Tirsdag den 25. juni landede den længe ventede grønne trepartsaftale. Med den kommer en indfasning af en CO2-afgift på landbruget og etablering af en 40 milliarder kroner stor pulje - Danmarks Grønne Arealfond. Både en håndfuld af regeringens ministre, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening stillede op til pressemøde og har siden turneret rundt til diverse journalister og medier.
Knap så meget opmærksomhed har der været på en sideaftale, der også blev lanceret i går. Nemlig at Novo Nordisk Fonden også har meldt sig på banen og vil levere “et markant bidrag til at gøre visionerne i den grønne trepartsaftale til virkelighed,” som der står i fondens pressemeddelelse. Helt konkret har Novo Nordisk Fonden skæppet 10 milliarder kroner til kassen over de kommende 10 år. Altså 25 procent ekstra oven i de 40 milliarder, som regeringen har afsat via de offentlige kasser. Det største beløb, som Novo Nordisk Fonden nogensinde har givet i en enkelt bevilling.
Bevillingen er baseret på en principaftale mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden om en historisk nytænkning af det danske areal.
“Genopretning af dansk natur og et bæredygtigt landbrug og fødevaresystem er et hovedfokus for fonden og et område, hvor vi allerede har mange projekter i gang. Det er også et område, hvor udviklingen i mange år er gået den forkerte vej med iltsvind, algevækster og nedgang i biodiversiteten. Derfor ser vi også positivt på samarbejdet med regeringen og på muligheden for at give et vigtigt bidrag til at realisere de ambitioner, som man i den grønne trepartsaftale er blevet enige om,” siger administrerende fondsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen.
Han forklarer, at beslutningen blev taget af fondens bestyrelse på baggrund af en henvendelse fra en række embedsmænd i ministerierne.
“De henvendte sig til mig for godt fire uger siden. Det er gået hurtigt. Derfor er det også en aftale, hvor midlerne er afsat, men hvor vi endnu ikke har udmøntet, hvad pengene konkret skal bruges til - den proces starter først nu,” siger han.
Mads Krogsgaard Thomsen påpeger, at fonden i den proces også vil have indflydelse på, hvordan midlerne bruges over de næste ti år - forventeligt startende fra 2025.
Væsentligt bidrag til de offentlige midler
Indtil videre er der i principaftalen mellem Novo Nordisk Fonden og regeringen lagt op til, at midlerne kan blive øremærket store signaturprojekter med henblik på etablering af sammenhængende naturområder, men også at midlerne kan gå til vidensopbygning og acceleration af teknologiudviklingen inden for landbrugsområdet.
Vi er løbende i dialog med både ministerier og politikere, og der er meget tillid mellem parterne. Vi får muligheden for at være med i udmøntningen af de ambitioner, der ligger på landbrugs- og naturområdet. Det er positivt
Mads Krogsgaard Thomsen – Adm. direktør, Novo Nordisk Fonden
Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen skal fondens 10 milliarder således også ses som et markant bidrag oven i de 40 milliarder, som regeringen har afsat til indsatser under Danmarks Grønne Arealfond
“Vi ønsker at være med til at realisere den samlede indsats, hvor vores bevilling kan være med til at gøre en vigtig forskel. Jeg tror på, at de 10 milliarder kroner fra os kan være med til at sætte vigtige ting i gang og til at komme ud af den inerti, som ofte kan præge en opstartsfase på denne type aftaler,” siger han.
Flere ministre har således også udtalt sig positivt i forhold til samarbejdet med Novo Nordisk Fonden. Blandt andet udtaler Økonomiminister Stephanie Lose (V) i pressemeddelelsen, at hun er “utrolig glad for samarbejdet med Novo Nordisk Fonden, som vil udgøre et væsentligt bidrag til at realisere visionen i den grønne trepartsaftale. Vi skal sætte endnu mere i fart i udviklingen af ny teknologi og moderne landbrugsproduktion, og der skal være bedre plads til natur og biodiversitet i Danmark. Det vil kræve store investeringer.”
Tror på ambitionerne
En stor del af den grønne trepartsaftale, men også af principaftalen mellem regeringen og Novo Nordisk Fonden, er lagt an på udtagning af landbrugsjord og etablering af nye naturområder.
En omlægning, der har tidligere har vist sig at være udfordrende. I forbindelse med landbrugsaftalen i 2021 besluttede man politisk at udlægge 100.000 hektar lavbundsjorde frem mod 2030. Indtil videre er myndighederne dog kun lykkedes med at udtage 187 hektar.
Mads Krogsgaard Thomsen er dog ikke umiddelbart bange for, at realiseringen af den nye aftale vil møde lignende udfordringer:
“Jeg er med på, at det er noget, der kommer til at tage tid og kræver tålmodighed. Men jeg tror på, at man med den aftale, der er landet, som har så stor opbakning både fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, kan komme langt. Det er positivt, at der er fokus på dialog, og at man i planen har åbnet for, at landmændene fortsat kan eje deres jord, selvom den bliver omlagt til søer eller skov. Det er en vigtig gulerod.”
Ser ikke problemer
Mads Krogsgaard Thomsen mener umiddelbart ikke, at der er problemer ved fondens samarbejde med regeringen, eller at fonden vil møde kritik for at være for tæt på den politiske proces.
Har I overvejet risikoen for at blive skudt i skoene, at I med bevillingen kommer for tæt på politikerne og de politiske dagsordener?
“Vi går ind på et område med stor og bred opbakning - det viser forhandlingerne og trepartsaftalen også. Jeg kan ikke se de store risici i det her. Det handler om mere natur, bedre klima, mindre monokultur og et mere bæredygtigt og moderne landbrug. Det er svært at se noget negativt i,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Er aftalen med regeringen også en mulighed for Novo Nordisk Fonden i forhold til at få mere politisk indflydelse?
“Vi er løbende i dialog med både ministerier og politikere, og der er meget tillid mellem parterne. Vi får muligheden for at være med i udmøntningen af de ambitioner, der ligger på landbrugs- og naturområdet. Det er positivt, for vi har allerede en række ting i gang og en viden på området, som kan bringes i spil."
Hvorfor går I ind med så stor en bevilling på et område, hvor der allerede er 40 milliarder kroner sat af fra statens side?
“Det gør vi, fordi der er et behov for det, og fordi det passer ind i vores strategi - vi ønsker at skabe vejen for en moderne og robust landbrugssektor, og vi ønsker også at give plads til naturen. Og det er målet med samarbejdet, at vi kan bidrage til det,” siger han.
Har I haft indflydelse på selve forhandlingerne i trepartsaftalen - eksempelvis på forhandlingerne omkring CO2-afgiften?
“Det er ikke noget, vi har blandet os i, og vi har ikke siddet med ved bordet. Men vi tænker, at det er godt, at aftalen er på plads også i forhold til en CO2-afgift, som både giver landbruget mulighed for at omstille sig og samtidig giver mulighed for, at Danmark og dansk landbrug kan blive en international rollemodel,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
