USA’s rigeste filantroper støtter igen deres gamle mærkesager

Efter et år hvor corona og mordet på afroamerikaneren George Floyd prægede de 50 rigeste velgøreres donationer, er det igen universiteter, hospitaler og egne fonde, der modtager de største summer. Det møder kritik.

De 50 stør­ste ame­ri­kan­ske filan­tro­per do­ne­re­de knap 28 mil­li­ar­der ame­ri­kan­ske dol­lars til vel­gø­ren­hed i 2021.

Der var ros og håb he­le vej­en rundt, da det ame­ri­kan­ske me­die The Chro­ni­c­le of Philant­hro­py i fe­bru­ar sid­ste år ud­gav sin år­li­ge li­ste over de stør­ste ame­ri­kan­ske filan­tro­per og de­res ud­de­lin­ger i 2020.

USA’s ri­ge­ste vel­gø­re­re hav­de en­de­lig lyt­tet til de se­ne­ste års kri­tik, og i et år, der bød på bå­de en glo­bal pan­de­mi og mor­det på af­ro­a­me­ri­ka­ne­ren Ge­or­ge Floyd, blev bred­de og di­ver­si­tet tænkt ind i donationerne.

Men et år se­ne­re vi­ser den se­ne­ste ana­ly­se, at ame­ri­kan­ske fon­de og filan­tro­per i 2021 var til­ba­ge i de­res gam­le gæn­ge med ho­ved­sa­ge­ligt at støt­te tra­di­tio­nel­le mær­kesa­ger som forsk­ning på sy­ge­hu­se, uni­ver­si­te­ter og de fon­de, mil­li­ar­dæ­rer­ne selv har stiftet.

Det hø­ster kras kri­tik fra dem, der hav­de hå­bet, at ud­de­lin­ger­ne i 2020 mar­ke­re­de et vendepunkt.

Listen afspejler ikke samfundets reelle problemer

Chuck Coll­ins er se­ni­o­r­for­sker ved In­sti­tut for Po­li­ti­ske Stu­di­er i Was­hin­g­ton DC, og han ser med kri­ti­ske øj­ne på op­gø­rel­sen over de 50 stør­ste filan­tro­pers vel­gø­ren­hed i 2021.

”Li­sten adres­se­rer ik­ke de pro­ble­mer, som der er i det ame­ri­kan­ske sam­fund. Ud fra li­sten kan man ik­ke se, at vi be­fin­der os i en glo­bal pan­de­mi, at vi har en kli­ma­kri­se, og at vi kæm­per med ra­ceulig­hed” si­ger Chuck Coll­ins til Fundats.

Af de sam­le­de knap 28 mil­li­ar­der dol­lars, som USA’s halv­treds stør­ste filan­tro­per do­ne­re­de i 2021, gik 86 pro­cent til uni­ver­si­te­ter, kol­le­gi­er, ho­spi­ta­ler, fon­de samt do­nor­rå­d­gi­ven­de fonde.

”Det er svært at se på li­sten og så be­trag­te 2021 som et skel­sæt­ten­de år,” si­ger Benja­min Soskis, der er se­ni­o­r­for­sker ved Cen­ter on Non­pro­fits and Philant­hro­py på Ur­ban In­sti­tu­te til the Chro­ni­c­le of Philant­hro­py.

Enestående år i USA

Sid­ste år var mel­din­gen el­lers, at ame­ri­kansk filan­tro­pi var forandret.

For­man­den for the Na­tio­nal Cen­ter for Fa­mily Philant­hro­py, Ni­ck Te­desco, ud­tal­te, at den filan­tro­pi­ske sek­tor var “våg­net,” og for­kvin­den for Ro­ck­e­fel­ler Philant­hro­py Ad­visors, Me­lis­sa Ber­man, gjor­de det klart, at der ik­ke var ta­le om et øje­bliks­bil­le­de, men om en ge­ne­rel ten­dens.

Men iføl­ge An­ne Mørk, der er for­sker og ph.d med spe­ci­a­le i ame­ri­kansk fri­vil­lig­hed på Syd­dansk Uni­ver­si­tet, ty­der me­get på, at 2020 net­op var et ene­stå­en­de år i ame­ri­kansk filantropi.

”Filan­tro­pi­en i 2020 var i høj grad en re­ak­tion på cor­o­na­pan­de­mi­en, som af­slø­re­de nog­le dy­be ulig­he­der i det ame­ri­kan­ske sam­fund. Mil­li­o­ner af ame­ri­ka­ne­re sul­te­de plud­se­lig og hav­de ik­ke nok mad. Der­for blev der do­ne­ret rig­tig man­ge pen­ge til fø­de­va­re­ban­ker og or­ga­ni­sa­tio­ner, der de­ler mad ud,” si­ger An­ne Mørk til Fundats.

Som no­get nyt i ame­ri­kansk, filan­tro­pisk sam­men­hæng modt­og or­ga­ni­sa­tio­ner, der kæm­per for ra­ce­mæs­sig lig­hed og ret­fær­dig­hed, og­så be­ty­de­li­ge be­løb fra USA’s stør­ste do­no­rer i 2020.

Be­væ­gel­sen blev for ra­di­kal for man­ge amerikanere

An­ne Mørk – For­sker, Syd­dansk Universitet

”Dra­bet på Ge­or­ge Floyd fyld­te rig­tig me­get i me­di­er­ne på det tids­punkt, og der var en hi­sto­risk stor op­bak­ning til, at der skul­le gø­res no­get for at sik­re ra­ce­lig­hed i USA. Det smit­te­de af på filan­tro­per­ne,” si­ger An­ne Mørk.

Mindre fokus på racekampen

I 2021 do­ne­re­de de halv­treds stør­ste filan­tro­per væ­sent­ligt min­dre til bor­ger­ret­tig­heds­grup­per­ne, end de gjor­de i 2020.

Iføl­ge An­ne Mørk skyl­des det for­ment­lig, at den fol­ke­li­ge op­bak­ning til ra­ce­kam­pen er dalet.

”Der var et halvt år, hvor der var stor op­bak­ning til for ek­sem­pel Bla­ck Li­ves Mat­ter-be­væ­gel­sen, men så be­gynd­te det at ven­de. Be­væ­gel­sen blev for ra­di­kal for man­ge ame­ri­ka­ne­re,” si­ger An­ne Mørk.

I ste­det er de sto­re filan­tro­per vendt til­ba­ge til at støt­te de em­ner, som ri­ge ame­ri­ka­ne­re tra­di­tio­nel set al­tid har støt­tet: Ud­dan­nel­ses- og sundhedsområdet.

”USA’s før­ste ho­spi­ta­ler og uni­ver­si­te­ter er grund­lagt af filan­tro­per. Det har væ­ret en tra­di­tion i ame­ri­kansk filan­tro­pi si­den 1700-tal­let, at pen­ge­ne ka­na­li­se­res til de to om­rå­der,” for­tæl­ler An­ne Mørk.

Fokus på geografisk fordeling

Selv­om den ame­ri­kan­ske filan­tro­pi på man­ge må­der er kon­ser­va­tiv, er den sam­ti­dig un­der for­an­dring. Fle­re ny­e­re ten­den­ser slår nem­lig igen­nem i dis­se år.

Én af ten­den­ser­ne er, at der er kom­met et stør­re fo­kus på geo­gra­fisk spred­ning af de al­men­nyt­ti­ge midler.

Stør­ste­delen af de pen­ge, som de ri­ge­ste ame­ri­ka­ne­re de­ler ud, strøm­mer nor­malt til de om­rå­der, hvor pen­ge­ne pri­mært er tjent: New York, Was­hin­g­ton og Ca­li­for­ni­en på grund af hen­holds­vis fi­nans­di­strik­tet i New York Ci­ty samt de tek­no­lo­gi­ske epi­cen­tre Se­att­le og Sil­li­con Valley.

”Der er kom­met et stør­re og stør­re fo­kus på geo­gra­fisk spred­ning af do­na­tio­ner­ne. Pen­ge­ne gi­ves i hø­je­re grad til min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner, der ik­ke er så cen­tra­li­se­re­de,” si­ger An­ne Mørk og for­kla­rer, at det især er de un­ge it-mil­li­ar­dæ­rer, der tæn­ker i al­ter­na­ti­ve baner.

De har ar­bej­det sig op fra bun­den, og tæn­ker lidt me­re al­ter­na­tivt når de de­ler pen­ge ud

An­ne Mørk – For­sker, Syd­dansk Universitet

”De har ar­bej­det sig op fra bun­den, og tæn­ker lidt me­re al­ter­na­tivt når de de­ler pen­ge ud, end dem, der er vok­set op i mil­jø­et,” for­tæl­ler An­ne Mørk.

Små forandringer på vej

Selv­om do­na­tio­ner til bor­ger­ret­tig­heds­grup­per ik­ke er på ni­veau med ud­de­lin­ger­ne i 2020, så er de sta­dig en pri­o­ri­tet blandt fle­re af de su­per­ri­ge, frem­går det i The Chro­ni­c­le of Philant­hro­py.

I 2021 do­ne­re­de mul­ti­mil­li­ar­dæ­ren og New Yor­ks tid­li­ge­re borg­me­ster, Mi­cha­el Bloom­berg, ek­sem­pel­vis 150 mil­li­o­ner dol­lars til Jo­hns Hopkins Uni­ver­si­ty for at øge di­ver­si­te­ten på de tek­ni­ske fag. Æg­te­par­ret Phil og Pen­ny Knight, der står bag sport­s­mær­ket Ni­ke, do­ne­re­de 30 mil­li­o­ner dol­lars til en vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tion, som pri­mært hjæl­per af­ro­a­me­ri­ka­ne­re, og Mark Zuck­er­berg og hans hu­stru, Pri­scil­la Chan, do­ne­re­de 50 mil­li­o­ner dol­lars til støt­te til stu­de­ren­de med for­skel­li­ge baggrunde.

Iføl­ge Ro­bert Kis­sa­ne, der er for­mand for or­ga­ni­sa­tio­nen CCS Fun­dra­i­sing, sker der be­ty­de­li­ge frem­skridt på om­rå­det ”bag kulisserne.”

Det for­tæl­ler han blandt an­det i ar­tik­len fra The Chro­ni­c­le of Philant­hro­py. Han og hans or­ga­ni­sa­tion er des­u­den i di­a­log med fle­re af de sto­re filan­tro­per om, ”hvad de kan gø­re på området.”

Filantropien defineres af de rige

En an­den ten­dens, der slår ty­de­li­ge­re og ty­de­li­ge­re igen­nem i ame­ri­kansk filan­tro­pi i dis­se år, er, at vel­gø­ren­hed på man­ge må­der er ble­vet en rigmandsbeskæftigelse.

Den ame­ri­kan­ske mas­se­filan­tro­pi er på kraf­tig re­træte, for­kla­rer Chuck Collins.

”Do­na­tio­ner­ne kom­mer i sti­gen­de grad fra sam­fun­dets top, mens do­na­tio­ner fra mid­del- og un­der­klas­sen er fal­den­de,” si­ger for­ske­ren og be­grun­der det med, at mens man­ge ”al­min­de­li­ge” ame­ri­ka­ne­re får min­dre og mu­lig­hed for at gi­ve pen­ge til vel­gø­ren­hed, så bli­ver den ri­ge­ste ene pro­cent af den ame­ri­kan­ske be­folk­ning ri­ge­re og rigere.

Og det et pro­blem iføl­ge for­ske­ren. For de ul­tra­ri­ge ame­ri­ka­ne­re pri­o­ri­te­rer an­der­le­des end den øv­ri­ge be­folk­ning, og de har min­dre kend­skab til den vir­ke­lig­hed, som man­ge ame­ri­ka­ne­re le­ver i.

”Når de fat­ti­ge gi­ver pen­ge til vel­gø­ren­hed, gi­ver de pri­mært pen­ge til re­li­gi­øse og so­ci­a­le ind­sat­ser. De­res pen­ge er of­te for­ank­ret i lo­kal­sam­fun­de­ne, hvor de do­ne­rer di­rek­te til vel­gø­ren­heds­or­ga­ni­sa­tio­ner­ne. Når de ri­ge do­ne­rer pen­ge, så do­ne­rer de først og frem­mest til de­res eg­ne fon­de. Der­med bli­ver pen­ge­ne i de­res eg­ne do­mæ­ner,” si­ger Chuck Coll­ins og til­fø­jer, at de der­næst do­ne­rer til uni­ver­si­te­ter og ho­spi­ta­ler, hvor pen­ge­ne blandt an­det går til byg­nin­ger og forskning.

Med do­mæ­ner hen­vi­ser Chuck Coll­ins til den ame­ri­kan­ske fonds­lo­v­giv­ning, som gør, at en stor del af den for­mue, som do­ne­res til en fond kan træk­kes fra i skat. Sam­ti­dig er fon­den kun for­plig­tet til at ud­de­le fem pro­cent af si­ne ak­ti­ver om året - in­klu­siv fon­dens driftsomkostninger.

Der­med ”lå­ses,” de ul­tra­ri­ges for­mu­er of­te i pri­va­te fon­de, ly­der det kri­tisk fra Chuck Coll­ins. Han har der­for i åre­vis ar­bej­det på at få æn­dret lov­giv­nin­gen, så skat­te­fradra­get først gæl­der, når pen­ge­ne do­ne­res til en fond el­ler or­ga­ni­sa­tion, der er helt uden­for do­norens kontrol.

Ind­til det sker, vil den ame­ri­kan­ske filan­tro­pi kun æn­dre sig langsomt.

Fak­tisk, spår Chuck Coll­ins, er det over­ve­jen­de sand­syn­ligt, at næ­ste års do­nor­li­ste i sto­re træk vil se ud, nøj­ag­tig som i dag.

”Må­ske vil der væ­re en en­kelt el­ler to do­no­rer, som gør no­get ra­di­kalt an­der­le­des, men re­sten vil gø­re, som de ple­jer,” ly­der det fra forskeren.

Se listen over de største filantroper

USA’s halv­treds stør­ste filan­tro­per do­ne­re­de sid­ste år 27,7 mil­li­ar­der dol­lars. Øverst på li­sten er Bill Ga­tes og Me­lin­da French Ga­tes. De do­ne­re­de sid­ste år 15 mil­li­ar­der dol­lars til de­res fond.

Top50-li­sten er ud­ar­bej­det af det ame­ri­kan­ske me­die The Chro­ni­c­le of Philant­hro­py.

Op­lys­nin­ger­ne til li­sten stam­mer fra bland an­det of­fent­li­ge re­gi­stre, filan­tro­per­ne selv og de­res sam­ar­bejds­part­ne­re. Mang­len­de op­lys­nin­ger kan be­ty­de, at en­kel­te sto­re filan­tro­per er ude­ladt fra listen.
Kil­de: The Chro­ni­c­le of Philantrophy 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer