Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond blev ho­ved­rig ved sal­get af sprøjte­mid­del­pro­du­cen­ten Che­mi­nova. I dag for­sø­ger fon­den at tæn­ke så grønt som mu­ligt, bå­de når den in­ve­ste­rer, og når den ud­de­ler tre­cif­re­de mil­li­onbe­løb til forsk­nin­gen på uni­ver­si­te­tet. Men for en fond med ta­len­t­ud­vik­ling som ét af si­ne for­mål af­vi­ser be­sty­rel­ses­for­mand Bri­an Bech Ni­el­sen sam­ti­dig, at det er re­a­li­stisk at ind­tæn­ke et kli­ma­per­spek­tiv i al­le ud­de­lin­ger.

Brian Bech Nielsen (foto: Lars Kruse, AU Foto)
Bri­an Bech Ni­el­sen (fo­to: Lars Kru­se, AU Fo­to)

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til sprøjte­mid­del­pro­du­cen­ten Che­mi­nova.

”Det er jo in­gen hem­me­lig­hed, at fon­den blev me­re for­mu­en­de og fik re­a­li­se­ret nog­le af de vær­di­er, vi hav­de in­ve­ste­ret i, qua sal­get af Che­mi­nova,” si­ger be­sty­rel­ses­for­man­den for fon­den Bri­an Bech Ni­el­sen.

Sid­ste år over­tog fon­den det tid­li­ge­re Aar­hus Kom­mu­ne­ho­spi­tal af Re­gion Midtjyl­land for 807,5 mil­li­o­ner kro­ner. Og in­ve­ste­rin­gen i de godt 100.000 kva­drat­me­ter for­hen­væ­ren­de ho­spi­tals­byg­nin­ger har skabt helt nye mu­lig­he­der, som træk­ker en klar linje til­ba­ge til det lu­kra­ti­ve Che­­mi­­nova-salg.

Sal­get af Che­mi­nova til den ame­ri­kan­ske plan­te­be­skyt­tel­ses­virk­som­hed FMC Cor­pora­tion ind­brag­te forsk­nings­fon­den 3,2 mil­li­ar­der ud af den sam­le­de salgs­sum på 8,5 mil­li­ar­der kro­ner. Sam­ti­dig slap fon­den på ima­ge­kon­to­en af med sit ejer­skab af en virk­som­hed, der mest af alt var og ér kendt for sin om­fat­ten­de foru­re­ning med kvik­sølv og pe­sti­ci­der af den gam­le fa­briks­grund på Har­boø­re Tan­ge i Ve­stjyl­land.

Bri­an Bech Ni­el­sen, der si­den 2013 har væ­ret rek­tor på Aar­hus Uni­ver­si­tet og for­mand for forsk­nings­fon­den, læg­ger ik­ke skjul på, at han er glad for, at fon­den er kom­met af med ejer­ska­bet af den virk­som­hed, som fon­den fik foræ­ret af Che­mi­novas stif­ter Gun­nar An­drea­sen i 1944. Og han glæ­der sig over fon­dens vok­sen­de øko­no­mi­ske mus­k­ler via sal­get, som især kom­mer forsk­nings­mil­jø­et på Aar­hus Uni­ver­si­tet til go­de.

Vi er ble­vet løf­tet i ni­veau fra at væ­re en re­la­tivt min­dre fond til at væ­re en mid­del­stor fond.

Bri­an Bech Ni­el­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond

”Vi stod i fon­den med op­fat­tel­sen af, at vi ik­ke kun­ne ud­vik­le den fa­brik til at bli­ve en frem­tids­sik­ret en­hed, og vi kun­ne ik­ke rig­tig se, at et frem­ti­digt ejer­skab vil­le gav­ne nog­le af par­ter­ne. Der­for be­slut­te­de vi os for at gen­nem­fø­re sal­get. Det har vi ik­ke haft no­gen grund til at for­try­de – det er vi fak­tisk rig­tig gla­de for. Og sal­get har gi­vet fon­den et løft i mu­lig­he­der­ne for, hvad den kan gø­re for uni­ver­si­te­tet og der­med sam­fun­det. Vi er ble­vet løf­tet i ni­veau fra at væ­re en re­la­tivt min­dre fond til at væ­re en mid­del­stor fond,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

Vil ikke investere i driftstunge virksomheder

Di­rek­te ads­purgt, om fon­den kun­ne fin­de på igen at in­ve­ste­re i en lig­nen­de ty­pe virk­som­hed, ly­der sva­ret promp­te ”nej” fra Bri­an Bech Ni­el­sen – ef­ter­fulgt af et ”det tror jeg ik­ke lig­ger li­ge for.”

”I det he­le ta­get kom­mer vi nok ik­ke til at in­ve­ste­re i drift­stun­ge virk­som­he­der igen – det lig­ger ik­ke læn­ge­re til høj­re­be­net for fon­den. Vi vil pri­o­ri­te­re at in­ve­ste­re i no­get, der bak­ker op om uni­ver­si­te­tets vir­ke og der­med og­så sam­fun­dets vir­ke. Og det be­ty­der, at der er ting, vi ik­ke kun­ne drøm­me om in­ve­ste­re i,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

– Kan du gi­ve et ek­sem­pel på, hvad det er, I ik­ke kun­ne drøm­me om at in­ve­ste­re i?

”Kr­udt og kug­ler kom­mer vi ik­ke til at in­ve­ste­re i, for nu at ta­ge et lidt for­tær­sket ek­sem­pel, og vi kom­mer hel­ler ik­ke til at in­ve­ste­re i olie­ind­vin­ding el­ler no­get i den stil. Som sagt har vi in­gen ak­tu­el­le pla­ner om at in­ve­ste­re i stør­re fir­ma­er,” si­ger den 63-åri­­ge be­sty­rel­ses­for­mand.

Godt med opsang fra Connie Hedegaard

Står det til for­man­den, skal fon­den, der kom ud af 2019 med et sam­let re­sul­tat på godt en halv mil­li­ard kro­ner og en egen­ka­pi­tal på over fem mil­li­ar­der kro­ner, væ­re sær­de­les op­mærk­som på at pla­ce­re si­ne mid­ler klogt – ik­ke kun ud fra en rent øko­no­misk til­gang, men og­så ud fra en kli­ma­ven­lig, grøn tan­ke­gang.

Der­for er­klæ­rer han sig da og­så som ud­gangs­punkt enig med sin for­mand­skol­le­ga fra kli­ma­fon­den KR Fo­un­da­tion Con­nie He­de­gaard, der til­med er Bri­an Bech Ni­el­sens be­sty­rel­ses­for­mand på Aar­hus Uni­ver­si­tet. Hun kom i et stort in­ter­view med Fun­dats i sid­ste uge med en klar kli­ma­op­sang til de dan­ske fon­de.

Con­nie He­de­gaard me­ner, at man­ge fon­de fort­sat ik­ke har for­stå­et, at nøg­len til at le­ve op til de am­bi­tiø­se kli­ma­mål er at drop­pe si­loop­de­lin­gen i ek­sem­pel­vis sund­hed, so­ci­a­l­om­rå­det og kul­tur og i ste­det ind­tæn­ke kli­ma i al­le ud­de­lin­ger. Sam­ti­dig bør fon­de­ne væ­re me­re be­vid­ste om de­res age­ren in­ve­ste­rings­mæs­sigt og be­væ­ge sig fra sor­te til grøn­ne in­ve­ste­rin­ger.

”Der er en stor om­døm­me­ri­si­ko, hvis man si­ger, man gør en mas­se fi­ne ting, og sam­ti­dig har si­ne pen­ge pla­ce­ret i fos­si­le brænd­stof­fer. Der­for tror jeg, man­ge af fon­de­ne vil stå sig godt ved at tæn­ke over de­res egen in­ve­ste­rings­po­li­tik,” po­in­te­r­e­de den tid­li­ge­re EU-kli­­makom­­mis­­sær i in­ter­viewet.

”Det er jeg enig i, og det er godt at ha­ve en for­mand, der kan kom­me med så­dan en op­sang,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

”Det er og­så dis­kus­sio­ner, som vi har i forsk­nings­fon­den: Hvor­dan sik­rer vi os, at vi ik­ke in­ve­ste­rer i sort ener­gi? Med hen­syn til vo­res ud­de­lin­ger gi­ves det me­ste jo til forsk­nin­gen på uni­ver­si­tet, og her lig­ger den grøn­ne tan­ke­gang fuld­stæn­dig i for­læn­gel­se af uni­ver­si­te­tets stra­te­gi om at be­skæf­ti­ge sig me­re og me­re med kli­ma­mæs­si­ge til­tag,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

Skal sikre gode muligheder for vækstlag

– I in­ter­viewet un­der­stre­ge­de Con­nie He­de­gaard spe­ci­fikt, at de fon­de, der gi­ver pen­ge til forsk­ning, skal be­gyn­de at tæn­ke me­re over, hvor­dan forsk­nings­mid­ler­ne og­så kan an­ven­des til forsk­ning i den grøn­ne om­stil­ling. Hvor me­get fyl­der det per­spek­tiv for Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond i for­bin­del­se med je­res ud­de­lin­ger til forsk­ning på uni­ver­si­te­tet?

”Vo­res hid­ti­di­ge ud­del­te mid­ler er stort set al­le gå­et til en­kelt­per­so­ner, og det har dy­best set væ­ret ta­len­t­ud­vik­ling af en­kelt­per­so­ner. Et uni­ver­si­tet har jo man­ge op­ga­ver, og en af dem er at bak­ke fuldt­o­net op om den grøn­ne om­stil­ling. No­get an­det er at sik­re, der er kva­li­tet i forsk­nin­gen, og at vækst­la­get har go­de mu­lig­he­der, og det er nok dér, vi har brugt ho­ved­par­ten af forsk­nings­fon­dens pen­ge på det se­ne­ste – og­så til ny­ska­ben­de pro­jek­ter. Fon­den er be­stemt me­get po­si­tivt indstil­let over for den grøn­ne om­stil­ling, men vi har ik­ke et spe­ci­fikt krav om, at et pro­jekt skal væ­re grønt for at få støt­te. Vi har et uni­ver­si­tet, som er me­get bredt i sin fag­li­ge pro­fil, og det be­ty­der en for­plig­tel­se fra fon­den til at støt­te de for­skel­li­ge fag­lig­he­der, og det er jo ik­ke al­le fag­lig­he­der, der li­ge na­tur­ligt spil­ler ind i den grøn­ne dags­or­den. Over­ord­net er det vig­tigt for os at bi­dra­ge til, at forsk­nings­kva­li­te­ten og ta­lent­mas­sen på uni­ver­si­te­tet fort­sat ud­nyt­tes mak­si­malt,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

– Så at ind­tæn­ke det grøn­ne per­spek­tiv i alt, hvad I støt­ter frem­over, er ik­ke umid­del­bart re­a­li­stisk, som du ser det?

”Det kan ik­ke la­de sig gø­re i alt. Vi har he­le ti­den den grøn­ne om­stil­ling i bag­ho­ve­det, men der er fle­re for­mål, som vi støt­ter, blandt an­det ta­len­t­ud­vik­ling, og det gør vi bredt. Vi skal og­så frem­over ha­ve rig­tig stær­ke sund­heds­fag­li­ge me­d­ar­bej­de­re og hu­ma­ni­ster, og vi læg­ger vægt på, at de får go­de mu­lig­he­der for at ud­vik­le sig,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

Mere levende og intenst studiemiljø

En af de ting, der for ti­den op­ta­ger be­sty­rel­ses­for­man­den for Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond mest, er fon­dens over­ta­gel­se via ejen­doms­sel­ska­bet Feas af det tid­li­ge­re Aar­hus Kom­mu­ne­ho­spi­tal og sam­men­s­melt­nin­gen af uni­ver­si­te­tets gam­le og ny­til­køb­te lo­ka­li­te­ter til en, stor ’Uni­ver­si­tets­by’.

”Det­te er en ut­ro­ligt spæn­den­de pe­ri­o­de bå­de for fon­den og for uni­ver­si­te­tet. De nye, stør­re ram­mer kom­mer til at be­ty­de, at langt de fle­ste af vo­res ak­ti­vi­te­ter i Aar­hus-om­­rå­­det kan bli­ve sam­let på én by­nær cam­pus. Der er for­be­redt tun­nel­ler un­der Nør­re­bro­ga­de, som ad­skil­ler de to de­le fra hin­an­den, så må­let er, at de stu­de­ren­de frit skal kun­ne be­væ­ge sig fra den ene del til den an­den. Vi kom­mer til at hu­se man­ge fle­re stu­de­ren­de på vo­res lo­ka­le cam­pus, og der­med får vi et me­re le­ven­de og in­tenst stu­di­e­mil­jø. Vi fyl­der al­le­re­de tem­me­lig me­get i Aar­hus, og med Uni­ver­si­tets­by­en vil uni­ver­si­te­tets po­si­tion bli­ve end­nu me­re mar­kant og et end­nu stør­re ak­tiv for by­en,” me­ner Bri­an Bech Ni­el­sen.

Han hå­ber sam­ti­dig, at Uni­ver­si­tets­by­en vil dan­ne ram­men om et drif­tigt iværk­sæt­ter­mil­jø.

Det spej­ler sig fint i, at Aar­hus Uni­ver­si­tet stil­le og ro­ligt æn­drer pro­fil og læg­ger sta­dig me­re tryk på sam­ar­bej­det med det om­kring­lig­gen­de sam­fund.

Bri­an Bech Ni­el­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond

”Før­ste ind­flyt­ter i Uni­ver­si­tets­by­en, der ryk­ke­de ind al­le­re­de her i be­gyn­del­sen af 2020, er vo­res nye iværk­sæt­ter­hub, som vi kal­der The Kit­chen grun­det pla­ce­rin­gen i det tid­li­ge­re cen­tral­køk­ken på kom­mu­ne­ho­spi­ta­let. Trods cor­ona­kri­sen li­ge ef­ter ind­flyt­nin­gen er det lyk­ke­des at hol­de gang i ak­ti­vi­te­ter­ne, og vi har al­le­re­de nu ud­vi­det iværk­sæt­ter­hub­ben med virk­som­he­der som ger­ne vil le­je sig ind i lo­ka­ler ved si­den af. Det spej­ler sig fint i, at Aar­hus Uni­ver­si­tet stil­le og ro­ligt æn­drer pro­fil og læg­ger sta­dig me­re tryk på sam­ar­bej­det med det om­kring­lig­gen­de sam­fund,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

Ikke så hårdt ramt af coronakrise som frygtet

I for­hold til fon­dens ud­de­lin­ger er det Bri­an Bech Ni­el­sens for­vent­ning, at ni­veau­et bå­de i in­de­væ­ren­de og de kom­men­de år vil lan­de på sam­me ni­veau som i 2019, hvor fon­den ud­del­te 136 mil­li­o­ner kro­ner til forsk­nin­gen på Aar­hus Uni­ver­si­tet. For­vent­nin­gen skyl­des blandt an­det over­skud­det på en halv mil­li­ard kro­ner i 2019.

Fon­den ar­bej­der, un­der­stre­ger for­man­den, med en ”lang­sig­tet ho­ri­sont med hen­syn til ud­de­lings­ni­veau­et,” så selv­om ind­tje­nin­gen i in­de­væ­ren­de år næp­pe kom­mer op på 2019-ni­veau, skal der me­get til, før be­sty­rel­sen be­gyn­der at skrue ned for den fast­lag­te ud­de­lings­ge­ne­rø­si­tet.

Sam­ti­dig glæ­der Bri­an Bech Ni­el­sen sig over, at det ik­ke ty­der på, at cor­ona­kri­sen ram­mer fon­den så hårdt øko­no­misk, som for­man­den og re­sten af be­sty­rel­sen fryg­te­de i for­å­ret.

”Det er et fak­tum, at næ­sten al­le vo­res dat­ter­sel­ska­ber bli­ver ramt i stør­re el­ler min­dre grad – men i min­dre grad, end vi fryg­te­de i for­å­ret, da det stod hår­dest til. Den stør­ste ri­si­ko har vi i vo­res in­ve­ste­rings­sel­skab, som ud­gør cir­ka 60 pro­cent af vo­res egen­ka­pi­tal, men vi er ved at ind­hen­te det tab­te. Vi er jo en lang­sig­tet in­ve­stor, og den po­r­te­føl­je, vi in­ve­ste­rer i, er lagt an til en lang­sig­tet tids­ho­ri­sont. Det be­ty­der, at selv­føl­ge­lig kom­mer der pe­ri­o­der med sto­re kurs­fald, som vi så i for­å­ret, men det har ret­tet sig tem­me­lig me­get, og så er der og­så pe­ri­o­der med pænt over­skud som det, vi hav­de sid­ste år. Hvis det ar­ter sig for­nuf­tigt, kan vi nok kom­me ud med et re­sul­tat tæt på nul,” si­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

– Hvad be­ty­der det for fon­den, at den er så øko­no­misk vel­pol­stret, som til­fæl­det er?

”Dels har vi kun­net øge vo­res ud­de­lin­ger. For ik­ke så man­ge år si­den lå vi på om­kring 70 mil­li­o­ner kro­ner om året, og det ni­veau er næ­sten ble­vet for­doblet til stor gavn for forsk­nin­gen på uni­ver­si­te­tet. Og dels har de in­ve­ste­rin­ger, der er fo­re­ta­get i blandt an­det vo­res ejen­doms­sel­skab, og­så væ­ret en kæm­pe for­del for uni­ver­si­te­tet, for der­med har vi få­et en spil­ler, som kan ud­vik­le ejen­dom­me, hvoraf uni­ver­si­te­tet le­jer sig ind i nog­le af dem. Det har med­ført en sik­ker­hed i he­le ud­vik­lin­gen af vo­res ejen­doms­por­te­føl­je på uni­ver­si­te­tet. Så på plus­si­den tæl­ler ik­ke kun det, der kom­mer ud af fon­dens over­skud, men fak­tisk og­så det, som fon­den har som for­ret­nin­ger ved si­den af,” po­in­te­r­er Bri­an Bech Ni­el­sen.

Et an­det ek­sem­pel på, hvad fon­dens øge­de øko­no­mi­ske styr­ke kan ud­nyt­tes til, kan ses på kol­le­gie­om­rå­det. Fon­den ejer al­le­re­de Park­kol­le­gi­er­ne, der lig­ger midt på cam­pus, med om­kring 500 bo­li­ger, og de kom­mer som en del af Uni­ver­si­tets­­by-pro­jek­tet til at få føl­ge­skab af 170 nye kol­le­gie­bo­li­ger.

”De 170 nye bo­li­ger i Uni­ver­si­tets­by­en vil med­fø­re æg­te cam­pus­liv, hvor de stu­de­ren­de bor på cam­pus og er med til at gi­ve liv og far­ver. Det har stor vær­di for os, at fon­den har mu­lig­hed for at fi­nan­si­e­re så­dan­ne ak­ti­vi­te­ter,” un­der­stre­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

Fonde afgørende for dansk forskning

Ef­ter fo­re­lø­big syv år med ka­sket­ten som bå­de uni­ver­si­tets­rek­tor og fonds­for­mand er han ik­ke i tvivl om den be­tyd­ning, som bå­de Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond og sto­re de­le af den øv­ri­ge dan­ske fonds­sek­tor har for forsk­nin­gen i Dan­mark.

I vir­ke­lig­he­den, når man ser på de nu­væ­ren­de of­fent­li­ge in­put til forsk­ning her­hjem­me, så er der rig­tig man­ge af os uni­ver­si­tets­rek­to­rer, der ger­ne vil­le ha­ve, be­lø­be­ne skul­le væ­re me­get stør­re.

Bri­an Bech Ni­el­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond

Det er så­le­des, un­der­stre­ger Bri­an Bech Ni­el­sen, en kæm­pe­mæs­sig for­del for dansk forsk­ning, at den støt­tes i så stort om­fang af de pri­va­te fon­de.

”I de se­ne­re år har fon­de­ne få­et støt sti­gen­de be­tyd­ning for forsk­nin­gen i Dan­mark. Der er nog­le af fon­de­ne, der er op­pe på at gi­ve me­get sto­re ud­de­lin­ger, for­di de un­der­lig­gen­de sel­ska­ber har væ­ret me­get suc­ces­ful­de i en pe­ri­o­de, og den ud­vik­ling for­ven­ter jeg fort­sæt­ter. Mens vi kan støt­te al­le gre­ne af vi­den­ska­ben på Aar­hus Uni­ver­si­tet, er an­dre fon­de me­re snæv­re i de­res ud­de­lings­for­mål, og det er klart, at der der­med er nog­le om­rå­der, som har nem­me­re ved at til­træk­ke fonds­mid­ler end an­dre. Men the bot­tom li­ne er, at det er en kæm­pe for­del for Dan­mark og en ga­ve til det dan­ske sam­fund, at vi har de pri­va­te fon­de, som støt­ter op om forsk­ning. Det gør, at de sam­le­de forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter her­hjem­me er stør­re end i sam­men­lig­ne­li­ge lan­de,” un­der­stre­ger Bri­an Bech Ni­el­sen.

Blå bog Bri­an Bech Ni­el­sen
  • 63 år (født 3. sep­tem­ber 1957)
  • For­mand for be­sty­rel­sen i Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond og rek­tor på Aar­hus Uni­ver­si­tet (beg­ge si­den 2013)
  • Ud­dan­net cand.scient. og lic.scient. fra Aar­hus Uni­ver­si­tet
  • An­sat på Aar­hus Uni­ver­si­tet si­den 1988 som lek­tor, pro­fes­sor, in­sti­tut­le­der for In­sti­tut for Fy­sik og Astro­no­mi og In­sti­tut for Ke­mi samt som de­kan ved Sci­en­ce and Te­ch­no­lo­gy.

Skul­le fon­de­ne af den ene el­ler an­den år­sag be­gyn­de at skrue ned for ud­de­lin­ger­ne til forsk­ning, vil det få en mar­kant ne­ga­tiv ind­fly­del­se på forsk­nin­gen.
Iføl­ge Bri­an Bech Ni­el­sen er det næp­pe re­a­li­stisk at fo­re­stil­le sig, at statskas­sen vil kom­pen­se­re og sky­de til­sva­ren­de be­løb i ret­ning af for­sker­ne.

”I vir­ke­lig­he­den, når man ser på de nu­væ­ren­de of­fent­li­ge in­put til forsk­ning her­hjem­me, så er der rig­tig man­ge af os uni­ver­si­tets­rek­to­rer, der ger­ne vil­le ha­ve, be­lø­be­ne skul­le væ­re me­get stør­re. Men hvis man sam­men­lig­ner in­ter­na­tio­nalt, kan man fak­tisk ik­ke si­ge, vi ik­ke al­le­re­de bli­ver støt­tet på et for­nuf­tigt ni­veau af det of­fent­li­ge,” er­ken­der Bri­an Bech Ni­el­sen med et smil.

Serie:

Top­le­del­se i
fonds­sek­to­ren


 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Ny fond vil mindske klimaaftryk ved at støtte plantning af nye skove

”Fon­den er en al­men­nyt­tig fond, hvis for­mål er at ar­bej­de for et bed­re kli­ma samt ri­ge­re na­tur navn­lig ved at rej­se skov i Dan­mark.” Så­dan…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…