Formanden for Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Niels Peter Louis-Hansen, smiler ofte med hele ansigtet og har let til latter. Og han ligner absolut en mand, der mener, hvad han siger, når han flere gange smilende slår fast, hvor stor glæde det giver ham og resten af fonden at dele penge ud.
”Vi er,” som han udtrykker det, ”så glade for, vi kan hjælpe. Og det er jo en af fondens piloteringspæle, at vi støtter med glæde og gerne vil skabe glæde dér, hvor vi støtter.”
Den 72-årige formand har de seneste år haft stadig mere at smile og glæde sig over. Samtidig med, at antallet af modtagne ansøgninger er steget markant de senere år, og i regnskabsåret 2018-2019 nåede op på 2.050, er også kurven over det samlede årlige uddelingsbeløb og antallet af bevillinger stærkt opadgående. I 2018-2019 uddelte fonden 245 millioner kroner fordelt på 689 bevillinger, svarende til en bemærkelsesværdig høj bevillingsandel på 32 procent af de indkomne ansøgninger.
Niels Peter Louis-Hansen lægger ikke skjul på, at han er godt tilfreds med den stadig højere stabel af ansøgninger – men samtidig skyder han en forsigtig pil i retning af, at bevillingsandelen fremover ikke nødvendigvis forbliver på så højt et niveau som i seneste regnskabsår.
Selvom fonden ikke er sat i verden for at være ejeren af Coloplast, kan jeg ikke se for mig, at fonden skal slippe virksomheden.
Niels Peter Louis-Hansen – bestyrelsesformand, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
”Udviklingen med, at vi modtager markant flere ansøgninger år for år, giver først og fremmest mere arbejde, men det er samtidig dejligt arbejde, fordi der kommer flere interessante ansøgninger ind fra et stadig bredere spektrum af især kulturlivet. I forhold til bevillingsandelen har vi tidligere gennemsnitligt ligget på bevillinger til cirka 25 procent af ansøgerne, og det kan godt være, vi falder derned imod igen. Men det er ikke nogen bevidst strategi fra fondens side, at bevillingsandelen skal ned. Vores udgangspunkt er fortsat at gå efter, at de ansøgninger, som vi synes fortjener et beløb fra os, får det,” siger Niels Peter Louis-Hansen i et sjældent interview.
Virksomhed og fond grundlagt af forældre
Historien om Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er samtidig i meget høj grad historien om Coloplast – den siden 1983 børsnoterede, danskejede producent af blandt andet stomiposer med globalt 12.000 medarbejdere.
I 1957 grundlagde Niels Peter Louis-Hansens forældre, civilingeniør og plastfabrikant Aage og sygeplejerske Johanne Louis-Hansen, Coloplast. I 1966 døde Aage Louis-Hansen, og tre år senere oprettede hans enke fonden – i første omgang benævnt som en mindefond til ære for sin afdøde mand. I 1997 blev fonden lagt sammen med en familiefond, stiftet i 1982, og fik det nuværende navn.
Johanne Louis-Hansen var formand for fonden indtil 1995, hvor sønnen overtog formandshvervet. Niels Peter Louis-Hansen indtrådte allerede i bestyrelsen i 1978 og kan således i dag se tilbage på foreløbig 42 år som medlem af bestyrelsen og et kvart århundrede som formand.
Alle fondens aktier i Coloplast har siden 2015 ligget i datterselskabet Aage og Johanne Louis-Hansen ApS. Direktørposten i anpartsselskabet, der ejer godt 11 procent af aktiekapitalen og 15 procent af stemmerne i Coloplast, varetages af Niels Peter Louis-Hansen sammen med tre meddirektører, og han er endvidere næstformand i Coloplasts bestyrelse.
Stadig større økonomiske muskler
Qua den økonomiske kobling og Niels Peter Louis-Hansens positioner begge steder er båndene mellem Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Coloplast således lige så tætte i dag, som de altid har været, og Niels Peter Louis-Hansen har, understreger han, ikke fantasi til at forestille sig, at det bliver anderledes.
”Selvom fonden ikke er sat i verden for at være ejeren af Coloplast, kan jeg ikke se for mig, at fonden skal slippe virksomheden. Det vil være ren spekulation at tænke den tanke,” siger han.
At fonden, som moderen stiftede for 51 år siden, i sidste regnskabsår foretog uddelinger i størrelsesordenen en kvart milliard kroner og i indeværende regnskabsår har hævet uddelingsrammen fra 250 til 300 millioner kroner stod ifølge Niels Peter Louis-Hansen på ingen måde skrevet i kortene.
”Fonden har været på en rejse, hvor den er blevet stærkere økonomisk set, og fonden er i den heldige situation, at den har en solid virksomhed bag sig – en virksomhed, som vokser. Det var slet ikke en rejse, man kunne forudse, dengang fonden blev stiftet. Så det er ikke resultatet af nogle oprindelige ambitioner, at vi er dér, hvor vi er i dag, men snarere resultatet af udviklingen i fondens ejerskab og indtægtsgrundlag. Og de stadig større økonomiske muskler har gjort, at vi kan uddele flere og flere legater inden for de områder, der interesserer os,” siger Niels Peter Louis-Hansen.
Tre fjerdedele af uddelinger til kunst og kultur
Og dét, der især interesserer Louis-Hansen Fonden, er kunst og kultur. Studerer man listen over fondens største bevillinger i det seneste regnskabsår, støder man blandt andet på 30 millioner kroner til Designmuseum Danmark, 15 millioner kroner til Statens Naturhistoriske Museum, som fonden i parentes bemærket tidligere har subsidieret med 100 millioner kroner, og 10 millioner kroner til en ny kulturinstitution i Ebeltoft.
Kunsten og kulturen har de seneste tre år sat sig på tre fjerdedele af fondens uddelinger, svingende mellem 71 og 81 procent, og det er der flere grunde til, forklarer formanden.
”Selvom vi også støtter forskning og uddannelse samt sociale og velgørende initiativer, trækker kunsten og kulturen mange støttekroner. Kunst og kultur skaber glæde hos mange – og skaber også debat, hvis man ikke kan lide det, man ser og hører. I det hele taget er det et krydderi på tilværelsen,” mener Niels Peter Louis-Hansen.
En af de primære forklaringer på, at fonden de senere år har oplevet en stigning i antallet af modtagne ansøgninger, kan netop tilskrives en vækst inden for kunst og kultur. Niels Peter Louis-Hansen mener dog ikke, at man dermed kan konkludere, at kulturlivet får stadig større brug for fondenes velvilje.
Det er klart, at når du tager kulturoplevelser, hvor publikum kun betaler 10-15 procent eller slet ingenting, har kulturinstitutionerne i høj grad brug for både de private fonde og støtte fra Statens Kunstfond.
Niels Peter Louis-Hansen – bestyrelsesformand, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
”Kulturlivet har altid haft brug for fondene. Det er klart, at når du tager kulturoplevelser, hvor publikum kun betaler 10-15 procent eller slet ingenting, har kulturinstitutionerne i høj grad brug for både de private fonde og støtte fra Statens Kunstfond,” siger han.
Meget støtte fra fonde til kultur minder om driftsstøtte
I forhold til den løbende debat om, hvorvidt fondene primært skal støtte enkeltarrangementer og give isolerede bevillinger eller også medfinansiere den egentlige drift af kunst- og kulturinstitutioner, er Niels Peter Louis-Hansen grundlæggende, som han udtrykker det, ”ikke glad for, hvis fonde finansierer drift.” Omvendt synes han ikke nødvendigvis, at diskussionen er så sort-hvid.
”Hvis en arrangør af kulturelle begivenheder eksempelvis fast to gange om året får fondsstøtte til specialudstillinger eller andre nye projekter, så ér det jo i princippet en form for driftsstøtte. Men fondene har selvsagt kun de midler, de har indtjent, til at give videre i støtte og kan modsat staten ikke udskrive skatter til at underholde kulturlivet. Det er for mig at se en væsentlig forskel. I almindelighed kan fonde jo ikke gældsætte sig for fortsat at støtte museer eller kunstinstitutioner, medmindre der ligger noget helt specifikt i fondens fundats herom,” pointerer Niels Peter Louis-Hansen.
Trods coronakrisen modtager Louis-Hansen Fonden ikke i øjeblikket et stigende antal ansøgninger fra nødlidende kulturinstitutioner. Og formanden ønsker endnu ikke at komme med sit bud på, hvad krisen får af konsekvenser for mængden af ansøgninger fra kulturinstitutioner, som efter en lang periode med lukkede døre tilmed kan risikere kun at måtte lukke ganske få – eller måske slet ingen – gæster og besøgende ind op til halvandet år frem i tiden.
”Det er for tidligt at sige. Samtidig står vi lidt afventende i dette øjeblik, fordi Kulturministeriet jo skal finde deres egne ben i forhold til, hvor og hvor meget de vil støtte, så det er lidt svært for os andre at gennemskue, hvad det kommer til at betyde for legatuddelingerne og hvor stor effekt, coronakrisen i det hele taget kommer til at få for årets samlede uddelinger,” siger Niels Peter Louis-Hansen.
Han ønsker heller ikke at kommentere, hvilke økonomiske konsekvenser coronakrisen ventes af få for Coloplast og dermed også for fondens økonomiske grundlag. Umiddelbart tyder det dog ikke på, at coronakrisen har gjort voldsomt ondt på Coloplast, idet virksomheden ifølge mediet Finans sammen med Ambu og Novo Nordisk var de eneste selskaber på det danske C25-aktieindeks, som kom igennem årets første tre måneder uden kursfald. Faktisk steg Coloplast-aktien med knap 20 procent i første kvartal.
Fonde altid forpligtet til at vise samfundssind
Som Fundats har kunnet berette om i en lang række artikler i marts og april, har danske fonde i meget stor stil støttet diverse corona-relaterede initiativer både i og udenfor Danmark, og blandt andre direktøren for Poul Due Jensens Fond, Kim Nøhr Skibsted, var i midten af marts ude med en opfordring til, at de erhvervsdrivende fonde overvejer, hvad de kan gøre for at holde samfundsstrukturen oppe. Kim Nøhr Skibsted plæderede samtidig for, at fondene i krisetiden skal blive bedre til at se ud over eksisterende regler og måder at tænke på.
På spørgsmålet, om fondene under coronakrisen har et endnu større ansvar end vanligt for at vise samfundssind, svarer Niels Peter Louis-Hansen i første omgang med et modspørgsmål:
”Hvordan vil du definere samfundssind?” spørger han og kommer lidt efter selv med et bud på svaret:
Som jeg ser det, kan samfundssind også være at støtte op om den virksomhed, man får sine indtægter fra.
Niels Peter Louis-Hansen – bestyrelsesformand, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
”Hvis fondene i forvejen støtter kulturlivet, er det så ikke at vise samfundssind? I fondene har vi hele tiden en forpligtelse til at vise samfundssind. Jeg kan ikke se, der bliver den store forskel, om samfundssindet bliver vist i normale eller i ekstraordinære tider, og vi har jo altid en forpligtelse til at bruge de midler, vi får som indtægter i fondene. Som jeg ser det, kan samfundssind også være at støtte op om den virksomhed, man får sine indtægter fra,” siger Niels Peter Louis-Hansen.
Tre personer i bestyrelsen med 79 års erfaring
Bestyrelsen i Louis-Hansen Fonden består ud over formanden af advokat Per Magid, der har siddet 24 år i bestyrelsen, og direktør Britta Andersen fra Gammel Estrup, Danmarks herregårdsmuseum på Djursland, som har 13 år på bagen i bestyrelsen. De tre bestyrelsesmedlemmer har tilsammen 79 års erfaring i fondsbestyrelsen.
Ifølge fundatsen skal bestyrelsen bestå af ”tre-fem uberygtede, myndige og vederhæftige mænd eller kvinder.” men ifølge Niels Peter Louis Hansen er der ingen aktuelle planer om at udvide bestyrelsen fra tre til fem.
”Det er jo ikke ualmindeligt i fondsverdenen kun at være tre personer i bestyrelsen. Fundatsen giver os en frihed i bestyrelsen til, at vi eventuelt kan udvide med flere personer, hvis der i en periode bliver brug for særlige kompetencer. Men jeg ser nu nok så meget styrke i, at man har nogle gode generalister,” siger han.
Har måske efterfølger i tankerne
Som formand er Niels Peter Louis-Hansen valgt for livstid, og fundatsen foreskriver, at han selv udpeger sin efterfølger. På spørgsmålet, om hvorfor det er hensigtsmæssigt at have en formand, som er valgt for livstid, lyder hans afvæbnende svar i første omgang ”Fordi det står i fundatsen” – efterfulgt af et grin.
– Men at være formand for livstid båndlægger dig jo?
”Ja, ja. Men jeg har da min frihed til at træde fra, hvis jeg vil, men den frihed har jeg ikke i dette øjeblik tænkt mig at benytte mig af.”
– Hvis du skal kigge fremad, har du så et bud på, hvem der skal efterfølge dig?
”Jeg skal jo have en efterfølger i tankerne en skønne dag – det er klart. Det er én af mine opgaver. Og måske har jeg en efterfølger i tankerne. Mere kan jeg ikke åbne for det.”
– Er det dig, som suverænt vælger din efterfølger, eller bliver det et bestyrelsesanliggende?
Blå bog: Niels Peter Louis-Hansen
- Født 25. oktober 1947 (72 år).
- Uddannet civiløkonom.
- Søn af Aage og Johanne Louis-Hansen, som i 1957 stiftede Dansk Coloplast A/S (senere Coloplast A/S).
- Formand for den erhvervsdrivende fond Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Indvalgt i fondens bestyrelse i 1978, formand siden 1995 og jævnfør fundatsen valgt som bestyrelsesformand for livstid.
- Næstformand for bestyrelsen i Coloplast A/S og direktør for anpartsselskaberne Aage og Johanne Louis-Hansen og N.P. Louis-Hansen.
”Det er et bestyrelsesanliggende at sige god for min efterfølger en skønne dag.”
– Men vil den person, du har i tankerne, blive diskuteret omkring mødebordet?
”Man vil drøfte det over nogle gange, hvordan personen passer ind i bestyrelsens sammensætning. Mere kan jeg ikke sige, før den dag kommer.”
– Men det lyder ikke som om, det bliver hverken i dag, i morgen eller næste år?
”Man kan jo få en tagsten i hovedet. Men jeg har bestemt stadig lysten og energien til at fortsætte. Jeg har ingen planer om at drosle ned – det er dejligt at arbejde,” lyder det med endnu et smil fra Niels Peter Louis-Hansen.
