Nye publikumsgrupper, støtte til udbredelse, energioptimering, digitalisering, flere nationale initiativer og et mere kritisk blik ved byggerier.
Det er blot nogle af de oplagte områder, hvor private fonde kan hjælpe med at gøre kulturinstitutionerne mere modstandsdygtige og mere bæredygtige under kriser.
For kulturlivet har været hårdt spændt for de seneste år. Først med to års coronanedlukninger og restriktioner, derefter energikrise og generelle prisstigninger i kølvandet på krigen i Ukraine.
Og det er dyrekøbte erfaringer, som man bør tage ved lære af, påpeger en række kulturinstitutioner.
SF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk mener dog ikke for alvor, at kriserne bliver taget alvorligt. Der er brug for at støtte de nødlidende og lære af corona-tiden.
Spørgsmål til kulturministerenSF’s kulturordfører Charlotte Broman Mølbæk stillede den 31. maj følgende udvalgsspørgsmål til kulturminister Jakob Engel-Schmidt:
- Hvordan vil regeringen samarbejde med andre relevante interessenter, herunder lokale myndigheder, private fonde og kulturorganisationer, for at styrke kulturinstitutionernes modstandsdygtighed og modvirke lukninger under kriser?
- Og hvordan vil regeringen involvere kulturinstitutionerne selv i udviklingen af tiltag, der vedrører institutionernes bæredygtighed under kriser?
Derfor har hun via Folketingets Kulturudvalg bedt kulturminister Jakob Engel-Schmidt forklare, hvordan regeringen vil samarbejde med blandt andre private fonde for at styrke kulturinstitutionernes modstandsdygtighed under kriser.
”Mange lider stadig efter corona – både inden for musiklivet og på andre kulturområder. Oven i det er der så kommet en energikrise. Så vi har brug for indskud til de skrantende økonomier, og investeringer i nogle af de områder, som stadig lider,” siger Charlotte Broman Mølbæk.
”Samtidig er det interessant at vide, hvordan bruger vi den viden, vi fik under og efter corona til at blive klogere på, hvordan vi kan gøre kulturinstitutionerne mere modstandsdygtige. Fra politisk hold blev der nedsat et genstartsteam, der kom med en lang række anbefalinger. Nogle er ført ud i livet, men resten er lagt i skuffen, og jeg er nervøs for, at man hurtigt glemmer,” fortsætter hun.
Forstør succesfulde projekter
Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater samt bestyrelsesleder i Dansk Kulturliv, er helt enig med SF’s kulturordfører. Det er vigtigt at stille skarpt på, hvordan kulturinstitutionerne kan blive mere modstandsdygtige i forhold til kommende kriser, siger han:
Det er jo deprimerende, hvor hurtigt kulturlivets største krise i årtier glemmes
Peter Mark Lundberg – Direktør i Dansk Teater samt bestyrelsesleder i Dansk Kulturliv
”Det er jo deprimerende, hvor hurtigt kulturlivets største krise i årtier glemmes, men vi oplever, at folk er lidt trætte af at tale om corona. Men det er vigtigt at tale om corona i et fremtidsperspektiv, så vi ikke bare fortsætter som før, men ruster os til nye kriser.”
”Kulturlivet står ikke lige så stærkt som før corona. Kulturinstitutionerne bøvler rigtig meget med at få publikum tilbage. På tværs af museer, teatre, symfoniorkestre oplever man mindre publikum og mindre deltagelse, så vi har brug for at blive mere modstandsdygtige,” fortsætter Peter Mark Lundberg.
Dansk Kulturliv er en alliance mellem syv af kulturlivets branche- og interesseorganisationer –stiftet under corona - og tæller tilsammen mere end 1.100 kulturinstitutioner, kulturvirksomheder og kulturforeninger i Danmark.
Under corona fik alliancen statslige midler til at undersøge, hvad der kan stille kulturinstitutionerne stærkere, og efter sommerferien kommer alliancen med en række anbefalinger til, hvordan kulturlivet kan rustes til nye kriser.
Her peges blandt andet på flere nationale initiativer og nationale forandringer – et område, som fondene også kan være med til at understøtte.
”Inden for idræt er man rigtig god til at lave nationale kampagner – ligesom Bevæg dig for livet. Kulturlivet er meget mere fragmenteret. Her er mange projekter, og de succesfulde bredes sjældent ud. Så mit håb er, at når fonde har støttet et succesfuldt projekt, så forstør det, gør det for flere, så kulturinstitutionerne på den måde står mere sikkert i modvind ,” siger Peter Mark Lundberg.
Hjælp til at brede kunsten ud
Derudover kan fondene hjælpe med at brede kunsten ud.
”Den grundlæggende udfordring er ikke skabe kunst . I Danmark har vi ikke en kunstnerisk krise, rent faktisk har vi sindssygt kunstnerisk stærke miljøer. Til gengæld er vores evne til at udbrede under pres. Så hvis vi skal stå stærkere, kan fondene hjælpe med at brede kunsten ud,” siger Peter Mark Lundberg.
Lige nu bøvler mange kulturinstitutioner med stigende udgifter, både til energi, men på teatrene udfordrer især priserne på materialer til kulisser.
”De ekstra penge, teatrene må bruge på materialer grundet prisstigninger, går sjældent fra kunsten, for både fondsstøtte og statsstøtte er bundet til det kunstneriske produkt. I stedet skærer teatrene så på at brede teaterstykket ud,” forklarer Peter Mark Lundberg.
Børn og unges møde med levende kultur er et andet område, hvor fondsstøtte kan hjælpe. Så kulturinstitutionerne kan få genskabt skole- og børnehavesamarbejder
Peter Mark Lundberg – Direktør, Dansk Teater
”Her kan fonde støtte med midler til at række ud til nye publikumsgrupper, så vi sikrer os, at teatre og andre kulturinstitutioner kan klare sig fremadrettet. Børn og unges møde med levende kultur er et andet område, hvor fondsstøtte kan hjælpe. Så kulturinstitutionerne kan få genskabt skolesamarbejder og børnehavesamarbejder – igen vil nationale kampagner, som vi kender det fra idrætsverdenen, kunne gøre stor gavn ,” mener han.
Digitalisering er endnu et punkt, hvor fondene vil kunne hjælpe med at gøre kulturinstitutionerne mere modstandsdygtige.
”At være dygtige online koster sindssygt mange penge, og også her kan fondene hjælpe. Samtidig kan fondene støtte de mindre ressourcestærke kulturinstitutioner. Så fondene ikke kun satser på det sikre, men for eksempel proaktivt går ud og støtter i yderdistrikterne, så de er med til sikre kulturinstitutionerne bredt geografisk,” siger Peter Mark Lundberg.
Behov for nye formater
Med en medlemsskare af spillesteder og festivaler kunne direktør for Dansk Live Esben Marcher rigtig godt tænke sig, at flere fonde bredte deres støtte ud til i stigende omfang også at omhandle den folkelige kultur.
”Fondene har rigtig mange penge, men deres støtte har en slagside til den mere elitære kultur , og det ville være ønskværdigt, hvis støtten blev bredt mere ud, så flere af vores medlemmer også kunne få fondsstøtte, for de kæmper,” siger Esben Marcher.
For spillestederne er på ingen måde kommet sig over corona. Der er fortsat dalende billetsalg mange steder – især hos dem, der primært henvender sig til det lidt mere voksne publikum.
”Fonde giver ofte til projekter og særlige indsatser, men lige nu kæmper spillestederne med mere driftsagtige problemer, for prisstigninger og dalende billetsalg er en giftig kombination. Så fondene kan hjælpe os med at blive mere modstandsdygtige ved at støtte mere langvarige udviklingsprojekter med fokus på nye varer på hylderne og om tiltrækning af et nyt publikum,” siger Esben Marcher.
For nogle har fået nye vaner efter corona, andre har ikke vænnet sig til at gå til koncert igen efter corona.
”Så vi har brug for nye formater, og her kan fondene hjælpe os med langsigtede udviklingsarbejder,” siger han.
Netop for at tiltrække publikum kan fondene også støtte op blandt andet i forhold til attraktive uderum.
Fondene har rigtig mange penge, men deres støtte har en slagside til den mere elitære kultur
Esben Marcher – Direktør, Dansk Live
”Lige nu og her kan de helt konkret støtte op om energioptimering, efterisolering, andre varmekilder, for vores medlemmer har ikke kunnet opfylde kravene for at søge kulturministeriets hjælpepuljer til dem, der er ramt af energipriser. Så her kan fondsstøtte være med til at nedsætte medlemmernes driftsudgifter.”
Esben Marcher opfordrer også andre fonde til at lade sig inspirere af Tuborgfondet, der har en lang tradition for støtte op om indkøb af nyt udstyr.
”Hvis der står gammelt udstyr på lyd og lys, koster det på driften. Hvis flere fonde hjalp med nyt udstyr og for eksempel udskiftning til LED-pærer, kunne der spares på driftsomkostningerne.”
Stil krav til levedygtighed
Forperson for ODM, Organisationen Danske Museer, Claus Kjeld Jensen peger på et mere kritisk blik fra fondene ved byggerier og et endnu større fokus på energioptimering for at mindske museernes driftsomkostningerne.
”Fondene har betydet vanvittig meget for museernes udvikling, og de har en kæmpe betydning i forhold til at give penge til ombygninger, tilbygninger og nybygninger, som er med til at sikre museerne et publikum, men fondene kunne måske have en mere kritisk tilgang til, om projekter er bæredygtige på den lange bane , for ellers er de slet ikke modstandsdygtige over for kriser,” siger han.
Fondene kunne måske have en mere kritisk tilgang til, om projekter er bæredygtige på den lange bane
Claus Kjeld Jensen – Forperson, ODM, Organisationen Danske Museer
Derudover kunne fondene med fordel også kigge bag skåltaler og champagne, når flotte byggerier sættes i værk – og have et skarpt fokus på energioptimering på den anden side.
”Det er ikke fondenes grundopgave at støtte drift, men ved at stille kloge, kritiske krav til isolering, billigere energikilder og en bedre styring af en bygnings energiforbrug, kan fondene være med til at give en bedre driftsøkonomi. Det gør måske byggeriet dyrere i anlægsomkostninger, men det giver lavere driftsudgifter, som er lig med større økonomisk bæredygtighed,” siger Claus Kjeld Jensen.
Langsigtet støtte og drift
Langsigtet økonomisk tænkning og flere fondspenge til mere driftsmæssig karakter fremhæves af Helene Nyborg Bay, forperson for Foreningen af Kunsthaller i Danmark.
”Den bedste måde at styrke kulturinstitutionernes modstandsdygtighed er at sikre en økonomisk bæredygtighed på den lange bane. Kunsthaller hopper meget fra tue til tue, fra projekt til projekt, og dermed bliver kunsthaller enormt sårbare overfor kriser. Så her kan fondene bidrage med en langsigtet økonomisk tænkning og ved at støtte mere drift,” siger hun.
For ifølge Helene Nyborg Bay består kunsthallernes drift af at producere indhold og udstillinger.
Fondene kan bidrage ved at støtte driften bedre og ved at støtte udstillinger over en længere periode
Helene Nyborg Bay – Forperson, Foreningen af Kunsthaller i Danmark
”Kunsthaller er i forvejen superinnovative, og vi kan godt udvikle innovative projekter uden projektstøtte, da det er hele vores DNA. Så fondene kan bidrage ved at støtte driften bedre og ved at støtte udstillinger over en længere periode – måske fem, otte og ti år, for mange af vores medlemmer holder kun lige snuden over vandet,” mener Helene Nyborg Bay.
Da kunsthaller typisk har ret få ressourcer til administration, kan fondene også hjælpe ved at afbureaukratisere deres systemer.
”Nogle fonde gør det allerede, men en lettere proces både ved ansøgning og afrapportering hjælper små kulturinstitutioner som vores, fordi fondssøgning dermed ikke drukner i administrativt arbejde,” siger Helene Nyborg Bay.
Svar fra ministeren
Fredag den 23. juni kom kulturminister Jakob Engel-Schmidts svar på udvalgsspørgsmålet fra Charlotte Broman Mølbæk.
”Jeg er løbende i dialog med kulturlivets interessenter og har f.eks. i flere sammenhænge opfordret aktører i kulturlivet til løbende at indsende information og data om, hvordan det står til i forhold til energi- og inflationssituationen. Kriser er forskellige. Hvem det er relevant at samarbejde med og hvordan ved en eventuel kommende krise, afhænger af den konkrete situation, og hvordan krisen påvirker kulturinstitutionerne,” skriver ministeren.
