Fondsejede selskaber er stabile arbejdsgivere i krisetider

Fond­se­je­de sel­ska­ber er min­dre til­bø­je­li­ge end an­dre sel­ska­ber til at skri­de til fy­rin­ger i kri­se­ti­der. Det vi­ser tal fra forsk­nings­pro­jek­tet The Eu­ro­pe­an En­ter­pri­se Fo­un­da­tions på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, der net­op nu un­der­sø­ger, hvor­dan er­hvervs­dri­ven­de fon­de op­fø­rer sig som eje­re af sel­ska­ber.

Beskæftigede i de 120 største danske fondsejede selskaber  2004-2019
An­tal­let af an­sat­te i de 120 stør­ste fond­se­je­de sel­skab har væ­ret støt vok­sen­de si­den 2004 uden sto­re ud­s­ving selv un­der fi­nanskri­sen. De fond­se­je­de sel­ska­ber ud­gør nem­lig en sær­ligt sta­bil ty­pe ar­bejds­gi­ver, for­kla­rer pro­fes­sor Ste­en Thom­sen fra CBS (kil­de: The Eu­ro­pe­an En­ter­pri­se Fo­un­da­tions, CBS).

I en cor­o­na­tid hvor ar­bejds­løs­heds­kø­er­ne bli­ver læn­ge­re over det me­ste af ver­den, er det godt at væ­re an­sat i fond­se­je­de sel­ska­ber. De fond­se­je­de sel­ska­ber ud­gør nem­lig en grup­pe af sær­ligt sta­bi­le ar­bejds­gi­ve­re, der ik­ke i sam­me grad som an­dre sel­ska­ber fy­rer me­d­ar­bej­de­re i kri­se­ti­der.

I ste­det væl­ger fond­se­je­de sel­ska­ber i hø­je­re grad end man­ge an­dre virk­som­he­der at sta­bi­li­se­re de­res drift i kri­se­ti­der med et me­re lang­sig­tet og tå­l­mo­digt blik på for­ret­nin­gen.

Det vi­ser tal fra forsk­nings­pro­jek­tet The Eu­ro­pe­an En­ter­pri­se Fo­un­da­tions på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, som net­op er skudt i gang og stræk­ker sig over de næ­ste fi­re år.

De fond­se­je­de sel­ska­ber er spe­ci­el­le på den må­de, at de øn­sker at væ­re sta­bi­le ar­bejds­gi­ve­re. De er vil­li­ge til at ac­cep­te­re en vis ned­gang i ind­tje­nin­gen, hvis de kan be­va­re de­res ar­bejds­kraft.

Ste­en Thom­sen – pro­fes­sor, CBS

“De fond­se­je­de sel­ska­ber er spe­ci­el­le på den må­de, at de øn­sker at væ­re sta­bi­le ar­bejds­gi­ve­re. De er vil­li­ge til at ac­cep­te­re en vis ned­gang i ind­tje­nin­gen, hvis de kan be­va­re de­res ar­bejds­kraft,” si­ger pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, der le­der pro­jek­tet.

Han har sam­men med sit hold ind­sam­let en lang ræk­ke da­ta om de 120 stør­ste fond­se­je­de sel­ska­ber i Dan­mark, der blandt an­det vi­ser ud­vik­lin­gen i an­tal­let af an­sat­te i sel­ska­ber­ne igen­nem de sid­ste 16 år. De 120 sel­ska­ber teg­ner sig for om­kring 95 pct. af be­skæf­ti­gel­sen hos samt­li­ge dan­ske fond­se­je­de sel­ska­ber.

Og tal­le­ne ty­der alt­så på, at de om­trent 375.000 an­sat­te i de fond­se­je­de sel­ska­ber – her­af cir­ka en tred­je­del i Dan­mark – har me­re sta­bi­le ar­bejds­gi­ve­re end an­sat­te i an­dre sel­ska­ber.

Møn­ste­ret blev blandt an­det ty­de­ligt un­der fi­nanskri­sen for ti år si­den.

“Fak­tisk kun­ne man den­gang ik­ke se en de­ci­de­ret ned­gang i be­skæf­ti­gel­sen hos de fond­se­je­de sel­ska­ber un­der fi­nanskri­sen – den var me­get lil­le i hvert fald. Der­i­mod kan man se, hvis man kig­ger på ind­tje­nin­gen i de sam­me sel­ska­ber, at der fak­tisk er en ned­gang. Men vi ser alt­så og­så, at de fond­se­je­de sel­ska­ber om­kring 2009 ac­cep­te­rer det dyk i ind­tje­nin­gen, uden at det på­vir­ker be­skæf­ti­gel­sen. Det er dog et kortva­rigt dyk, for al­le­re­de i 2010 er de op­pe og kø­re me­re nor­malt," si­ger Ste­en Thom­sen.

Indisk stabilitet

Og de fond­se­je­de sel­ska­bers hi­sto­ri­ske ten­dens til at hol­de på me­d­ar­bej­der­ne i kri­se­ti­der be­kræf­tes iføl­ge Ste­en Thom­sen og­så net­op nu i cor­ona­kri­sen, selv­om kri­sen end­nu er på et tid­ligt sta­die, og der end­nu ik­ke fin­des om­fat­ten­de sta­ti­stik for ud­vik­lin­gen i an­tal­let af an­sat­te i de fond­se­je­de sel­ska­ber.

For ek­sem­pel har den an­er­kend­te in­di­ske fond­se­je­de Ta­ta Group og­så un­der cor­ona­kri­sen lagt vægt på at væ­re en sta­bil ar­bejds­gi­ver.

På den ene si­de tæn­ker de på, at de skal be­hol­de de­res be­skæf­ti­gel­se og væ­re sta­bi­le. På den an­den si­de si­ger de: ‘Hvad kan vi gø­re filan­tro­pisk for at hjæl­pe med at lø­se pro­ble­mer­ne?

Ste­en Thom­sen – pro­fes­sor, CBS

“Da cor­ona­kri­sen ram­te, så re­a­ge­re­de Ta­ta sim­pelt­hen ved at sta­bi­li­se­re be­skæf­ti­gel­sen. De har ik­ke fy­ret en ene­ste. Og hvad har de me­re gjort? De har la­vet cor­o­na­tests – præ­cis li­ge­som No­vo Nor­disk Fon­den. Det la­der sim­pelt­hen til at væ­re fon­de­nes og de fond­se­je­de virk­som­he­ders må­de at re­a­ge­re på. På den ene si­de tæn­ker de på, at de skal be­hol­de de­res be­skæf­ti­gel­se og væ­re sta­bi­le. På den an­den si­de si­ger de: ‘Hvad kan vi gø­re filan­tro­pisk for at hjæl­pe med at lø­se pro­ble­mer­ne?’ Og hvis der er en sund­heds­kri­se, så gi­ver de do­na­tio­ner til det for­mål," si­ger Ste­en Thom­sen.

Opbremsning

Føl­ger man gra­fen, som vi­ser an­tal­let af an­sat­te i de 120 stør­ste dan­ske fond­se­je­de sel­ska­ber, så for­tæl­ler den i kor­te træk hi­sto­ri­en om en ubrudt frem­gang frem til fi­nanskri­sen om­kring 2009. Her­ef­ter er ud­vik­lin­gen, som det ses på gra­fen, fla­det be­trag­te­ligt ud.

Dét er der iføl­ge Ste­en Thom­sen fle­re for­kla­rin­ger på.

Fi­gur: Be­skæf­ti­gel­se i de 120 stør­ste dan­ske fond­se­je­de sel­ska­ber

(Kil­de: The Eu­ro­pe­an En­ter­pri­se Fo­un­da­tions, CBS)

“Hvis fond­se­je­de sel­ska­ber skal væk­ste og ha­ve ka­pi­tal ude­fra, vil det ty­pisk væ­re i form af banklån. Og mu­lig­he­der­ne for at få banklån var go­de – der var me­re kre­dit i sam­fun­det – op til 2009. Her­ef­ter er kre­dit­ten gå­et ned ubrudt. Fi­nanskri­sen be­tød, at man fra at ha­ve ri­ge­lig kre­dit får en si­tu­a­tion, hvor ban­ker­ne skal kon­so­li­de­re sig. Så bli­ver det svæ­re­re for fond­se­je­de sel­ska­ber at fi­nan­si­e­re f.eks. eks­pan­sion i ud­lan­det,” si­ger Ste­en Thom­sen.

En an­den del af for­kla­ring hæn­ger iføl­ge pro­fes­soren sam­men med ud­vik­lin­gen i ver­dens­hand­len, som er et mål for, hvor stor en pro­cent­del af lan­de­nes pro­duk­tion, der hand­les på tværs af lan­de­græn­ser­ne.

"Væk­sten i ver­dens­hand­len stop­per ved fi­nanskri­sen. Nu lig­ger den på 30 pct. på en god dag. Si­den An­den Ver­denskrig har vi el­lers væ­ret vant til, at ver­dens­hand­len steg, for­di vi blev me­re og me­re in­ter­na­tio­na­li­se­re­de og glo­ba­li­se­re­de,” si­ger Ste­en Thom­sen.

En tred­je in­di­ka­tor, der kan for­kla­re op­brems­nin­gen i væk­sten af me­d­ar­bej­de­re i de fond­se­je­de sel­ska­ber ef­ter fi­nanskri­sen, er di­rek­te in­ve­ste­rin­ger, hvor et sel­skab i ét land f.eks. etab­le­rer nye virk­som­he­der el­ler op­kø­ber al­le­re­de ek­si­ste­ren­de virk­som­he­der i et an­det land.

“Di­rek­te in­ve­ste­rin­ger er og­så gå­et frem hi­sto­risk, men ik­ke ef­ter 2010. Glo­ba­li­se­rin­gen er sim­pelt­hen gå­et i stå i pe­ri­o­den 2010 til 2020. Er­hvervs­kli­ma­et er ble­vet min­dre gun­stigt,” si­ger Ste­en Thom­sen.

Unik situation

Og no­get ty­der på, at op­brems­nin­gen i kre­dit, ver­dens­han­del og di­rek­te in­ve­ste­rin­ger si­den fi­nanskri­sen nu bli­ver til et de­ci­de­ret fald på grund af cor­ona­kri­sen.

"Med covid ser vi for før­ste gang en mas­siv ned­gang bå­de i ver­dens­hand­len og i de di­rek­te in­ve­ste­rin­ger. De di­rek­te in­ve­ste­rin­ger fal­der med 50 pct. og ver­dens­hand­len fal­der med om­kring 30 pct. Så nu ser vi en mas­siv deg­lo­ba­li­se­ring. Det be­ty­der jo så, at de eks­pan­sions­mu­lig­he­der, der har væ­ret for de fond­se­je­de sel­ska­ber, ik­ke er de sam­me,” si­ger Ste­en Thom­sen.

Det er fak­tisk en me­get, me­get unik si­tu­a­tion, som ud­for­drer sel­ska­ber­ne i høj grad. Så der er ud­sigt til, at det her bli­ver vær­re.

Ste­en Thom­sen – pro­fes­sor, CBS

Og al­voren i cor­ona­kri­sen be­ty­der, at og­så de fond­se­je­de sel­ska­ber, som ty­pisk fo­re­træk­ker sta­bi­li­tet og lang­sig­tet tænk­ning, kan væ­re tvun­get til at re­a­ge­re på kri­sen ved at fy­re me­d­ar­bej­de­re.

"Li­ge nu i 2020 har vi en unik si­tu­a­tion. Det går til­ba­ge på nog­le af de cen­tra­le øko­no­mi­ske pa­ra­me­tre for før­ste gang i ef­ter­krig­sti­den. Og det er ik­ke ba­re en lil­le til­ba­ge­gang, men en mas­siv til­ba­ge­gang. Det er fak­tisk en me­get, me­get unik si­tu­a­tion, som ud­for­drer sel­ska­ber­ne i høj grad. Så der er ud­sigt til, at det her bli­ver vær­re," si­ger Ste­en Thom­sen.

– Hvor­dan ser gra­fen så ud, hvis man fort­sæt­ter frem til 2021, 2022?

"For at væ­re helt ær­lig tror jeg sag­tens, at man kan kom­me til at se, at sel­ska­ber­ne er nødt til at til­pas­se sig. Det har de og­så al­le­re­de gjort nog­le ste­der som i f.eks. Grund­fos. Man­ge vil kom­me til at til­pas­se ka­pa­ci­te­ten. Det tror jeg ik­ke, der er no­gen tvivl om. Af­sæt­nin­gen er ik­ke på sam­me ni­veau, som den har væ­ret, og der­for er der sim­pelt­hen ik­ke brug for så man­ge hæn­der,” si­ger Ste­en Thom­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…