Hverken klimakampen eller klimaudfordringerne er gået i hi, selvom næsten al fokus det seneste halve år har været på coronapandemiens hærgen kloden rundt.
Til gengæld er det på tide, at fondene i Danmark kommer ud af hiet. Fondene har et betragteligt medansvar, hvis de ambitiøse klimamål om blandt andet at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent inden 2030 skal nås. Og både når det gælder måden at dele penge ud på, måden at investere formuerne og ansvaret for at få befolkningen til at tage aktivt del i klimaindsatsen, skal der ganske enkelt nye boller på suppen i fondssektoren.
Det mener formanden for den internationale klimafond KR Foundation, den 59-årige tidligere EU-klimakommissær og konservative toppolitiker Connie Hedegaard.
Som fond er det ikke nok at have én silo, der hedder klima, og andre siloer, man deler ud til, som hedder sundhed, infrastruktur, demokrati, kultur og det sociale område.
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
”Hele nøglen til at leve op til de ambitiøse klimamål er at indtænke klima i alt mellem himmel og jord. Det er dét, mange stadig ikke har forstået. Som fond er det ikke nok at have én silo, der hedder klima, og andre siloer, man deler ud til, som hedder sundhed, infrastruktur, demokrati, kultur og det sociale område. Fremover skal fondene være opmærksomme på at tænke det hele sammen, og det gælder også fonde, der giver penge til forskning: De skal begynde at tænke over, hvordan forskningsmidlerne også anvendes til forskning i den grønne omstilling,” siger Connie Hedegaard.
Hun introducerer samtidig begrebet ‘do no harm’ som en tankegang, fondene bør skrive sig bag øret fremover. Det sker med reference til det historiske EU-topmøde i juli mellem unionens stats- og regeringschefer, hvor der blev vedtaget en gigantisk europæisk genopretningspakke i kølvandet på coronakrisen.
”På EU-topmødet blev det aftalt, at 30 procent af budgettet og 30 procent af genopretningspakken skal øremærkes klimaindsatser. For den resterende del gælder der et ‘do no harm’-princip i relation til Paris-aftalen. På samme måde bør de danske fonde begynde at tænke ind, at de projekter, de støtter, i hvert fald ikke må trække i den modsatte retning klimamæssigt – samtidig med, at de begynder at være mere åbne for, at klima skal høre hjemme i porteføljen af, hvad de støtter. Sker det, er vi nået et pænt stykke vej,” mener Connie Hedegaard.
Stor omdømmerisiko
Connie Hedegaard lægger ikke skjul på, at hun overordnet set mener, fondene afsætter for få midler til klimaområdet. Den kritik rejste hun allerede i oktober 2019 på Pwc's fondskonference, og budskabet er her knap et år senere ikke blevet mindre relevant, betoner hun.
”Det er en udfordring, at der fortsat er så få fonde, der sender vældig mange filantropiske penge i den grønne retning. Vi er nede i meget små éncifrede procentdele. Så dér ligger et udækket behov, hvis man gerne vil have et stærkt civilsamfund på klimasiden,” understreger Connie Hedegaard.
Der skal en kulturændring til, før den investeringstankegang kommer ind på lystavlen i alle fonde.
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
Det er ikke kun i forhold til fondenes måde at tænke og prioritere uddelinger, at Connie Hedegaard ønsker sig større klimabevågenhed. Hun anbefaler samtidig fondene at være mere bevidste om deres ageren investeringsmæssigt, hvor en bevægelse fra sorte til grønne investeringer vil være ønskværdigt og forbedre fondenes omdømme, mener hun.
”Der er en stor omdømmerisiko, hvis man siger, man gør en masse fine ting, og samtidig har sine penge placeret i fossile brændstoffer. Derfor tror jeg, mange af fondene vil stå sig godt ved at tænke over deres egen investeringspolitik. Det er jo ikke nok at sige, at man gerne vil det gode – det skal man også vise i den måde, man driver fonden på,” siger Connie Hedegaard.
– Tænker du på nogen specifikke fonde, når du siger det?
”Nej, det gør jeg ikke. Men jeg er sikker på, der stadig er mange, som ikke er nået til den overvejelse endnu. Erfaringen fra dem, der går i den grønne investeringsretning, er, at det giver mening, også økonomisk, at erstatte den gamle tankegang med den nye måde at tænke på. Men der skal en kulturændring til, før den investeringstankegang kommer ind på lystavlen i alle fonde,” siger Connie Hedegaard.
Hun tilføjer, at det har været ”interessant at se, hvordan Velux og Villum Fondene har ændret investeringspolitik fuldstændig,” efter at Villum Fonden og efterkommere af Villum Kann Rasmussen stiftede KR Foundation.
Klar politisk tale aftvinger respekt
Også på et andet område i relation til klimaet tiltænker Connie Hedegaard fondene en betydningsfuld rolle: Fondene skal, som hun ser det, tage aktivt del i og støtte demokratiarbejdet med at få befolkningen til at føle sig inddraget i løsningen af klimaudfordringerne.
”Én af de store udfordringer de kommende år bliver, hvordan du får befolkningen i et demokratisk samfund med på at gå fra A til B. Hvordan bevarer du borgernes opbakning på en vej, hvor der uundgåeligt vil opstå bump? Det kræver dialog og inddragelse. Lykkes det ikke at få den store, brede del af befolkningen med i den proces, er det ikke bare et klimamæssigt problem, men også et demokratisk problem i vores land. Vi ser allerede nu dybt bekymrende tendenser i andre lande i forhold til polarisering, så opgaven med at koble nogle af de her svære dagsordener sammen er stor og skal blandt andre løses af fondene,” mener Connie Hedegaard.
Jeg tror, at læren af coronakrisen blandt andet er, at det er dyrt ikke at lytte til videnskabens advarsler.
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
Det er samtidig Connie Hedegaards håb og forventning, at mange af de erfaringer, politikerne høstede under coronakrisen og nedlukningen af Danmark i marts, vil blive udnyttet i den forestående klimaomstilling.
”Jeg tror, at læren af coronakrisen blandt andet er, at det er dyrt ikke at lytte til videnskabens advarsler. Det er godt at have eksperter og godt at være forberedt på de udfordringer, man véd kommer. Og de politikere, som turde stille sig i spidsen for svære beslutninger under coronakrisen – det gælder for eksempel vores statsminister – har oplevet, at man faktisk får folks accept og respekt, når man tør tale rent ud af posen. Og jeg tror og håber, at den lære bliver taget med, så man får mere mod til at sige til befolkningen: ‘Nu skal vi igennem den her klimaomstilling. Vi skal gøre det på en måde, så det er håndterligt, hvis vi begynder nu, og vi skal gøre det på en måde, så samfundet forbliver attraktivt og positivt at være en del af.’ Men politikerne skal ikke foregøgle befolkningen, at det bliver nemt, og at det ikke vil koste noget – i stedet er det vigtigt at finde politisk mod til at tage en straight diskussion med befolkningen. Og covid-19 har vist, at hvis man tør tage det lederskab, medfører det også accept og respekt i befolkningen,” pointerer den tidligere konservative miljøminister og klima- og energiminister.
Har gjort en forskel indenfor bæredygtig finansiering
Det er knap seks år siden, at Connie Hedegaard blev udpeget som den første bestyrelsesformand i den nystiftede KR Foundation – en post, hun foreløbig er valgt til at bestride frem til 2021.
Ved stiftelsen af den internationalt orienterede miljøfond i december 2014 blev den lovet én milliard kroner af Villum Fonden og efterkommere af Villum Kann Rasmussen til at uddele over en 10-årig periode, svarende til cirka 100 millioner om året fratrukket administrationsomkostninger. Status p.t. er, at fonden har uddelt 501 millioner kroner i løbet af de første knap seks år.
Hvis du går fem-seks år tilbage, syntes pensionskasser – også i Danmark – at det slet ikke var noget, de skulle beskæftige sig med. Dengang handlede det kun om afkast.
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
Når formanden bliver bedt om at svare på, hvilken forskel hun selv mener, det foreløbig er lykkedes miljøfonden at gøre, hæfter hun sig især ved programområdet bæredygtig finansiering.
”Mange har en forventning om, at hvis man har 100 millioner kroner om året, kan hele verdens klimafokus flyttes. Sådan er det ikke. Men inden for bæredygtig finansiering har KR virkelig gjort en tydelig forskel. Vi har udgjort omkring 16 procent af de filantropiske bevillinger til arbejdet med bæredygtig finansiering globalt, og vi har medvirket til at opbygge stærke spillere og aktører. Hvis du går fem-seks år tilbage, syntes pensionskasser – også i Danmark – at det slet ikke var noget, de skulle beskæftige sig med. Dengang handlede det kun om afkast. Det er i dag en fuldstændig anden diskussion, ikke mindst internationalt, og på det område har KR været med til at vise, at bæredygtig finansiering giver forretningsmæssig og afkastmæssig mening,” siger Connie Hedegaard.
Skal turde gå helt ud til kanten
Hun betoner, at bestyrelsen i løbet af de første knap seks år er blevet mange erfaringer rigere på en international scene, hvor det især i starten var vanskeligt at vurdere projekternes tyngde.
”I starten sagde vi ja til at modtage uopfordrede ansøgninger, men nu ser vi i bestyrelsen kun på ting, hvor KR´s sekretariat har været i kontakt med projektet, og hvor der ligger en klar indstilling om, hvorvidt modtageren forventes at kunne løfte opgaven. Efterhånden kender vi miljøet ret godt, og vi har derudover stort udbytte af at være en del af Funders Table, hvor de filantropiske fonde på dette område mødes og udveksler erfaringer om blandt andet ansøgere,” siger Connie Hedegaard.
Vi har derudover stort udbytte af at være en del af Funders Table, hvor de filantropiske fonde på dette område mødes og udveksler erfaringer.
Connie Hedegaard – bestyrelsesformand, KR Foundation
Det er essentielt for formanden, at KR Foundation skal tilgodese andre typer af ansøgninger end dem, andre bevillingsgivere typisk blåstempler.
”Vi skal med vores fondspenge turde være mere risikovillige, end hvis et projekt søger én eller anden EU-bevilling. Så vi tager chancer med åbne øjne, og selvforståelsen i bestyrelsen er, at vi skal turde gå derud, hvor The Establishment ikke altid tør gå ud. For eksempel har vi støttet projekter, som handler om, hvorvidt der kan arbejdes med vækstbegreber på en ny måde. Og vi har støttet forskellige trossamfund, fordi vi mener, at hvis vi allesammen skal igennem en stor transition, er det ikke nok med politik, regler, priser og mål. Det er alt sammen vigtigt, men der ligger også et ansvar hos dig og mig for, hvordan vi agerer i verden, og nogle af de religiøse miljøer har sprog til at italesætte adfærd på en anden måde,” forklarer Connie Hedegaard.
Blå bog: Connie Hedegaard
- 59 år (født 15. september 1960)
- Formand for bestyrelserne i KR Foundation, den grønne tænketank Concito, Aarhus Universitet og Berlingske Media.
- Uddannet cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (KU 1991).
- Tidligere medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, journalist på Berlingske, miljøminister, klima- og energiminister, chef for Radioavisen på DR, vært på Deadline på DR og EU´s første klimakommissær.
- Har skrevet bøger om klima og modtaget flere priser, bl.a. Publicistprisen i 2003.
Coronakrisen kommer ikke til at få indvirkning på dette års uddelinger, som ifølge formanden igen vil lande omkring 100 millioner kroner. Der er således, som hun pointerer, ”masser af gode projekter derude,” og netop grundet coronapandemien har mange af dem faktisk haft svære vilkår at operere under.
”Så det er ikke sådan, at der er blevet mindre behov for pengene grundet corona. Foreløbig har 2020 været et år, hvor der har været vældig meget brug for nogle af de stemmer, som vi er med til at understøtte, og som blandt andet har sikret, at den europæiske genopretning bliver grøn. Det er ikke noget, der bare kommer ud af det blå – det er fordi, der er folk, der har arbejdet for det,” understreger Connie Hedegaard.
