Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Aarhus Universitets Forskningsfond blev hovedrig ved salget af sprøjtemiddelproducenten Cheminova. I dag forsøger fonden at tænke så grønt som muligt, både når den investerer, og når den uddeler trecifrede millionbeløb til forskningen på universitetet. Men for en fond med talentudvikling som ét af sine formål afviser bestyrelsesformand Brian Bech Nielsen samtidig, at det er realistisk at indtænke et klimaperspektiv i alle uddelinger.

Brian Bech Nielsen (foto: Lars Kruse, AU Foto)
Bri­an Bech Ni­el­sen (fo­to: Lars Kru­se, AU Foto)

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til sprøjte­mid­del­pro­du­cen­ten Cheminova. 

”Det er jo in­gen hem­me­lig­hed, at fon­den blev me­re for­mu­en­de og fik re­a­li­se­ret nog­le af de vær­di­er, vi hav­de in­ve­ste­ret i, qua sal­get af Che­mi­nova,” si­ger be­sty­rel­ses­for­man­den for fon­den Bri­an Bech Nielsen.

Sid­ste år over­tog fon­den det tid­li­ge­re Aar­hus Kom­mu­ne­ho­spi­tal af Re­gion Midtjyl­land for 807,5 mil­li­o­ner kro­ner. Og in­ve­ste­rin­gen i de godt 100.000 kva­drat­me­ter for­hen­væ­ren­de ho­spi­tals­byg­nin­ger har skabt helt nye mu­lig­he­der, som træk­ker en klar linje til­ba­ge til det lu­kra­ti­ve Cheminova-salg.

Sal­get af Che­mi­nova til den ame­ri­kan­ske plan­te­be­skyt­tel­ses­virk­som­hed FMC Cor­pora­tion ind­brag­te forsk­nings­fon­den 3,2 mil­li­ar­der ud af den sam­le­de salgs­sum på 8,5 mil­li­ar­der kro­ner. Sam­ti­dig slap fon­den på ima­ge­kon­to­en af med sit ejer­skab af en virk­som­hed, der mest af alt var og ér kendt for sin om­fat­ten­de foru­re­ning med kvik­sølv og pe­sti­ci­der af den gam­le fa­briks­grund på Har­boø­re Tan­ge i Vestjylland.

Bri­an Bech Ni­el­sen, der si­den 2013 har væ­ret rek­tor på Aar­hus Uni­ver­si­tet og for­mand for forsk­nings­fon­den, læg­ger ik­ke skjul på, at han er glad for, at fon­den er kom­met af med ejer­ska­bet af den virk­som­hed, som fon­den fik foræ­ret af Che­mi­novas stif­ter Gun­nar An­drea­sen i 1944. Og han glæ­der sig over fon­dens vok­sen­de øko­no­mi­ske mus­k­ler via sal­get, som især kom­mer forsk­nings­mil­jø­et på Aar­hus Uni­ver­si­tet til gode.

Vi er ble­vet løf­tet i ni­veau fra at væ­re en re­la­tivt min­dre fond til at væ­re en mid­del­stor fond.

Bri­an Bech Ni­el­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

”Vi stod i fon­den med op­fat­tel­sen af, at vi ik­ke kun­ne ud­vik­le den fa­brik til at bli­ve en frem­tids­sik­ret en­hed, og vi kun­ne ik­ke rig­tig se, at et frem­ti­digt ejer­skab vil­le gav­ne nog­le af par­ter­ne. Der­for be­slut­te­de vi os for at gen­nem­fø­re sal­get. Det har vi ik­ke haft no­gen grund til at for­try­de – det er vi fak­tisk rig­tig gla­de for. Og sal­get har gi­vet fon­den et løft i mu­lig­he­der­ne for, hvad den kan gø­re for uni­ver­si­te­tet og der­med sam­fun­det. Vi er ble­vet løf­tet i ni­veau fra at væ­re en re­la­tivt min­dre fond til at væ­re en mid­del­stor fond,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

Vil ikke investere i driftstunge virksomheder

Di­rek­te ads­purgt, om fon­den kun­ne fin­de på igen at in­ve­ste­re i en lig­nen­de ty­pe virk­som­hed, ly­der sva­ret promp­te ”nej” fra Bri­an Bech Ni­el­sen – ef­ter­fulgt af et ”det tror jeg ik­ke lig­ger li­ge for.”

”I det he­le ta­get kom­mer vi nok ik­ke til at in­ve­ste­re i drift­stun­ge virk­som­he­der igen – det lig­ger ik­ke læn­ge­re til høj­re­be­net for fon­den. Vi vil pri­o­ri­te­re at in­ve­ste­re i no­get, der bak­ker op om uni­ver­si­te­tets vir­ke og der­med og­så sam­fun­dets vir­ke. Og det be­ty­der, at der er ting, vi ik­ke kun­ne drøm­me om in­ve­ste­re i,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

– Kan du gi­ve et ek­sem­pel på, hvad det er, I ik­ke kun­ne drøm­me om at in­ve­ste­re i?

”Kr­udt og kug­ler kom­mer vi ik­ke til at in­ve­ste­re i, for nu at ta­ge et lidt for­tær­sket ek­sem­pel, og vi kom­mer hel­ler ik­ke til at in­ve­ste­re i olie­ind­vin­ding el­ler no­get i den stil. Som sagt har vi in­gen ak­tu­el­le pla­ner om at in­ve­ste­re i stør­re fir­ma­er,” si­ger den 63-åri­ge bestyrelsesformand.

Godt med opsang fra Connie Hedegaard

Står det til for­man­den, skal fon­den, der kom ud af 2019 med et sam­let re­sul­tat på godt en halv mil­li­ard kro­ner og en egen­ka­pi­tal på over fem mil­li­ar­der kro­ner, væ­re sær­de­les op­mærk­som på at pla­ce­re si­ne mid­ler klogt – ik­ke kun ud fra en rent øko­no­misk til­gang, men og­så ud fra en kli­ma­ven­lig, grøn tankegang.

Der­for er­klæ­rer han sig da og­så som ud­gangs­punkt enig med sin for­mand­skol­le­ga fra kli­ma­fon­den KR Fo­un­da­tion Con­nie He­de­gaard, der til­med er Bri­an Bech Ni­el­sens be­sty­rel­ses­for­mand på Aar­hus Uni­ver­si­tet. Hun kom i et stort in­ter­view med Fun­dats i sid­ste uge med en klar kli­ma­op­sang til de dan­ske fon­de.

Con­nie He­de­gaard me­ner, at man­ge fon­de fort­sat ik­ke har for­stå­et, at nøg­len til at le­ve op til de am­bi­tiø­se kli­ma­mål er at drop­pe si­loop­de­lin­gen i ek­sem­pel­vis sund­hed, so­ci­a­l­om­rå­det og kul­tur og i ste­det ind­tæn­ke kli­ma i al­le ud­de­lin­ger. Sam­ti­dig bør fon­de­ne væ­re me­re be­vid­ste om de­res age­ren in­ve­ste­rings­mæs­sigt og be­væ­ge sig fra sor­te til grøn­ne investeringer.

”Der er en stor om­døm­me­ri­si­ko, hvis man si­ger, man gør en mas­se fi­ne ting, og sam­ti­dig har si­ne pen­ge pla­ce­ret i fos­si­le brænd­stof­fer. Der­for tror jeg, man­ge af fon­de­ne vil stå sig godt ved at tæn­ke over de­res egen in­ve­ste­rings­po­li­tik,” po­in­te­r­e­de den tid­li­ge­re EU-kli­makom­mis­sær i interviewet.

”Det er jeg enig i, og det er godt at ha­ve en for­mand, der kan kom­me med så­dan en op­sang,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

”Det er og­så dis­kus­sio­ner, som vi har i forsk­nings­fon­den: Hvor­dan sik­rer vi os, at vi ik­ke in­ve­ste­rer i sort ener­gi? Med hen­syn til vo­res ud­de­lin­ger gi­ves det me­ste jo til forsk­nin­gen på uni­ver­si­tet, og her lig­ger den grøn­ne tan­ke­gang fuld­stæn­dig i for­læn­gel­se af uni­ver­si­te­tets stra­te­gi om at be­skæf­ti­ge sig me­re og me­re med kli­ma­mæs­si­ge til­tag,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

Skal sikre gode muligheder for vækstlag

– I in­ter­viewet un­der­stre­ge­de Con­nie He­de­gaard spe­ci­fikt, at de fon­de, der gi­ver pen­ge til forsk­ning, skal be­gyn­de at tæn­ke me­re over, hvor­dan forsk­nings­mid­ler­ne og­så kan an­ven­des til forsk­ning i den grøn­ne om­stil­ling. Hvor me­get fyl­der det per­spek­tiv for Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond i for­bin­del­se med je­res ud­de­lin­ger til forsk­ning på universitetet?

”Vo­res hid­ti­di­ge ud­del­te mid­ler er stort set al­le gå­et til en­kelt­per­so­ner, og det har dy­best set væ­ret ta­len­t­ud­vik­ling af en­kelt­per­so­ner. Et uni­ver­si­tet har jo man­ge op­ga­ver, og en af dem er at bak­ke fuldt­o­net op om den grøn­ne om­stil­ling. No­get an­det er at sik­re, der er kva­li­tet i forsk­nin­gen, og at vækst­la­get har go­de mu­lig­he­der, og det er nok dér, vi har brugt ho­ved­par­ten af forsk­nings­fon­dens pen­ge på det se­ne­ste – og­så til ny­ska­ben­de pro­jek­ter. Fon­den er be­stemt me­get po­si­tivt indstil­let over for den grøn­ne om­stil­ling, men vi har ik­ke et spe­ci­fikt krav om, at et pro­jekt skal væ­re grønt for at få støt­te. Vi har et uni­ver­si­tet, som er me­get bredt i sin fag­li­ge pro­fil, og det be­ty­der en for­plig­tel­se fra fon­den til at støt­te de for­skel­li­ge fag­lig­he­der, og det er jo ik­ke al­le fag­lig­he­der, der li­ge na­tur­ligt spil­ler ind i den grøn­ne dags­or­den. Over­ord­net er det vig­tigt for os at bi­dra­ge til, at forsk­nings­kva­li­te­ten og ta­lent­mas­sen på uni­ver­si­te­tet fort­sat ud­nyt­tes mak­si­malt,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

– Så at ind­tæn­ke det grøn­ne per­spek­tiv i alt, hvad I støt­ter frem­over, er ik­ke umid­del­bart re­a­li­stisk, som du ser det?

”Det kan ik­ke la­de sig gø­re i alt. Vi har he­le ti­den den grøn­ne om­stil­ling i bag­ho­ve­det, men der er fle­re for­mål, som vi støt­ter, blandt an­det ta­len­t­ud­vik­ling, og det gør vi bredt. Vi skal og­så frem­over ha­ve rig­tig stær­ke sund­heds­fag­li­ge me­d­ar­bej­de­re og hu­ma­ni­ster, og vi læg­ger vægt på, at de får go­de mu­lig­he­der for at ud­vik­le sig,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

Mere levende og intenst studiemiljø

En af de ting, der for ti­den op­ta­ger be­sty­rel­ses­for­man­den for Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond mest, er fon­dens over­ta­gel­se via ejen­doms­sel­ska­bet Feas af det tid­li­ge­re Aar­hus Kom­mu­ne­ho­spi­tal og sam­men­s­melt­nin­gen af uni­ver­si­te­tets gam­le og ny­til­køb­te lo­ka­li­te­ter til en, stor ’Uni­ver­si­tets­by’.

”Det­te er en ut­ro­ligt spæn­den­de pe­ri­o­de bå­de for fon­den og for uni­ver­si­te­tet. De nye, stør­re ram­mer kom­mer til at be­ty­de, at langt de fle­ste af vo­res ak­ti­vi­te­ter i Aar­hus-om­rå­det kan bli­ve sam­let på én by­nær cam­pus. Der er for­be­redt tun­nel­ler un­der Nør­re­bro­ga­de, som ad­skil­ler de to de­le fra hin­an­den, så må­let er, at de stu­de­ren­de frit skal kun­ne be­væ­ge sig fra den ene del til den an­den. Vi kom­mer til at hu­se man­ge fle­re stu­de­ren­de på vo­res lo­ka­le cam­pus, og der­med får vi et me­re le­ven­de og in­tenst stu­di­e­mil­jø. Vi fyl­der al­le­re­de tem­me­lig me­get i Aar­hus, og med Uni­ver­si­tets­by­en vil uni­ver­si­te­tets po­si­tion bli­ve end­nu me­re mar­kant og et end­nu stør­re ak­tiv for by­en,” me­ner Bri­an Bech Nielsen.

Han hå­ber sam­ti­dig, at Uni­ver­si­tets­by­en vil dan­ne ram­men om et drif­tigt iværksættermiljø.

Det spej­ler sig fint i, at Aar­hus Uni­ver­si­tet stil­le og ro­ligt æn­drer pro­fil og læg­ger sta­dig me­re tryk på sam­ar­bej­det med det om­kring­lig­gen­de samfund.

Bri­an Bech Ni­el­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

”Før­ste ind­flyt­ter i Uni­ver­si­tets­by­en, der ryk­ke­de ind al­le­re­de her i be­gyn­del­sen af 2020, er vo­res nye iværk­sæt­ter­hub, som vi kal­der The Kit­chen grun­det pla­ce­rin­gen i det tid­li­ge­re cen­tral­køk­ken på kom­mu­ne­ho­spi­ta­let. Trods cor­ona­kri­sen li­ge ef­ter ind­flyt­nin­gen er det lyk­ke­des at hol­de gang i ak­ti­vi­te­ter­ne, og vi har al­le­re­de nu ud­vi­det iværk­sæt­ter­hub­ben med virk­som­he­der som ger­ne vil le­je sig ind i lo­ka­ler ved si­den af. Det spej­ler sig fint i, at Aar­hus Uni­ver­si­tet stil­le og ro­ligt æn­drer pro­fil og læg­ger sta­dig me­re tryk på sam­ar­bej­det med det om­kring­lig­gen­de sam­fund,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

Ikke så hårdt ramt af coronakrise som frygtet

I for­hold til fon­dens ud­de­lin­ger er det Bri­an Bech Ni­el­sens for­vent­ning, at ni­veau­et bå­de i in­de­væ­ren­de og de kom­men­de år vil lan­de på sam­me ni­veau som i 2019, hvor fon­den ud­del­te 136 mil­li­o­ner kro­ner til forsk­nin­gen på Aar­hus Uni­ver­si­tet. For­vent­nin­gen skyl­des blandt an­det over­skud­det på en halv mil­li­ard kro­ner i 2019.

Fon­den ar­bej­der, un­der­stre­ger for­man­den, med en ”lang­sig­tet ho­ri­sont med hen­syn til ud­de­lings­ni­veau­et,” så selv­om ind­tje­nin­gen i in­de­væ­ren­de år næp­pe kom­mer op på 2019-ni­veau, skal der me­get til, før be­sty­rel­sen be­gyn­der at skrue ned for den fast­lag­te uddelingsgenerøsitet.

Sam­ti­dig glæ­der Bri­an Bech Ni­el­sen sig over, at det ik­ke ty­der på, at cor­ona­kri­sen ram­mer fon­den så hårdt øko­no­misk, som for­man­den og re­sten af be­sty­rel­sen fryg­te­de i foråret.

”Det er et fak­tum, at næ­sten al­le vo­res dat­ter­sel­ska­ber bli­ver ramt i stør­re el­ler min­dre grad – men i min­dre grad, end vi fryg­te­de i for­å­ret, da det stod hår­dest til. Den stør­ste ri­si­ko har vi i vo­res in­ve­ste­rings­sel­skab, som ud­gør cir­ka 60 pro­cent af vo­res egen­ka­pi­tal, men vi er ved at ind­hen­te det tab­te. Vi er jo en lang­sig­tet in­ve­stor, og den po­r­te­føl­je, vi in­ve­ste­rer i, er lagt an til en lang­sig­tet tids­ho­ri­sont. Det be­ty­der, at selv­føl­ge­lig kom­mer der pe­ri­o­der med sto­re kurs­fald, som vi så i for­å­ret, men det har ret­tet sig tem­me­lig me­get, og så er der og­så pe­ri­o­der med pænt over­skud som det, vi hav­de sid­ste år. Hvis det ar­ter sig for­nuf­tigt, kan vi nok kom­me ud med et re­sul­tat tæt på nul,” si­ger Bri­an Bech Nielsen.

– Hvad be­ty­der det for fon­den, at den er så øko­no­misk vel­pol­stret, som til­fæl­det er?

”Dels har vi kun­net øge vo­res ud­de­lin­ger. For ik­ke så man­ge år si­den lå vi på om­kring 70 mil­li­o­ner kro­ner om året, og det ni­veau er næ­sten ble­vet for­doblet til stor gavn for forsk­nin­gen på uni­ver­si­te­tet. Og dels har de in­ve­ste­rin­ger, der er fo­re­ta­get i blandt an­det vo­res ejen­doms­sel­skab, og­så væ­ret en kæm­pe for­del for uni­ver­si­te­tet, for der­med har vi få­et en spil­ler, som kan ud­vik­le ejen­dom­me, hvoraf uni­ver­si­te­tet le­jer sig ind i nog­le af dem. Det har med­ført en sik­ker­hed i he­le ud­vik­lin­gen af vo­res ejen­doms­por­te­føl­je på uni­ver­si­te­tet. Så på plus­si­den tæl­ler ik­ke kun det, der kom­mer ud af fon­dens over­skud, men fak­tisk og­så det, som fon­den har som for­ret­nin­ger ved si­den af,” po­in­te­r­er Bri­an Bech Nielsen.

Et an­det ek­sem­pel på, hvad fon­dens øge­de øko­no­mi­ske styr­ke kan ud­nyt­tes til, kan ses på kol­le­gie­om­rå­det. Fon­den ejer al­le­re­de Park­kol­le­gi­er­ne, der lig­ger midt på cam­pus, med om­kring 500 bo­li­ger, og de kom­mer som en del af Uni­ver­si­tets­by-pro­jek­tet til at få føl­ge­skab af 170 nye kollegieboliger.

”De 170 nye bo­li­ger i Uni­ver­si­tets­by­en vil med­fø­re æg­te cam­pus­liv, hvor de stu­de­ren­de bor på cam­pus og er med til at gi­ve liv og far­ver. Det har stor vær­di for os, at fon­den har mu­lig­hed for at fi­nan­si­e­re så­dan­ne ak­ti­vi­te­ter,” un­der­stre­ger Bri­an Bech Nielsen.

Fonde afgørende for dansk forskning

Ef­ter fo­re­lø­big syv år med ka­sket­ten som bå­de uni­ver­si­tets­rek­tor og fonds­for­mand er han ik­ke i tvivl om den be­tyd­ning, som bå­de Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond og sto­re de­le af den øv­ri­ge dan­ske fonds­sek­tor har for forsk­nin­gen i Danmark.

I vir­ke­lig­he­den, når man ser på de nu­væ­ren­de of­fent­li­ge in­put til forsk­ning her­hjem­me, så er der rig­tig man­ge af os uni­ver­si­tets­rek­to­rer, der ger­ne vil­le ha­ve, be­lø­be­ne skul­le væ­re me­get større.

Bri­an Bech Ni­el­sen – be­sty­rel­ses­for­mand, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond

Det er så­le­des, un­der­stre­ger Bri­an Bech Ni­el­sen, en kæm­pe­mæs­sig for­del for dansk forsk­ning, at den støt­tes i så stort om­fang af de pri­va­te fonde.

”I de se­ne­re år har fon­de­ne få­et støt sti­gen­de be­tyd­ning for forsk­nin­gen i Dan­mark. Der er nog­le af fon­de­ne, der er op­pe på at gi­ve me­get sto­re ud­de­lin­ger, for­di de un­der­lig­gen­de sel­ska­ber har væ­ret me­get suc­ces­ful­de i en pe­ri­o­de, og den ud­vik­ling for­ven­ter jeg fort­sæt­ter. Mens vi kan støt­te al­le gre­ne af vi­den­ska­ben på Aar­hus Uni­ver­si­tet, er an­dre fon­de me­re snæv­re i de­res ud­de­lings­for­mål, og det er klart, at der der­med er nog­le om­rå­der, som har nem­me­re ved at til­træk­ke fonds­mid­ler end an­dre. Men the bot­tom li­ne er, at det er en kæm­pe for­del for Dan­mark og en ga­ve til det dan­ske sam­fund, at vi har de pri­va­te fon­de, som støt­ter op om forsk­ning. Det gør, at de sam­le­de forsk­nings­ak­ti­vi­te­ter her­hjem­me er stør­re end i sam­men­lig­ne­li­ge lan­de,” un­der­stre­ger Bri­an Bech Nielsen.

Blå bog Bri­an Bech Nielsen
  • 63 år (født 3. sep­tem­ber 1957)
  • For­mand for be­sty­rel­sen i Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond og rek­tor på Aar­hus Uni­ver­si­tet (beg­ge si­den 2013)
  • Ud­dan­net cand.scient. og lic.scient. fra Aar­hus Universitet
  • An­sat på Aar­hus Uni­ver­si­tet si­den 1988 som lek­tor, pro­fes­sor, in­sti­tut­le­der for In­sti­tut for Fy­sik og Astro­no­mi og In­sti­tut for Ke­mi samt som de­kan ved Sci­en­ce and Technology. 

Skul­le fon­de­ne af den ene el­ler an­den år­sag be­gyn­de at skrue ned for ud­de­lin­ger­ne til forsk­ning, vil det få en mar­kant ne­ga­tiv ind­fly­del­se på forskningen.
Iføl­ge Bri­an Bech Ni­el­sen er det næp­pe re­a­li­stisk at fo­re­stil­le sig, at statskas­sen vil kom­pen­se­re og sky­de til­sva­ren­de be­løb i ret­ning af forskerne.

”I vir­ke­lig­he­den, når man ser på de nu­væ­ren­de of­fent­li­ge in­put til forsk­ning her­hjem­me, så er der rig­tig man­ge af os uni­ver­si­tets­rek­to­rer, der ger­ne vil­le ha­ve, be­lø­be­ne skul­le væ­re me­get stør­re. Men hvis man sam­men­lig­ner in­ter­na­tio­nalt, kan man fak­tisk ik­ke si­ge, vi ik­ke al­le­re­de bli­ver støt­tet på et for­nuf­tigt ni­veau af det of­fent­li­ge,” er­ken­der Bri­an Bech Ni­el­sen med et smil.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
spot_img

Serie:

Topledelse i
fondssektoren


 

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer