Blå bog: Lars Frederiksen
- 61 år
- Uddannet cand.merc.
- Medlem af bestyrelsen i Hedorfs Fond siden 2009 og formand siden 2017. Lars Frederiksen er valgt indtil udgangen af 2020 og har allerede besluttet, at han gerne tager fire år mere i formandsstolen.
- Derudover bl.a. bestyrelsesformand i Matas A/S, formand for Komiteen for god Selskabsledelse og menigt medlem af en række bestyrelser.
Udtryk som ”Vi skal kunne tåle at blive gennemlyst”, ”Vi lægger vægt på at opføre os ordentligt”, ”Vi er blevet mere transparente” og ”Vi skal kunne stå på mål for alt det, vi gør” går igen, når formanden for Hedorfs Fond Lars Frederiksen taler om den moderne måde at udføre bestyrelsesarbejde i en fond i Danmark.
I et interview med Nyhedsbrevet Danmarks Fonde understreger Lars Frederiksen, at fondene i Danmark på flere planer er i gang med en omfattende og, som han ser det, særdeles positiv transformation på flere niveauer: Dels handler det om en generelt langt større bevidsthed om at være transparent og opføre sig ordentligt – hjulpet på vej af blandt andet anbefalingerne fra Komitéen for God Fondsledelse.
Og dels handler det om en ny måde at administrere de ofte store midler på, hvor udviklingen går i retning af et mere progressivt forsøg på målrettet at understøtte et særligt formål i en specifik branche i stedet for tidligere tiders mere passive og reaktive udvælgelse blandt de indløbne ansøgninger.
”Anbefalingerne til god fondsledelse har i fondene generelt og i Hedorfs Fond specifikt ført til, at vi i dag lægger meget mere vægt på at opføre os ordentligt, dokumentere alt, hvad vi foretager os, og generelt arbejde i et mere transparent miljø, end det skete for 10 år siden. Det er en meget sund og positiv udvikling, som ligner den, der også kendetegner øvrigt bestyrelsesarbejde i Danmark takket være anbefalingerne til god selskabsledelse. At vi har fået denne langt større bevidsthed om, at man skal kunne stå på mål for det, vi gør, er startet i de store fonde. De er gået forrest, og tankegangen har spredt sig ned gennem systemet til de fleste øvrige fonde,” fastslår Lars Frederiksen.
Når bestyrelsen mødes i Hedorfs Fond, handler det om investeringer, uddelinger og administration af fondens kollegium på Frederiksberg. Men bestyrelsen bruger også, som formanden udtrykker det, ”en del tid og kræfter på møderne på at sikre sig, at vi opfører os ordentligt” i relation til anbefalingerne for god fondsledelse.
”Vi skal kunne tåle at blive gennemlyst. Derfor oplyser vi alle forhold, for eksempel hvad bestyrelsen og direktionen får i honorar, hvem vi støtter og hvorfor. Vi skal være transparente og stå på mål for det. Det nytter ikke noget, at ét eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke kan stå på mål for alt, hvad der sker i fonden,” mener Lars Frederiksen.
Fortsat brodne kar
I en tid, hvor ordentlighed og transparens er nøgleord i de fleste af Danmarks fonde, ærgrer det Lars Frederiksen særlig meget, når der i ny og næ dukker sager op med brodne kar i fondsverdenen, som risikerer at være skyld i en negativ afsmittende effekt på de pæne børn i klassen.
De negative sager med advokater, som tager sig godt betalt, bestyrelsesmedlemmer, der tager sig godt betalt, eller fonde, som forfordeler familiemedlemmer, smitter negativt af på hele fondsverdenen, og det synes jeg er et rigtig, rigtig stort problem.
Lars Frederiksen – bestyrelsesformand, Hedorfs Fond
”Desværre findes der stadig eksempler på mindre fonde, som ikke opfører sig korrekt i henhold til anbefalingerne til god fondsledelse. De negative sager med advokater, som tager sig godt betalt, bestyrelsesmedlemmer, der tager sig godt betalt, eller fonde, som forfordeler familiemedlemmer, smitter negativt af på hele fondsverdenen, og det synes jeg er et rigtig, rigtig stort problem. En lille fond i Nordjylland, på Lolland-Falster eller Bornholm, som træder ved siden af, kan ødelægge imaget for samtlige danske fonde. Og når vi taler image, handler det jo ikke kun om image i befolkningen, men også om det image, fondene får blandt de politikere, der laver lovgivningen,” siger Lars Frederiksen.
Ud over posten som formanden for bestyrelsen i Hedorfs Fond sidder Lars Frederiksen blandt andet også for bordenden i Komitéen for God Selskabsledelse, og han har mangeårige erfaringer fra bestyrelser i både fonde og virksomheder. Når han skal pege på, hvad der især kendetegner arbejdet i en fondsbestyrelse og rollen som fondsbestyrelsesformand, handler det igen om at opføre sig ordentligt.
”Jeg synes, at arbejdet i en fondsbestyrelse sammenlignet med en bestyrelsespost i en industrivirksomhed stiller endnu større krav til ordentlighed. Det har noget at gøre med, at man via en fundats forvalter penge, som kom ind i fonden for mange, mange år siden, og man skal efter bedste evne forsøge at leve op til et formål, som en anden person har skrevet ned for måske 50 eller 60 år siden. Det gør, at du i en fondsbestyrelse er nødt til at forsøge at efterrationalisere dig frem til nogle tanker og visioner, som en afdød person har haft. Som formand skal man kunne forstå og sætte sig ind i den rolle, stifteren i sin tid har haft, så man er nødt til at have en bredere tilgang til dét at være i en bestyrelse, end det kræves i en industrivirksomhed,” understreger Lars Frederiksen.
Aldersgrænse gør, at tyren tages ved hornene
Det er Lars Frederiksens vurdering, at anbefalingerne fra Komitéen for God Selskabsledelse og Komitéen for God Fondsledelse går hånd i hånd uden at være identiske. Som eksempel nævner han den aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer, der efter en del debat er blevet slettet i anbefalingerne til selskaberne, men som fastholdes i anbefalingerne til fondsbestyrelserne.
Lars Frederiksen er personligt tilhænger af anbefalingen om at træde ud af en fondsbestyrelse, når man runder en vis alder – en anbefaling, som efterleves i vedtægterne for Hedorfs Fond med 75 år som aldersgrænse – og formanden mener ikke, at tiden endnu er moden til at droppe alderskriteriet i fondsverdenen.
Som formand skal man kunne forstå og sætte sig ind i den rolle, stifteren i sin tid har haft, så man er nødt til at have en bredere tilgang til dét at være i en bestyrelse, end det kræves i en industrivirksomhed.
Lars Frederiksen – bestyrelsesformand, Hedorfs Fond
”Når vi ved den sidste opdatering af anbefalingerne for god selskabsledelse fjernede aldersanbefalingen til selskaberne på 70 år, var det fordi, alder efter 20 år med anbefalingerne ikke længere er et problem i danske selskabsbestyrelser. Men alderssammensætningen i fondene er anderledes, og fondsbestyrelserne er endnu ikke i tilstrækkelig grad blevet fornyet på linje med, hvad der er sket i selskaberne. Det er derfor fortsat vigtigt at sikre en løbende udskiftning i fondsbestyrelserne, så de ikke består af Tordenskjolds soldater,” siger Lars Frederiksen.
Han afviser, at der er noget generelt problematisk ved at fastholde en aldersgrænse i en tid med politisk fokus på ”det grå guld” og senere pensionsalder.
”Jeg har hørt fra andre fonde, som oplever, at aldersgrænsen på 75 år gør, at de får sat en ellers nogle gange prekær diskussion på agendaen. Man kan sige, at en objektiv 75-års grænse bruges som begrundelse for at tage tyren ved hornene. Og i forhold til Hedorfs Fond skal det ikke være nogen hemmelighed, at vi i løbet af de sidste fem år har gennemgået en voldsom foryngelse og fornyelse af hele vores set-up på bestyrelses- og direktionsniveau. Resultatet er, at vi har fået bragt en gennemsnitsalder for fem år siden på over 70 år betragteligt ned,” siger 61-årige Lars Frederiksen.
Dynamik og nytænkning i fondene
Når det er vigtigt for Lars Frederiksen at fastholde aldersbestemmelserne for fondsbestyrelser – i hvert fald indtil videre – handler det også om den generelle bevægelse, som han oplever i disse år i fondene, herunder i Hedorfs Fond. Der sker en positiv transformation, mener han, væk fra det reaktive i retning af mere proaktivitet og en langt mere målrettet måde at bruge fondenes midler på.
I den forbindelse er det vitalt, at bestyrelsespladserne i fondene er besat med personer, der – som han udtrykker det – ”kan sikre dynamik og nytænkning i fondene."
Om Hedorfs FondHedorfs Fond – med det oprindelige navn Generalkonsulinde Anna Hedorf og Generalkonsul Frode Hedorfs Fond – uddeler en række uddannelseslegater og forskningspriser og støtter relevante projekter inden for handel, logistik og transport, særligt godstransport. Uddelingerne har de seneste år ligger på omkring fem millioner kroner årligt.
Fonden har etableret Hedorf A/S, som ejes 100 pct. og varetager investeringen af fondens midler.
Hedorfs Fond driver derudover Hedorfs Kollegium på Frederiksberg, som har 52 værelser.
Bestyrelsen består af tre personer: Formand Lars Frederiksen, Sven Buhrkall og Torben Möger Pedersen. Medlemmerne er valgt for fire år ad gangen.
”Fondsbestyrelsesarbejdet har udviklet sig fra at være mere statisk til at være langt mere progressivt og direkte fokuseret på, hvordan vi kan bruge de midler, vi har, til at komme ind og forme et specifikt område eller branche. I Hedorfs Fond er vores fokus på transportbranchen, som er udfordret blandt andet på grund af digitalisering, og her arbejder vi som fond nu med projekter, som har det konkrete formål at forbedre konkurrenceevnen inden for transportbranchen og -erhvervet. Vi vil gerne være med til at katalysere nogle af de forandringer, der skal ske i branchen, og den udvikling kommer til at blive endnu mere tydelig de næste par år. Til gengæld har vi skåret lidt ned på de passive støtteaktiviteter, hvor man søger penge i Hedorfs Fond til et givent projekt, uden at projektet måske peger fremad for transporterhvervet,” forklarer Lars Frederiksen.
På den korte bane har Hedorfs Fond som følge af et underskud på 10 millioner kroner i regnskabet for 2018 haft et 2019, hvor der er blevet passet ekstra godt på pengene. Ifølge formanden er der blevet bremset ”en lille smule op” for fondens uddelinger i år for at sikre en langsigtet, sund uddeling for fonden.
”Men 2019 ser indtil videre ud til at blive et fornuftigt år rent investeringsmæssigt, så vi forventer snart at være tilbage på sporet igen,” understreger Lars Frederiksen.
