![Sys Rovsing (foto: Frederiksberg Fonden)](/wp-content/uploads/2019/11/sys-rovsing_1392px-1024x512.jpg")
Sys Rovsing går imod strømmen i debatten om aldersgrænser i fondsbestyrelser: ”Sagen er, at ‘one size doesn´t fit all’. I stedet for at fokusere så meget på bestyrelsesmedlemmernes alder, bør man kigge på fondens formål.” Den 66 årige selvstændige advokat sidder selv i bestyrelsen i en række fonde og er bestyrelsesformand i tre af dem. Hun er desuden medlem af Erhvervsankenævnet som fondssagkyndig (foto: Frederiksberg Fonden).
Tåger af cigarrøg, fyldte portvinsglas og en flok tykke mænd omkring bordet. Sådan var virkeligheden for ikke så forfærdelig mange år siden, når der blev holdt bestyrelsesmøder i Danmarks fonde – i hvert fald ifølge en af den danske fondsverdens grand old ladies, den 66-årige advokat og formand for tre fondsbestyrelser, Sys Rovsing.
”Fondsverdenen er gået fra en gruppe af cigarrygende mænd med store maver, der hyggede sig og drak portvin, til en professionalisering, hvor fondene har stigende opmærksomhed på den samfundsmæssige betydning, de har. Der er et meget skarpere blik for, hvilke muligheder fondene har for at påvirke lokalsamfundet eller samfundet som sådan – og mere fokus på, hvad man egentlig kan opnå med de midler, man administrerer. Man kan sige, at meget mere nu bliver drevet på initiativ fra fondene frem for, at fondene tidligere i stor stil foretog passiv sagsbehandling,” siger Sys Rovsing.
Anbefalinger og lovgivning har gjort forskellen
Advokaten kan med stor tyngde give sit bud på udviklingen i Fondsdanmark. Sys Rovsing sidder blandt andet for bordenden i Frederiksberg Fonden, Ellab-Fonden og Bent O. Jørgensens Fond, er medlem af Erhvervsankenævnet som en af de fem sagkyndige med kendskab til erhvervsfondsforhold og rådgiver som advokat en række af Danmarks største fonde om blandt andet udformning og ændring af vedtægter. Hun ser to primære årsager til den øgede professionalisering i fondene og fondsbestyrelserne.
”Selvom en del i fondsverdenen i starten betragtede anbefalingerne om god fondsledelse som irriterende indblanding, mener jeg, at anbefalingerne har en stor del af æren for den positive bevægelse, der er sket. Anbefalingerne bliver i dag brugt som redskaber til at skabe fælles referencegrundlag i forhold til god fondsledelse. Overhovedet at tale om god fondsledelse har bragt diskussionen i fondene op i et metaperspektiv i stedet for at kigge på ansøgningen fra X og træffe beslutning om, hvorvidt fonden skal give ham eller hende penge,” siger Sys Rovsing.
Hun understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at betragte anbefalingerne som netop anbefalinger, der må implementeres på den måde, de nu passer for den enkelte fond afhængigt af blandt andet fondens størrelse og formål. Som hun udtrykker det: ”Elefanten skal ikke spises på samme måde alle steder”.
Den anden del af æren for den øgede professionalisering tilskriver hun fondslovgivningen, hvor opmærksomheden på fondene fra politisk side ifølge advokaten er blevet skærpet. Og den øgede transparens, som mange fonde gerne selv tager en del af æren for, udspringer ifølge Sys Rovsing i høj grad af lovgivningskrav om større åbenhed.
”Alt i alt har anbefalingerne til god fondsledelse og fondslovgivningen skubbet på en meget positiv udvikling, som i øvrigt også har gjort det sjovere at sidde i fondsbestyrelserne. For 10 år siden kunne man godt komme til bestyrelsesmøde i en fond, uden at der forelå en dagsorden – det vil være utænkeligt i dag. Nu foreligger der altid en dagsorden og et overblik over, hvilke sager, som skal behandles, og det bliver diskuteret, om nogen er inhabile. Det kan måske lyde kedeligt, men det passer mig godt, at bestyrelsesarbejdet er professionaliseret,” fastslår Sys Rovsing.
For vanskeligt at få ændret vedtægter
Trods den åbenlyse tilfredshed med den professionalisering, fondene har gennemgået, er der ifølge Sys Rovsing stadig masser af udfordringer for de erhvervsdrivende fonde. Det oplever hun blandt andet, når hun i sin advokatvirksomhed skal rådgive fonde om udformning og ændringer af vedtægter. Det er således sværere end som så at få blåstemplet vedtægtsændringer – også selvom vedtægterne måske er nedfældet for 50 eller 75 år siden og ikke længere er tidssvarende.
”Før fondslovgivningen trådte i kraft, kunne fondsbestyrelser i langt de fleste tilfælde ændre på fondens formål. Nu kræver vedtægtsændringer godkendelse fra Erhvervsstyrelsen og i sidste ende fra Civilstyrelsen, og problemet er, at Civilstyrelsen administrerer loven på en meget konservativ og restriktiv måde uden hensyntagen til, at de mennesker, som stiftede en fond og formulerede vedtægter for et halvt hundrede år siden, i sagens natur ikke har kunnet vide, hvordan verden ser ud i 2019. Jeg siger ikke, at den nye lovgivning er ubetinget negativ, men den er meget svær at administrere efter,” siger Sys Rovsing.
Advokaten understreger, at det ikke er en opfattelse, hun er ene om at have.
”Det er en generel opfattelse blandt advokater, at den frihed, der har været i de gamle fonde, er taget fra nutidens fondsbestyrelser,” siger Sys Rovsing, som også i sit virke i Erhvervsankenævnet støder på problemstillingen, når fonde forgæves har forsøgt at få ændret i vedtægter.
”Også dér prøver jeg altid at skabe lydhørhed for, at det kan give god mening at tillade ændringer af vedtægter,” fastslår hun.
Fonde dårligt instrument til at drive offentlig virksomhed
En anden af Sys Rovsings kæpheste handler om den stigende tendens til, at kommuner og andre offentlige enheder stifter erhvervsdrivende fonde. Hun mener helt grundlæggende, at en erhvervsfond er et dårligt instrument til at drive offentlig virksomhed.
”En fond skal gerne være uafhængig af andre interesser, og jeg tror ikke på, at kommuner, regioner og andre offentlige instanser har lyst til at lave noget, som er uafhængigt af dem selv. De er jo sat i verden for at styre vores penge – så hvorfor etablere noget, de ikke kan styre?” spørger Sys Rovsing.
Som skræmmeeksempel nævner hun Fonden Wonderful Copenhagen – en sag, der tidligere i flere artikler har været belyst i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde (nu Fundats). Fonden blev etableret i forbindelse med Melodi Grand Prix i 2014, og før møderne i fondens bestyrelse fik det at Københavns Kommune udpegede bestyrelsesmedlem, Simon Strange (S), besked af kommunens embedsfolk på – som Sys Rovsing udtrykker det – ”hvad han skulle mene”.
Erhvervsstyrelsen kritiserede dengang Simon Strange for at lade sig instruere af kommunen uden at skele til fondens interesser og dermed karambolere med fondslovens bestemmelser om, at bestyrelsesmedlemmer kun må varetage fondens interesser.
”Når især kommuner fortsætter med at stifte nye erhvervsdrivende fonde, tror jeg, at det er fordi, det lyder som noget ud over det almindelige, noget, som er særligt beskyttet og kræver særlig integritet. Men Wonderful Copenhagen-sagen, som jeg selv var med til at behandle i Erhvervsankenævnet, viste, at man ikke fra kommunal side kan bruge en fond som et instrument på dén måde,” siger Sys Rovsing.
Tidsbegrænsning i stedet for aldersbegrænsning
En diskussion, det erfarne fondsbestyrelsesmedlem også har klare holdninger til, er alderskriterierne for medlemmer af danske fondsbestyrelser. I artikler i Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har blandt andre formanden for Hedorfs Fond Lars Frederiksen og formanden for Industriens Fond Sten Scheibye udtrykt deres opbakning til aldersbestemmelserne for bestyrelsesmedlemmer, som er en del af anbefalingerne til god fondsledelse.
Bestemmelserne medvirker ifølge Lars Frederiksen til at sikre en løbende udskiftning i fondsbestyrelserne, ”så de ikke består af Tordenskjolds soldater.” Og ifølge Sten Scheibye tvinger reglerne – uanset om grænsen er fastsat til 70 eller 75 år – bestyrelsesformænd og bestyrelser til at forny sig i tide.
Sys Rovsing, derimod, betragter aldersgrænser som utidssvarende.
”Aldersgrænser er afskaffet i resten af samfundet. Du må ikke fyre folk, fordi de fylder 70 år – det er en usaglig opsigelse. Og i tider, hvor vi sætter pensionsalderen op, er det utidssvarende at fastholde en aldersgrænse i fondsbestyrelser,” siger Sys Rovsing.
Hun vil generelt gerne væk fra tankegangen om, at ”one size fits all”.
“Sagen er, at ‘one size doesn´t fit all’. I stedet for at fokusere så meget på bestyrelsesmedlemmernes alder, bør man kigge på fondens formål og dermed, hvilke særlige kompetencer der er brug for i bestyrelsen. Jeg sidder i en fond i Jylland, som driver et gods (Løvenholm Fonden, red.), og lige dér betyder det ikke noget, om bestyrelsesmedlemmerne er 20 eller 90 år. Men hvis du sidder i en fond, der uddeler rejselegater til studerende, er det jo en fordel at have et bestyrelsesmedlem eller to, som kan huske, hvordan det var at studere,” siger Sys Rovsing.
Som afløser for den nuværende anbefaling af, at man skal træde ud af en fondsbestyrelse, når man runder en vis alder, foreslår Sys Rovsing en ny regel om, at man maksimalt kan sidde i en fondsbestyrelse i 10-12 år – altså en tidsbegrænsning i stedet for en aldersbegrænsning.
Blå bog: Sys Rovsing
- 66 år.
- Cand.jur. i 1977, selvstændig advokat siden 1981, bl.a. 14 år i Bech-Bruun og siden 2017 partner i Rovsing & Gammeljord.
- Formand for bestyrelserne i Frederiksberg Fonden, Ellab-Fonden og Bent O. Jørgensens Fond.
- Menigt medlem af bestyrelsen i andre fonde og selskaber, bl.a. Aage V. Jensens Naturfond og Løvenholm Fonden.
- Medlem af Erhvervsankenævnet som en af fem sagkyndige med kendskab til erhvervsfondsforhold.
- Tidligere formand for Advokatrådet (2003-2009).
”Dynamik i en bestyrelse er selvfølgelig vigtig, men den kan også sikres ved at sige, at man maksimalt kan sidde i tre perioder á fire år eller fire perioder á tre år, altså 12 år i alt. Men præcis, hvordan man vælger at definere tidsbegrænsningen, bør komme an på, hvad fondens formål er,” siger hun.
Sys Rovsing understreger dog afslutningsvis, at hun ikke har nogen intention om at kæmpe heroisk for afskaffelsen af aldersgrænsen.
”Jeg vil bare nævne, at jeg ikke synes, reglerne er hensigtsmæssige. Men nej – jeg vil ikke kaste mig ind i en frådende kamp på dette område, blandt andet fordi jeg selv nærmer mig aldersgrænsen, og så kunne nogen måske tro, at jeg kæmper ud fra egen interesse,” siger den 66-årige advokat med et smil.
