Ny Carlsbergfondet blev stiftet i 1902 “med det formål at støtte kunst og kunstvidenskab samt forestå driften af Ny Carlsberg Glyptotek”, står der på Carlsbergfamiliens hjemmeside.
Her fremgår det også, at “siden stiftelsen i 1902 har Ny Carlsbergfondet haft ansvar for driften af det internationalt anerkendte museum Ny Carlsberg Glyptotek i København.”
Fortællingen om, at Danmarks suverænt største kunstfond lige siden sin fødsel har været uløseligt forbundet til museet Glyptoteket via deres fælles stifters vilje er en kernefortælling i nutidens Carlsbergfamilie.
Men er fortællingen overhovedet sand? Ønskede brygger Carl Jacobsen reelt den navlestreng mellem fond og museum, som nu binder dem sammen i både økonomi og ledelse?
Ser man nærmere på de historiske kilder, taler en række forhold for det stik modsatte. Både Carl Jacobsen og hans søn Helge Jacobsen kæmpede en slidsom kamp mod krig og inflation for at kappe navlestrengen mellem fond og museum.
Når et stykke danmarkshistorie om forholdet mellem Ny Carlsbergfondets og Glyptotekets spiller en konkret rolle i dag, så handler det om den kontroversielle sammenblanding af de to formelt selvstændige juridiske enheder Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket.
I dag bruger Ny Carlsbergfondet nemlig fortællingen til at forsvare, at alle tre medlemmer af Ny Carlsbergfondets bestyrelse samtidig sidder i bestyrelsen hos Glyptoteket. Flere eksperter mener ellers, at konstruktionen rejser alvorlige habilitetsspørgsmål, ligesom den muligvis strider imod fondsloven.
Separeret ved fødslen
Allerede da Carl Jacobsen formelt stiftede Ny Carlsberg Glyptotek i 1891, gjorde han i fundatsen klart, at museet efter hans ønske skulle være uafhængigt og stå på egne ben rent økonomisk.
Den selvejende institution Glyptoteket "skal stedse udgøre en selvstændig offentlig Samling staaende under en selvstændig Bestyrelse, med egne Midler og dreven for egen Regning,” skrev han.
Jacobsen uddybede i fundatsen, at pengene til museets opretholdelse skulle komme fra den store pengetank på 1 million kroner, som han samtidig etablerede. Den skulle være Glyptotekets egen grundfond:
"De aarlige Renter af Grundfonden og Glyptotekets øvrige Indtægter blive at anvende af Bestyrelsen til Bygningens Vedligeholdelse og eventuelle Udvidelser, til Samlingens Drift og til nye Anskaffelser," stod der i fundatsen.
Af gode grunde var der i 1891 ingen forbindelse mellem Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet. Fonden blev nemlig først stiftet 11 år senere – i 1902.
Men dengang spillede Glyptoteket ingen rolle i fondens hovedformål. Det formulerede Carl og hans hustru Ottilia Jacobsen sådan her:
“Dels at fortsætte den Gjerning, som vi, Carl og Ottilia Jacobsen, have begyndt i Kunstens Tjeneste ved Oprettelse af Musæer, Anskaffelse af Kunstværker, Opførelse af monumentale Bygninger osv., dels paa anden Maade, som i Tidernes Løb maatte findes formaalstjenlig, at fremme Studiet af Kunst og Kunstvidenskab, alt med det Formaal for Øje at udvikle og tilfredsstille Sansen for og Trangen til Kunst i vort Fædreland.”
Glyptoteket nævnes derimod kun i forbifarten – efter hovedformålene er slået fast. Ifølge fundatsen skal museet modtage en bevilling til at færdiggøre byggeriet af museets bygning bag Tivoli, som på det tidspunkt var under opførelse.
“Med Indvielsen af det fuldførte Glyptotek (sidst Kampmanns Bygning og Vinterhaven) d. 27. Juni 1906 var Ny Carlsbergfondets fundatsmæssige Forpligtelser over for denne selvstændige Institution, som Carl Jacobsen ogsaa havde oprettet med meget betydende Støtte af Staten og Københavns Kommune, opfyldt,” skrev fonden i et senere jubilæumsskrift.
Ingen forpligtelse
Adskillelsen af Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket var ikke kun af økonomisk karakter. Den viste sig også fra begyndelsen i institutionernes ledelser.
I Glyptoteket skulle bestyrelsen, når Carl og Helge var væk, bestå af to medlemmer valgt af Kirke- og Undervisningsministeriet, to valgt af Københavns kommunalbestyrelse og ét af Det Kongelige Kunstakademi.
I Ny Carlsbergfondet skulle Carlsbergfondet udpege de tre medlemmer.
De to institutioner skulle nemlig være uafhængige. Dén mission lagde Helge Jacobsen allerede op til i dagspressen efter sin fars død i 1914.
“Det forekommer mig, at det, det først og fremmest kommer an paa, er at skabe et Grundfond, gøre Ny Carlsbergfondet og dermed Glyptoteket mere uafhængigt. Derfor vil mine Bestræbelser til at begynde med væsentligst gaa ud paa at støtte en Økonomisering,” sagde han.
Hvad der mere præcist lå i planen om grundfonden blev klart i de efterfølgende år, hvor Helge Jacobsen kæmpede for at rejse kapital i en vanskelig tid, hvor Carl Jacobsens oprindelige pengetank til Glyptoteket havde vist sig ikke at række.
“Det havde været Stifterens Tro, at denne Institution ved de til dens Grundfond henlagte Midler kunde have levet sit eget selvstændige Liv videre,” skrev Ny Carlsbergfondet senere om Glyptoteket.
Men museets grundfond blev på grund af krig og inflation hurtigt utilstrækkelig.
“Det viste sig hurtigt, at den grundfond på hen ved 1 million kroner, hvis renter Carl Jacobsen havde knyttet til museet, ikke rakte ret langt og slet ikke, medens den stigende inflation under især 1. verdenskrig udhulede, hvad der tidligere havde været en kapital. Fondet måtte derfor træde til med større og større støttebeløb,” skrev Hans Edvard Nørregård-Nielsen, mangeårig formand for Ny Carlsbergfondet, om situation i værket Ny Carlsbergfondet 1902-2002.
Selvom fonden trådte til, blev bevillingerne dog ikke udbetalt uden sværdslag mellem fond og museum, der havde åbenlyse interessekonflikter.
I museumsbestyrelsen mente medlemmerne, at det var deres ret at modtage støtte fra Ny Carlsbergfondet i en krisetid.
Fondsbestyrelsen så omvendt på sagen. Den holdt fast i, at drift ikke var fondens opgave og fremførte, at fonden ikke havde “nogensomhelst Forpligtelse til at dække Glyptotekets aarlige Underskud, end mindre til at medvirke til en Kapitalisering under nogensomhelst Form af et aarligt Tilskud med dette Formaal,” som det hedder i et mødereferat.
Konflikt om Kunstindustrimuseet
Interessekonflikterne endte i en slagudveksling mellem Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet omkring fondens 25-års-jubilæum i 1927.
Mens Glyptoteket i første omgang blev forbigået, blev Kunstindustrimuseet – som Carl Jacobsen også stod bag – badet i bevillinger fra Ny Carlsbergfondets bestyrelse. Omkring 700.000 kroner modtog museet, som i dag har skiftet navn til Designmuseum Danmark.
Samtidig gav Glyptoteket i mødereferaterne højlydt udtryk for skuffelsen, som Hans Edvard Nørregård-Nielsen har beskrevet som Glyptotekets “følelse af, at enhver bevilling til anden side var en fejldisposition på grænsen til det fundatsstridige.”
Men i stedet for at betale for løbende drift var fondens ambition at kappe navlestrengen til museet i et rent hug. I forhandlingerne med Glyptoteket besluttede fonden derfor i slutningen af 1927 at hælde 2 millioner kroner i Glyptotekets grundfond. Nu skulle museet stå selv.
“Ved denne Ordning er tilsigtet, at Ny Carlsberg Glyptotek atter efter de ændrede Pengeforhold, saaledes som Fundatsen oprindelig fastsatte det, kan blive en selvstændig og selvansvarlig Institution, uafhængig i sin Drift af Tilskud udefra. … Ny Carlsbergfondet vil, lige saa lidt som det hidtil har været juridisk forpligtiget til at bære Glyptotekets Underskud, være forpligtiget dertil i Fremtiden,” lød konklusionen på Glyptotekets og fondens forhandlinger.
Hvis Glyptoteket fra dette tidspunkt fik brug for støtte, så stod museet i forhold til Ny Carlsbergfondet “på lige fod” med andre private kunstsamlinger, erkendte museets bestyrelse i forhandlingsreferatet.
Samtidig håbede den dog på “en præferencestilling i Ny Carlsbergfondets velvilje,” hvis Glyptoteket – mod forventning og mod stifterviljens ønske om et selvfinansierende museum – skulle få brug for at søge om penge igen.
I dagspressen gjorde Helge Jacobsen klart, at Ny Carlsbergfondet på grund af stifterviljen havde både andre og større dagsordener end at støtte Glyptoteket.
“Det vi stræber efter i den nyere Tid indenfor Ny Carlsbergfondets Bestyrelse er, at det skal lykkes for Fondet at blive til Gavn for hele Landet. Ny Carlsbergfondet skal ikke nøjes med at samle Skatte indenfor Glyptotekets Mure. Dets Felt maa være videre og større … Ved at stræbe henimod det handler vi i min Fars Aand. Han tænkte, da han grundlagde Fondet, ikke udelukkende på Glyptoteket eller Hovedstaden, men paa, hvad han kaldte ‘vort Land’. Det har han baade sagt og skrevet,” sagde han.
Degraderet bestyrelse
Ikke desto mindre skulle også dette forsøg på at føre den oprindelige stiftervilje ud i livet ved at gøre museet ‘selvansvarligt, selvstændigt og uafhængigt’ slå fejl.
I en paradoksal manøvre var fonden endda selv med til at stramme de bånd, som egentlig skulle løsnes.
I forhandlingerne om de 2 millioner kroner havde fonden nemlig spillet hårdt ud mod museet. Økonomistyringen i museet havde efter fondens mening været utilstrækkelig. Derfor foreslog fonden, at den skulle have øget indblik i og indflydelse på budgetterne.
Museet tog dårligt imod idéen, som blev opfattet som særdeles upassende.
“Om nogen Indflydelse fra Fondets Side paa Glyptotekets Budget kunde der ikke være Tale; det var en degraderet Bestyrelse, der ikke havde nogen indflydelse på Budgettet … Hvad Godkendelsen af Glyptotekets Budget angik, da kunde Bestyrelsen ikke finde sig i at være under Formynderskab, at have Fondet som en slags Overbevillingsnævn,” skrev museet og forkastede forslaget i referatet.
I øvrigt mente museet slet ikke, at kommunalbestyrelsen ville godkende den fundatsændring, der skulle til for at give fonden – en udefra kommende aktør – indseende i den selvstændige juridiske enhed.
Men fondens ambition om indflydelse var åbenbart sået. Og i 1938 var museets pengetank desværre – igen – slunken. Derfor satte fonden endnu engang ind med en ny kæmpebevilling.
“Glyptotekets Formue er for nylig forøget med en halv Million Kroner – en Gave fra Ny Carlsbergfondet, som ønskede at stille Glyptoteket fuldstændig økonomisk uafhængig,” kunne man læse i Politiken i forbindelse med bevillingen.
Til gengæld var der én væsentlig forskel sammenlignet med forhandlingerne ti år tidligere, der for alvor strammede båndet mellem de to institutioner.
“Samtidig med Formueforøgelsen er der sket en Ændring der betyder, at Ny Carlsbergfondet faar mere indflydelse paa Ledelsen,” erfarede Politiken.
Med bevillingen i 1938 blev museets fundats nemlig ændret, så alle tre medlemmer af Ny Carlsbergfondets nu også fik sæde i bestyrelsen for Glyptoteket.
Særstilling
Efter længere tids sygdom gik Helge Jacobsens bort i 1946 på bagkant af endnu en verdenskrig, som igen havde fået fonden til at tilføre flere midler til Glyptoteket, der til gengæld nu også var blevet skrevet ind i første linje i Ny Carlsbergfondets fundats.
Oprindelig skulle fonden fortsætte den gerning, som stifteren “have begyndt i Kunstens Tjeneste ved Oprettelse af Musæer, Anskaffelse af Kunstværker, Opførelse af monumentale Bygninger osv.”
Fundatsen var nu ændret, så målet var at fortsætte den gerning, som stifteren “har begyndt i kunstens tjeneste ved oprettelsen af Ny Carlsberg Glyptotek og andre museer, anskaffelse af kunstværker, opførelse af monumentale bygninger, m.v.”
En formålsændring, der stadig er gældende i dag. Den særstilling, som fonden få år tidligere havde nægtet museet, var nu blevet formaliseret.
Med særlige love i 1950’erne og senere Museumsloven blev ikke bare museets særstilling formaliseret, men efterhånden også museets krav på støtte fra både Ny Carlsbergfondet og staten. Det selvsamme krav, som Helge Jacobsen ellers med henvisning til stifterviljen havde nægtet nogensinde kunne komme på tale.
Flere interessekonflikter
De åbenlyse interessekonflikter mellem fond og museum har også vist sig ved flere lejligheder i nyere tid.
Eksempelvis valgte Glyptotekets direktør Mogens Gjødesen ifølge Politiken i 1977 at opsige sin stilling, otte år før kontrakten ellers udløb.
Årsagen til bruddet var, at Gjødesen følte sig desavoueret, da han fandt ud af, at Ny Carlsbergfondets bestyrelse havde valgt en ung Hans Edvard Nørregård-Nielsen til stillingen som museumsinspektør på Glyptoteket i strid med Gjødesens ønsker og vurdering.
Da Gjødesen protesterede mod beslutningen på et bestyrelsesmøde, blev han efter eget udsagn af formanden bedt om at forlade mødet ‘som en uartig dreng’, og indblandingen fra fonden førte til, at han indgav sin afskedsbegæring.
Interessekonflikterne var omkring samme tidspunkt også særdeles synlige for navnkundige Vagn Poulsen, der fra 1937 til 1970 var knyttet til både Glyptoteket som direktør og i en periode også fonden som sekretær. Han ligefrem bad til, at Glyptoteket slap ud af enhver forbindelse med fonden for i stedet at blive et statsmuseum, skrev Hans Edvard Nørregård-Nielsen.
Bølgerne gik også højt i begyndelsen af 1980’erne, da Ny Carlsbergfondet offentligt varslede, at den ville droppe støtten til Glyptoteket, som efterhånden fyldte for meget i budgettet. Argumentet var det samme som på stifterens tid: Fonden havde ingen som helst forpligtelse til at støtte Glyptotekets drift – tværtimod forhindrede udgiften fonden i at opfylde sin fundats.
Misforstået stiftervilje
Mens Carlsbergfamilien fortæller, at Ny Carlsbergfondet er stiftet netop for at støtte Glyptoteket, så peger de historiske kilder i en anden retning: Når fonden før i tiden støttede Glyptoteket, så var formålet ikke mindst for at skabe den afstand mellem institutionerne, som stifteren ønskede sig.
Personer og bevillingerNy Carlsbergfondets bestyrelse
- Christine Buhl Andersen, forkvinde
- Morten Kyndrup
- Stine Høholt
Glyptotekets bestyrelse
- Christine Buhl Andersen, formand (Ny Carlsbergfondet)
- Morten Kyndrup, næstformand (Ny Carlsbergfondet)
- Stine Høholt (Ny Carlsbergfondet)
- Carl Bache (Carlsbergfondet)
- Lene Bak (udpeget af Kulturministeriet)
- Pia Laub (udpeget af bestyrelsen)
- Karl Adrian (personalerepræsentant)
I de seneste tre år har Ny Carlsbergfondet bevilget i alt knap 54 mio. kr. til Glyptoteket, herunder en årlig indeksreguleret driftsbevilling, som i 2019 beløb sig til knap 12 mio. kr. Samlet set har fonden i den samme periode uddelt godt 400 mio. kr. til sine øvrige fundatsmæssige formål, oplyser fonden.
Civilstyrelsen er fondstilsyn for Ny Carlsbergfondet, mens Slots- og Kulturstyrelsen er fondstilsyn for Glyptoteket.
Carl Jacobsen ville, at Glyptoteket skulle have sine egne penge og sin egen ledelse. Og at Ny Carlsbergfondet skulle have sine egne penge og sin egen ledelse.
I stedet er både de økonomiske og ledelsesmæssige kar hos Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket i dag tæt forbundne:
Ny Carlsbergfondet har påtaget sig en forpligtelse til årligt at dække en del af Glyptotekets drift. Og museumsbestyrelsen er, for at bruge dens eget udtryk fra 1920’erne, blevet “degraderet”, så Ny Carlsbergfondets bestyrelse ikke blot har indflydelse på budgetterne, men ligefrem tegner sig for tre ud af syv bestyrelsesposter, herunder posten som formand og næstformand.
Tilbage står en – tilsyneladende forkert – fortælling om, at stifteren ønskede at knytte Glyptoteket og Ny Carlsbergfondet sammen som siamesiske tvillinger. En fortælling, der nu bruges til at retfærdiggøre den ledelseskonstruktion, der ifølge kritikere kan være ulovlig.
Ny Carlsbergfondet har fået forelagt artiklen og oplyser, at den forestående udvidelse af bestyrelsen i Ny Carlsbergfondet bliver “en naturlig anledning til at genoverveje Glyptotekets bestyrelsessammensætning.”
