Sys Rovsing: Civilstyrelsen følger ikke med udviklingen i fondssektoren

Mens fondene er blevet mere moderne og professionelle, så halter Justitsministeriet langt efter samfundsudviklingen. Det mener en af den danske fondsverdens grand old ladies, advokat Sys Rovsing, der langer ud efter Civilstyrelsens ”konservative” og ”restriktive” administration som permutationsmyndighed. Og hun advarer desuden mod en uhensigtsmæssig fondstendens blandt kommunerne.

Sys Rovsing (foto: Frederiksberg Fonden)

Sys Rovsing går imod strøm­men i de­bat­ten om al­ders­græn­ser i fonds­be­sty­rel­ser: ”Sa­gen er, at ‘one size doesn´t fit all’. I ste­det for at fo­ku­se­re så me­get på be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes al­der, bør man kig­ge på fon­dens for­mål.” Den 66 åri­ge selv­stæn­di­ge ad­vo­kat sid­der selv i be­sty­rel­sen i en ræk­ke fon­de og er be­sty­rel­ses­for­mand i tre af dem. Hun er des­u­den med­lem af Er­hvervsan­ke­næv­net som fonds­sag­kyn­dig (fo­to: Fre­de­riks­berg Fon­den).

Tå­ger af ci­gar­røg, fyld­te po­rtvins­glas og en flok tyk­ke mænd om­kring bor­det. Så­dan var vir­ke­lig­he­den for ik­ke så for­fær­de­lig man­ge år si­den, når der blev holdt be­sty­rel­ses­mø­der i Dan­marks fon­de – i hvert fald iføl­ge en af den dan­ske fonds­ver­dens grand old la­di­es, den 66-åri­ge ad­vo­kat og for­mand for tre fonds­be­sty­rel­ser, Sys Rovsing.

”Fonds­ver­de­nen er gå­et fra en grup­pe af ci­gar­ry­gen­de mænd med sto­re ma­ver, der hyg­ge­de sig og drak po­rtvin, til en pro­fes­sio­na­li­se­ring, hvor fon­de­ne har sti­gen­de op­mærk­som­hed på den sam­funds­mæs­si­ge be­tyd­ning, de har. Der er et me­get skar­pe­re blik for, hvil­ke mu­lig­he­der fon­de­ne har for at på­vir­ke lo­kal­sam­fun­det el­ler sam­fun­det som så­dan – og me­re fo­kus på, hvad man egent­lig kan op­nå med de mid­ler, man ad­mi­ni­stre­rer. Man kan si­ge, at me­get me­re nu bli­ver dre­vet på ini­ti­a­tiv fra fon­de­ne frem for, at fon­de­ne tid­li­ge­re i stor stil fo­re­tog pas­siv sags­be­hand­ling,” si­ger Sys Rovsing.

Anbefalinger og lovgivning har gjort forskellen

Ad­vo­ka­ten kan med stor tyng­de gi­ve sit bud på ud­vik­lin­gen i Fonds­dan­mark. Sys Rovsing sid­der blandt an­det for bor­den­den i Fre­de­riks­berg Fon­den, El­lab-Fon­den og Bent O. Jør­gen­sens Fond, er med­lem af Er­hvervsan­ke­næv­net som en af de fem sag­kyn­di­ge med kend­skab til er­hvervs­fonds­for­hold og rå­d­gi­ver som ad­vo­kat en ræk­ke af Dan­marks stør­ste fon­de om blandt an­det ud­form­ning og æn­dring af vedtæg­ter. Hun ser to pri­mæ­re år­sa­ger til den øge­de pro­fes­sio­na­li­se­ring i fon­de­ne og fonds­be­sty­rel­ser­ne.

”Selv­om en del i fonds­ver­de­nen i star­ten be­trag­te­de an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se som ir­ri­te­ren­de ind­blan­ding, me­ner jeg, at an­be­fa­lin­ger­ne har en stor del af æren for den po­si­ti­ve be­væ­gel­se, der er sket. An­be­fa­lin­ger­ne bli­ver i dag brugt som red­ska­ber til at ska­be fæl­les re­fe­ren­ce­grund­lag i for­hold til god fonds­le­del­se. Over­ho­ve­det at ta­le om god fonds­le­del­se har bragt dis­kus­sio­nen i fon­de­ne op i et me­ta­per­spek­tiv i ste­det for at kig­ge på an­søg­nin­gen fra X og træf­fe be­slut­ning om, hvor­vidt fon­den skal gi­ve ham el­ler hen­de pen­ge,” si­ger Sys Rovsing.

Hun un­der­stre­ger i den for­bin­del­se, at det er vig­tigt at be­trag­te an­be­fa­lin­ger­ne som net­op an­be­fa­lin­ger, der må im­ple­men­te­res på den må­de, de nu pas­ser for den en­kel­te fond af­hæn­gigt af blandt an­det fon­dens stør­rel­se og for­mål. Som hun ud­tryk­ker det: ”Ele­fan­ten skal ik­ke spi­ses på sam­me må­de al­le ste­der”.

Den an­den del af æren for den øge­de pro­fes­sio­na­li­se­ring til­skri­ver hun fonds­lo­v­giv­nin­gen, hvor op­mærk­som­he­den på fon­de­ne fra po­li­tisk si­de iføl­ge ad­vo­ka­ten er ble­vet skær­pet. Og den øge­de trans­pa­rens, som man­ge fon­de ger­ne selv ta­ger en del af æren for, ud­sprin­ger iføl­ge Sys Rovsing i høj grad af lov­giv­nings­krav om stør­re åben­hed.

”Alt i alt har an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se og fonds­lo­v­giv­nin­gen skub­bet på en me­get po­si­tiv ud­vik­ling, som i øv­rigt og­så har gjort det sjove­re at sid­de i fonds­be­sty­rel­ser­ne. For 10 år si­den kun­ne man godt kom­me til be­sty­rel­ses­mø­de i en fond, uden at der fo­relå en dags­or­den – det vil væ­re utæn­ke­ligt i dag. Nu fo­re­lig­ger der al­tid en dags­or­den og et over­blik over, hvil­ke sa­ger, som skal be­hand­les, og det bli­ver dis­ku­te­ret, om no­gen er in­ha­bi­le. Det kan må­ske ly­de ke­de­ligt, men det pas­ser mig godt, at be­sty­rel­ses­ar­bej­det er pro­fes­sio­na­li­se­ret,” fast­slår Sys Rovsing.

For vanskeligt at få ændret vedtægter

Trods den åben­ly­se til­freds­hed med den pro­fes­sio­na­li­se­ring, fon­de­ne har gen­nem­gå­et, er der iføl­ge Sys Rovsing sta­dig mas­ser af ud­for­drin­ger for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det op­le­ver hun blandt an­det, når hun i sin ad­vo­katvirk­som­hed skal rå­d­gi­ve fon­de om ud­form­ning og æn­drin­ger af vedtæg­ter. Det er så­le­des svæ­re­re end som så at få blåstemp­let vedtægts­æn­drin­ger – og­så selv­om vedtæg­ter­ne må­ske er ned­fæl­det for 50 el­ler 75 år si­den og ik­ke læn­ge­re er tids­sva­ren­de.

”Før fonds­lo­v­giv­nin­gen trå­d­te i kraft, kun­ne fonds­be­sty­rel­ser i langt de fle­ste til­fæl­de æn­dre på fon­dens for­mål. Nu kræ­ver vedtægts­æn­drin­ger god­ken­del­se fra Er­hvervs­sty­rel­sen og i sid­ste en­de fra Ci­vilsty­rel­sen, og pro­ble­met er, at Ci­vilsty­rel­sen ad­mi­ni­stre­rer loven på en me­get kon­ser­va­tiv og re­strik­tiv må­de uden hen­syn­ta­gen til, at de men­ne­sker, som stif­te­de en fond og for­mu­le­re­de vedtæg­ter for et halvt hund­re­de år si­den, i sa­gens na­tur ik­ke har kun­net vi­de, hvor­dan ver­den ser ud i 2019. Jeg si­ger ik­ke, at den nye lov­giv­ning er ube­tin­get ne­ga­tiv, men den er me­get svær at ad­mi­ni­stre­re ef­ter,” si­ger Sys Rovsing.

Ad­vo­ka­ten un­der­stre­ger, at det ik­ke er en op­fat­tel­se, hun er ene om at ha­ve.

”Det er en ge­ne­rel op­fat­tel­se blandt ad­vo­ka­ter, at den fri­hed, der har væ­ret i de gam­le fon­de, er ta­get fra nu­ti­dens fonds­be­sty­rel­ser,” si­ger Sys Rovsing, som og­så i sit vir­ke i Er­hvervsan­ke­næv­net stø­der på pro­blem­stil­lin­gen, når fon­de for­gæ­ves har for­søgt at få æn­dret i vedtæg­ter.

”Og­så dér prø­ver jeg al­tid at ska­be lyd­hør­hed for, at det kan gi­ve god me­ning at til­la­de æn­drin­ger af vedtæg­ter,” fast­slår hun.

Fonde dårligt instrument til at drive offentlig virksomhed

En an­den af Sys Rovsings kæp­he­ste hand­ler om den sti­gen­de ten­dens til, at kom­mu­ner og an­dre of­fent­li­ge en­he­der stif­ter er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Hun me­ner helt grund­læg­gen­de, at en er­hvervs­fond er et dår­ligt in­stru­ment til at dri­ve of­fent­lig virk­som­hed.

”En fond skal ger­ne væ­re uaf­hæn­gig af an­dre in­ter­es­ser, og jeg tror ik­ke på, at kom­mu­ner, re­gio­ner og an­dre of­fent­li­ge in­stan­ser har lyst til at la­ve no­get, som er uaf­hæn­gigt af dem selv. De er jo sat i ver­den for at sty­re vo­res pen­ge – så hvor­for etab­le­re no­get, de ik­ke kan sty­re?” spør­ger Sys Rovsing.

Som skræm­me­ek­sem­pel næv­ner hun Fon­den Won­der­ful Co­pen­ha­gen – en sag, der tid­li­ge­re i fle­re ar­tik­ler har væ­ret be­lyst i Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de (nu Fun­dats). Fon­den blev etab­le­ret i for­bin­del­se med Me­lo­di Grand Prix i 2014, og før mø­de­r­ne i fon­dens be­sty­rel­se fik det at Kø­ben­havns Kom­mu­ne ud­pe­ge­de be­sty­rel­ses­med­lem, Si­mon Stran­ge (S), be­sked af kom­mu­nens em­beds­folk på – som Sys Rovsing ud­tryk­ker det – ”hvad han skul­le me­ne”.

Er­hvervs­sty­rel­sen kri­ti­se­re­de den­gang Si­mon Stran­ge for at la­de sig in­stru­e­re af kom­mu­nen uden at ske­le til fon­dens in­ter­es­ser og der­med ka­ram­bo­le­re med fonds­lo­vens be­stem­mel­ser om, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer kun må va­re­ta­ge fon­dens in­ter­es­ser.

”Når især kom­mu­ner fort­sæt­ter med at stif­te nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de, tror jeg, at det er for­di, det ly­der som no­get ud over det al­min­de­li­ge, no­get, som er sær­ligt be­skyt­tet og kræ­ver sær­lig in­te­gri­tet. Men Won­der­ful Co­pen­ha­gen-sa­gen, som jeg selv var med til at be­hand­le i Er­hvervsan­ke­næv­net, vi­ste, at man ik­ke fra kom­mu­nal si­de kan bru­ge en fond som et in­stru­ment på dén må­de,” si­ger Sys Rovsing.

Tidsbegrænsning i stedet for aldersbegrænsning

En dis­kus­sion, det er­far­ne fonds­be­sty­rel­ses­med­lem og­så har kla­re hold­nin­ger til, er al­der­skri­te­ri­er­ne for med­lem­mer af dan­ske fonds­be­sty­rel­ser. I ar­tik­ler i Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har blandt an­dre for­man­den for Hedor­fs Fond Lars Fre­de­rik­sen og for­man­den for In­du­stri­ens Fond Sten Schei­bye ud­trykt de­res op­bak­ning til al­ders­be­stem­mel­ser­ne for be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som er en del af an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se.

Be­stem­mel­ser­ne med­vir­ker iføl­ge Lars Fre­de­rik­sen til at sik­re en lø­ben­de ud­skift­ning i fonds­be­sty­rel­ser­ne, ”så de ik­ke be­står af Tor­denskjolds sol­da­ter.” Og iføl­ge Sten Schei­bye tvin­ger reg­ler­ne – uan­set om græn­sen er fast­sat til 70 el­ler 75 år – be­sty­rel­ses­for­mænd og be­sty­rel­ser til at for­ny sig i ti­de.

Sys Rovsing, der­i­mod, be­trag­ter al­ders­græn­ser som utids­sva­ren­de.

”Al­ders­græn­ser er af­skaf­fet i re­sten af sam­fun­det. Du må ik­ke fy­re folk, for­di de fyl­der 70 år – det er en us­ag­lig op­si­gel­se. Og i ti­der, hvor vi sæt­ter pen­sions­al­de­ren op, er det utids­sva­ren­de at fast­hol­de en al­ders­græn­se i fonds­be­sty­rel­ser,” si­ger Sys Rovsing.

Hun vil ge­ne­relt ger­ne væk fra tan­ke­gan­gen om, at ”one size fits all”.

“Sa­gen er, at ‘one size doesn´t fit all’. I ste­det for at fo­ku­se­re så me­get på be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes al­der, bør man kig­ge på fon­dens for­mål og der­med, hvil­ke sær­li­ge kom­pe­ten­cer der er brug for i be­sty­rel­sen. Jeg sid­der i en fond i Jyl­land, som dri­ver et gods (Lø­ven­holm Fon­den, red.), og li­ge dér be­ty­der det ik­ke no­get, om be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne er 20 el­ler 90 år. Men hvis du sid­der i en fond, der ud­de­ler rej­se­le­ga­ter til stu­de­ren­de, er det jo en for­del at ha­ve et be­sty­rel­ses­med­lem el­ler to, som kan hu­ske, hvor­dan det var at stu­de­re,” si­ger Sys Rovsing.

Som af­lø­ser for den nu­væ­ren­de an­be­fa­ling af, at man skal træ­de ud af en fonds­be­sty­rel­se, når man run­der en vis al­der, fo­re­slår Sys Rovsing en ny re­gel om, at man mak­si­malt kan sid­de i en fonds­be­sty­rel­se i 10-12 år – alt­så en tids­be­græns­ning i ste­det for en al­ders­be­græns­ning.

Blå bog: Sys Rovsing
  • 66 år.
  • Cand.jur. i 1977, selv­stæn­dig ad­vo­kat si­den 1981, bl.a. 14 år i Bech-Bruun og si­den 2017 part­ner i Rovsing & Gam­mel­jord.
  • For­mand for be­sty­rel­ser­ne i Fre­de­riks­berg Fon­den, El­lab-Fon­den og Bent O. Jør­gen­sens Fond.
  • Me­nigt med­lem af be­sty­rel­sen i an­dre fon­de og sel­ska­ber, bl.a. Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond og Lø­ven­holm Fon­den.
  • Med­lem af Er­hvervsan­ke­næv­net som en af fem sag­kyn­di­ge med kend­skab til er­hvervs­fonds­for­hold.
  • Tid­li­ge­re for­mand for Ad­vo­ka­t­rå­det (2003-2009).

”Dy­na­mik i en be­sty­rel­se er selv­føl­ge­lig vig­tig, men den kan og­så sik­res ved at si­ge, at man mak­si­malt kan sid­de i tre pe­ri­o­der á fi­re år el­ler fi­re pe­ri­o­der á tre år, alt­så 12 år i alt. Men præ­cis, hvor­dan man væl­ger at de­fi­ne­re tids­be­græns­nin­gen, bør kom­me an på, hvad fon­dens for­mål er,” si­ger hun.

Sys Rovsing un­der­stre­ger dog af­slut­nings­vis, at hun ik­ke har no­gen in­ten­tion om at kæm­pe her­oisk for af­skaf­fel­sen af al­ders­græn­sen.

”Jeg vil ba­re næv­ne, at jeg ik­ke sy­nes, reg­ler­ne er hen­sigts­mæs­si­ge. Men nej – jeg vil ik­ke ka­ste mig ind i en frå­den­de kamp på det­te om­rå­de, blandt an­det for­di jeg selv nær­mer mig al­ders­græn­sen, og så kun­ne no­gen må­ske tro, at jeg kæm­per ud fra egen in­ter­es­se,” si­ger den 66-åri­ge ad­vo­kat med et smil.