Bestyrelsessammenfald mellem Ny Carlsbergfondet og Glyptoteket rejser habilitetsspørgsmål

Al­le med­lem­mer af Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se sid­der sam­ti­dig i be­sty­rel­sen for mu­se­et Glyp­to­te­ket, som hvert år an­sø­ger om og mod­ta­ger mil­li­o­ner i fonds­støt­te fra net­op Ny Carls­berg­fon­det. Men når de sam­me men­ne­sker bå­de an­sø­ger om og be­vil­ger de sam­me pen­ge, så stri­der det imod gængse ha­bi­li­tets­nor­mer og – me­ner kil­der – mu­lig­vis fonds­lo­ven. Ny Carls­berg­fon­det af­vi­ser kri­tik­ken.

Ny Carlsberg Glyptotek (foto: Ana Cecilia Gonzalez / Ny Carlsberg Glyptotek)
De tre be­sty­rel­ses­med­lem­mer i Ny Carls­berg­fon­det er au­to­ma­tisk med­lem af be­sty­rel­sen i Glyp­to­te­ket. Men kon­struk­tio­nen rej­ser spørgs­mål om mu­lig in­ha­bi­li­tet (fo­to: Ana Ce­ci­lia Gon­za­lez / Ny Carls­berg Glyp­to­tek).

Hvor tæt må for­bin­del­sen væ­re mel­lem en fonds­be­sty­rel­se og en an­sø­ger? For to af den dan­ske kunst­ver­dens ab­so­lut­te svær­væg­te­re, nem­lig Ny Carls­berg­fon­det og Glyp­to­te­ket, er for­bin­del­sen usæd­van­ligt tæt.

Al­le tre be­sty­rel­ses­med­lem­mer i Ny Carls­berg­fon­det sid­der nem­lig sam­ti­dig i be­sty­rel­sen for kunst­mu­se­et Glyp­to­te­ket, som hvert år mod­ta­ger mil­li­o­ner i fonds­støt­te fra net­op Ny Carls­berg­fon­det.

I en lang ræk­ke an­dre fon­de – bå­de of­fent­li­ge og pri­va­te – ude­luk­ker reg­ler­ne om ha­bi­li­tet el­lers på det stren­ge­ste et per­son­sam­men­fald mel­lem be­sty­rel­sen hos fon­den og an­sø­ge­ren.

Og sam­men­fal­det mel­lem Ny Carls­berg­fon­dets og Glyp­to­te­kets be­sty­rel­se mø­der og­så kri­tik fra fle­re eks­pert­kil­der.

Fun­dats har over en læn­ge­re pe­ri­o­de talt med en ræk­ke eks­per­ter, der ik­ke øn­sker at stå frem til ci­tat. Ik­ke på grund af em­net ha­bi­li­tet, men på grund af fon­dens og Glyp­to­te­kets sta­tus i fonds­sek­to­ren. Der­for er kil­der­ne re­fe­re­ret ano­nymt.

Sam­men­fal­det mel­lem be­sty­rel­ser­ne i de to in­sti­tu­tio­ner er i strid med fonds­lo­ven, ly­der én ver­sion af kil­der­nes kri­tik. En an­den ver­sion er min­dre kras: Sam­men­fal­det mel­lem be­sty­rel­ser­ne er må­ske ik­ke ulov­ligt, men det be­fin­der sig i en uhen­sigts­mæs­sig gråzo­ne, som fon­den og mu­se­et bør und­gå.

An­dre eks­per­ter kan til gen­gæld ik­ke se pro­ble­met. Ny Carls­berg­fon­det skal fak­tisk støt­te Glyp­to­te­ket og iføl­ge mu­se­ets vedtæg­ter ha­ve tre plad­ser i be­sty­rel­sen, og der­for er be­sty­rel­ses­sam­men­fal­det og den mang­len­de ha­bi­li­tet ik­ke kri­tisa­bel, ly­der vur­de­rin­gen.

Selv af­vi­ser be­sty­rel­sen i Ny Carls­berg­fon­det – og der­med og­så Glyp­to­te­ket – kri­tik­ken.

Skal støtte Glyptoteket – med meget mere

At Glyp­to­te­ket mod­ta­ger pen­ge fra Ny Carls­berg­fon­det er ik­ke et pro­blem i sig selv.

Ny Carls­berg­fon­det skal iføl­ge den nu­væ­ren­de fun­dats “fort­sæt­te den ger­ning, som Carl og Ot­ti­lia Ja­cob­sen har be­gyndt i kun­stens tje­ne­ste ved op­ret­tel­sen af Ny Carls­berg Glyp­to­tek og an­dre mu­se­er, an­skaf­fel­se af kunst­vær­ker, op­fø­rel­se af monu­men­tale byg­nin­ger, m.v.”.

Fun­dat­sen for­plig­ter des­u­den fon­den til “på an­den for­mål­stjen­lig må­de at vir­ke til frem­me af kend­ska­bet til og stu­di­et af kunst og kunstvi­den­skab med det mål for øje at ud­vik­le og til­freds­stil­le san­sen for og tran­gen til kunst i Dan­mark”.

Men trods fon­dens man­ge og va­ri­e­re­de for­mål in­de­hol­der fun­dat­sen ik­ke et ord om, hvor stor el­ler lil­le en del af Ny Carls­berg­fon­dets mid­ler, de gan­ske for­skel­li­ge om­rå­der hver især bør mod­ta­ge. Pri­o­ri­te­rin­gen er der­med over­ladt til be­sty­rel­sens skøn og be­slut­ning.

Og net­op her op­står de fonds­ret­li­ge og ha­bi­li­tets­mæs­si­ge pro­ble­mer iføl­ge fle­re af kil­der­ne.

For de man­ge for­mål i fon­dens fun­dats kon­kur­re­rer ind­byr­des med hin­an­den. Pen­ge brugt på op­fø­rel­se af monu­men­tale byg­nin­ger kan ik­ke bru­ges til an­skaf­fel­se af kunst­vær­ker. Støt­ter fon­den “an­dre mu­se­er,” kan den ik­ke for de sam­me pen­ge støt­te Glyp­to­te­ket.

Og for­di op­fyl­del­sen af ét af fon­dens for­mål kan stri­de imod op­fyl­del­sen af et an­det, bør fon­dens be­sty­rel­se hol­de sig på armslæng­de af støt­te­mod­ta­ger­ne for at und­gå in­ha­bi­li­tet, ly­der lo­gik­ken.

Var ikke gået hos andre

Armslæng­den mel­lem be­sty­rel­se og støt­te­mod­ta­ge­re er klar hos en ræk­ke an­dre pri­va­te fon­de.

I Vil­lum Fon­dens og Ve­lux Fon­dens po­li­tik for ha­bi­li­tet (pdf) står ud­tryk­ke­ligt, at fonds­me­d­ar­bej­de­re, som ri­si­ke­rer at væ­re på­vir­ke­de af uved­kom­men­de in­ter­es­ser, er in­ha­bi­le og der­for ik­ke må be­hand­le an­søg­nin­ger.

“Det er f.eks. til­fæl­det, hvis man er med­lem af be­sty­rel­sen hos bå­de fon­den og an­sø­ger,” skri­ver Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den i ret­nings­linjer­ne.

Iføl­ge No­vo Nor­disk Fon­dens ret­nings­linjer for ha­bi­li­tet er det li­ge­le­des ude­luk­ket, at fon­dens eg­ne be­sty­rel­ses­med­lem­mer sæt­ter de­res un­der­skrift på en an­søg­ning til fon­den.

Man kan må­ske si­ge, at det fak­tisk blev me­nin­gen, at med­lem­mer­ne af fonds­be­sty­rel­sen skal væ­re in­ha­bi­le i den for­stand, at støt­te til Glyp­to­te­ket blev en væ­sent­lig del af fon­dets for­mål.

Dit­lev Tamm – pro­fes­sor eme­ri­tus i rets­hi­sto­rie, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Og­så Lund­beck­fon­den har et klart for­bud mod tæt­te re­la­tio­ner mel­lem fon­dens be­sty­rel­ses­med­lem­mer og an­sø­ge­re, som er langt min­dre tæt­te end sam­men­fal­det mel­lem be­sty­rel­ser­ne i Ny Carls­berg­fon­det og Glyp­to­te­ket.

For ek­sem­pel er man iføl­ge Lund­beck­fon­dens reg­ler in­ha­bil, hvis man har ar­bej­det tæt sam­men med en an­sø­ger in­den for de se­ne­ste fem år el­ler væ­ret an­sat som le­der el­ler un­der­ord­net af an­sø­ger.

Heller ikke offentlige fonde

Og­så reg­ler­ne i en lang ræk­ke stats­li­ge ‘fon­de’, som ret­te­lig er ud­de­len­de pul­jer, ude­luk­ker me­get tæt­te re­la­tio­ner mel­lem be­sty­rel­se og an­sø­ger.

Det gæl­der f.eks. In­nova­tions­fon­den, som for ny­lig er ble­vet om­talt i me­di­er­ne for en sag, som iføl­ge eks­per­ter er i strid med ha­bi­li­tets­reg­ler på grund af net­op per­son­sam­men­fald i be­sty­rel­ser­ne mel­lem fond og an­sø­ger.

Men og­så hos bå­de Dan­marks Grund­forsk­nings­fond (pdf), Dan­marks Frie Forsk­nings­fond og Det Stra­te­gi­ske Forsk­nings­råd er et be­sty­rel­ses­med­lem in­ha­bilt, hvis:

“Ved­kom­men­de del­ta­ger i le­del­sen af el­ler i øv­rigt har en nær til­knyt­ning til et sel­skab, en for­e­ning el­ler en an­den pri­vat juri­disk per­son, der har en sær­lig in­ter­es­se i sa­gens ud­fald,” står der i fon­dens ret­nings­linjer.

Hos Nor­disk Kul­tur­fond kan man hel­ler ik­ke som be­sty­rel­ses­med­lem be­hand­le an­søg­nin­ger fra juri­di­ske per­so­ner, som man har væ­ret re­præ­sen­tant for:

“Hvis man har en sær­lig per­son­lig el­ler øko­no­misk in­ter­es­se i en an­søg­ning el­ler er/har væ­ret re­præ­sen­tant for no­gen, der har en så­dan in­ter­es­se, fx pri­vat­per­so­ner, juri­di­ske per­so­ner samt of­fent­li­ge myn­dig­he­der,” står der i Nor­disk Kul­tur­fonds reg­ler om ha­bi­li­tet.

Kilder: Kan være lovstridigt

For at få be­lyst spørgs­må­let om be­sty­rel­sens ha­bi­li­tet i Ny Carls­berg­fon­det har Fun­dats talt med en ræk­ke eks­pert­kil­der med ind­sigt i fonds­ret og ha­bi­li­tet.

Fle­re af eks­per­ter­nes vur­de­rin­ger ska­ber tvivl om lov­lig­he­den og hen­sigts­mæs­sig­he­den af den usæd­van­li­ge dob­bel­trol­le hos be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i Ny Carls­berg­fon­det. Sam­ti­dig hø­rer det med til hi­sto­ri­en, at eks­pert­vur­de­rin­ger­ne svin­ger be­mær­kel­ses­vær­digt.

I den ene en­de af ska­la­en bli­ver be­sty­rel­ses­sam­men­fal­det mel­lem Glyp­to­te­ket og Ny Carls­berg­fon­det slet og ret vur­de­ret til at væ­re i strid med fonds­lo­ven.

Iføl­ge loven må et be­sty­rel­ses­med­lem nem­lig ik­ke del­ta­ge i be­hand­lin­gen af spørgs­mål om af­ta­ler mel­lem fon­den og tred­je­mand, hvis be­sty­rel­ses­med­lem­met har en væ­sent­lig in­ter­es­se i af­ta­len, der kan væ­re stri­den­de mod fon­dens.

Og, ly­der kri­tik­ken: For­di Glyp­to­te­kets in­ter­es­ser ik­ke al­tid er fuldt sam­men­fal­den­de med Ny Carls­berg­fon­dets in­ter­es­ser, men i vis­se til­fæl­de kan væ­re di­rek­te mod­stri­den­de – for­di fonds­be­sty­rel­sen skal af­ve­je støt­ten til Glyp­to­te­ket mod støt­ten til an­dre for­mål – så over­træ­der be­sty­rel­sen i Ny Carls­berg­fon­det fak­tisk loven, hver gang den del­ta­ger i be­hand­lin­gen af an­søg­nin­ger fra Glyp­to­te­ket – som jo alt­så på sin vis kom­mer fra be­sty­rel­sen selv.

Men ha­bi­li­te­ten er og­så sam­ti­dig tru­et, me­ner fle­re kil­der, for­di in­gen af be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i Ny Carls­berg­fon­det er uaf­hæn­gi­ge af Glyp­to­te­ket. Der­for er kon­struk­tio­nen i strid med bå­de Er­hvervs­sty­rel­sens og Ci­vilsty­rel­sens prak­sis.

Hvis fon­den skal støt­te en be­stemt in­sti­tu­tion el­ler or­ga­ni­sa­tion, må der ik­ke væ­re fuldt sam­men­fald mel­lem fonds­be­sty­rel­sen og le­del­sen af den på­gæl­den­de in­sti­tu­tion, der skal støt­tes. I mod­sat fald vil der nem­lig kun­ne sæt­tes spørgs­måls­tegn ved, hvor­vidt fonds­be­sty­rel­sen ale­ne va­re­ta­ger fon­dens in­ter­es­ser.

An­dre kri­ti­ke­re er lidt min­dre skep­ti­ske. De vur­de­rer, at der må­ske ik­ke er ta­le om lov­brud, men i hvert fald en gråzo­ne, som un­der al­le om­stæn­dig­he­der er ha­bi­li­tets­mæs­sigt us­køn.

Selv­om det fra et ha­bi­li­tets­mæs­sigt stand­punkt vil­le væ­re re­ne­st med en fuld­stæn­dig ad­skil­lel­se af de to be­sty­rel­ser, så vil­le det i det mind­ste py­n­te, hvis der sad med­lem­mer i Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se, der in­gen for­mel for­bin­del­se hav­de til Glyp­to­te­ket, ly­der det.

Retshistoriker: Ikke et problem

Der fin­des og­så kil­der, der ger­ne vil stå frem med de­res vur­de­ring og ik­ke ser et pro­blem i kon­struk­tio­nen.

Ét ek­sem­pel er pro­fes­sor eme­ri­tus i rets­hi­sto­rie ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Dit­lev Tamm. Han er og­så med­lem af Vi­den­ska­ber­nes Sel­skab og har skre­vet bo­gen De klo­ge­ste og skar­pe­ste … Hi­sto­ri­en om Carls­berg­fon­det, bryg­ge­ri­et og vo­res øl om Carls­berg­fon­dets hi­sto­rie.

Dit­lev Tamm pe­ger på, at in­ter­es­ser­ne mel­lem Ny Carls­berg­fon­det og Glyp­to­te­ket som ud­gangs­punkt vil væ­re sam­men­fal­den­de, og at over­lap­pet mel­lem be­sty­rel­ser­ne ik­ke er et pro­blem, for­di det iføl­ge Dit­lev Tamm var stif­te­ren Carl Ja­cob­sens vil­je, at det skul­le væ­re så­dan, og at net­op stif­te­rens vil­je er "helt af­gø­ren­de."

"Nu er for­hol­det jo det lidt spe­ci­el­le, at Ny Carls­berg­fon­det fak­tisk del­vist er indstif­tet med hen­blik på at støt­te op­fø­rel­sen af Glyp­to­te­ket. Carl Ja­cob­sen hav­de op­rin­de­lig selv en fo­re­stil­ling om, at Glyp­to­te­ket skul­le hvi­le i sig selv, men den for­ud­sæt­ning kun­ne øko­no­misk ik­ke hol­de, og al­le­re­de i stif­te­rens le­ve­tid med ham selv som for­mand for fon­det be­gynd­te fon­det at støt­te mu­se­et. Med åre­ne blev fon­dets til­skud til drif­ten af Glyp­to­te­ket me­get stort. Carl Ja­cob­sen le­de­de selv Glyp­to­te­ket og ef­ter ham hans søn Hel­ge, så der er en så­dan tra­di­tion for en nær til­knyt­ning mel­lem le­del­sen af fon­det og af mu­se­et, at man kan be­trag­te til­knyt­nin­gen som et ud­tryk for stif­te­rens vil­je,” si­ger Dit­lev Tamm.

Per­so­ner og be­vil­lin­ger

Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se

  • Chri­sti­ne Buhl An­der­sen, for­kvin­de
  • Mor­ten Kyn­d­rup
  • Sti­ne Høholt

Glyp­to­te­kets be­sty­rel­se

  • Chri­sti­ne Buhl An­der­sen, for­mand (Ny Carls­berg­fon­det)
  • Mor­ten Kyn­d­rup, næst­for­mand (Ny Carls­berg­fon­det)
  • Sti­ne Høholt (Ny Carls­berg­fon­det)
  • Carl Ba­che (Carls­berg­fon­det)
  • Le­ne Bak (ud­pe­get af Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et)
  • Pia Laub (ud­pe­get af be­sty­rel­sen)
  • Karl Adri­an (per­so­na­le­re­præ­sen­tant)

I de se­ne­ste tre år har Ny Carls­berg­fon­det be­vil­get i alt knap 54 mio. kr. til Glyp­to­te­ket, her­un­der en år­lig in­deks­re­gu­le­ret drifts­be­vil­ling, som i 2019 be­løb sig til knap 12 mio. kr. Sam­let set har fon­den i den sam­me pe­ri­o­de ud­delt godt 400 mio. kr. til si­ne øv­ri­ge fun­dats­mæs­si­ge for­mål, op­ly­ser fon­den.

Ci­vilsty­rel­sen er fondstil­syn for Ny Carls­berg­fon­det, mens Slots- og Kul­tursty­rel­sen er fondstil­syn for Glyp­to­te­ket.

“På et tid­ligt tids­punkt be­slut­te­des det da og­så, at Ny Carls­berg­fon­dets be­sty­rel­se i sin hel­hed skul­le ind­gå i mu­se­ums­be­sty­rel­sen, ef­ter­hån­den som fon­dets til­skud blev så stort, at fon­det nær­mest kom til at dri­ve mu­se­et. Ef­ter Carls Ja­cob­sens død i 1914 var det en søn af stif­te­ren, Hel­ge Ja­cob­sen, der bå­de var for­mand for fon­det og di­rek­tør for Glyp­to­te­ket, og jeg vil væ­re til­bø­je­lig til at si­ge, at der ik­ke er no­get ha­bi­li­tets­pro­blem, for­di den næ­re til­knyt­ning mel­lem mu­se­um og fond går helt til­ba­ge til stif­te­rens tid. Man kan må­ske si­ge, at det fak­tisk blev me­nin­gen, at med­lem­mer­ne af fonds­be­sty­rel­sen skal væ­re in­ha­bi­le i den for­stand, at støt­te til Glyp­to­te­ket blev en væ­sent­lig del af fon­dets for­mål,” si­ger Dit­lev Tamm.

En­de­lig fin­des der de eks­per­ter, som hø­fligt men re­so­lut af­slut­ter sam­ta­len, når Ny Carls­berg­fon­det næv­nes i sam­men­hæng med ‘mu­li­ge ha­bi­li­tets­pro­ble­mer’.

Ny Carls­berg­fon­det selv af­vi­ser kri­tik­ken. Fon­den har for ny­lig få­et Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se til at ud­vi­de be­sty­rel­sen med to med­lem­mer. Det er end­nu ik­ke af­kla­ret, om de kom­men­de med­lem­mer og­så skal ha­ve sæ­de i Glyp­to­te­kets be­sty­rel­se.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…