Historiske kilder modsiger Carlsbergfamiliens fortælling

At Ny Carls­berg­fon­det blev skabt for at støt­te Ny Carls­berg Glyp­to­tek er ble­vet en stan­dard­for­tæl­ling i Carls­berg­fa­mi­li­en. For­tæl­lin­gen bru­ges blandt an­det til at ret­fær­dig­gø­re den kon­tro­ver­si­el­le prak­sis, at he­le fon­dens be­sty­rel­se sam­ti­dig sid­der i mu­se­ets be­sty­rel­se. Men hi­sto­ri­ske kil­der ty­der på, at for­tæl­lin­gen er for­kert.

Carl Jacobsen, 1910 (foto: Ny Carlsberg Glyptotek)
Det stem­mer ik­ke med de hi­sto­ri­ske kil­der, når Ny Carls­berg­fon­det for­sva­rer det kon­tro­ver­si­el­le be­sty­rel­ses­sam­men­fald med Glyp­to­te­ket ved at hen­vi­se til stif­ter Carl Ja­cob­sens vil­je. På bil­le­det ses Carl Ja­cob­sen i 1910 (fo­to: Ny Carls­berg Glyp­to­tek).

Ny Carls­berg­fon­det blev stif­tet i 1902 “med det for­mål at støt­te kunst og kunstvi­den­skab samt fo­re­stå drif­ten af Ny Carls­berg Glyp­to­tek”, står der på Carls­berg­fa­mi­li­ens hjem­mesi­de.

Her frem­går det og­så, at “si­den stif­tel­sen i 1902 har Ny Carls­berg­fon­det haft an­svar for drif­ten af det in­ter­na­tio­nalt an­er­kend­te mu­se­um Ny Carls­berg Glyp­to­tek i Kø­ben­havn.”

For­tæl­lin­gen om, at Dan­marks su­verænt stør­ste kunst­fond li­ge si­den sin fød­sel har væ­ret ulø­se­ligt for­bun­det til mu­se­et Glyp­to­te­ket via de­res fæl­les stif­ters vil­je er en ker­ne­for­tæl­ling i nu­ti­dens Carls­berg­fa­mi­lie.

Men er for­tæl­lin­gen over­ho­ve­det sand? Øn­ske­de bryg­ger Carl Ja­cob­sen re­elt den nav­le­streng mel­lem fond og mu­se­um, som nu bin­der dem sam­men i bå­de øko­no­mi og le­del­se?

Ser man nær­me­re på de hi­sto­ri­ske kil­der, ta­ler en ræk­ke for­hold for det stik mod­sat­te. Bå­de Carl Ja­cob­sen og hans søn Hel­ge Ja­cob­sen kæm­pe­de en slid­som kamp mod krig og in­f­la­tion for at kap­pe nav­le­stren­gen mel­lem fond og mu­se­um.

Når et styk­ke dan­marks­hi­sto­rie om for­hol­det mel­lem Ny Carls­berg­fon­dets og Glyp­to­te­kets spil­ler en kon­kret rol­le i dag, så hand­ler det om den kon­tro­ver­si­el­le sam­men­blan­ding af de to for­melt selv­stæn­di­ge juri­di­ske en­he­der Ny Carls­berg­fon­det og Glyp­to­te­ket.

I dag bru­ger Ny Carls­berg­fon­det nem­lig for­tæl­lin­gen til at for­sva­re, at al­le tre med­lem­mer af Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se sam­ti­dig sid­der i be­sty­rel­sen hos Glyp­to­te­ket. Fle­re eks­per­ter me­ner el­lers, at kon­struk­tio­nen rej­ser al­vor­li­ge ha­bi­li­tets­spørgs­mål, li­ge­som den mu­lig­vis stri­der imod fonds­lo­ven.

Separeret ved fødslen

Al­le­re­de da Carl Ja­cob­sen for­melt stif­te­de Ny Carls­berg Glyp­to­tek i 1891, gjor­de han i fun­dat­sen klart, at mu­se­et ef­ter hans øn­ske skul­le væ­re uaf­hæn­gigt og stå på eg­ne ben rent øko­no­misk.

Den sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion Glyp­to­te­ket "skal sted­se ud­gø­re en selv­stæn­dig of­fent­lig Sam­ling staa­en­de un­der en selv­stæn­dig Be­sty­rel­se, med eg­ne Mid­ler og dre­ven for egen Reg­ning,” skrev han.

Ja­cob­sen ud­dy­be­de i fun­dat­sen, at pen­ge­ne til mu­se­ets op­ret­hol­del­se skul­le kom­me fra den sto­re pen­ge­tank på 1 mil­li­on kro­ner, som han sam­ti­dig etab­le­re­de. Den skul­le væ­re Glyp­to­te­kets egen grund­fond:

"De aar­li­ge Ren­ter af Grund­fon­den og Glyp­to­te­kets øv­ri­ge Ind­tæg­ter bli­ve at an­ven­de af Be­sty­rel­sen til Byg­nin­gens Ved­li­ge­hol­del­se og even­tu­el­le Ud­vi­del­ser, til Sam­lin­gens Drift og til nye An­skaf­fel­ser," stod der i fun­dat­sen.

Af go­de grun­de var der i 1891 in­gen for­bin­del­se mel­lem Glyp­to­te­ket og Ny Carls­berg­fon­det. Fon­den blev nem­lig først stif­tet 11 år se­ne­re – i 1902.

Men den­gang spil­le­de Glyp­to­te­ket in­gen rol­le i fon­dens ho­ved­for­mål. Det for­mu­le­re­de Carl og hans hu­stru Ot­ti­lia Ja­cob­sen så­dan her:

“Dels at fort­sæt­te den Gjer­ning, som vi, Carl og Ot­ti­lia Ja­cob­sen, ha­ve be­gyndt i Kun­stens Tje­ne­ste ved Op­ret­tel­se af Mu­sæ­er, An­skaf­fel­se af Kunst­vær­ker, Op­fø­rel­se af monu­men­tale Byg­nin­ger osv., dels paa an­den Maa­de, som i Ti­der­nes Løb maat­te fin­des for­maal­stjen­lig, at frem­me Stu­di­et af Kunst og Kunstvi­den­skab, alt med det For­maal for Øje at ud­vik­le og til­freds­stil­le San­sen for og Tran­gen til Kunst i vort Fæd­re­land.”

Glyp­to­te­ket næv­nes der­i­mod kun i for­bi­far­ten – ef­ter ho­ved­for­må­le­ne er slå­et fast. Iføl­ge fun­dat­sen skal mu­se­et mod­ta­ge en be­vil­ling til at fær­dig­gø­re byg­ge­ri­et af mu­se­ets byg­ning bag Ti­vo­li, som på det tids­punkt var un­der op­fø­rel­se.

“Med Ind­vi­el­sen af det fuld­før­te Glyp­to­tek (sidst Kamp­manns Byg­ning og Vin­ter­ha­ven) d. 27. Ju­ni 1906 var Ny Carls­berg­fon­dets fun­dats­mæs­si­ge For­plig­tel­ser over for den­ne selv­stæn­di­ge In­sti­tu­tion, som Carl Ja­cob­sen ogs­aa hav­de op­ret­tet med me­get be­ty­den­de Støt­te af Sta­ten og Kø­ben­havns Kom­mu­ne, op­fyldt,” skrev fon­den i et se­ne­re ju­bilæums­skrift.

Ingen forpligtelse

Ad­skil­lel­sen af Ny Carls­berg­fon­det og Glyp­to­te­ket var ik­ke kun af øko­no­misk ka­rak­ter. Den vi­ste sig og­så fra be­gyn­del­sen i in­sti­tu­tio­ner­nes le­del­ser.

I Glyp­to­te­ket skul­le be­sty­rel­sen, når Carl og Hel­ge var væk, be­stå af to med­lem­mer valgt af Kir­ke- og Un­der­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et, to valgt af Kø­ben­havns kom­mu­nal­be­sty­rel­se og ét af Det Kon­ge­li­ge Kun­sta­ka­de­mi.

I Ny Carls­berg­fon­det skul­le Carls­berg­fon­det ud­pe­ge de tre med­lem­mer.

De to in­sti­tu­tio­ner skul­le nem­lig væ­re uaf­hæn­gi­ge. Dén mis­sion lag­de Hel­ge Ja­cob­sen al­le­re­de op til i dags­pres­sen ef­ter sin fars død i 1914.

“Det fo­re­kom­mer mig, at det, det først og frem­mest kom­mer an paa, er at ska­be et Grund­fond, gø­re Ny Carls­berg­fon­det og der­med Glyp­to­te­ket me­re uaf­hæn­gigt. Der­for vil mi­ne Be­stræ­bel­ser til at be­gyn­de med væ­sent­ligst gaa ud paa at støt­te en Øko­no­mi­se­ring,” sag­de han.

Hvad der me­re præ­cist lå i pla­nen om grund­fon­den blev klart i de ef­ter­føl­gen­de år, hvor Hel­ge Ja­cob­sen kæm­pe­de for at rej­se ka­pi­tal i en van­ske­lig tid, hvor Carl Ja­cob­sens op­rin­de­li­ge pen­ge­tank til Glyp­to­te­ket hav­de vist sig ik­ke at ræk­ke.

“Det hav­de væ­ret Stif­te­rens Tro, at den­ne In­sti­tu­tion ved de til dens Grund­fond hen­lag­te Mid­ler kun­de ha­ve le­vet sit eget selv­stæn­di­ge Liv vi­de­re,” skrev Ny Carls­berg­fon­det se­ne­re om Glyp­to­te­ket.

Men mu­se­ets grund­fond blev på grund af krig og in­f­la­tion hur­tigt util­stræk­ke­lig.

“Det vi­ste sig hur­tigt, at den grund­fond på hen ved 1 mil­li­on kro­ner, hvis ren­ter Carl Ja­cob­sen hav­de knyt­tet til mu­se­et, ik­ke rak­te ret langt og slet ik­ke, me­dens den sti­gen­de in­f­la­tion un­der især 1. ver­denskrig ud­hu­le­de, hvad der tid­li­ge­re hav­de væ­ret en ka­pi­tal. Fon­det måt­te der­for træ­de til med stør­re og stør­re støt­te­be­løb,” skrev Hans Ed­vard Nør­re­­gård-Ni­el­­sen, man­ge­årig for­mand for Ny Carls­berg­fon­det, om si­tu­a­tion i vær­ket Ny Carls­berg­fon­det 1902-2002.

Selv­om fon­den trå­d­te til, blev be­vil­lin­ger­ne dog ik­ke ud­be­talt uden sværds­lag mel­lem fond og mu­se­um, der hav­de åben­ly­se in­ter­es­se­kon­flik­ter.

I mu­se­ums­be­sty­rel­sen men­te med­lem­mer­ne, at det var de­res ret at mod­ta­ge støt­te fra Ny Carls­berg­fon­det i en kri­se­tid.

Fonds­be­sty­rel­sen så om­vendt på sa­gen. Den holdt fast i, at drift ik­ke var fon­dens op­ga­ve og frem­før­te, at fon­den ik­ke hav­de “no­gen­som­helst For­plig­tel­se til at dæk­ke Glyp­to­te­kets aar­li­ge Un­der­skud, end min­dre til at med­vir­ke til en Ka­pi­ta­li­se­ring un­der no­gen­som­helst Form af et aar­ligt Til­skud med det­te For­maal,” som det hed­der i et mø­de­re­fe­rat.

Konflikt om Kunstindustrimuseet

In­ter­es­se­kon­flik­ter­ne end­te i en slag­ud­veks­ling mel­lem Glyp­to­te­ket og Ny Carls­berg­fon­det om­kring fon­dens 25-års-ju­­bilæum i 1927.

Mens Glyp­to­te­ket i før­ste om­gang blev for­bi­gå­et, blev Kun­stin­du­stri­mu­se­et – som Carl Ja­cob­sen og­så stod bag – ba­det i be­vil­lin­ger fra Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se. Om­kring 700.000 kro­ner modt­og mu­se­et, som i dag har skif­tet navn til De­sign­mu­se­um Dan­mark.

Sam­ti­dig gav Glyp­to­te­ket i mø­de­re­fe­ra­ter­ne højlydt ud­tryk for skuf­fel­sen, som Hans Ed­vard Nør­re­­gård-Ni­el­­sen har be­skre­vet som Glyp­to­te­kets “fø­lel­se af, at en­hver be­vil­ling til an­den si­de var en fejl­dis­po­si­tion på græn­sen til det fun­dats­stri­di­ge.”

Men i ste­det for at be­ta­le for lø­ben­de drift var fon­dens am­bi­tion at kap­pe nav­le­stren­gen til mu­se­et i et rent hug. I for­hand­lin­ger­ne med Glyp­to­te­ket be­slut­te­de fon­den der­for i slut­nin­gen af 1927 at hæl­de 2 mil­li­o­ner kro­ner i Glyp­to­te­kets grund­fond. Nu skul­le mu­se­et stå selv.

“Ved den­ne Ord­ning er til­sig­tet, at Ny Carls­berg Glyp­to­tek at­ter ef­ter de æn­dre­de Pen­ge­for­hold, saa­le­des som Fun­dat­sen op­rin­de­lig fast­sat­te det, kan bli­ve en selv­stæn­dig og selvansvar­lig In­sti­tu­tion, uaf­hæn­gig i sin Drift af Til­skud ude­fra. … Ny Carls­berg­fon­det vil, li­ge saa lidt som det hidtil har væ­ret juri­disk for­plig­ti­get til at bæ­re Glyp­to­te­kets Un­der­skud, væ­re for­plig­ti­get der­til i Frem­ti­den,” lød kon­klu­sio­nen på Glyp­to­te­kets og fon­dens for­hand­lin­ger.

Hvis Glyp­to­te­ket fra det­te tids­punkt fik brug for støt­te, så stod mu­se­et i for­hold til Ny Carls­berg­fon­det “på li­ge fod” med an­dre pri­va­te kunst­sam­lin­ger, er­kend­te mu­se­ets be­sty­rel­se i for­hand­lings­re­fe­ra­tet.

Sam­ti­dig hå­be­de den dog på “en præ­fe­ren­cestil­ling i Ny Carls­berg­fon­dets vel­vil­je,” hvis Glyp­to­te­ket – mod for­vent­ning og mod stif­ter­vil­jens øn­ske om et selv­fi­nan­si­e­ren­de mu­se­um – skul­le få brug for at sø­ge om pen­ge igen.

I dags­pres­sen gjor­de Hel­ge Ja­cob­sen klart, at Ny Carls­berg­fon­det på grund af stif­ter­vilj­en hav­de bå­de an­dre og stør­re dags­or­de­ner end at støt­te Glyp­to­te­ket.

“Det vi stræ­ber ef­ter i den ny­e­re Tid in­den­for Ny Carls­berg­fon­dets Be­sty­rel­se er, at det skal lyk­kes for Fon­det at bli­ve til Gavn for he­le Lan­det. Ny Carls­berg­fon­det skal ik­ke nø­jes med at sam­le Skat­te in­den­for Glyp­to­te­kets Mu­re. Dets Felt maa væ­re vi­de­re og stør­re … Ved at stræ­be heni­mod det hand­ler vi i min Fars Aand. Han tænk­te, da han grund­lag­de Fon­det, ik­ke ude­luk­ken­de på Glyp­to­te­ket el­ler Ho­ved­sta­den, men paa, hvad han kald­te ‘vort Land’. Det har han baa­de sagt og skre­vet,” sag­de han.

Degraderet bestyrelse

Ik­ke de­sto min­dre skul­le og­så det­te for­søg på at fø­re den op­rin­de­li­ge stif­ter­vil­je ud i li­vet ved at gø­re mu­se­et ‘selvansvar­ligt, selv­stæn­digt og uaf­hæn­gigt’ slå fejl.

I en pa­ra­doksal ma­nøv­re var fon­den end­da selv med til at stram­me de bånd, som egent­lig skul­le løs­nes.

I for­hand­lin­ger­ne om de 2 mil­li­o­ner kro­ner hav­de fon­den nem­lig spil­let hårdt ud mod mu­se­et. Øko­no­mi­sty­rin­gen i mu­se­et hav­de ef­ter fon­dens me­ning væ­ret util­stræk­ke­lig. Der­for fo­re­slog fon­den, at den skul­le ha­ve øget ind­blik i og ind­fly­del­se på bud­get­ter­ne.

Mu­se­et tog dår­ligt imod idéen, som blev op­fat­tet som sær­de­les upas­sen­de.

“Om no­gen Ind­fly­del­se fra Fon­dets Si­de paa Glyp­to­te­kets Bud­get kun­de der ik­ke væ­re Ta­le; det var en de­gra­de­ret Be­sty­rel­se, der ik­ke hav­de no­gen ind­fly­del­se på Bud­get­tet … Hvad God­ken­del­sen af Glyp­to­te­kets Bud­get an­gik, da kun­de Be­sty­rel­sen ik­ke fin­de sig i at væ­re un­der For­myn­der­skab, at ha­ve Fon­det som en slags Over­be­vil­lingsnævn,” skrev mu­se­et og for­ka­ste­de for­sla­get i re­fe­ra­tet.

I øv­rigt men­te mu­se­et slet ik­ke, at kom­mu­nal­be­sty­rel­sen vil­le god­ken­de den fun­dats­æn­dring, der skul­le til for at gi­ve fon­den – en ude­fra kom­men­de ak­tør – ind­se­en­de i den selv­stæn­di­ge juri­di­ske en­hed.

Men fon­dens am­bi­tion om ind­fly­del­se var åben­bart så­et. Og i 1938 var mu­se­ets pen­ge­tank desvær­re – igen – slun­ken. Der­for sat­te fon­den end­nu en­gang ind med en ny kæm­pe­be­vil­ling.

“Glyp­to­te­kets For­mue er for ny­lig for­ø­get med en halv Mil­li­on Kro­ner – en Ga­ve fra Ny Carls­berg­fon­det, som øn­ske­de at stil­le Glyp­to­te­ket fuld­stæn­dig øko­no­misk uaf­hæn­gig,” kun­ne man læ­se i Po­li­ti­ken i for­bin­del­se med be­vil­lin­gen.

Til gen­gæld var der én væ­sent­lig for­skel sam­men­lig­net med for­hand­lin­ger­ne ti år tid­li­ge­re, der for al­vor stram­me­de bån­det mel­lem de to in­sti­tu­tio­ner.

“Sam­ti­dig med For­mu­e­for­ø­gel­sen er der sket en Æn­dring der be­ty­der, at Ny Carls­berg­fon­det faar me­re ind­fly­del­se paa Le­del­sen,” er­fa­re­de Po­li­ti­ken.

Med be­vil­lin­gen i 1938 blev mu­se­ets fun­dats nem­lig æn­dret, så al­le tre med­lem­mer af Ny Carls­berg­fon­dets nu og­så fik sæ­de i be­sty­rel­sen for Glyp­to­te­ket.

Særstilling

Ef­ter læn­ge­re tids syg­dom gik Hel­ge Ja­cob­sens bort i 1946 på bag­kant af end­nu en ver­denskrig, som igen hav­de få­et fon­den til at til­fø­re fle­re mid­ler til Glyp­to­te­ket, der til gen­gæld nu og­så var ble­vet skre­vet ind i før­ste linje i Ny Carls­berg­fon­dets fun­dats.

Op­rin­de­lig skul­le fon­den fort­sæt­te den ger­ning, som stif­te­ren “ha­ve be­gyndt i Kun­stens Tje­ne­ste ved Op­ret­tel­se af Mu­sæ­er, An­skaf­fel­se af Kunst­vær­ker, Op­fø­rel­se af monu­men­tale Byg­nin­ger osv.”

Fun­dat­sen var nu æn­dret, så må­let var at fort­sæt­te den ger­ning, som stif­te­ren “har be­gyndt i kun­stens tje­ne­ste ved op­ret­tel­sen af Ny Carls­berg Glyp­to­tek og an­dre mu­se­er, an­skaf­fel­se af kunst­vær­ker, op­fø­rel­se af monu­men­tale byg­nin­ger, m.v.”

En for­måls­æn­dring, der sta­dig er gæl­den­de i dag. Den sær­stil­ling, som fon­den få år tid­li­ge­re hav­de næg­tet mu­se­et, var nu ble­vet for­ma­li­se­ret.

Med sær­li­ge love i 1950’erne og se­ne­re Mu­se­ums­lo­ven blev ik­ke ba­re mu­se­ets sær­stil­ling for­ma­li­se­ret, men ef­ter­hån­den og­så mu­se­ets krav på støt­te fra bå­de Ny Carls­berg­fon­det og sta­ten. Det selv­sam­me krav, som Hel­ge Ja­cob­sen el­lers med hen­vis­ning til stif­ter­vilj­en hav­de næg­tet no­gen­sin­de kun­ne kom­me på ta­le.

Flere interessekonflikter

De åben­ly­se in­ter­es­se­kon­flik­ter mel­lem fond og mu­se­um har og­så vist sig ved fle­re lej­lig­he­der i ny­e­re tid.

Ek­sem­pel­vis valg­te Glyp­to­te­kets di­rek­tør Mo­gens Gjø­de­sen iføl­ge Po­li­ti­ken i 1977 at op­si­ge sin stil­ling, ot­te år før kon­trak­ten el­lers ud­løb.

År­sa­gen til brud­det var, at Gjø­de­sen føl­te sig desa­vou­e­ret, da han fandt ud af, at Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se hav­de valgt en ung Hans Ed­vard Nør­re­­gård-Ni­el­­sen til stil­lin­gen som mu­se­ums­in­spek­tør på Glyp­to­te­ket i strid med Gjø­de­sens øn­sker og vur­de­ring.

Da Gjø­de­sen pro­teste­re­de mod be­slut­nin­gen på et be­sty­rel­ses­mø­de, blev han ef­ter eget ud­sagn af for­man­den bedt om at for­la­de mø­det ‘som en uar­tig dreng’, og ind­blan­din­gen fra fon­den før­te til, at han ind­gav sin af­skeds­be­gæ­ring.

In­ter­es­se­kon­flik­ter­ne var om­kring sam­me tids­punkt og­så sær­de­les syn­li­ge for navn­kun­di­ge Vagn Po­ul­sen, der fra 1937 til 1970 var knyt­tet til bå­de Glyp­to­te­ket som di­rek­tør og i en pe­ri­o­de og­så fon­den som se­kre­tær. Han li­ge­frem bad til, at Glyp­to­te­ket slap ud af en­hver for­bin­del­se med fon­den for i ste­det at bli­ve et stats­mu­se­um, skrev Hans Ed­vard Nør­re­­gård-Ni­el­­sen.

Bøl­ger­ne gik og­så højt i be­gyn­del­sen af 1980’erne, da Ny Carls­berg­fon­det of­fent­ligt vars­le­de, at den vil­le drop­pe støt­ten til Glyp­to­te­ket, som ef­ter­hån­den fyld­te for me­get i bud­get­tet. Ar­gu­men­tet var det sam­me som på stif­te­rens tid: Fon­den hav­de in­gen som helst for­plig­tel­se til at støt­te Glyp­to­te­kets drift – tvær­ti­mod for­hin­dre­de ud­gif­ten fon­den i at op­fyl­de sin fun­dats.

Misforstået stiftervilje

Mens Carls­berg­fa­mi­li­en for­tæl­ler, at Ny Carls­berg­fon­det er stif­tet net­op for at støt­te Glyp­to­te­ket, så pe­ger de hi­sto­ri­ske kil­der i en an­den ret­ning: Når fon­den før i ti­den støt­te­de Glyp­to­te­ket, så var for­må­let ik­ke mindst for at ska­be den af­stand mel­lem in­sti­tu­tio­ner­ne, som stif­te­ren øn­ske­de sig.

Per­so­ner og be­vil­lin­ger
Ny Carlsbergfondets bestyrelse
  • Chri­sti­ne Buhl An­der­sen, for­kvin­de
  • Mor­ten Kyn­d­rup
  • Sti­ne Høholt
Glyptotekets bestyrelse
  • Chri­sti­ne Buhl An­der­sen, for­mand (Ny Carls­berg­fon­det)
  • Mor­ten Kyn­d­rup, næst­for­mand (Ny Carls­berg­fon­det)
  • Sti­ne Høholt (Ny Carls­berg­fon­det)
  • Carl Ba­che (Carls­berg­fon­det)
  • Le­ne Bak (ud­pe­get af Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et)
  • Pia Laub (ud­pe­get af be­sty­rel­sen)
  • Karl Adri­an (per­so­na­le­re­præ­sen­tant)

I de se­ne­ste tre år har Ny Carls­berg­fon­det be­vil­get i alt knap 54 mio. kr. til Glyp­to­te­ket, her­un­der en år­lig in­deks­re­gu­le­ret drifts­be­vil­ling, som i 2019 be­løb sig til knap 12 mio. kr. Sam­let set har fon­den i den sam­me pe­ri­o­de ud­delt godt 400 mio. kr. til si­ne øv­ri­ge fun­dats­mæs­si­ge for­mål, op­ly­ser fon­den.

Ci­vilsty­rel­sen er fondstil­syn for Ny Carls­berg­fon­det, mens Slots- og Kul­tursty­rel­sen er fondstil­syn for Glyp­to­te­ket.

Carl Ja­cob­sen vil­le, at Glyp­to­te­ket skul­le ha­ve si­ne eg­ne pen­ge og sin egen le­del­se. Og at Ny Carls­berg­fon­det skul­le ha­ve si­ne eg­ne pen­ge og sin egen le­del­se.

I ste­det er bå­de de øko­no­mi­ske og le­del­ses­mæs­si­ge kar hos Ny Carls­berg­fon­det og Glyp­to­te­ket i dag tæt for­bund­ne:

Ny Carls­berg­fon­det har på­ta­get sig en for­plig­tel­se til år­ligt at dæk­ke en del af Glyp­to­te­kets drift. Og mu­se­ums­be­sty­rel­sen er, for at bru­ge dens eget ud­tryk fra 1920’erne, ble­vet “de­gra­de­ret”, så Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se ik­ke blot har ind­fly­del­se på bud­get­ter­ne, men li­ge­frem teg­ner sig for tre ud af syv be­sty­rel­ses­po­ster, her­un­der po­sten som for­mand og næst­for­mand.

Til­ba­ge står en – til­sy­ne­la­den­de for­kert – for­tæl­ling om, at stif­te­ren øn­ske­de at knyt­te Glyp­to­te­ket og Ny Carls­berg­fon­det sam­men som si­a­me­si­ske tvil­lin­ger. En for­tæl­ling, der nu bru­ges til at ret­fær­dig­gø­re den le­del­ses­kon­struk­tion, der iføl­ge kri­ti­ke­re kan væ­re ulov­lig.

Ny Carls­berg­fon­det har få­et fo­re­lagt ar­tik­len og op­ly­ser, at den fo­re­stå­en­de ud­vi­del­se af be­sty­rel­sen i Ny Carls­berg­fon­det bli­ver “en na­tur­lig an­led­ning til at genover­ve­je Glyp­to­te­kets be­sty­rel­ses­sam­men­sæt­ning.”

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…