Lars Frederiksen: Det er blevet vigtigere at opføre sig ordentligt

De dan­ske fon­de er de se­ne­ste år ble­vet langt me­re trans­pa­ren­te, og be­sty­rel­ser­ne har få­et en stør­re be­vidst­hed om, at de skal kun­ne stå på mål for alt, hvad de fo­re­ta­ger sig – blandt an­det hjul­pet på vej af an­be­fa­lin­ger­ne fra Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se. Men en­kel­te brod­ne kar ri­si­ke­rer fort­sat at gi­ve fonds­bran­chen et plet­tet ima­ge. Det vur­de­rer be­sty­rel­ses­for­mand i Hedor­fs Fond Lars Fre­de­rik­sen, der og­så er for­mand for Ko­mitéen for God Sel­skabs­le­del­se.

Lars Frederiksen
”Jeg sy­nes, at ar­bej­det i en fonds­be­sty­rel­se sam­men­lig­net med en be­sty­rel­ses­post i en in­du­stri­virk­som­hed stil­ler end­nu stør­re krav til or­dent­lig­hed," si­ger Lars Fre­de­rik­sen, be­sty­rel­ses­for­mand i Hedor­fs Fond og for­mand for Ko­mitéen for God Sel­skabs­le­del­se.
Blå bog: Lars Fre­de­rik­sen
  • 61 år
  • Ud­dan­net cand.merc.
  • Med­lem af be­sty­rel­sen i Hedor­fs Fond si­den 2009 og for­mand si­den 2017. Lars Fre­de­rik­sen er valgt ind­til ud­gan­gen af 2020 og har al­le­re­de be­slut­tet, at han ger­ne ta­ger fi­re år me­re i for­mands­sto­len.
  • Der­u­d­over bl.a. be­sty­rel­ses­for­mand i Ma­tas A/S, for­mand for Ko­mi­te­en for god Sel­skabs­le­del­se og me­nigt med­lem af en ræk­ke be­sty­rel­ser.

Ud­tryk som ”Vi skal kun­ne tå­le at bli­ve gen­nem­lyst”, ”Vi læg­ger vægt på at op­fø­re os or­dent­ligt”, ”Vi er ble­vet me­re trans­pa­ren­te” og ”Vi skal kun­ne stå på mål for alt det, vi gør” går igen, når for­man­den for Hedor­fs Fond Lars Fre­de­rik­sen ta­ler om den mo­der­ne må­de at ud­fø­re be­sty­rel­ses­ar­bej­de i en fond i Dan­mark.

I et in­ter­view med Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de un­der­stre­ger Lars Fre­de­rik­sen, at fon­de­ne i Dan­mark på fle­re pla­ner er i gang med en om­fat­ten­de og, som han ser det, sær­de­les po­si­tiv trans­for­ma­tion på fle­re ni­veau­er: Dels hand­ler det om en ge­ne­relt langt stør­re be­vidst­hed om at væ­re trans­pa­rent og op­fø­re sig or­dent­ligt – hjul­pet på vej af blandt an­det an­be­fa­lin­ger­ne fra Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se.

Og dels hand­ler det om en ny må­de at ad­mi­ni­stre­re de of­te sto­re mid­ler på, hvor ud­vik­lin­gen går i ret­ning af et me­re pro­g­res­sivt for­søg på må­l­ret­tet at un­der­støt­te et sær­ligt for­mål i en spe­ci­fik bran­che i ste­det for tid­li­ge­re ti­ders me­re pas­si­ve og re­ak­ti­ve ud­væl­gel­se blandt de ind­løb­ne an­søg­nin­ger.

”An­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se har i fon­de­ne ge­ne­relt og i Hedor­fs Fond spe­ci­fikt ført til, at vi i dag læg­ger me­get me­re vægt på at op­fø­re os or­dent­ligt, do­ku­men­te­re alt, hvad vi fo­re­ta­ger os, og ge­ne­relt ar­bej­de i et me­re trans­pa­rent mil­jø, end det ske­te for 10 år si­den. Det er en me­get sund og po­si­tiv ud­vik­ling, som lig­ner den, der og­så ken­de­teg­ner øv­rigt be­sty­rel­ses­ar­bej­de i Dan­mark tak­ket væ­re an­be­fa­lin­ger­ne til god sel­skabs­le­del­se. At vi har få­et den­ne langt stør­re be­vidst­hed om, at man skal kun­ne stå på mål for det, vi gør, er star­tet i de sto­re fon­de. De er gå­et for­re­st, og tan­ke­gan­gen har spredt sig ned gen­nem sy­ste­met til de fle­ste øv­ri­ge fon­de,” fast­slår Lars Fre­de­rik­sen.

Når be­sty­rel­sen mø­des i Hedor­fs Fond, hand­ler det om in­ve­ste­rin­ger, ud­de­lin­ger og ad­mi­ni­stra­tion af fon­dens kol­le­gi­um på Fre­de­riks­berg. Men be­sty­rel­sen bru­ger og­så, som for­man­den ud­tryk­ker det, ”en del tid og kræf­ter på mø­de­r­ne på at sik­re sig, at vi op­fø­rer os or­dent­ligt” i re­la­tion til an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se.

”Vi skal kun­ne tå­le at bli­ve gen­nem­lyst. Der­for op­ly­ser vi al­le for­hold, for ek­sem­pel hvad be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen får i ho­norar, hvem vi støt­ter og hvor­for. Vi skal væ­re trans­pa­ren­te og stå på mål for det. Det nyt­ter ik­ke no­get, at ét el­ler fle­re be­sty­rel­ses­med­lem­mer ik­ke kan stå på mål for alt, hvad der sker i fon­den,” me­ner Lars Fre­de­rik­sen.

Fortsat brodne kar

I en tid, hvor or­dent­lig­hed og trans­pa­rens er nøg­le­ord i de fle­ste af Dan­marks fon­de, ærg­rer det Lars Fre­de­rik­sen sær­lig me­get, når der i ny og næ duk­ker sa­ger op med brod­ne kar i fonds­ver­de­nen, som ri­si­ke­rer at væ­re skyld i en ne­ga­tiv af­smit­ten­de ef­fekt på de pæ­ne børn i klas­sen.

De ne­ga­ti­ve sa­ger med ad­vo­ka­ter, som ta­ger sig godt be­talt, be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der ta­ger sig godt be­talt, el­ler fon­de, som for­for­de­ler fa­mi­lie­med­lem­mer, smit­ter ne­ga­tivt af på he­le fonds­ver­de­nen, og det sy­nes jeg er et rig­tig, rig­tig stort pro­blem.

Lars Fre­de­rik­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Hedor­fs Fond

”Desvær­re fin­des der sta­dig ek­semp­ler på min­dre fon­de, som ik­ke op­fø­rer sig kor­rekt i hen­hold til an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se. De ne­ga­ti­ve sa­ger med ad­vo­ka­ter, som ta­ger sig godt be­talt, be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der ta­ger sig godt be­talt, el­ler fon­de, som for­for­de­ler fa­mi­lie­med­lem­mer, smit­ter ne­ga­tivt af på he­le fonds­ver­de­nen, og det sy­nes jeg er et rig­tig, rig­tig stort pro­blem. En lil­le fond i Nord­jyl­land, på Lol­land-Fal­­ster el­ler Born­holm, som træ­der ved si­den af, kan øde­læg­ge ima­get for samt­li­ge dan­ske fon­de. Og når vi ta­ler ima­ge, hand­ler det jo ik­ke kun om ima­ge i be­folk­nin­gen, men og­så om det ima­ge, fon­de­ne får blandt de po­li­ti­ke­re, der la­ver lov­giv­nin­gen,” si­ger Lars Fre­de­rik­sen.

Ud over po­sten som for­man­den for be­sty­rel­sen i Hedor­fs Fond sid­der Lars Fre­de­rik­sen blandt an­det og­så for bor­den­den i Ko­mitéen for God Sel­skabs­le­del­se, og han har man­ge­åri­ge er­fa­rin­ger fra be­sty­rel­ser i bå­de fon­de og virk­som­he­der. Når han skal pe­ge på, hvad der især ken­de­teg­ner ar­bej­det i en fonds­be­sty­rel­se og rol­len som fonds­be­sty­rel­ses­for­mand, hand­ler det igen om at op­fø­re sig or­dent­ligt.

”Jeg sy­nes, at ar­bej­det i en fonds­be­sty­rel­se sam­men­lig­net med en be­sty­rel­ses­post i en in­du­stri­virk­som­hed stil­ler end­nu stør­re krav til or­dent­lig­hed. Det har no­get at gø­re med, at man via en fun­dats for­val­ter pen­ge, som kom ind i fon­den for man­ge, man­ge år si­den, og man skal ef­ter bed­ste ev­ne for­sø­ge at le­ve op til et for­mål, som en an­den per­son har skre­vet ned for må­ske 50 el­ler 60 år si­den. Det gør, at du i en fonds­be­sty­rel­se er nødt til at for­sø­ge at ef­ter­ra­tio­na­li­se­re dig frem til nog­le tan­ker og vi­sio­ner, som en af­død per­son har haft. Som for­mand skal man kun­ne for­stå og sæt­te sig ind i den rol­le, stif­te­ren i sin tid har haft, så man er nødt til at ha­ve en bre­de­re til­gang til dét at væ­re i en be­sty­rel­se, end det kræ­ves i en in­du­stri­virk­som­hed,” un­der­stre­ger Lars Fre­de­rik­sen.

Aldersgrænse gør, at tyren tages ved hornene

Det er Lars Fre­de­rik­sens vur­de­ring, at an­be­fa­lin­ger­ne fra Ko­mitéen for God Sel­skabs­le­del­se og Ko­mitéen for God Fonds­le­del­se går hånd i hånd uden at væ­re iden­ti­ske. Som ek­sem­pel næv­ner han den al­ders­græn­se for be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der ef­ter en del de­bat er ble­vet slet­tet i an­be­fa­lin­ger­ne til sel­ska­ber­ne, men som fast­hol­des i an­be­fa­lin­ger­ne til fonds­be­sty­rel­ser­ne.

Lars Fre­de­rik­sen er per­son­ligt til­hæn­ger af an­be­fa­lin­gen om at træ­de ud af en fonds­be­sty­rel­se, når man run­der en vis al­der – en an­be­fa­ling, som ef­ter­le­ves i vedtæg­ter­ne for Hedor­fs Fond med 75 år som al­ders­græn­se – og for­man­den me­ner ik­ke, at ti­den end­nu er mo­den til at drop­pe al­der­skri­te­ri­et i fonds­ver­de­nen.

Som for­mand skal man kun­ne for­stå og sæt­te sig ind i den rol­le, stif­te­ren i sin tid har haft, så man er nødt til at ha­ve en bre­de­re til­gang til dét at væ­re i en be­sty­rel­se, end det kræ­ves i en in­du­stri­virk­som­hed.

Lars Fre­de­rik­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Hedor­fs Fond

”Når vi ved den sid­ste op­da­te­ring af an­be­fa­lin­ger­ne for god sel­skabs­le­del­se fjer­ne­de al­der­san­be­fa­lin­gen til sel­ska­ber­ne på 70 år, var det for­di, al­der ef­ter 20 år med an­be­fa­lin­ger­ne ik­ke læn­ge­re er et pro­blem i dan­ske sel­skabs­be­sty­rel­ser. Men al­der­s­sam­men­sæt­nin­gen i fon­de­ne er an­der­le­des, og fonds­be­sty­rel­ser­ne er end­nu ik­ke i til­stræk­ke­lig grad ble­vet for­ny­et på linje med, hvad der er sket i sel­ska­ber­ne. Det er der­for fort­sat vig­tigt at sik­re en lø­ben­de ud­skift­ning i fonds­be­sty­rel­ser­ne, så de ik­ke be­står af Tor­denskjolds sol­da­ter,” si­ger Lars Fre­de­rik­sen.

Han af­vi­ser, at der er no­get ge­ne­relt pro­ble­ma­tisk ved at fast­hol­de en al­ders­græn­se i en tid med po­li­tisk fo­kus på ”det grå guld” og se­ne­re pen­sions­al­der.

”Jeg har hørt fra an­dre fon­de, som op­le­ver, at al­ders­græn­sen på 75 år gør, at de får sat en el­lers nog­le gan­ge prekær dis­kus­sion på agen­da­en. Man kan si­ge, at en ob­jek­tiv 75-års græn­se bru­ges som be­grun­del­se for at ta­ge ty­ren ved hor­ne­ne. Og i for­hold til Hedor­fs Fond skal det ik­ke væ­re no­gen hem­me­lig­hed, at vi i lø­bet af de sid­ste fem år har gen­nem­gå­et en vold­som foryn­gel­se og for­ny­el­se af he­le vo­res set-up på be­sty­­rel­­ses- og di­rek­tions­ni­veau. Re­sul­ta­tet er, at vi har få­et bragt en gen­nem­snitsal­der for fem år si­den på over 70 år be­trag­te­ligt ned,” si­ger 61-åri­­ge Lars Fre­de­rik­sen.

Dynamik og nytænkning i fondene

Når det er vig­tigt for Lars Fre­de­rik­sen at fast­hol­de al­ders­be­stem­mel­ser­ne for fonds­be­sty­rel­ser – i hvert fald ind­til vi­de­re – hand­ler det og­så om den ge­ne­rel­le be­væ­gel­se, som han op­le­ver i dis­se år i fon­de­ne, her­un­der i Hedor­fs Fond. Der sker en po­si­tiv trans­for­ma­tion, me­ner han, væk fra det re­ak­ti­ve i ret­ning af me­re pro­ak­ti­vi­tet og en langt me­re må­l­ret­tet må­de at bru­ge fon­de­nes mid­ler på.

I den for­bin­del­se er det vi­talt, at be­sty­rel­ses­plad­ser­ne i fon­de­ne er be­sat med per­so­ner, der – som han ud­tryk­ker det – ”kan sik­re dy­na­mik og nytænk­ning i fon­de­ne."

Om Hedor­fs Fond

Hedor­fs Fond – med det op­rin­de­li­ge navn Ge­ne­ral­kon­sulin­de An­na Hedorf og Ge­ne­ral­kon­sul Fro­de Hedor­fs Fond – ud­de­ler en ræk­ke ud­dan­nel­ses­le­ga­ter og forsk­nings­pri­ser og støt­ter re­le­van­te pro­jek­ter in­den for han­del, lo­gi­stik og trans­port, sær­ligt god­strans­port. Ud­de­lin­ger­ne har de se­ne­ste år lig­ger på om­kring fem mil­li­o­ner kro­ner år­ligt.

Fon­den har etab­le­ret Hedorf A/S, som ejes 100 pct. og va­re­ta­ger in­ve­ste­rin­gen af fon­dens mid­ler.

Hedor­fs Fond dri­ver der­u­d­over Hedor­fs Kol­le­gi­um på Fre­de­riks­berg, som har 52 væ­rel­ser.

Be­sty­rel­sen be­står af tre per­so­ner: For­mand Lars Fre­de­rik­sen, Sven Buhr­kall og Tor­ben Mö­ger Pe­der­sen. Med­lem­mer­ne er valgt for fi­re år ad gan­gen.

”Fonds­be­sty­rel­ses­ar­bej­det har ud­vik­let sig fra at væ­re me­re sta­tisk til at væ­re langt me­re pro­g­res­sivt og di­rek­te fo­ku­se­ret på, hvor­dan vi kan bru­ge de mid­ler, vi har, til at kom­me ind og for­me et spe­ci­fikt om­rå­de el­ler bran­che. I Hedor­fs Fond er vo­res fo­kus på trans­port­bran­chen, som er ud­for­dret blandt an­det på grund af di­gi­ta­li­se­ring, og her ar­bej­der vi som fond nu med pro­jek­ter, som har det kon­kre­te for­mål at for­bed­re kon­kur­ren­ce­ev­nen in­den for trans­port­bran­chen og -er­hver­vet. Vi vil ger­ne væ­re med til at ka­ta­ly­se­re nog­le af de for­an­drin­ger, der skal ske i bran­chen, og den ud­vik­ling kom­mer til at bli­ve end­nu me­re ty­de­lig de næ­ste par år. Til gen­gæld har vi skå­ret lidt ned på de pas­si­ve støt­te­ak­ti­vi­te­ter, hvor man sø­ger pen­ge i Hedor­fs Fond til et gi­vent pro­jekt, uden at pro­jek­tet må­ske pe­ger fremad for trans­por­t­er­hver­vet,” for­kla­rer Lars Fre­de­rik­sen.

På den kor­te ba­ne har Hedor­fs Fond som føl­ge af et un­der­skud på 10 mil­li­o­ner kro­ner i regn­ska­bet for 2018 haft et 2019, hvor der er ble­vet pas­set ek­stra godt på pen­ge­ne. Iføl­ge for­man­den er der ble­vet brem­set ”en lil­le smu­le op” for fon­dens ud­de­lin­ger i år for at sik­re en lang­sig­tet, sund ud­de­ling for fon­den.

”Men 2019 ser ind­til vi­de­re ud til at bli­ve et for­nuf­tigt år rent in­ve­ste­rings­mæs­sigt, så vi for­ven­ter snart at væ­re til­ba­ge på spo­ret igen,” un­der­stre­ger Lars Fre­de­rik­sen.

Serie:

Top­le­del­se i
fonds­sek­to­ren


 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Bikubenfonden vil flytte kulturpolitisk fokus fra det, der kan måles, til det, som kan mærkes

Kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter er mindst li­ge så vig­ti­ge som kvan­ti­ta­ti­ve da­ta i vur­de­rin­gen af kun­stens be­tyd­ning i Dan­mark. Det me­ner den er­hvervs­dri­ven­de fond Bi­ku­ben­fon­den med ud­gangs­punkt…

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…