nigt be­sty­rel­ses­med­lem, er nem­lig trods cor­ona­kri­sen fort­sat god, un­der­stre­ger hun.

”Vi har haft et godt år ind­til nu kon­cer­nø­ko­no­misk, og det har væ­ret et ud­mær­ket år for vo­res er­hvervsin­ve­ste­rin­ger, selv­om nog­le af dem selv­føl­ge­lig har væ­ret på­vir­ket af sto­re ud­s­ving i øko­no­mi­en. Men vi ser in­gen grund til at kla­ge,” po­in­te­r­er An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Fon­dens over­skud de se­ne­ste tre regn­skabsår har svin­get mel­lem 2,7 og 3,5 mil­li­ar­der kro­ner, og helt så stort bli­ver det ik­ke i år, vur­de­rer An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

”Det vil væ­re utæn­ke­ligt. Men vi ser sta­dig ind i et pænt over­skud,” si­ger hun.

På grund af cor­o­na­si­tu­a­tio­nen ser vi ik­ke helt det sam­me an­tal an­søg­nin­ger in­den for kunst, kul­tur og kul­tu­rarv som tid­li­ge­re år.

An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord – be­sty­rel­ses­for­mand, Au­gusti­nus Fon­den

I for­hold til fon­dens ud­de­lin­ger er der hel­ler ik­ke ud­sigt til sto­re ud­s­ving. Si­den 2017 har fon­den år­ligt ud­delt i stør­rel­ses­or­de­nen 320-340 mil­li­o­ner kro­ner. Mu­lig­vis en­der 2020 en smu­le der­un­der – men sker det, skyl­des det ik­ke knap­hed på res­sour­cer, men der­i­mod det fak­tum, at der i årets før­ste 10 må­ne­der er kom­met fær­re an­søg­nin­ger end for­ven­tet.

”På grund af cor­o­na­si­tu­a­tio­nen ser vi ik­ke helt det sam­me an­tal an­søg­nin­ger in­den for kunst, kul­tur og kul­tu­rarv som tid­li­ge­re år. Der er lidt til­ba­ge­hol­den­hed med at sø­ge i øje­blik­ket. Men hvor vi en­der ud­de­lings­mæs­sigt, af­hæn­ger jo og­så af kva­li­te­ten af de an­søg­nin­ger, vi mod­ta­ger,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Ram­men for årets ud­de­lin­ger er fast­sat til 400 mil­li­o­ner kro­ner, og det ni­veau for­ven­ter An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord ik­ke vil bli­ve æn­dret for 2021.

Coronakrisen hård for kulturliv

Kun­sten og kul­tu­rens svæ­re vil­kår un­der cor­ona­kri­sen har ge­ne­relt fyldt me­get i Au­gusti­nus Fon­den i år. Fon­dens se­kre­ta­ri­at har brugt man­ge res­sour­cer på at væ­re i di­a­log med de støt­te­de kunst­ne­re og in­sti­tu­tio­ner, og i maj be­slut­te­de be­sty­rel­sen at gå ind i fonds­sam­ar­bej­det ’Sam­men om Kun­sten’ med Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­­sens Fond, Bi­ku­ben­fon­den og Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, ini­ti­e­ret af Sta­tens Kunst­fond. For­må­let var at gi­ve dan­sker­ne kul­tu­ro­p­le­vel­ser un­der cor­ona­kri­sen.

For Au­gusti­nus Fon­den ud­mønt­e­de det sig i 12,2 mil­li­o­ner kro­ner til 102 kunst- og kul­tur­pro­jek­ter – sva­ren­de til, at der blev gi­vet grønt lys til næ­sten halv­de­len af de 221 an­sø­ge­re.

”Der er slet in­gen tvivl om, at cor­ona­kri­sen har væ­ret rig­tig hård for he­le sek­to­ren, og mu­sik­ken og sce­ne­kun­sten er jo fort­sat me­get hårdt ramt,” kon­sta­te­rer An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Kulturen ikke afhængig af fondene

Trods sin be­kym­ring for fon­dens hjer­te­barn, kø­ber for­man­den dog ik­ke præ­mis­sen om, at dansk kunst- og kul­tur­liv bli­ver sta­dig me­re af­hæn­gig af fonds­støt­ten – et syns­punkt, der blandt an­dre er ble­vet frem­ført af Lars Munch i et in­ter­view med Fun­dats i ok­to­ber.

Her sag­de Lou­i­si­a­na Fon­den og Mu­se­ums­fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand, at ”var det ik­ke for fon­de­ne, var sto­re de­le af dansk kunst- og kul­tur­liv knæk­ket over, og vi vil­le slet ik­ke ha­ve det kunst­liv, vi har i dag.” Og Lars Munch po­in­te­r­e­de, at cor­ona­kri­sen ef­ter hans me­ning har un­der­stre­get kul­tur­li­vets af­hæn­gig­hed af fonds­støt­te.

Kun­sten og kul­tu­ren skul­le nok kun­ne kla­re sig uden fon­de­ne – ba­re på et lidt la­ve­re ni­veau.

An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord – be­sty­rel­ses­for­mand, Au­gusti­nus Fon­den

”Fon­de­ne trå­d­te til, da sam­fun­det var i knæ i for­å­ret. Uden fon­de­nes re­so­lut­te og me­get lar­ge støt­te var kunst- og kul­tur­li­vet i Dan­mark væl­tet un­der cor­ona­kri­sen, og vi vil­le ha­ve set luk­ke­de sce­ner og luk­ke­de mu­se­er. Jeg an­er­ken­der, at der og­så har væ­ret hjælp fra sta­ten, men slet ik­ke nok,” sag­de Lars Munch.

De syns­punk­ter er An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord slet ik­ke enig i.

”Jeg me­ner ik­ke, kunst og kul­tur­li­vet er af­hæn­gig af fon­de­ne, men der­i­mod me­get af­hæn­gi­ge af of­fent­lig støt­te. Der går cir­ka 25 mil­li­ar­der kro­ner fra stat og kom­mu­ner til kunst- og kul­tur­li­vet og om­kring to mil­li­ar­der fra fon­de­ne. Set i det per­spek­tiv er det ik­ke me­get, vi fra fon­de­nes si­de bi­dra­ger med. Det, vi gi­ver in­sti­tu­tio­ner­ne med vo­res støt­te, er en vis fri­hed ud over ba­sis­drif­ten. Når vi for ek­sem­pel støt­ter Lou­i­si­a­na, er det med mid­ler til ind­køb af kunst, og når vi gi­ver pen­ge til Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter – bå­de til ope­ra­en og bal­let­ten – blan­der vi os ik­ke i re­per­toi­ret, men gi­ver en be­vil­lings­ram­me,” si­ger hun.

– Så kunst og kul­tur har glæ­de af je­res og de øv­ri­ge fon­des støt­te, men det er ik­ke så­dan, at de ik­ke kan kla­re sig uden, me­ner du?

Blå bog: An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord
  • 64 år.
  • Cand.jur., ad­vo­kat. Part­ner i ad­vo­kat­fir­ma­et Rovsing & Gam­mel­jord.
  • Be­sty­rel­ses­for­mand i Au­gusti­nus Fon­den. Me­nigt med­lem af be­sty­rel­sen i Chr. Au­gusti­nus Fa­brik­ker, CAF In­vest, Rung­sted Sund­park, Skod­s­park Sund­park og Ad­vo­kat­sam­fun­dets Un­der­støt­tel­ses­fond.

”Jeg tror be­stemt, de kan kla­re sig uden. Vi gi­ver dem no­get ek­stra, som gi­ver dem en fri­hed. Vi har dog i nog­le til­fæl­de måt­tet gi­ve pen­ge til ba­sis­drift. Det nyt­ter jo ik­ke no­get, at man har sat en flot ud­stil­ling op, hvis man ik­ke har pen­ge til lys og var­me. Så en gang imel­lem ac­cep­te­rer vi, at det, vi gi­ver, bli­ver brugt til ba­sis­drift. Det æn­drer dog ik­ke ved mit grund­læg­gen­de syns­punkt om, at de ik­ke er dybt af­hæn­gi­ge af os, men at kun­sten og kul­tu­ren nok skul­le kun­ne kla­re sig uden fon­de­ne – ba­re på et lidt la­ve­re ni­veau,” si­ger An­ne Bir­git­te Gam­mel­jord.

Augustinus Fondens 16 eksterne rådgivere

Musik, scenekunst og musikdramatik:
  • Jens El­vekjær, pro­fes­sor, kla­ver, Det Kon­ge­li­ge Dan­ske Mu­sik­kon­ser­va­to­ri­um
  • Pia Boy­sen, chef­di­ri­gent ved Det Dan­ske Pi­ge­kor
  • An­ne Mid­del­boe Chri­sten­sen, te­a­te­ran­mel­der ved Dag­bla­det In­for­ma­tion, dra­ma­turg og ek­stern lek­tor ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet
  • Ni­ko­laj Kop­pel, CCO og fo­un­der af Po­di­mo, tidl. un­der­di­rek­tør i Ti­vo­li og ka­nal­re­dak­tør i DR.
  • Mi­cha­el Malm­gre­en, Kon­ge­lig Ka­pel­mu­si­cus
  • Hans Fagi­us, pro­fes­sor eme­ri­tus, or­gel (kunst­spil), ved Det Kon­ge­li­ge Dan­ske Mu­sik­kon­ser­va­to­ri­um.
Kunst og kulturarv:
  • Mi­cha­el An­der­sen, forsk­­nings- og sam­lings­chef på Na­tio­nal­mu­se­et
  • Ul­la Kjær, se­ni­o­r­for­sker i kul­tur­hi­sto­rie, bil­led­kunst og ar­ki­tek­tur på Na­tio­nal­mu­se­et
  • Ul­rik­ke Ne­er­gaard, di­rek­tør for KØS Mu­se­um for kunst i det of­fent­li­ge rum
  • Jens Toft­gaard, kul­tu­rarvs­chef ved Oden­se Bys Mu­se­er.
Nyreforskning:

Be­døm­mel­ses­ud­val­get for pe­ri­o­den 2019-2021 be­står af:

  • Ben­te Jes­per­sen (ud­valgs­for­mand 2020), pro­fes­sor, over­læ­ge, dr​.med, Aar­hus Uni­ver­si­tet og Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal
  • Bo Feldt-Ras­mus­­sen (ud­valgs­for­mand 2019), pro­fes­sor, over­læ­ge, dr​.med., Rigs­ho­spi­ta­let og Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet
  • An­­ne-Li­­se Kam­per, over­læ­ge, dr​.med., Rigs­ho­spi­ta­let
  • Hen­rik Birn, pro­fes­sor, over­læ­ge, dr​.med., Aar­hus Uni­ver­si­tet og Aar­hus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal
  • Boye Jen­sen, pro­fes­sor, forsk­nings­le­der, dr​.med., Syd­dansk Uni­ver­si­tet
  • Jep­pe Hagstrup Chri­sten­sen, pro­fes­sor, over­læ­ge, dr​.med., Aal­borg Uni­ver­si­tet og Aal­borg Uni­ver­si­tets Ho­spi­tal.

Serie:

Top­le­del­se i
fonds­sek­to­ren


 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…