Connie Hedegaard: Fonde skal tænke klima ind i alt mellem himmel og jord

Be­sty­rel­ses­for­man­den for kli­ma­fon­den KR Fo­un­da­tion Con­nie He­de­gaard kom­mer med en op­sang til de dan­ske fon­de: De bør be­gyn­de at ind­tæn­ke kli­ma i al­le pro­jek­ter, der gi­ves pen­ge til, ta­ge ak­tivt del i de­mo­kra­ti­ar­bej­det med at få be­folk­nin­gen til at fø­le sig ind­dra­get i løs­nin­gen af kli­maud­for­drin­ger­ne – og så skal de und­la­de sor­te in­ve­ste­rin­ger. ”Der er en stor om­døm­me­ri­si­ko, hvis man si­ger, man gør en mas­se fi­ne ting og sam­ti­dig har si­ne pen­ge pla­ce­ret i fos­si­le brænd­stof­fer,” po­in­te­r­er Con­nie He­de­gaard.

KR Foundation (foto: KR Foundation)
”Det er en ud­for­dring, at der fort­sat er så få fon­de, der sen­der væl­dig man­ge filan­tro­pi­ske pen­ge i den grøn­ne ret­ning," si­ger Con­nie He­de­gaard (tv.). På bil­le­det ses hun ved si­den af Astrid Kann-Ras­mus­­sen, medstif­ter og næst­for­mand og Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen, di­rek­tør i KR Fo­un­da­tion (fo­to: Chri­sti­an Gei­snæs).

Hver­ken kli­ma­kam­pen el­ler kli­maud­for­drin­ger­ne er gå­et i hi, selv­om næ­sten al fo­kus det se­ne­ste hal­ve år har væ­ret på cor­o­na­pan­de­mi­ens hær­gen klo­den rundt.

Til gen­gæld er det på ti­de, at fon­de­ne i Dan­mark kom­mer ud af hiet. Fon­de­ne har et be­trag­te­ligt me­dansvar, hvis de am­bi­tiø­se kli­ma­mål om blandt an­det at ned­brin­ge CO2-ud­led­nin­gen med 70 pro­cent in­den 2030 skal nås. Og bå­de når det gæl­der må­den at de­le pen­ge ud på, må­den at in­ve­ste­re for­mu­er­ne og an­sva­ret for at få be­folk­nin­gen til at ta­ge ak­tivt del i kli­maind­sat­sen, skal der gan­ske en­kelt nye bol­ler på sup­pen i fonds­sek­to­ren.

Det me­ner for­man­den for den in­ter­na­tio­na­le kli­ma­fond KR Fo­un­da­tion, den 59-åri­­ge tid­li­ge­re EU-kli­­makom­­mis­­sær og kon­ser­va­ti­ve top­po­li­ti­ker Con­nie He­de­gaard.

Som fond er det ik­ke nok at ha­ve én si­lo, der hed­der kli­ma, og an­dre si­lo­er, man de­ler ud til, som hed­der sund­hed, in­fra­struk­tur, de­mo­kra­ti, kul­tur og det so­ci­a­le om­rå­de.

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

”He­le nøg­len til at le­ve op til de am­bi­tiø­se kli­ma­mål er at ind­tæn­ke kli­ma i alt mel­lem him­mel og jord. Det er dét, man­ge sta­dig ik­ke har for­stå­et. Som fond er det ik­ke nok at ha­ve én si­lo, der hed­der kli­ma, og an­dre si­lo­er, man de­ler ud til, som hed­der sund­hed, in­fra­struk­tur, de­mo­kra­ti, kul­tur og det so­ci­a­le om­rå­de. Frem­over skal fon­de­ne væ­re op­mærk­som­me på at tæn­ke det he­le sam­men, og det gæl­der og­så fon­de, der gi­ver pen­ge til forsk­ning: De skal be­gyn­de at tæn­ke over, hvor­dan forsk­nings­mid­ler­ne og­så an­ven­des til forsk­ning i den grøn­ne om­stil­ling,” si­ger Con­nie He­de­gaard.

Hun in­tro­du­ce­rer sam­ti­dig be­gre­bet ‘do no harm’ som en tan­ke­gang, fon­de­ne bør skri­ve sig bag øret frem­over. Det sker med re­fe­ren­ce til det hi­sto­ri­ske EU-top­­mø­­de i juli mel­lem uni­o­nens stats- og re­ge­rings­che­fer, hvor der blev ved­ta­get en gi­gan­tisk eu­ro­pæ­isk genop­ret­nings­pak­ke i kølvan­det på cor­ona­kri­sen.

”På EU-top­­mø­­det blev det af­talt, at 30 pro­cent af bud­get­tet og 30 pro­cent af genop­ret­nings­pak­ken skal øre­mær­kes kli­maind­sat­ser. For den re­ste­ren­de del gæl­der der et ‘do no harm’-princip i re­la­tion til Pa­ris-af­ta­­len. På sam­me må­de bør de dan­ske fon­de be­gyn­de at tæn­ke ind, at de pro­jek­ter, de støt­ter, i hvert fald ik­ke må træk­ke i den mod­sat­te ret­ning kli­ma­mæs­sigt – sam­ti­dig med, at de be­gyn­der at væ­re me­re åb­ne for, at kli­ma skal hø­re hjem­me i po­r­te­følj­en af, hvad de støt­ter. Sker det, er vi nå­et et pænt styk­ke vej,” me­ner Con­nie He­de­gaard.

Stor omdømmerisiko

Con­nie He­de­gaard læg­ger ik­ke skjul på, at hun over­ord­net set me­ner, fon­de­ne af­sæt­ter for få mid­ler til kli­ma­om­rå­det. Den kri­tik rej­ste hun al­le­re­de i ok­to­ber 2019 på Pwc's fond­s­kon­fe­ren­ce, og bud­ska­bet er her knap et år se­ne­re ik­ke ble­vet min­dre re­le­vant, be­to­ner hun.

”Det er en ud­for­dring, at der fort­sat er så få fon­de, der sen­der væl­dig man­ge filan­tro­pi­ske pen­ge i den grøn­ne ret­ning. Vi er ne­de i me­get små én­cif­re­de pro­cent­de­le. Så dér lig­ger et udæk­ket be­hov, hvis man ger­ne vil ha­ve et stærkt ci­vil­sam­fund på kli­ma­si­den,” un­der­stre­ger Con­nie He­de­gaard.

Der skal en kul­turæn­dring til, før den in­ve­ste­ring­s­tan­ke­gang kom­mer ind på ly­stav­len i al­le fon­de.

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

Det er ik­ke kun i for­hold til fon­de­nes må­de at tæn­ke og pri­o­ri­te­re ud­de­lin­ger, at Con­nie He­de­gaard øn­sker sig stør­re kli­ma­be­vå­gen­hed. Hun an­be­fa­ler sam­ti­dig fon­de­ne at væ­re me­re be­vid­ste om de­res age­ren in­ve­ste­rings­mæs­sigt, hvor en be­væ­gel­se fra sor­te til grøn­ne in­ve­ste­rin­ger vil væ­re ønsk­vær­digt og for­bed­re fon­de­nes om­døm­me, me­ner hun.

”Der er en stor om­døm­me­ri­si­ko, hvis man si­ger, man gør en mas­se fi­ne ting, og sam­ti­dig har si­ne pen­ge pla­ce­ret i fos­si­le brænd­stof­fer. Der­for tror jeg, man­ge af fon­de­ne vil stå sig godt ved at tæn­ke over de­res egen in­ve­ste­rings­po­li­tik. Det er jo ik­ke nok at si­ge, at man ger­ne vil det go­de – det skal man og­så vi­se i den må­de, man dri­ver fon­den på,” si­ger Con­nie He­de­gaard.

– Tæn­ker du på no­gen spe­ci­fik­ke fon­de, når du si­ger det?

”Nej, det gør jeg ik­ke. Men jeg er sik­ker på, der sta­dig er man­ge, som ik­ke er nå­et til den over­vej­el­se end­nu. Er­fa­rin­gen fra dem, der går i den grøn­ne in­ve­ste­rings­ret­ning, er, at det gi­ver me­ning, og­så øko­no­misk, at er­stat­te den gam­le tan­ke­gang med den nye må­de at tæn­ke på. Men der skal en kul­turæn­dring til, før den in­ve­ste­ring­s­tan­ke­gang kom­mer ind på ly­stav­len i al­le fon­de,” si­ger Con­nie He­de­gaard.

Hun til­fø­jer, at det har væ­ret ”in­ter­es­sant at se, hvor­dan Ve­lux og Vil­lum Fon­de­ne har æn­dret in­ve­ste­rings­po­li­tik fuld­stæn­dig,” ef­ter at Vil­lum Fon­den og ef­ter­kom­me­re af Vil­lum Kann Ras­mus­sen stif­te­de KR Fo­un­da­tion.

Klar politisk tale aftvinger respekt

Og­så på et an­det om­rå­de i re­la­tion til kli­ma­et til­tæn­ker Con­nie He­de­gaard fon­de­ne en be­tyd­nings­fuld rol­le: Fon­de­ne skal, som hun ser det, ta­ge ak­tivt del i og støt­te de­mo­kra­ti­ar­bej­det med at få be­folk­nin­gen til at fø­le sig ind­dra­get i løs­nin­gen af kli­maud­for­drin­ger­ne.

”Én af de sto­re ud­for­drin­ger de kom­men­de år bli­ver, hvor­dan du får be­folk­nin­gen i et de­mo­kra­tisk sam­fund med på at gå fra A til B. Hvor­dan be­va­rer du bor­ger­nes op­bak­ning på en vej, hvor der uund­gå­e­ligt vil op­stå bump? Det kræ­ver di­a­log og ind­dra­gel­se. Lyk­kes det ik­ke at få den sto­re, bre­de del af be­folk­nin­gen med i den pro­ces, er det ik­ke ba­re et kli­ma­mæs­sigt pro­blem, men og­så et de­mo­kra­tisk pro­blem i vo­res land. Vi ser al­le­re­de nu dybt be­kym­ren­de ten­den­ser i an­dre lan­de i for­hold til po­la­ri­se­ring, så op­ga­ven med at kob­le nog­le af de her svæ­re dags­or­de­ner sam­men er stor og skal blandt an­dre lø­ses af fon­de­ne,” me­ner Con­nie He­de­gaard.

Jeg tror, at læ­ren af cor­ona­kri­sen blandt an­det er, at det er dyrt ik­ke at lyt­te til vi­den­ska­bens ad­vars­ler.

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

Det er sam­ti­dig Con­nie He­de­gaards håb og for­vent­ning, at man­ge af de er­fa­rin­ger, po­li­ti­ker­ne hø­ste­de un­der cor­ona­kri­sen og ned­luk­nin­gen af Dan­mark i marts, vil bli­ve ud­nyt­tet i den fo­re­stå­en­de kli­ma­omstil­ling.

”Jeg tror, at læ­ren af cor­ona­kri­sen blandt an­det er, at det er dyrt ik­ke at lyt­te til vi­den­ska­bens ad­vars­ler. Det er godt at ha­ve eks­per­ter og godt at væ­re for­be­redt på de ud­for­drin­ger, man véd kom­mer. Og de po­li­ti­ke­re, som tur­de stil­le sig i spid­sen for svæ­re be­slut­nin­ger un­der cor­ona­kri­sen – det gæl­der for ek­sem­pel vo­res stats­mi­ni­ster – har op­le­vet, at man fak­tisk får folks ac­cept og respekt, når man tør ta­le rent ud af po­sen. Og jeg tror og hå­ber, at den læ­re bli­ver ta­get med, så man får me­re mod til at si­ge til be­folk­nin­gen: ‘Nu skal vi igen­nem den her kli­ma­omstil­ling. Vi skal gø­re det på en må­de, så det er hånd­ter­ligt, hvis vi be­gyn­der nu, og vi skal gø­re det på en må­de, så sam­fun­det for­bli­ver at­trak­tivt og po­si­tivt at væ­re en del af.’ Men po­li­ti­ker­ne skal ik­ke fo­re­gø­g­le be­folk­nin­gen, at det bli­ver nemt, og at det ik­ke vil ko­ste no­get – i ste­det er det vig­tigt at fin­de po­li­tisk mod til at ta­ge en straight dis­kus­sion med be­folk­nin­gen. Og covid-19 har vist, at hvis man tør ta­ge det le­der­skab, med­fø­rer det og­så ac­cept og respekt i be­folk­nin­gen,” po­in­te­r­er den tid­li­ge­re kon­ser­va­ti­ve mil­jø­mi­ni­ster og kli­­ma- og ener­gi­mi­ni­ster.

Har gjort en forskel indenfor bæredygtig finansiering

Det er knap seks år si­den, at Con­nie He­de­gaard blev ud­pe­get som den før­ste be­sty­rel­ses­for­mand i den nystif­te­de KR Fo­un­da­tion – en post, hun fo­re­lø­big er valgt til at be­stri­de frem til 2021.

Ved stif­tel­sen af den in­ter­na­tio­nalt ori­en­te­re­de mil­jø­fond i de­cem­ber 2014 blev den lo­vet én mil­li­ard kro­ner af Vil­lum Fon­den og ef­ter­kom­me­re af Vil­lum Kann Ras­mus­sen til at ud­de­le over en 10-årig pe­ri­o­de, sva­ren­de til cir­ka 100 mil­li­o­ner om året fra­truk­ket ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger. Sta­tus p.t. er, at fon­den har ud­delt 501 mil­li­o­ner kro­ner i lø­bet af de før­ste knap seks år.

Hvis du går fem-seks år til­ba­ge, syn­tes pen­sions­kas­ser – og­så i Dan­mark – at det slet ik­ke var no­get, de skul­le be­skæf­ti­ge sig med. Den­gang hand­le­de det kun om af­kast.

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

Når for­man­den bli­ver bedt om at sva­re på, hvil­ken for­skel hun selv me­ner, det fo­re­lø­big er lyk­ke­des mil­jø­fon­den at gø­re, hæf­ter hun sig især ved pro­gra­m­om­rå­det bæ­re­dyg­tig fi­nan­si­e­ring.

”Man­ge har en for­vent­ning om, at hvis man har 100 mil­li­o­ner kro­ner om året, kan he­le ver­dens kli­ma­fo­kus flyt­tes. Så­dan er det ik­ke. Men in­den for bæ­re­dyg­tig fi­nan­si­e­ring har KR vir­ke­lig gjort en ty­de­lig for­skel. Vi har ud­gjort om­kring 16 pro­cent af de filan­tro­pi­ske be­vil­lin­ger til ar­bej­det med bæ­re­dyg­tig fi­nan­si­e­ring glo­balt, og vi har med­vir­ket til at op­byg­ge stær­ke spil­le­re og ak­tø­rer. Hvis du går fem-seks år til­ba­ge, syn­tes pen­sions­kas­ser – og­så i Dan­mark – at det slet ik­ke var no­get, de skul­le be­skæf­ti­ge sig med. Den­gang hand­le­de det kun om af­kast. Det er i dag en fuld­stæn­dig an­den dis­kus­sion, ik­ke mindst in­ter­na­tio­nalt, og på det om­rå­de har KR væ­ret med til at vi­se, at bæ­re­dyg­tig fi­nan­si­e­ring gi­ver for­ret­nings­mæs­sig og af­kast­mæs­sig me­ning,” si­ger Con­nie He­de­gaard.

Skal turde gå helt ud til kanten

Hun be­to­ner, at be­sty­rel­sen i lø­bet af de før­ste knap seks år er ble­vet man­ge er­fa­rin­ger ri­ge­re på en in­ter­na­tio­nal sce­ne, hvor det især i star­ten var van­ske­ligt at vur­de­re pro­jek­ter­nes tyng­de.

”I star­ten sag­de vi ja til at mod­ta­ge uop­for­dre­de an­søg­nin­ger, men nu ser vi i be­sty­rel­sen kun på ting, hvor KR´s se­kre­ta­ri­at har væ­ret i kon­takt med pro­jek­tet, og hvor der lig­ger en klar indstil­ling om, hvor­vidt mod­ta­ge­ren for­ven­tes at kun­ne løf­te op­ga­ven. Ef­ter­hån­den ken­der vi mil­jø­et ret godt, og vi har der­u­d­over stort ud­byt­te af at væ­re en del af Fun­ders Tab­le, hvor de filan­tro­pi­ske fon­de på det­te om­rå­de mø­des og ud­veks­ler er­fa­rin­ger om blandt an­det an­sø­ge­re,” si­ger Con­nie He­de­gaard.

Vi har der­u­d­over stort ud­byt­te af at væ­re en del af Fun­ders Tab­le, hvor de filan­tro­pi­ske fon­de på det­te om­rå­de mø­des og ud­veks­ler er­fa­rin­ger.

Con­nie He­de­gaard – be­sty­rel­ses­for­mand, KR Fo­un­da­tion

Det er es­sen­ti­elt for for­man­den, at KR Fo­un­da­tion skal til­go­de­se an­dre ty­per af an­søg­nin­ger end dem, an­dre be­vil­lings­gi­ve­re ty­pisk blåstemp­ler.

”Vi skal med vo­res fond­s­pen­ge tur­de væ­re me­re ri­si­ko­vil­li­ge, end hvis et pro­jekt sø­ger én el­ler an­den EU-be­vil­ling. Så vi ta­ger chan­cer med åb­ne øj­ne, og selv­for­stå­el­sen i be­sty­rel­sen er, at vi skal tur­de gå der­ud, hvor The Establis­h­ment ik­ke al­tid tør gå ud. For ek­sem­pel har vi støt­tet pro­jek­ter, som hand­ler om, hvor­vidt der kan ar­bej­des med vækst­be­gre­ber på en ny må­de. Og vi har støt­tet for­skel­li­ge tros­sam­fund, for­di vi me­ner, at hvis vi al­le­sam­men skal igen­nem en stor tran­si­tion, er det ik­ke nok med po­li­tik, reg­ler, pri­ser og mål. Det er alt sam­men vig­tigt, men der lig­ger og­så et an­svar hos dig og mig for, hvor­dan vi age­rer i ver­den, og nog­le af de re­li­gi­øse mil­jø­er har sprog til at ita­le­sæt­te ad­færd på en an­den må­de,” for­kla­rer Con­nie He­de­gaard.

Blå bog: Con­nie He­de­gaard
  • 59 år (født 15. sep­tem­ber 1960)
  • For­mand for be­sty­rel­ser­ne i KR Fo­un­da­tion, den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to, Aar­hus Uni­ver­si­tet og Ber­ling­s­ke Me­dia.
  • Ud­dan­net cand.mag. i hi­sto­rie og lit­te­ra­tur­vi­den­skab (KU 1991).
  • Tid­li­ge­re med­lem af Fol­ke­tin­get for Det Kon­ser­va­ti­ve Fol­ke­par­ti, jour­na­list på Ber­ling­s­ke, mil­jø­mi­ni­ster, kli­­ma- og ener­gi­mi­ni­ster, chef for Ra­dio­a­vi­sen på DR, vært på De­ad­li­ne på DR og EU´s før­ste kli­makom­mis­sær.
  • Har skre­vet bø­ger om kli­ma og mod­ta­get fle­re pri­ser, bl.a. Pu­bli­cist­pri­sen i 2003.

Cor­ona­kri­sen kom­mer ik­ke til at få ind­virk­ning på det­te års ud­de­lin­ger, som iføl­ge for­man­den igen vil lan­de om­kring 100 mil­li­o­ner kro­ner. Der er så­le­des, som hun po­in­te­r­er, ”mas­ser af go­de pro­jek­ter der­u­de,” og net­op grun­det cor­o­na­pan­de­mi­en har man­ge af dem fak­tisk haft svæ­re vil­kår at ope­re­re un­der.

”Så det er ik­ke så­dan, at der er ble­vet min­dre be­hov for pen­ge­ne grun­det cor­o­na. Fo­re­lø­big har 2020 væ­ret et år, hvor der har væ­ret væl­dig me­get brug for nog­le af de stem­mer, som vi er med til at un­der­støt­te, og som blandt an­det har sik­ret, at den eu­ro­pæ­i­ske genop­ret­ning bli­ver grøn. Det er ik­ke no­get, der ba­re kom­mer ud af det blå – det er for­di, der er folk, der har ar­bej­det for det,” un­der­stre­ger Con­nie He­de­gaard.

Serie:

Top­le­del­se i
fonds­sek­to­ren


 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lego Fonden: Samarbejde med regeringer er vores vigtigste våben

Fyl­de­pen­nen har væ­ret flit­tigt i brug hos Le­go Fon­den den se­ne­ste tid. Den 4. sep­tem­ber un­der­skrev fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jo­hn Goodwin, en sam­ar­bejds­af­ta­le med…

Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med…

Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til…

Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og…

Hede-Nielsens Fond bliver erhvervsdrivende

Ef­ter næ­sten 50 år som al­men fond har Fa­mi­li­en He­de-Ni­el­sens Fond net­op of­fent­lig­gjort sit før­ste års­regn­skab som er­hvervs­dri­ven­de fon­de og re­de­gjort for an­be­fa­lin­ger­ne om…

Undersøgelse skal give ny viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige

Hvor­dan bli­ver fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark bed­re til bå­de at re­k­rut­te­re og fast­hol­de de fri­vil­li­ge me­d­ar­bej­de­re, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er så dybt af­hæn­gi­ge af? Det…

Regeringen vil gøre danske verdensmål til ‘afgørende politisk kompas’

Når der ud­vik­les po­li­tik i de dan­ske mi­ni­ste­ri­er, skal FN’s ver­dens­mål frem­over spil­le en af­gø­ren­de rol­le. De fonds­fi­nan­si­e­re­de dan­ske må­le­punk­ter i Vo­res Mål-pro­jek­tet bli­ver…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…