Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen for al­me­ne fon­de åb­ner nu for helt nye og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger i f.eks. kli­ma og in­fra­struk­tur, og det kan gi­ve hø­je­re af­kast til la­ve­re ri­si­ko i fon­de­ne. Men om­rå­det er fyldt med an­der­le­des ri­si­ci, ly­der det fra in­ve­ste­rings­di­rek­tør Per Sko­vsted fra Vil­lum Fon­den. Og­så eks­per­ter rå­der be­sty­rel­ser­ne i de al­me­ne fon­de til først at for­stå de al­ter­na­ti­ver, de øn­sker at in­ve­ste­re i.

Alternative investeringer
Al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger be­hø­ver ik­ke nød­ven­dig­vis at ha­ve grønt for­tegn. Det kun­ne for ek­sem­pel og­så væ­re en be­ta­lings­mo­tor­vej i Eng­land el­ler Frank­rig (mo­del­fo­to).

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med mi­nus­ren­ter over i nye kli­ma­ven­li­ge og me­re sam­funds­ven­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

Det er i hvert fald er­fa­rin­gen fra den dan­ske pen­sions­sek­tor, der star­te­de med den slags al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger for man­ge år si­den.

Al­le­re­de nu er me­re end 800 mia. kr. af dan­sker­nes pen­sio­ner in­ve­ste­ret i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger som in­fra­struk­tur, sko­ve, land­brug – ty­pisk med en bæ­re­dyg­tig pro­fil på in­ve­ste­rin­ger­ne.

Nu er tu­ren kom­met til, at de al­me­ne fon­de og­så kan spre­de de­res in­ve­ste­rin­ger me­re – ud over som tid­li­ge­re blot at for­de­le fon­de­nes mid­ler li­ge­ligt mel­lem ak­tier og ob­liga­tio­ner.

Vi gør det af fle­re år­sa­ger, men først og frem­mest for­di, det gi­ver et bed­re af­kast, og vi kan in­ve­ste­re til la­ve­re ri­si­ko, når vi kan spre­de for­mu­en på fle­re ak­ti­ver.

Per Sko­vsted – in­ve­ste­rings­di­rek­tør, Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne

”Vi ser me­get på ener­gi­ven­li­ge byg­nin­ger og in­ve­ste­rin­ger i et bed­re kli­ma, og vi har al­le­re­de godt ti pro­cent af he­le for­mu­en pla­ce­ret i den form for al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger. Vi fik af Ci­vilsty­rel­sen lov til at be­gyn­de lidt tid­li­ge­re end an­dre al­me­ne fon­de, og vo­res er­fa­rin­ger er go­de. Vi gør det af fle­re år­sa­ger, men først og frem­mest for­di, det gi­ver et bed­re af­kast, og vi kan in­ve­ste­re til la­ve­re ri­si­ko, når vi kan spre­de for­mu­en på fle­re ak­ti­ver. Men vo­res be­sty­rel­se øn­sker og­så, at vi med vo­res in­ve­ste­rin­ger bi­dra­ger til løs­nin­gen af de sto­re kli­maud­for­drin­ger, og de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger ud­gør en god mu­lig­hed for at gø­re det­te. Vi har net­op be­slut­tet at øge den­ne an­del op til 15 pro­cent af for­mu­en,” si­ger in­ve­ste­rings­di­rek­tør Per Sko­vsted i Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

De to fon­de har en for­mue på 13,5 mia. kr., og der er der­for ta­le om fle­re hund­re­de mil­li­o­ner kro­ner, som Per Sko­vsted nu skal ud at pla­ce­re i fle­re grøn­ne ak­ti­ver i et i øv­rigt me­get kon­kur­ren­ce­be­to­net in­ve­ste­rings­mil­jø, hvor frug­ter­ne ik­ke læn­ge­re hæn­ger så lavt på træ­er­ne, som de gjor­de i gam­le da­ge. Den­gang hav­de en hånd­fuld sto­re pen­sions­kas­ser om­rå­det for sig selv, mens de i dag slås hårdt om de bed­ste al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger.

”Hvis man be­gi­ver sig ind i al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger, er det ut­ro­ligt vig­tigt, at man ska­ber over­blik over, hvad man be­ta­ler for, og hvad man får. Man skal væ­re op­mærk­som på, at ud­by­der af pro­duk­tet har vi­de mu­lig­he­der for bå­de at skju­le tab og om­kost­nin­ger­ne, da mid­ler­ne i pro­duk­tet er il­lik­vi­de og der­for svæ­re at sæt­te en ek­sakt vær­di på,” si­ger for­mu­e­rå­d­gi­ver Kar­sten Eng­mann, der er stif­ter og in­de­ha­ver af Pen­ge­mi­ni­ste­ri­et, hvor han blandt an­det rå­d­gi­ver fon­de om pen­ge­an­brin­gel­se.

Fordele og ulemper

Men hvad er det egent­lig for en ver­den, der nu åb­nes for de al­me­ne fon­de? Først og frem­mest er det en ny ver­den, for­di fon­de­ne hidtil kun har in­ve­ste­ret i ak­ti­ver, der hand­les på et børs­mar­ked. Ty­pisk ak­tier og ob­liga­tio­ner, der he­le ti­den sti­ger og fal­der i pris i takt med mar­ke­det.

De nye al­ter­na­ti­ver hand­les ik­ke på en børs en­kelt­vis, i mod­sæt­ning til ak­tier og ob­liga­tio­ner. Det er der­for svært at vi­de, hvad det skal ko­ste at an­skaf­fe dem el­ler skaf­fe sig af med dem. Der­med har man og­så selv an­sva­ret for lø­ben­de at sæt­te vær­di på al­ter­na­ti­ver­ne, og det er langt fra li­ge til.
Der er nem­lig ta­le om me­get for­skel­li­ge ty­per ak­ti­ver. Det kun­ne væ­re en be­ta­lings­mo­tor­vej i Eng­land el­ler Frank­rig. For det be­hø­ver ik­ke nød­ven­dig­vis at væ­re med grønt for­tegn for at væ­re en al­ter­na­tiv in­ve­ste­ring. Men det kan og­så væ­re vind­møl­le­par­ker til havs el­ler ener­gi­for­sy­ning i USA. El­ler skov i Sve­ri­ge.

Med den øge­de fri­hed føl­ger dog og­så krav om øget vi­den og øget an­svar over for de mid­ler, der in­ve­ste­res.

Kar­sten Eng­mann – in­ve­ste­rings­rå­d­gi­ver, Pen­ge­mi­ni­ste­ri­et

Dis­se enor­me pro­jek­ter sæl­ges ty­pisk til en ræk­ke me­get sto­re in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer som pen­sions­kas­ser, hvor man skal kun­ne sæt­te mil­li­ar­der til si­de – ba­re for at kom­me i be­tragt­ning. ATP, In­du­stri­ens Pen­sion og PKA (pen­sions­kas­sen for bl.a. sy­geple­jer­sker) er van­li­ge ak­tø­rer på den slags mar­ke­der – og de har to­cif­re­de mil­li­ard­be­løb i den ty­pe al­ter­na­ti­ver. I pen­sions­bran­chen er der in­tet loft for, hvor stor en del af for­mu­en, der må pla­ce­res i al­ter­na­ti­ver, men det lig­ger ty­pisk om­kring 20 til 25 pro­cent af den sam­le­de for­mue. Der­med ejer de fle­ste dan­ske­re og­så al­ter­na­ti­ver via de­res pen­sions­kas­se. Hvis ud­ka­stet til den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se ved­ta­ges, må de al­me­ne fon­de og­så pla­ce­re op til 15 pro­cent af de­res for­mue i al­ter­na­ti­ver­ne.

”Det er kun godt, at der er åb­net op for fle­re ty­per af in­ve­ste­ring i den­ne del at for­mu­e­for­valt­nin­gen. Det øger mu­lig­he­der­ne for at spre­de si­ne in­ve­ste­rin­ger og ska­be en lang­sig­tet ba­lan­ce i po­r­te­følj­en. Pro­duk­tets an­ven­de­lig­hed sti­ger i takt med for­mu­ens stør­rel­se så­vel som for­mu­ens in­ve­ste­rings­ho­ri­sont. Med den øge­de fri­hed føl­ger dog og­så krav om øget vi­den og øget an­svar over for de mid­ler, der in­ve­ste­res,” si­ger Kar­sten Eng­mann.

Højt afkast, ukendt område

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sens lem­pel­se på om­rå­det for al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger kom­mer for en stor dels ved­kom­men­de på bag­grund af pen­sions­bran­chens er­fa­rin­ger:

Her var al­ter­na­ti­ver­ne i åre­vis i frem­gang i takt med, at det og­så gik godt på de glo­ba­le bør­ser. Ak­tier­ne steg, og pen­sions­bran­chen skrev vær­di­er­ne op på de­res al­ter­na­ti­ve ak­ti­ver i sam­me takt.

Men i år faldt bun­den så ud af mar­ke­det pga. cor­o­­na-kri­­sen.

Det be­tød dog ik­ke, at pen­sions­bran­chen der­med be­gynd­te at skri­ve ned i sam­me takt, som de hav­de skre­vet op i åre­ne før. Dét fik i for­å­ret Fi­nan­stil­sy­net til at re­a­ge­re, og li­ge nu un­der­sø­ger de, hvor­dan der egent­lig sæt­tes vær­di på al­ter­na­ti­ver­ne rundt om­kring i pen­sions­land­ska­bet.

I pen­sions­sek­to­ren har man op­da­get, at det her kræ­ver helt nye kom­pe­ten­cer i bå­de be­sty­rel­se, le­del­se og in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger­ne.

Sø­ren An­der­sen – ak­tu­ar, Fpen­sion

”Det er jo he­le es­sen­sen i de her al­ter­na­ti­ve ak­ti­ver. De fun­ge­rer fint i nor­ma­le mar­ke­der, og med fint me­nes, at de gi­ver den spred­ning af for­mu­en, der fø­rer til et sam­let hø­je­re af­kast til min­dre ri­si­ko. Men når børs­mar­ke­der bli­ver ek­stre­me, så op­fø­rer al­ter­na­ti­ver­ne sig an­der­le­des, og så er spred­nings­ge­vin­sten min­dre ty­de­lig. Selv for sto­re pro­fes­sio­nel­le pen­sions­kas­ser, der er me­get stør­re end de al­me­ne fon­de, er det en kæm­pe op­ga­ve at for­stå, hvor­dan de her al­ter­na­ti­ver vir­ker. I pen­sions­sek­to­ren har man op­da­get, at det her kræ­ver helt nye kom­pe­ten­cer i bå­de be­sty­rel­se, le­del­se og in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger­ne rundt om­kring,” si­ger ak­tu­ar Sø­ren An­der­sen fra Fpen­sion.

Man har lært, at man ik­ke kan væ­re eks­pert på al­le slags al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger på en gang. Og den læ­re skal de al­me­ne fon­de og­så nå frem til end­da i hø­je­re grad end pen­sions­sek­to­ren, da de al­me­ne fon­de er langt min­dre og der­for ty­pisk og­så vil ha­ve min­dre in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger.

”Der er man­ge mu­li­ge fald­gru­ber i det her. Man bin­der si­ne in­ve­ste­rin­ger i mindst ti til fem­ten år, hvor man sim­pelt­hen ik­ke kan sæl­ge ud af si­ne ak­ti­ver uden gan­ske sto­re tab til føl­ge. Den lan­ge ho­ri­sont pas­ser så­dan set me­get godt til en fond som vo­res, der har en stor del af for­mu­en som en slags stam­ka­pi­tal. Det er og­så en del af for­kla­rin­gen på, hvor­for det her gi­ver et hø­je­re af­kast. Det kal­der man en il­lik­vi­di­tets­præ­mie. Alt­så en præ­mie for at bin­de sin for­mue i så man­ge år – mod­sat at kø­be me­get lik­vi­de ak­tier på bør­sen, som man uden tab kan skil­le sig af med me­get hur­tigt,” si­ger Per Sko­vsted.

Il­lik­vi­di­tets­præ­mi­en bør væ­re høj. For den skal og­så kom­pen­se­re for, at al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger of­te er man­ge gan­ge dy­re­re at in­ve­ste­re i end det, al­me­ne fon­de er vant til af in­ve­ste­rings­om­kost­nin­ger. Børsno­te­re­de ak­ti­ver ko­ster i hvert fald un­der en pro­cent i år­li­ge om­kost­nin­ger og må­ske og­så tæt­te­re på en halv pro­cent. Al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger lig­ger helt op­pe om­kring 2 til 5 pro­cent lidt af­hæn­gig af, hvad der er ta­le om.

Der­for er det ik­ke nok med et for­ven­tet af­kast på syv pro­cent år­ligt, hvor børsno­te­re­de ak­tier lig­ger om­kring på læn­ge­re sigt. Er det til­fæl­det, ædes halv­de­len af af­ka­stet op af om­kost­nin­ger. Der­for må det for­ven­te­de af­kast ger­ne væ­re på den go­de si­de af ti pro­cent år­ligt el­ler no­get me­re. Med så hø­je af­kast i en ver­den med ne­ga­ti­ve ren­ter, er det lo­gisk at ri­si­ko­en på den slags in­ve­ste­rin­ger så og­så kan væ­re høj.

”Al­ter­na­ti­ver skul­le ger­ne svin­ge an­der­le­des end ak­tie­mar­ke­der­ne, så man får ge­vin­sten ved at spre­de si­ne in­ve­ste­rin­ger ud. Men vi har set, at det slet ik­ke er så im­munt over for sto­re ud­s­ving på ak­tie­mar­ke­det, så det skal man og­så væ­re op­mærk­som på. Alt­så at man re­elt op­når en spred­ning af sin ri­si­ko. Her kan man jo se mod sol og vind, skov og even­tu­elt land­brug som no­get, der er re­elt nye ak­ti­ver for al­me­ne fon­de. Hvis man in­ve­ste­rer bredt i for­skel­li­ge ty­per af ak­ti­ver, er man me­re sik­ker på at op­nå spred­ning og der­med re­duk­tion af den sam­le­de ri­si­ko,” si­ger Per Sko­vsted.

Indbyggede modsætninger og skæve værdier

Er­fa­rin­ger­ne fra pen­sions­sek­to­ren vi­ser, at det kan væ­re svært at sæt­te vær­di på de al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger hvert kvar­te el­ler hal­ve år. Når vær­di­er­ne op­gø­res ma­nu­elt frem for på et børs­mar­ked, op­står der en ri­si­ko for, at man selv bli­ver her­re over sin egen suc­ces. Hvis vær­di­er­ne skri­ves op i en pe­ri­o­de, så sti­ger af­ka­stet til­sva­ren­de – og om­vendt. Den be­reg­ne­de ri­si­ko bli­ver på­vir­ket på sam­me må­de.

Un­der cor­o­­na-kri­­sen fo­re­tog en hånd­fuld af de sto­re ak­tø­rer i pen­sions­sek­to­ren kun min­dre nedskriv­nin­ger på al­ter­na­ti­ver in­den for in­fra­struk­tur. Men i sam­me pe­ri­o­de faldt in­fra­struk­tur­pro­duk­ter med 18 pro­cent på børs­mar­ke­det. På den må­de kan vær­di­er­ne hur­tigt kom­me ud af trit med vir­ke­lig­he­den.

”Der er be­stemt me­get, vi som fon­de kan læ­re af pen­sions­sek­to­ren om­kring det at ska­be et mil­jø for al­ter­na­ti­ve in­ve­ste­rin­ger. De er godt nok me­get stør­re end os, og vi in­ve­ste­rer ik­ke sam­men, men vi in­ve­ste­rer i det sam­me. Den snak tror jeg, vi nu får rig lej­lig­hed til at løf­te frem­over,” si­ger Per Sko­vsted.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Lego Fonden: Samarbejde med regeringer er vores vigtigste våben

Fyl­de­pen­nen har væ­ret flit­tigt i brug hos Le­go Fon­den den se­ne­ste tid. Den 4. sep­tem­ber un­der­skrev fon­dens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Jo­hn Goodwin, en sam­ar­bejds­af­ta­le med…

Nye alternative investeringer kræver ny forståelse i almene fonde

Be­slut­nin­gen om at æn­dre in­ve­ste­rings­reg­ler­ne for tu­sind­vis af al­me­ne fon­de i Dan­mark har po­ten­ti­a­le til at flyt­te mil­li­ar­der af fond­skro­ner væk fra ob­liga­tio­ner med…

Brian Bech Nielsen: Vi kommer ikke til at investere i krudt og kugler

Der stod 8,5 mil­li­ar­der kro­ner på pris­skil­tet, da Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond som ho­ve­d­ak­tio­nær i 2015 ef­ter man­ge års salgs­be­stræ­bel­ser fandt en ny ejer til…

Fra økonomisk fattigdom til faglig fattigdom

At der over­ho­ve­det er no­get, der hed­der Eg­mont Fon­den, skyl­des en ung mands stå­l­vil­je til at op­fyl­de si­ne am­bi­tio­ner trods en fat­tig op­vækst. Og…

Hede-Nielsens Fond bliver erhvervsdrivende

Ef­ter næ­sten 50 år som al­men fond har Fa­mi­li­en He­de-Ni­el­sens Fond net­op of­fent­lig­gjort sit før­ste års­regn­skab som er­hvervs­dri­ven­de fon­de og re­de­gjort for an­be­fa­lin­ger­ne om…

Undersøgelse skal give ny viden om rekruttering og fastholdelse af frivillige

Hvor­dan bli­ver fri­vil­li­ge so­ci­a­le or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark bed­re til bå­de at re­k­rut­te­re og fast­hol­de de fri­vil­li­ge me­d­ar­bej­de­re, som or­ga­ni­sa­tio­ner­ne er så dybt af­hæn­gi­ge af? Det…

Regeringen vil gøre danske verdensmål til ‘afgørende politisk kompas’

Når der ud­vik­les po­li­tik i de dan­ske mi­ni­ste­ri­er, skal FN’s ver­dens­mål frem­over spil­le en af­gø­ren­de rol­le. De fonds­fi­nan­si­e­re­de dan­ske må­le­punk­ter i Vo­res Mål-pro­jek­tet bli­ver…

Coronakrise

Stor festivalfond ændrer strategi på grund af corona

Dan­marks stør­ste festi­val­fond, Fon­den Roskil­de Festi­val, æn­drer nu sin stra­te­gi. Æn­drin­gen be­ty­der, at fon­dens ak­ti­vi­te­ter ik­ke i så høj grad som tid­li­ge­re vil væ­re…

Museet for Søfart får krisehjælp fra opløst fondsformue

Be­sty­rel­sen i Hjæl­pe­fon­den 1981 be­slut­te­de før som­mer­fe­ri­en at op­lø­se fon­den og ud­de­le re­ster­ne til det øko­no­misk træng­te M/S Mu­se­et for Sø­fart. På grund af…

Tryghedsgruppens halvårsresultat falder med 600 mio. kr.

Cor­ona­kri­sen har gjort mar­kant ind­hug i Tryg­heds­grup­pens re­sul­tat fra de frie in­ve­ste­rings­mid­ler på ca. 7,5 mia. kr. Det op­ly­ser Tryg­heds­grup­pen i en pres­se­med­del­el­se om hal­vårs­re­sul­ta­tet. Tryg­heds­grup­pens…

Mere end hver anden fond har støttet corona-relaterede indsatser

Der er ble­vet vendt op og ned på man­ge bud­get­ter i den dan­ske fonds­sek­tor som føl­ge af cor­ona­kri­sen og fun­det pen­ge til ek­stra­or­di­næ­re ind­sat­ser…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…