Museet for moderne kunst Louisiana har haft et fuldstændig fremragende 2020, når man ser på de aktiviteter og udstillinger, museumsgæsterne i Humlebæk er blevet præsenteret for, mener bestyrelsesformand i Louisiana Fonden og Museumsfonden Lars Munch.
Totalt anderledes ser det derimod ud for Louisianas økonomiske situation i et år, der har været voldsomt præget af coronakrisen med tvangsnedlukning i foråret og efterfølgende en sommer og et efterår uden udenlandske turister. Ifølge Lars Munch er den mest præcise betegnelse for det 62 år gamle museums økonomiske tilstand ved slutningen af 2020 ”forfærdelig.”
Og var det ikke for de danske fondes ”hurtige, professionelle og tillidsfulde støtte til Louisiana” – af Lars Munch betegnet som ”et lyspunkt i rædslerne” – ville det ifølge bestyrelsesformanden se markant værre ud med økonomien i det berømte kunstmuseum.
Spørgsmålet er, om staten – det fællesskab, vi har – har fjernet sig så meget fra vores fælles kulturopgave, at kulturen kun kan opretholdes, hvis fondene træder til?
Lars Munch – professionelt fondsbestyrelsesmedlem
Louisianas ve og vel ligger selvsagt kunstmuseets bestyrelsesformand meget på sinde. Men i et interview med Fundats lægger Lars Munch ikke fingrene imellem i sin generelle bekymring for dansk kunst og kultur i lyset af dels de nedskæringer, som store dele af kunsten og kulturen igennem flere år har været udsat for fra politisk side, dels i lyset af en voldsom og stadig hærgende coronakrise.
”Var det ikke for fondene, var store dele af dansk kunst- og kulturliv knækket over, og vi ville slet ikke have det kunstliv, vi har i dag. Spørgsmålet er, om staten – det fællesskab, vi har – har fjernet sig så meget fra vores fælles kulturopgave, at kulturen kun kan opretholdes, hvis fondene træder til? Er det tilfældet, risikerer fondene at blive gidsler mellem en stat, der ikke vil give, og kulturinstitutioner, der ikke kan leve uden støtte. Det er uhensigtsmæssigt både i forhold til den uafhængighed, der er en forudsætning for kunsten og kulturen, og i forhold til lederne af kunstinstitutioner, som burde beskæftige sig med det, de er ansat til, nemlig at formidle kunst, frem for at skulle bruge hovedparten af deres tid på at søge om penge i den ene fond efter den anden,” siger Lars Munch.
Fonde skal ikke løse samfundets opgaver
De massive nedskæringer på kunst og kultur er ”dybt bekymrende,” mener den 61-årige formand for en række fonds- og selskabsbestyrelser.
Her kan de danske politikere blandt andet lade sig inspirere af Frankrig, som tænker stort og prioriterer kulturen langt højere.
Lars Munch – professionelt fondsbestyrelsesmedlem
”Staten må indse, at kulturen ikke skal ligge nederst i hierarkiet, men derimod op i hierarkiet, og her kan de danske politikere blandt andet lade sig inspirere af Frankrig, som tænker stort og prioriterer kulturen langt højere. Det er ikke en sund udvikling, at fondene er nødt til at holde hånden under kulturen, og at kulturen er så afhængig af fondene, som tilfældet er. Som jeg ser det, skal fondene ikke løse samfundets opgaver – det skal derimod være samfundet, som løser samfundets opgaver. Værdien af fondenes indsats forudsætter, at fondene kan stå på skuldrene af et samfund, som basalt set løser sine egne opgaver, hvad enten det er inden for sundhedssektoren, kulturlivet eller det sociale område,” mener Lars Munch.
Coronakrisen har ifølge Lars Munch tydeligt understreget kulturlivets afhængighed af fondsstøtte.
”Fondene trådte til, da samfundet var i knæ i foråret. Uden fondenes resolutte og meget large støtte var kunst- og kulturlivet i Danmark væltet under coronakrisen, og vi ville have set lukkede scener og lukkede museer. Jeg anerkender, at der også har været hjælp fra staten, men slet ikke nok,” siger Lars Munch.
Anbefalinger har ført til professionalisering
Efter en lang erhvervskarriere, hvor han blandt andre steder har været administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Bonnier-koncernen og Børsen Holding, ernærer Lars Munch sig i dag som professionelt bestyrelsesmedlem.
I fondsverdenen er det ud over formandskabet i Louisiana Fonden og Museumsfonden blandt andet som formand for BRFfonden og SOS Børnebyerne samt som menigt medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden. I selskabsverdenen varetager han blandt andet bestyrelsesformandsposten for JP/Politikens Hus og Gubi.
Den mangeårige erfaring fra fondsbestyrelseslokalerne har givet Lars Munch en unik indsigt i fondssektoren, og når han – billedligt talt, forstås – tager en helikoptertur hen over fondslandskabet, er han overordnet særdeles positivt stemt over for de bevægelser, han registrerer.
”Helt overordnet synes jeg, der har været en rigtig god udvikling i fondssektoren de seneste år. Og selvom jeg bestemt ikke er stor beundrer af regler og cirkulærer, må jeg medgive, at anbefalingerne til god fondsledelse har bidraget betydeligt til en professionalisering af sektoren, hvilket var nødvendigt og godt,” siger Lars Munch.
De fleste fonde er ledet af meget ansvarlige mennesker, som ikke behøver at blive irettesat af en anden instans i forhold til, hvordan man driver et møde eller vurderer en bestyrelses indsats.
Lars Munch – professionelt fondsbestyrelsesmedlem
– Du siger ”medgive” – var du skeptisk over for, om der overhovedet var brug for anbefalingerne?
”Ja. Med alt for mange regler, cirkulærer og bestemmelser bliver det hele af og til for ministerielt for mig. En fond skal ledes som en virksomhed og ikke ved at slå op i en eller anden regel. De fleste fonde er ledet af meget ansvarlige mennesker, som ikke behøver at blive irettesat af en anden instans i forhold til, hvordan man driver et møde eller vurderer en bestyrelses indsats. Det var min oprindelige holdning – men jeg har ændret synspunkt. Jeg kan se, anbefalingerne virker. Jeg kan se, de bliver taget alvorligt. Og jeg sidder selv med listen en gang om året,” siger Lars Munch.
Øget fokus på samfundsansvar
Når Lars Munch fra helikopteren kigger på hovedtendenserne i fondenes strategiske fokus og uddelinger, bider han især mærke i den store indflydelse, FN´s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling allerede har fået – og i stigende grad ser ud til at få – for fondene.
Og på linje med, at Lars Munch har måttet begrave sin skepsis over for anbefalingerne til god fondsledelse, er han også i forhold til verdensmålene blevet klogere, erkender han.
”Man kan sammenfatte, hvad der særligt sker i de her år, med det gode, gamle ord samfundsansvar, som fondene tager mere og mere på sig. Danske fonde giver et betydeligt og næsten uundværligt bidrag til samfundets udvikling, og mange af de temaer er igangsat og inspireret af FN´s verdensmål. I begyndelsen var jeg skeptisk i forhold til, om verdensmålene ville få effekt, men de har godt nok betydet meget, og man kan slet ikke overvurdere FN´s verdensmåls effekt – også på fondsområdet. Det er helt bestemt positivt, at der bliver udstukket en retning, som er nødvendig for verdens udvikling, og som stiller krav til ansvarlighed og god opførsel,” fastslår Lars Munch.
Meningsløst at danne brancheorganisation
Der er dog også fonds-issues, hvor Lars Munch bevarer sin grundlæggende skepsis. Det gælder for eksempel i debatten om, hvorvidt fondene i Danmark har brug for en brancheorganisation til at varetage en fælles formidlingsindsats.
Forslaget er senest blevet luftet af formanden for William Demant Fonden Lars Nørby Johansen, som i Fundats i juni i år efterlyste en øget oplysnings- og formidlingsindsats især omkring fondenes samfundsmæssige betydning. Lars Nørby Johansen plæderede for, at fondene bør have en brancheorganisation, som offensivt kan gå ud og fortælle om den forskel, de gør.
Men det synspunkt vinder ikke gehør hos Lars Munch.
Jeg mener bestemt ikke, at sektoren har brug for en brancheorganisation.
Lars Munch – professionelt fondsbestyrelsesmedlem
”Jeg mener bestemt ikke, at sektoren har brug for en brancheorganisation. Fondenes meget forskellige virkefelt, ansvar, størrelse og baggrund gør det meningsløst at forestille sig en fælles brancheorganisation, og af de samme grunde er jeg også skeptisk over for tanken om fælles formidlingsindsats. Et branchefællesskab forudsætter netop et fællesskab, og fællesmængden er for lille til, at der vil komme noget fornuftigt ud af det. Der vil være særstandpunkter på alt for mange områder, hvor fondenes interesser er vidt forskellige. Så alt, hvad der handler om formidling, må de enkelte fonde selv løfte med deres forskellige udgangspunkter,” mener Lars Munch.
Til gengæld er han stærkt begejstret for det forsknings- og formidlingsarbejde, der siden stiftelsen i december 2017 er blevet udført af Fondenes Videnscenter.
”Jeg synes, Fondenes Videnscenter er et pletskud – og det kan jeg roligt sige, for det var ikke min idé. Der er brug for viden til de medier, der skriver om fondene, og til forskning og undervisning. Fondenes Videnscenter fungerer som det naturlige og rigtige vidensfællesskab om og for fonde, og jeg mener ikke, der er grund til at gå videre end det,” fastslår Lars Munch.
Nødvendigt med aldersgrænse
Et andet emne, der ofte er til debat i fondsmiljøet, er fondsbestyrelsesmedlemmernes alder og den aldersgrænse, som fortsat indgår i anbefalingerne til god fondsledelse – i den nye udgave med tilføjelsen, at aldersgrænsen ”understøtter fornyelse i bestyrelsen.” På dette spørgsmål er Lars Munch tvunget af omstændighederne, men absolut ikke af lyst, med på tilhængerholdet.
Men på den anden side kender vi alle bestyrelsesmedlemmer, som vi af den ene eller anden grund ikke nænner at tage afsked med, og i de tilfælde priser man sig lykkelig for at kunne henvise til en aldersgrænse.
”I den bedste af alle verdener skal der selvfølgelig ikke være aldersgrænser – i den bedste af alle verdener er det alene kvalifikationer, der bør afgøre, om man skal sidde i en fonds- eller selskabsbestyrelse. Og helt grundlæggende synes jeg, det er forkert, hvis aldersgrænser ikke flytter sig i takt med aldersudviklingen i samfundet generelt. Men på den anden side kender vi alle bestyrelsesmedlemmer, som vi af den ene eller anden grund ikke nænner at tage afsked med, og i de tilfælde priser man sig lykkelig for at kunne henvise til en aldersgrænse. Så man kan sige, at uden en aldersgrænse ville det stille urealistisk store krav til formand og bestyrelse om at sige farvel til medlemmer, der ikke længere holder vægt og mål. Derfor tror jeg, det er tilrådeligt med en aldersgrænse, og efter min mening bør den ligge på 75 år,” siger Lars Munch.
– Nu, man er i gang med at opstille grænser, burde man så også efter din mening indføre kvoter for at få flere kvinder ind i fondsbestyrelserne?
”Ja, for at få flere kvinder eller mere diversitet i det hele taget – det er jo lykkeligvis den vej, det går. Jeg har altid været imod kvoter, fordi jeg ikke tror, det kan være særlig rart at komme ind i en bestyrelse på grund af en kvote. På den anden side: Hvis det ikke lader sig gøre at få flere kvinder ind i bestyrelserne uden kvoter, må man ty til det middel, der er,” pointerer Lars Munch.
Ingen går ind i bestyrelser grundet honoraret
Om de honorarer, Lars Munch får for sine mange bestyrelsesposter i blandt andet fondsverdenen, også er et udtryk for sund fornuft, er der tydeligvis delte meninger om. Senest blev der i marts i år rejst kritik af det honorar på 2,3 millioner kroner, som Lars Munch får som formand i JP/Politikens Hus.
”Jeg kommer til at tænke på Barack Obama, som engang sagde om Danmark: You are punching above your weight. Tilsvarende vil jeg sige om Lars Munch: Han får alt for mange penge i forhold til, hvad han burde få,” sagde professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet blandt andet til fagbladet Journalisten.
Formandshonoraret i mediehuset er fastsat af bestyrelserne i ejerfondene, og Jørgen Ejbøl, der er formand for Jyllands-Postens Fond, afviste i marts kritikken og betegnede aftalen med Lars Munch som ”en god aftale for virksomheden og en god aftale for Lars Munch.”
På spørgsmålet om, hvad der er et rimeligt honorar til en formand for en fonds- eller selskabsbestyrelse, svarer Lars Munch:
Og jeg kan tilføje, at jeg kender ingen, som har påtaget sig et bestyrelsseshverv i en fond på grund af honorarets størrelse.
Lars Munch – professionelt fondsbestyrelsesmedlem
”Jeg synes virkelig ikke, man kan sige noget generelt om, hvad der er et rimeligt lønniveau. Det handler om opgaven og kvalifikationer og 117 andre ting. Helt givet er det dog, at Danmark i international sammenhæng ikke ligger højt. Og jeg kan tilføje, at jeg kender ingen, som har påtaget sig et bestyrelsseshverv i en fond på grund af honorarets størrelse. Omvendt er jeg da helt sikker på, at når I på Fundats laver opgørelsen over honorarer i fondssektoren, læser vi alle i hele sektoren den med stor nysgerrighed,” siger Lars Munch.
– Hvad mener du om den konkrete kritik, der har været rejst af dit formandshonorar i JP/Politikens Hus?
”Vi har åbenhed om vores honorarer i JP/Politikens Hus, og jeg har det helt fint med, at det bliver diskuteret. Det er fuldt legitimt at mene, at jeg får for meget. Det er ikke mig selv, der fastsætter mit honorar, men derimod mine overordnede, og jeg vil håbe, de synes, jeg er det værd,” siger Lars Munch.
Fra nul til normalt
Han pointerer, at der er stor forskel på de honorarer, han får i den halve snes bestyrelser, han har sæde i.
”Nogle steder får jeg nul, nogle steder får jeg et meget lavt honorar, og nogle steder får jeg et normalt honorar,” mener Lars Munch.
– Er honoraret en del af overvejelsen, når du bliver tilbudt en formands- eller en bestyrelsespost i en fond eller et selskab?
”Hvis jeg alene gik efter pengene, ville jeg ikke have de poster, jeg har. Så for mit eget vedkommende kan jeg bare sige, at jeg går efter, om det er meningsfuldt, vigtigt og om jeg kan bidrage med noget – samt om det er en organisation og et formål, jeg kan identificere mig med, og mennesker, jeg stoler på. Hvis alt dét er opfyldt, ser jeg på honoraret og tager stilling til, om jeg synes, det er passende,” siger Lars Munch.
I et interview for nylig i Fundats med formanden for Læger uden Grænsers Fond Heidi Christensen betonede hun, at både hun selv og resten af bestyrelsen arbejder gratis.
”Det skal være hjerteblod, der driver bestyrelsesarbejdet”, sagde Heidi Christensen blandt andet.
”Det genkender jeg fra SOS Børnebyerne, hvor jeg arbejder gratis og hvor jeg tilmed har private udgifter ved at være formand. Så jeg kan fuldt ud tilslutte mig, hvad hun siger. Det er meget meningsfuldt ikke at få honorar i SOS Børnebyerne, hvis formål ikke er at tjene penge, men derimod at hjælpe verdens udsatte børn, hvorimod jeg ville synes, det var ret meningsløst, hvis jeg ikke fik honorar i stor medievirksomhed som JP/Politikens Hus,” siger Lars Munch.
Blå bog: Lars Munch
- 61 år (født 15. april 1959)
- Uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i København (1984)
- Formand for bestyrelsen i en række fonde, bl.a. Louisiana Fonden, Museumsfonden, SOS Børnebyerne og BRFfonden. Menigt medlem af bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden
- Formand for en række selskabsbestyrelser, bl.a. JP/Politikens Hus, Gubi og BRFholding
- Tidligere bl.a. adm. dir. i JP/Politikens Hus, dir. i Bonnier-koncernen og Bonnier Forlagene samt adm. dir. for Børsens Forlag og Børsen Holding.
– Er der for meget fokus på dette emne, synes du?
”Det ligger i menneskets natur at interessere sig for, hvad andre tjener. Man må respektere, at sådan er det at være bestyrelsesformand eller bestyrelsesmedlem de steder, hvor honoraret offentliggøres, og det gør vi de steder, jeg sidder. Og jeg kan godt leve med, at nogen synes, jeg får for meget, og at nogen synes, det er passende. Der er måske også nogen, som synes, jeg får for lidt, men dem har jeg ikke hørt fra endnu!”
