I en coronatid hvor arbejdsløshedskøerne bliver længere over det meste af verden, er det godt at være ansat i fondsejede selskaber. De fondsejede selskaber udgør nemlig en gruppe af særligt stabile arbejdsgivere, der ikke i samme grad som andre selskaber fyrer medarbejdere i krisetider.
I stedet vælger fondsejede selskaber i højere grad end mange andre virksomheder at stabilisere deres drift i krisetider med et mere langsigtet og tålmodigt blik på forretningen.
Det viser tal fra forskningsprojektet The European Enterprise Foundations på Copenhagen Business School, som netop er skudt i gang og strækker sig over de næste fire år.
De fondsejede selskaber er specielle på den måde, at de ønsker at være stabile arbejdsgivere. De er villige til at acceptere en vis nedgang i indtjeningen, hvis de kan bevare deres arbejdskraft.
Steen Thomsen – professor, CBS
“De fondsejede selskaber er specielle på den måde, at de ønsker at være stabile arbejdsgivere. De er villige til at acceptere en vis nedgang i indtjeningen, hvis de kan bevare deres arbejdskraft,” siger professor Steen Thomsen, der leder projektet.
Han har sammen med sit hold indsamlet en lang række data om de 120 største fondsejede selskaber i Danmark, der blandt andet viser udviklingen i antallet af ansatte i selskaberne igennem de sidste 16 år. De 120 selskaber tegner sig for omkring 95 pct. af beskæftigelsen hos samtlige danske fondsejede selskaber.
Og tallene tyder altså på, at de omtrent 375.000 ansatte i de fondsejede selskaber – heraf cirka en tredjedel i Danmark – har mere stabile arbejdsgivere end ansatte i andre selskaber.
Mønsteret blev blandt andet tydeligt under finanskrisen for ti år siden.
“Faktisk kunne man dengang ikke se en decideret nedgang i beskæftigelsen hos de fondsejede selskaber under finanskrisen – den var meget lille i hvert fald. Derimod kan man se, hvis man kigger på indtjeningen i de samme selskaber, at der faktisk er en nedgang. Men vi ser altså også, at de fondsejede selskaber omkring 2009 accepterer det dyk i indtjeningen, uden at det påvirker beskæftigelsen. Det er dog et kortvarigt dyk, for allerede i 2010 er de oppe og køre mere normalt," siger Steen Thomsen.
Indisk stabilitet
Og de fondsejede selskabers historiske tendens til at holde på medarbejderne i krisetider bekræftes ifølge Steen Thomsen også netop nu i coronakrisen, selvom krisen endnu er på et tidligt stadie, og der endnu ikke findes omfattende statistik for udviklingen i antallet af ansatte i de fondsejede selskaber.
For eksempel har den anerkendte indiske fondsejede Tata Group også under coronakrisen lagt vægt på at være en stabil arbejdsgiver.
På den ene side tænker de på, at de skal beholde deres beskæftigelse og være stabile. På den anden side siger de: ‘Hvad kan vi gøre filantropisk for at hjælpe med at løse problemerne?
Steen Thomsen – professor, CBS
“Da coronakrisen ramte, så reagerede Tata simpelthen ved at stabilisere beskæftigelsen. De har ikke fyret en eneste. Og hvad har de mere gjort? De har lavet coronatests – præcis ligesom Novo Nordisk Fonden. Det lader simpelthen til at være fondenes og de fondsejede virksomheders måde at reagere på. På den ene side tænker de på, at de skal beholde deres beskæftigelse og være stabile. På den anden side siger de: ‘Hvad kan vi gøre filantropisk for at hjælpe med at løse problemerne?’ Og hvis der er en sundhedskrise, så giver de donationer til det formål," siger Steen Thomsen.
Opbremsning
Følger man grafen, som viser antallet af ansatte i de 120 største danske fondsejede selskaber, så fortæller den i korte træk historien om en ubrudt fremgang frem til finanskrisen omkring 2009. Herefter er udviklingen, som det ses på grafen, fladet betragteligt ud.
Dét er der ifølge Steen Thomsen flere forklaringer på.
Figur: Beskæftigelse i de 120 største danske fondsejede selskaber
“Hvis fondsejede selskaber skal vækste og have kapital udefra, vil det typisk være i form af banklån. Og mulighederne for at få banklån var gode – der var mere kredit i samfundet – op til 2009. Herefter er kreditten gået ned ubrudt. Finanskrisen betød, at man fra at have rigelig kredit får en situation, hvor bankerne skal konsolidere sig. Så bliver det sværere for fondsejede selskaber at finansiere f.eks. ekspansion i udlandet,” siger Steen Thomsen.
En anden del af forklaring hænger ifølge professoren sammen med udviklingen i verdenshandlen, som er et mål for, hvor stor en procentdel af landenes produktion, der handles på tværs af landegrænserne.
"Væksten i verdenshandlen stopper ved finanskrisen. Nu ligger den på 30 pct. på en god dag. Siden Anden Verdenskrig har vi ellers været vant til, at verdenshandlen steg, fordi vi blev mere og mere internationaliserede og globaliserede,” siger Steen Thomsen.
En tredje indikator, der kan forklare opbremsningen i væksten af medarbejdere i de fondsejede selskaber efter finanskrisen, er direkte investeringer, hvor et selskab i ét land f.eks. etablerer nye virksomheder eller opkøber allerede eksisterende virksomheder i et andet land.
“Direkte investeringer er også gået frem historisk, men ikke efter 2010. Globaliseringen er simpelthen gået i stå i perioden 2010 til 2020. Erhvervsklimaet er blevet mindre gunstigt,” siger Steen Thomsen.
Unik situation
Og noget tyder på, at opbremsningen i kredit, verdenshandel og direkte investeringer siden finanskrisen nu bliver til et decideret fald på grund af coronakrisen.
"Med covid ser vi for første gang en massiv nedgang både i verdenshandlen og i de direkte investeringer. De direkte investeringer falder med 50 pct. og verdenshandlen falder med omkring 30 pct. Så nu ser vi en massiv deglobalisering. Det betyder jo så, at de ekspansionsmuligheder, der har været for de fondsejede selskaber, ikke er de samme,” siger Steen Thomsen.
Det er faktisk en meget, meget unik situation, som udfordrer selskaberne i høj grad. Så der er udsigt til, at det her bliver værre.
Steen Thomsen – professor, CBS
Og alvoren i coronakrisen betyder, at også de fondsejede selskaber, som typisk foretrækker stabilitet og langsigtet tænkning, kan være tvunget til at reagere på krisen ved at fyre medarbejdere.
"Lige nu i 2020 har vi en unik situation. Det går tilbage på nogle af de centrale økonomiske parametre for første gang i efterkrigstiden. Og det er ikke bare en lille tilbagegang, men en massiv tilbagegang. Det er faktisk en meget, meget unik situation, som udfordrer selskaberne i høj grad. Så der er udsigt til, at det her bliver værre," siger Steen Thomsen.
– Hvordan ser grafen så ud, hvis man fortsætter frem til 2021, 2022?
"For at være helt ærlig tror jeg sagtens, at man kan komme til at se, at selskaberne er nødt til at tilpasse sig. Det har de også allerede gjort nogle steder som i f.eks. Grundfos. Mange vil komme til at tilpasse kapaciteten. Det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om. Afsætningen er ikke på samme niveau, som den har været, og derfor er der simpelthen ikke brug for så mange hænder,” siger Steen Thomsen.
