Lars Munch: Staten må indse, at kultur ikke skal ligge nederst i hierarkiet

For­man­den for blandt an­dre Lou­i­si­a­na Fon­den Lars Munch me­ner, at kunst- og kul­tur­li­vet i Dan­mark vil­le knæk­ke over uden de sto­re bi­drag fra Dan­marks fon­de, og han er be­kym­ret for kul­turin­sti­tu­tio­ner­nes af­hæn­gig­hed af fon­de­ne. Sam­ti­dig går han ind i de­bat­ten om be­sty­rel­ses­for­mænds – her­un­der si­ne eg­ne – ho­nora­rer.

Lars Munch (foto: Peter Hove Olesen / Politiken)
”Fon­de­ne trå­d­te til, da sam­fun­det var i knæ i for­å­ret. Uden fon­de­nes re­so­lut­te og me­get lar­ge støt­te var kunst- og kul­tur­li­vet i Dan­mark væl­tet un­der cor­ona­kri­sen, og vi vil­le ha­ve set luk­ke­de sce­ner og luk­ke­de mu­se­er," si­ger Lars Munch (fo­to: Pe­ter Ho­ve Ole­sen / Po­li­ti­ken).

Mu­se­et for mo­der­ne kunst Lou­i­si­a­na har haft et fuld­stæn­dig frem­ra­gen­de 2020, når man ser på de ak­ti­vi­te­ter og ud­stil­lin­ger, mu­se­ums­gæ­ster­ne i Hum­le­bæk er ble­vet præ­sen­te­ret for, me­ner be­sty­rel­ses­for­mand i Lou­i­si­a­na Fon­den og Mu­se­ums­fon­den Lars Munch.

To­talt an­der­le­des ser det der­i­mod ud for Lou­i­si­a­nas øko­no­mi­ske si­tu­a­tion i et år, der har væ­ret vold­somt præ­get af cor­ona­kri­sen med tvangs­ned­luk­ning i for­å­ret og ef­ter­føl­gen­de en som­mer og et ef­ter­år uden uden­land­ske turi­ster. Iføl­ge Lars Munch er den mest præ­ci­se be­teg­nel­se for det 62 år gam­le mu­se­ums øko­no­mi­ske til­stand ved slut­nin­gen af 2020 ”for­fær­de­lig.”

Og var det ik­ke for de dan­ske fon­des ”hur­ti­ge, pro­fes­sio­nel­le og til­lids­ful­de støt­te til Lou­i­si­a­na” – af Lars Munch be­teg­net som ”et lys­punkt i ræds­ler­ne” – vil­le det iføl­ge be­sty­rel­ses­for­man­den se mar­kant vær­re ud med øko­no­mi­en i det be­røm­te kunst­mu­se­um.

Spørgs­må­let er, om sta­ten – det fæl­les­skab, vi har – har fjer­net sig så me­get fra vo­res fæl­les kul­tu­ro­p­ga­ve, at kul­tu­ren kun kan op­ret­hol­des, hvis fon­de­ne træ­der til?

Lars Munch – pro­fes­sio­nelt fonds­be­sty­rel­ses­med­lem

Lou­i­si­a­nas ve og vel lig­ger selvsagt kunst­mu­se­ets be­sty­rel­ses­for­mand me­get på sin­de. Men i et in­ter­view med Fun­dats læg­ger Lars Munch ik­ke fin­gre­ne imel­lem i sin ge­ne­rel­le be­kym­ring for dansk kunst og kul­tur i ly­set af dels de nedskæ­rin­ger, som sto­re de­le af kun­sten og kul­tu­ren igen­nem fle­re år har væ­ret ud­sat for fra po­li­tisk si­de, dels i ly­set af en vold­som og sta­dig hær­gen­de cor­ona­kri­se.

”Var det ik­ke for fon­de­ne, var sto­re de­le af dansk kunst- og kul­tur­liv knæk­ket over, og vi vil­le slet ik­ke ha­ve det kunst­liv, vi har i dag. Spørgs­må­let er, om sta­ten – det fæl­les­skab, vi har – har fjer­net sig så me­get fra vo­res fæl­les kul­tu­ro­p­ga­ve, at kul­tu­ren kun kan op­ret­hol­des, hvis fon­de­ne træ­der til? Er det til­fæl­det, ri­si­ke­rer fon­de­ne at bli­ve gids­ler mel­lem en stat, der ik­ke vil gi­ve, og kul­turin­sti­tu­tio­ner, der ik­ke kan le­ve uden støt­te. Det er uhen­sigts­mæs­sigt bå­de i for­hold til den uaf­hæn­gig­hed, der er en for­ud­sæt­ning for kun­sten og kul­tu­ren, og i for­hold til le­der­ne af kun­stin­sti­tu­tio­ner, som bur­de be­skæf­ti­ge sig med det, de er an­sat til, nem­lig at for­mid­le kunst, frem for at skul­le bru­ge ho­ved­par­ten af de­res tid på at sø­ge om pen­ge i den ene fond ef­ter den an­den,” si­ger Lars Munch.

Fonde skal ikke løse samfundets opgaver

De mas­si­ve nedskæ­rin­ger på kunst og kul­tur er ”dybt be­kym­ren­de,” me­ner den 61-åri­­ge for­mand for en ræk­ke fonds- og sel­skabs­be­sty­rel­ser.

Her kan de dan­ske po­li­ti­ke­re blandt an­det la­de sig in­spi­re­re af Frank­rig, som tæn­ker stort og pri­o­ri­te­rer kul­tu­ren langt hø­je­re.

Lars Munch – pro­fes­sio­nelt fonds­be­sty­rel­ses­med­lem

”Sta­ten må ind­se, at kul­tu­ren ik­ke skal lig­ge ne­derst i hie­rar­ki­et, men der­i­mod op i hie­rar­ki­et, og her kan de dan­ske po­li­ti­ke­re blandt an­det la­de sig in­spi­re­re af Frank­rig, som tæn­ker stort og pri­o­ri­te­rer kul­tu­ren langt hø­je­re. Det er ik­ke en sund ud­vik­ling, at fon­de­ne er nødt til at hol­de hån­den un­der kul­tu­ren, og at kul­tu­ren er så af­hæn­gig af fon­de­ne, som til­fæl­det er. Som jeg ser det, skal fon­de­ne ik­ke lø­se sam­fun­dets op­ga­ver – det skal der­i­mod væ­re sam­fun­det, som lø­ser sam­fun­dets op­ga­ver. Vær­di­en af fon­de­nes ind­sats for­ud­sæt­ter, at fon­de­ne kan stå på skul­dre­ne af et sam­fund, som ba­salt set lø­ser si­ne eg­ne op­ga­ver, hvad en­ten det er in­den for sund­heds­sek­to­ren, kul­tur­li­vet el­ler det so­ci­a­le om­rå­de,” me­ner Lars Munch.

Cor­ona­kri­sen har iføl­ge Lars Munch ty­de­ligt un­der­stre­get kul­tur­li­vets af­hæn­gig­hed af fonds­støt­te.

”Fon­de­ne trå­d­te til, da sam­fun­det var i knæ i for­å­ret. Uden fon­de­nes re­so­lut­te og me­get lar­ge støt­te var kunst- og kul­tur­li­vet i Dan­mark væl­tet un­der cor­ona­kri­sen, og vi vil­le ha­ve set luk­ke­de sce­ner og luk­ke­de mu­se­er. Jeg an­er­ken­der, at der og­så har væ­ret hjælp fra sta­ten, men slet ik­ke nok,” si­ger Lars Munch.

Anbefalinger har ført til professionalisering

Ef­ter en lang er­hvervskar­ri­e­re, hvor han blandt an­dre ste­der har væ­ret ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør for JP/Politikens Hus, Bon­­ni­er-kon­­cer­­nen og Bør­sen Hol­ding, er­næ­rer Lars Munch sig i dag som pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem.

I fonds­ver­de­nen er det ud over for­mand­ska­bet i Lou­i­si­a­na Fon­den og Mu­se­ums­fon­den blandt an­det som for­mand for BRF­fon­den og SOS Bør­ne­by­er­ne samt som me­nigt med­lem af be­sty­rel­sen i No­vo Nor­disk Fon­den. I sel­skabs­ver­de­nen va­re­ta­ger han blandt an­det be­sty­rel­ses­for­mand­spo­sten for JP/Politikens Hus og Gu­bi.

Den man­ge­åri­ge er­fa­ring fra fonds­be­sty­rel­ses­lo­ka­ler­ne har gi­vet Lars Munch en unik ind­sigt i fonds­sek­to­ren, og når han – bil­led­ligt talt, for­stås – ta­ger en he­li­kop­ter­tur hen over fondsland­ska­bet, er han over­ord­net sær­de­les po­si­tivt stemt over for de be­væ­gel­ser, han re­gi­stre­rer.

”Helt over­ord­net sy­nes jeg, der har væ­ret en rig­tig god ud­vik­ling i fonds­sek­to­ren de se­ne­ste år. Og selv­om jeg be­stemt ik­ke er stor be­un­drer af reg­ler og cir­ku­læ­rer, må jeg med­gi­ve, at an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se har bi­dra­get be­ty­de­ligt til en pro­fes­sio­na­li­se­ring af sek­to­ren, hvil­ket var nød­ven­digt og godt,” si­ger Lars Munch.

De fle­ste fon­de er le­det af me­get an­svar­li­ge men­ne­sker, som ik­ke be­hø­ver at bli­ve iret­te­sat af en an­den in­stans i for­hold til, hvor­dan man dri­ver et mø­de el­ler vur­de­rer en be­sty­rel­ses ind­sats.

Lars Munch – pro­fes­sio­nelt fonds­be­sty­rel­ses­med­lem

– Du si­ger ”med­gi­ve” – var du skep­tisk over for, om der over­ho­ve­det var brug for an­be­fa­lin­ger­ne?

”Ja. Med alt for man­ge reg­ler, cir­ku­læ­rer og be­stem­mel­ser bli­ver det he­le af og til for mi­ni­ste­ri­elt for mig. En fond skal le­des som en virk­som­hed og ik­ke ved at slå op i en el­ler an­den re­gel. De fle­ste fon­de er le­det af me­get an­svar­li­ge men­ne­sker, som ik­ke be­hø­ver at bli­ve iret­te­sat af en an­den in­stans i for­hold til, hvor­dan man dri­ver et mø­de el­ler vur­de­rer en be­sty­rel­ses ind­sats. Det var min op­rin­de­li­ge hold­ning – men jeg har æn­dret syns­punkt. Jeg kan se, an­be­fa­lin­ger­ne vir­ker. Jeg kan se, de bli­ver ta­get al­vor­ligt. Og jeg sid­der selv med li­sten en gang om året,” si­ger Lars Munch.

Øget fokus på samfundsansvar

Når Lars Munch fra he­li­kop­te­ren kig­ger på ho­ved­ten­den­ser­ne i fon­de­nes stra­te­gi­ske fo­kus og ud­de­lin­ger, bi­der han især mær­ke i den sto­re ind­fly­del­se, FN´s 17 ver­dens­mål for bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling al­le­re­de har få­et – og i sti­gen­de grad ser ud til at få – for fon­de­ne.

Og på linje med, at Lars Munch har måt­tet be­gra­ve sin skep­sis over for an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se, er han og­så i for­hold til ver­dens­må­le­ne ble­vet klo­ge­re, er­ken­der han.

”Man kan sam­men­fat­te, hvad der sær­ligt sker i de her år, med det go­de, gam­le ord sam­funds­ansvar, som fon­de­ne ta­ger me­re og me­re på sig. Dan­ske fon­de gi­ver et be­ty­de­ligt og næ­sten uund­vær­ligt bi­drag til sam­fun­dets ud­vik­ling, og man­ge af de te­ma­er er igang­s­at og in­spi­re­ret af FN´s ver­dens­mål. I be­gyn­del­sen var jeg skep­tisk i for­hold til, om ver­dens­må­le­ne vil­le få ef­fekt, men de har godt nok be­ty­det me­get, og man kan slet ik­ke over­vur­de­re FN´s ver­dens­måls ef­fekt – og­så på fonds­om­rå­det. Det er helt be­stemt po­si­tivt, at der bli­ver ud­stuk­ket en ret­ning, som er nød­ven­dig for ver­dens ud­vik­ling, og som stil­ler krav til an­svar­lig­hed og god op­før­sel,” fast­slår Lars Munch.

Meningsløst at danne brancheorganisation

Der er dog og­så fonds-is­su­es, hvor Lars Munch be­va­rer sin grund­læg­gen­de skep­sis. Det gæl­der for ek­sem­pel i de­bat­ten om, hvor­vidt fon­de­ne i Dan­mark har brug for en bran­che­or­ga­ni­sa­tion til at va­re­ta­ge en fæl­les for­mid­lings­ind­sats.

For­sla­get er se­ne­st ble­vet luf­tet af for­man­den for Wil­li­am De­mant Fon­den Lars Nør­by Jo­han­sen, som i Fun­dats i ju­ni i år ef­ter­ly­ste en øget op­lys­­nings- og for­mid­lings­ind­sats især om­kring fon­de­nes sam­funds­mæs­si­ge be­tyd­ning. Lars Nør­by Jo­han­sen plæ­de­re­de for, at fon­de­ne bør ha­ve en bran­che­or­ga­ni­sa­tion, som of­fen­sivt kan gå ud og for­tæl­le om den for­skel, de gør.

Men det syns­punkt vin­der ik­ke ge­hør hos Lars Munch.

Jeg me­ner be­stemt ik­ke, at sek­to­ren har brug for en bran­che­or­ga­ni­sa­tion.

Lars Munch – pro­fes­sio­nelt fonds­be­sty­rel­ses­med­lem

”Jeg me­ner be­stemt ik­ke, at sek­to­ren har brug for en bran­che­or­ga­ni­sa­tion. Fon­de­nes me­get for­skel­li­ge vir­ke­felt, an­svar, stør­rel­se og bag­grund gør det me­nings­løst at fo­re­stil­le sig en fæl­les bran­che­or­ga­ni­sa­tion, og af de sam­me grun­de er jeg og­så skep­tisk over for tan­ken om fæl­les for­mid­lings­ind­sats. Et bran­che­fæl­les­skab for­ud­sæt­ter net­op et fæl­les­skab, og fæl­les­mæng­den er for lil­le til, at der vil kom­me no­get for­nuf­tigt ud af det. Der vil væ­re sær­stand­punk­ter på alt for man­ge om­rå­der, hvor fon­de­nes in­ter­es­ser er vidt for­skel­li­ge. Så alt, hvad der hand­ler om for­mid­ling, må de en­kel­te fon­de selv løf­te med de­res for­skel­li­ge ud­gangs­punk­ter,” me­ner Lars Munch.

Til gen­gæld er han stærkt be­gej­stret for det forsk­­nings- og for­mid­lings­ar­bej­de, der si­den stif­tel­sen i de­cem­ber 2017 er ble­vet ud­ført af Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter.

”Jeg sy­nes, Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter er et pletskud – og det kan jeg ro­ligt si­ge, for det var ik­ke min idé. Der er brug for vi­den til de me­di­er, der skri­ver om fon­de­ne, og til forsk­ning og un­der­vis­ning. Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter fun­ge­rer som det na­tur­li­ge og rig­ti­ge vi­dens­fæl­les­skab om og for fon­de, og jeg me­ner ik­ke, der er grund til at gå vi­de­re end det,” fast­slår Lars Munch.

Nødvendigt med aldersgrænse

Et an­det em­ne, der of­te er til de­bat i fonds­mil­jø­et, er fonds­be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes al­der og den al­ders­græn­se, som fort­sat ind­går i an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se – i den nye ud­ga­ve med til­fø­jel­sen, at al­ders­græn­sen ”un­der­støt­ter for­ny­el­se i be­sty­rel­sen.” På det­te spørgs­mål er Lars Munch tvun­get af om­stæn­dig­he­der­ne, men ab­so­lut ik­ke af lyst, med på til­hæn­ger­hol­det.

Men på den an­den si­de ken­der vi al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som vi af den ene el­ler an­den grund ik­ke næn­ner at ta­ge af­sked med, og i de til­fæl­de pri­ser man sig lyk­ke­lig for at kun­ne hen­vi­se til en al­ders­græn­se.

”I den bed­ste af al­le ver­de­ner skal der selv­føl­ge­lig ik­ke væ­re al­ders­græn­ser – i den bed­ste af al­le ver­de­ner er det ale­ne kva­li­fi­ka­tio­ner, der bør af­gø­re, om man skal sid­de i en fonds- el­ler sel­skabs­be­sty­rel­se. Og helt grund­læg­gen­de sy­nes jeg, det er for­kert, hvis al­ders­græn­ser ik­ke flyt­ter sig i takt med al­der­s­ud­vik­lin­gen i sam­fun­det ge­ne­relt. Men på den an­den si­de ken­der vi al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som vi af den ene el­ler an­den grund ik­ke næn­ner at ta­ge af­sked med, og i de til­fæl­de pri­ser man sig lyk­ke­lig for at kun­ne hen­vi­se til en al­ders­græn­se. Så man kan si­ge, at uden en al­ders­græn­se vil­le det stil­le ure­a­li­stisk sto­re krav til for­mand og be­sty­rel­se om at si­ge far­vel til med­lem­mer, der ik­ke læn­ge­re hol­der vægt og mål. Der­for tror jeg, det er til­rå­de­ligt med en al­ders­græn­se, og ef­ter min me­ning bør den lig­ge på 75 år,” si­ger Lars Munch.

– Nu, man er i gang med at op­stil­le græn­ser, bur­de man så og­så ef­ter din me­ning ind­fø­re kvo­ter for at få fle­re kvin­der ind i fonds­be­sty­rel­ser­ne?

”Ja, for at få fle­re kvin­der el­ler me­re di­ver­si­tet i det he­le ta­get – det er jo lyk­ke­lig­vis den vej, det går. Jeg har al­tid væ­ret imod kvo­ter, for­di jeg ik­ke tror, det kan væ­re sær­lig rart at kom­me ind i en be­sty­rel­se på grund af en kvo­te. På den an­den si­de: Hvis det ik­ke la­der sig gø­re at få fle­re kvin­der ind i be­sty­rel­ser­ne uden kvo­ter, må man ty til det mid­del, der er,” po­in­te­r­er Lars Munch.

Ingen går ind i bestyrelser grundet honoraret

Om de ho­nora­rer, Lars Munch får for si­ne man­ge be­sty­rel­ses­po­ster i blandt an­det fonds­ver­de­nen, og­så er et ud­tryk for sund for­nuft, er der ty­de­lig­vis del­te me­nin­ger om. Se­ne­st blev der i marts i år rejst kri­tik af det ho­norar på 2,3 mil­li­o­ner kro­ner, som Lars Munch får som for­mand i JP/Politikens Hus.

”Jeg kom­mer til at tæn­ke på Ba­ra­ck Oba­ma, som en­gang sag­de om Dan­mark: You are pun­ching above your weight. Til­sva­ren­de vil jeg si­ge om Lars Munch: Han får alt for man­ge pen­ge i for­hold til, hvad han bur­de få,” sag­de pro­fes­sor An­ders Dre­jer fra In­sti­tut for Øko­no­mi og Le­del­se på Aal­borg Uni­ver­si­tet blandt an­det til fag­bla­det Jour­na­li­sten.

For­mands­ho­nora­ret i me­di­e­hu­set er fast­sat af be­sty­rel­ser­ne i ejer­fon­de­ne, og Jør­gen Ejbøl, der er for­mand for Jyl­lands-Po­­­stens Fond, af­vi­ste i marts kri­tik­ken og be­teg­ne­de af­ta­len med Lars Munch som ”en god af­ta­le for virk­som­he­den og en god af­ta­le for Lars Munch.”

På spørgs­må­let om, hvad der er et ri­me­ligt ho­norar til en for­mand for en fonds- el­ler sel­skabs­be­sty­rel­se, sva­rer Lars Munch:

Og jeg kan til­fø­je, at jeg ken­der in­gen, som har på­ta­get sig et be­sty­rels­ses­hverv i en fond på grund af ho­nora­rets stør­rel­se.

Lars Munch – pro­fes­sio­nelt fonds­be­sty­rel­ses­med­lem

”Jeg sy­nes vir­ke­lig ik­ke, man kan si­ge no­get ge­ne­relt om, hvad der er et ri­me­ligt løn­ni­veau. Det hand­ler om op­ga­ven og kva­li­fi­ka­tio­ner og 117 an­dre ting. Helt gi­vet er det dog, at Dan­mark i in­ter­na­tio­nal sam­men­hæng ik­ke lig­ger højt. Og jeg kan til­fø­je, at jeg ken­der in­gen, som har på­ta­get sig et be­sty­rels­ses­hverv i en fond på grund af ho­nora­rets stør­rel­se. Om­vendt er jeg da helt sik­ker på, at når I på Fun­dats la­ver op­gø­rel­sen over ho­nora­rer i fonds­sek­to­ren, læ­ser vi al­le i he­le sek­to­ren den med stor nys­ger­rig­hed,” si­ger Lars Munch.

– Hvad me­ner du om den kon­kre­te kri­tik, der har væ­ret rejst af dit for­mands­ho­norar i JP/Politikens Hus?

”Vi har åben­hed om vo­res ho­nora­rer i JP/Politikens Hus, og jeg har det helt fint med, at det bli­ver dis­ku­te­ret. Det er fuldt le­gi­timt at me­ne, at jeg får for me­get. Det er ik­ke mig selv, der fast­sæt­ter mit ho­norar, men der­i­mod mi­ne over­ord­ne­de, og jeg vil hå­be, de sy­nes, jeg er det værd,” si­ger Lars Munch.

Fra nul til normalt

Han po­in­te­r­er, at der er stor for­skel på de ho­nora­rer, han får i den hal­ve snes be­sty­rel­ser, han har sæ­de i.

”Nog­le ste­der får jeg nul, nog­le ste­der får jeg et me­get lavt ho­norar, og nog­le ste­der får jeg et nor­malt ho­norar,” me­ner Lars Munch.

– Er ho­nora­ret en del af over­vej­el­sen, når du bli­ver til­budt en for­­mands- el­ler en be­sty­rel­ses­post i en fond el­ler et sel­skab?

”Hvis jeg ale­ne gik ef­ter pen­ge­ne, vil­le jeg ik­ke ha­ve de po­ster, jeg har. Så for mit eget ved­kom­men­de kan jeg ba­re si­ge, at jeg går ef­ter, om det er me­nings­fuldt, vig­tigt og om jeg kan bi­dra­ge med no­get – samt om det er en or­ga­ni­sa­tion og et for­mål, jeg kan iden­ti­fi­ce­re mig med, og men­ne­sker, jeg sto­ler på. Hvis alt dét er op­fyldt, ser jeg på ho­nora­ret og ta­ger stil­ling til, om jeg sy­nes, det er pas­sen­de,” si­ger Lars Munch.

I et in­ter­view for ny­lig i Fun­dats med for­man­den for Læ­ger uden Græn­sers Fond Hei­di Chri­sten­sen be­to­ne­de hun, at bå­de hun selv og re­sten af be­sty­rel­sen ar­bej­der gra­tis.
”Det skal væ­re hjer­te­blod, der dri­ver be­sty­rel­ses­ar­bej­det”, sag­de Hei­di Chri­sten­sen blandt an­det.

”Det gen­ken­der jeg fra SOS Bør­ne­by­er­ne, hvor jeg ar­bej­der gra­tis og hvor jeg til­med har pri­va­te ud­gif­ter ved at væ­re for­mand. Så jeg kan fuldt ud til­slut­te mig, hvad hun si­ger. Det er me­get me­nings­fuldt ik­ke at få ho­norar i SOS Bør­ne­by­er­ne, hvis for­mål ik­ke er at tje­ne pen­ge, men der­i­mod at hjæl­pe ver­dens ud­sat­te børn, hvor­i­mod jeg vil­le sy­nes, det var ret me­nings­løst, hvis jeg ik­ke fik ho­norar i stor me­di­e­virk­som­hed som JP/Politikens Hus,” si­ger Lars Munch.

Blå bog: Lars Munch
  • 61 år (født 15. april 1959)
  • Ud­dan­net cand.merc. fra Han­dels­højsko­len i Kø­ben­havn (1984)
  • For­mand for be­sty­rel­sen i en ræk­ke fon­de, bl.a. Lou­i­si­a­na Fon­den, Mu­se­ums­fon­den, SOS Bør­ne­by­er­ne og BRF­fon­den. Me­nigt med­lem af be­sty­rel­sen i No­vo Nor­disk Fon­den
  • For­mand for en ræk­ke sel­skabs­be­sty­rel­ser, bl.a. JP/Politikens Hus, Gu­bi og BRF­hol­ding
  • Tid­li­ge­re bl.a. adm. dir. i JP/Politikens Hus, dir. i Bon­­ni­er-kon­­cer­­nen og Bon­ni­er For­la­ge­ne samt adm. dir. for Bør­sens For­lag og Bør­sen Hol­ding.

– Er der for me­get fo­kus på det­te em­ne, sy­nes du?

”Det lig­ger i men­ne­skets na­tur at in­ter­es­se­re sig for, hvad an­dre tje­ner. Man må respek­te­re, at så­dan er det at væ­re be­sty­rel­ses­for­mand el­ler be­sty­rel­ses­med­lem de ste­der, hvor ho­nora­ret of­fent­lig­gø­res, og det gør vi de ste­der, jeg sid­der. Og jeg kan godt le­ve med, at no­gen sy­nes, jeg får for me­get, og at no­gen sy­nes, det er pas­sen­de. Der er må­ske og­så no­gen, som sy­nes, jeg får for lidt, men dem har jeg ik­ke hørt fra end­nu!”

Serie:

Top­le­del­se i
fonds­sek­to­ren


 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…