Sys Rovsing: Civilstyrelsen følger ikke med udviklingen i fondssektoren

Mens fon­de­ne er ble­vet me­re mo­der­ne og pro­fes­sio­nel­le, så hal­ter Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et langt ef­ter sam­funds­ud­vik­lin­gen. Det me­ner en af den dan­ske fonds­ver­dens grand old la­di­es, ad­vo­kat Sys Rovsing, der lan­ger ud ef­ter Ci­vilsty­rel­sens ”kon­ser­va­ti­ve” og ”re­strik­ti­ve” ad­mi­ni­stra­tion som per­muta­tionsmyn­dig­hed. Og hun ad­va­rer des­u­den mod en uhen­sigts­mæs­sig fond­sten­dens blandt kom­mu­ner­ne.

Sys Rovsing (foto: Frederiksberg Fonden)

Sys Rovsing går imod strøm­men i de­bat­ten om al­ders­græn­ser i fonds­be­sty­rel­ser: ”Sa­gen er, at ‘one size doesn´t fit all’. I ste­det for at fo­ku­se­re så me­get på be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes al­der, bør man kig­ge på fon­dens for­mål.” Den 66 åri­ge selv­stæn­di­ge ad­vo­kat sid­der selv i be­sty­rel­sen i en ræk­ke fon­de og er be­sty­rel­ses­for­mand i tre af dem. Hun er des­u­den med­lem af Er­hvervsan­ke­næv­net som fonds­sag­kyn­dig (fo­to: Fre­de­riks­berg Fon­den).

Tå­ger af ci­gar­røg, fyld­te po­rtvins­glas og en flok tyk­ke mænd om­kring bor­det. Så­dan var vir­ke­lig­he­den for ik­ke så for­fær­de­lig man­ge år si­den, når der blev holdt be­sty­rel­ses­mø­der i Dan­marks fon­de – i hvert fald iføl­ge en af den dan­ske fonds­ver­dens grand old la­di­es, den 66-åri­­ge ad­vo­kat og for­mand for tre fonds­be­sty­rel­ser, Sys Rovsing.

”Fonds­ver­de­nen er gå­et fra en grup­pe af ci­gar­ry­gen­de mænd med sto­re ma­ver, der hyg­ge­de sig og drak po­rtvin, til en pro­fes­sio­na­li­se­ring, hvor fon­de­ne har sti­gen­de op­mærk­som­hed på den sam­funds­mæs­si­ge be­tyd­ning, de har. Der er et me­get skar­pe­re blik for, hvil­ke mu­lig­he­der fon­de­ne har for at på­vir­ke lo­kal­sam­fun­det el­ler sam­fun­det som så­dan – og me­re fo­kus på, hvad man egent­lig kan op­nå med de mid­ler, man ad­mi­ni­stre­rer. Man kan si­ge, at me­get me­re nu bli­ver dre­vet på ini­ti­a­tiv fra fon­de­ne frem for, at fon­de­ne tid­li­ge­re i stor stil fo­re­tog pas­siv sags­be­hand­ling,” si­ger Sys Rovsing.

Anbefalinger og lovgivning har gjort forskellen

Ad­vo­ka­ten kan med stor tyng­de gi­ve sit bud på ud­vik­lin­gen i Fonds­dan­mark. Sys Rovsing sid­der blandt an­det for bor­den­den i Fre­de­riks­berg Fon­den, El­­lab-Fon­­den og Bent O. Jør­gen­sens Fond, er med­lem af Er­hvervsan­ke­næv­net som en af de fem sag­kyn­di­ge med kend­skab til er­hvervs­fonds­for­hold og rå­d­gi­ver som ad­vo­kat en ræk­ke af Dan­marks stør­ste fon­de om blandt an­det ud­form­ning og æn­dring af vedtæg­ter. Hun ser to pri­mæ­re år­sa­ger til den øge­de pro­fes­sio­na­li­se­ring i fon­de­ne og fonds­be­sty­rel­ser­ne.

”Selv­om en del i fonds­ver­de­nen i star­ten be­trag­te­de an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se som ir­ri­te­ren­de ind­blan­ding, me­ner jeg, at an­be­fa­lin­ger­ne har en stor del af æren for den po­si­ti­ve be­væ­gel­se, der er sket. An­be­fa­lin­ger­ne bli­ver i dag brugt som red­ska­ber til at ska­be fæl­les re­fe­ren­ce­grund­lag i for­hold til god fonds­le­del­se. Over­ho­ve­det at ta­le om god fonds­le­del­se har bragt dis­kus­sio­nen i fon­de­ne op i et me­ta­per­spek­tiv i ste­det for at kig­ge på an­søg­nin­gen fra X og træf­fe be­slut­ning om, hvor­vidt fon­den skal gi­ve ham el­ler hen­de pen­ge,” si­ger Sys Rovsing.

Hun un­der­stre­ger i den for­bin­del­se, at det er vig­tigt at be­trag­te an­be­fa­lin­ger­ne som net­op an­be­fa­lin­ger, der må im­ple­men­te­res på den må­de, de nu pas­ser for den en­kel­te fond af­hæn­gigt af blandt an­det fon­dens stør­rel­se og for­mål. Som hun ud­tryk­ker det: ”Ele­fan­ten skal ik­ke spi­ses på sam­me må­de al­le ste­der”.

Den an­den del af æren for den øge­de pro­fes­sio­na­li­se­ring til­skri­ver hun fonds­lo­v­giv­nin­gen, hvor op­mærk­som­he­den på fon­de­ne fra po­li­tisk si­de iføl­ge ad­vo­ka­ten er ble­vet skær­pet. Og den øge­de trans­pa­rens, som man­ge fon­de ger­ne selv ta­ger en del af æren for, ud­sprin­ger iføl­ge Sys Rovsing i høj grad af lov­giv­nings­krav om stør­re åben­hed.

”Alt i alt har an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se og fonds­lo­v­giv­nin­gen skub­bet på en me­get po­si­tiv ud­vik­ling, som i øv­rigt og­så har gjort det sjove­re at sid­de i fonds­be­sty­rel­ser­ne. For 10 år si­den kun­ne man godt kom­me til be­sty­rel­ses­mø­de i en fond, uden at der fo­relå en dags­or­den – det vil væ­re utæn­ke­ligt i dag. Nu fo­re­lig­ger der al­tid en dags­or­den og et over­blik over, hvil­ke sa­ger, som skal be­hand­les, og det bli­ver dis­ku­te­ret, om no­gen er in­ha­bi­le. Det kan må­ske ly­de ke­de­ligt, men det pas­ser mig godt, at be­sty­rel­ses­ar­bej­det er pro­fes­sio­na­li­se­ret,” fast­slår Sys Rovsing.

For vanskeligt at få ændret vedtægter

Trods den åben­ly­se til­freds­hed med den pro­fes­sio­na­li­se­ring, fon­de­ne har gen­nem­gå­et, er der iføl­ge Sys Rovsing sta­dig mas­ser af ud­for­drin­ger for de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Det op­le­ver hun blandt an­det, når hun i sin ad­vo­katvirk­som­hed skal rå­d­gi­ve fon­de om ud­form­ning og æn­drin­ger af vedtæg­ter. Det er så­le­des svæ­re­re end som så at få blåstemp­let vedtægts­æn­drin­ger – og­så selv­om vedtæg­ter­ne må­ske er ned­fæl­det for 50 el­ler 75 år si­den og ik­ke læn­ge­re er tids­sva­ren­de.

”Før fonds­lo­v­giv­nin­gen trå­d­te i kraft, kun­ne fonds­be­sty­rel­ser i langt de fle­ste til­fæl­de æn­dre på fon­dens for­mål. Nu kræ­ver vedtægts­æn­drin­ger god­ken­del­se fra Er­hvervs­sty­rel­sen og i sid­ste en­de fra Ci­vilsty­rel­sen, og pro­ble­met er, at Ci­vilsty­rel­sen ad­mi­ni­stre­rer loven på en me­get kon­ser­va­tiv og re­strik­tiv må­de uden hen­syn­ta­gen til, at de men­ne­sker, som stif­te­de en fond og for­mu­le­re­de vedtæg­ter for et halvt hund­re­de år si­den, i sa­gens na­tur ik­ke har kun­net vi­de, hvor­dan ver­den ser ud i 2019. Jeg si­ger ik­ke, at den nye lov­giv­ning er ube­tin­get ne­ga­tiv, men den er me­get svær at ad­mi­ni­stre­re ef­ter,” si­ger Sys Rovsing.

Ad­vo­ka­ten un­der­stre­ger, at det ik­ke er en op­fat­tel­se, hun er ene om at ha­ve.

”Det er en ge­ne­rel op­fat­tel­se blandt ad­vo­ka­ter, at den fri­hed, der har væ­ret i de gam­le fon­de, er ta­get fra nu­ti­dens fonds­be­sty­rel­ser,” si­ger Sys Rovsing, som og­så i sit vir­ke i Er­hvervsan­ke­næv­net stø­der på pro­blem­stil­lin­gen, når fon­de for­gæ­ves har for­søgt at få æn­dret i vedtæg­ter.

”Og­så dér prø­ver jeg al­tid at ska­be lyd­hør­hed for, at det kan gi­ve god me­ning at til­la­de æn­drin­ger af vedtæg­ter,” fast­slår hun.

Fonde dårligt instrument til at drive offentlig virksomhed

En an­den af Sys Rovsings kæp­he­ste hand­ler om den sti­gen­de ten­dens til, at kom­mu­ner og an­dre of­fent­li­ge en­he­der stif­ter er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Hun me­ner helt grund­læg­gen­de, at en er­hvervs­fond er et dår­ligt in­stru­ment til at dri­ve of­fent­lig virk­som­hed.

”En fond skal ger­ne væ­re uaf­hæn­gig af an­dre in­ter­es­ser, og jeg tror ik­ke på, at kom­mu­ner, re­gio­ner og an­dre of­fent­li­ge in­stan­ser har lyst til at la­ve no­get, som er uaf­hæn­gigt af dem selv. De er jo sat i ver­den for at sty­re vo­res pen­ge – så hvor­for etab­le­re no­get, de ik­ke kan sty­re?” spør­ger Sys Rovsing.

Som skræm­me­ek­sem­pel næv­ner hun Fon­den Won­der­ful Co­pen­ha­gen – en sag, der tid­li­ge­re i fle­re ar­tik­ler har væ­ret be­lyst i Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de (nu Fun­dats). Fon­den blev etab­le­ret i for­bin­del­se med Me­lo­di Grand Prix i 2014, og før mø­de­r­ne i fon­dens be­sty­rel­se fik det at Kø­ben­havns Kom­mu­ne ud­pe­ge­de be­sty­rel­ses­med­lem, Si­mon Stran­ge (S), be­sked af kom­mu­nens em­beds­folk på – som Sys Rovsing ud­tryk­ker det – ”hvad han skul­le me­ne”.

Er­hvervs­sty­rel­sen kri­ti­se­re­de den­gang Si­mon Stran­ge for at la­de sig in­stru­e­re af kom­mu­nen uden at ske­le til fon­dens in­ter­es­ser og der­med ka­ram­bo­le­re med fonds­lo­vens be­stem­mel­ser om, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer kun må va­re­ta­ge fon­dens in­ter­es­ser.

”Når især kom­mu­ner fort­sæt­ter med at stif­te nye er­hvervs­dri­ven­de fon­de, tror jeg, at det er for­di, det ly­der som no­get ud over det al­min­de­li­ge, no­get, som er sær­ligt be­skyt­tet og kræ­ver sær­lig in­te­gri­tet. Men Won­der­ful Co­­pen­ha­­gen-sa­­gen, som jeg selv var med til at be­hand­le i Er­hvervsan­ke­næv­net, vi­ste, at man ik­ke fra kom­mu­nal si­de kan bru­ge en fond som et in­stru­ment på dén må­de,” si­ger Sys Rovsing.

Tidsbegrænsning i stedet for aldersbegrænsning

En dis­kus­sion, det er­far­ne fonds­be­sty­rel­ses­med­lem og­så har kla­re hold­nin­ger til, er al­der­skri­te­ri­er­ne for med­lem­mer af dan­ske fonds­be­sty­rel­ser. I ar­tik­ler i Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har blandt an­dre for­man­den for Hedor­fs Fond Lars Fre­de­rik­sen og for­man­den for In­du­stri­ens Fond Sten Schei­bye ud­trykt de­res op­bak­ning til al­ders­be­stem­mel­ser­ne for be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som er en del af an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se.

Be­stem­mel­ser­ne med­vir­ker iføl­ge Lars Fre­de­rik­sen til at sik­re en lø­ben­de ud­skift­ning i fonds­be­sty­rel­ser­ne, ”så de ik­ke be­står af Tor­denskjolds sol­da­ter.” Og iføl­ge Sten Schei­bye tvin­ger reg­ler­ne – uan­set om græn­sen er fast­sat til 70 el­ler 75 år – be­sty­rel­ses­for­mænd og be­sty­rel­ser til at for­ny sig i ti­de.

Sys Rovsing, der­i­mod, be­trag­ter al­ders­græn­ser som utids­sva­ren­de.

”Al­ders­græn­ser er af­skaf­fet i re­sten af sam­fun­det. Du må ik­ke fy­re folk, for­di de fyl­der 70 år – det er en us­ag­lig op­si­gel­se. Og i ti­der, hvor vi sæt­ter pen­sions­al­de­ren op, er det utids­sva­ren­de at fast­hol­de en al­ders­græn­se i fonds­be­sty­rel­ser,” si­ger Sys Rovsing.

Hun vil ge­ne­relt ger­ne væk fra tan­ke­gan­gen om, at ”one size fits all”.

“Sa­gen er, at ‘one size doesn´t fit all’. I ste­det for at fo­ku­se­re så me­get på be­sty­rel­ses­med­lem­mer­nes al­der, bør man kig­ge på fon­dens for­mål og der­med, hvil­ke sær­li­ge kom­pe­ten­cer der er brug for i be­sty­rel­sen. Jeg sid­der i en fond i Jyl­land, som dri­ver et gods (Lø­ven­holm Fon­den, red.), og li­ge dér be­ty­der det ik­ke no­get, om be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne er 20 el­ler 90 år. Men hvis du sid­der i en fond, der ud­de­ler rej­se­le­ga­ter til stu­de­ren­de, er det jo en for­del at ha­ve et be­sty­rel­ses­med­lem el­ler to, som kan hu­ske, hvor­dan det var at stu­de­re,” si­ger Sys Rovsing.

Som af­lø­ser for den nu­væ­ren­de an­be­fa­ling af, at man skal træ­de ud af en fonds­be­sty­rel­se, når man run­der en vis al­der, fo­re­slår Sys Rovsing en ny re­gel om, at man mak­si­malt kan sid­de i en fonds­be­sty­rel­se i 10-12 år – alt­så en tids­be­græns­ning i ste­det for en al­ders­be­græns­ning.

Blå bog: Sys Rovsing
  • 66 år.
  • Cand.jur. i 1977, selv­stæn­dig ad­vo­kat si­den 1981, bl.a. 14 år i Bech-Bruun og si­den 2017 part­ner i Rovsing & Gam­mel­jord.
  • For­mand for be­sty­rel­ser­ne i Fre­de­riks­berg Fon­den, El­­lab-Fon­­den og Bent O. Jør­gen­sens Fond.
  • Me­nigt med­lem af be­sty­rel­sen i an­dre fon­de og sel­ska­ber, bl.a. Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond og Lø­ven­holm Fon­den.
  • Med­lem af Er­hvervsan­ke­næv­net som en af fem sag­kyn­di­ge med kend­skab til er­hvervs­fonds­for­hold.
  • Tid­li­ge­re for­mand for Ad­vo­ka­t­rå­det (2003-2009).

”Dy­na­mik i en be­sty­rel­se er selv­føl­ge­lig vig­tig, men den kan og­så sik­res ved at si­ge, at man mak­si­malt kan sid­de i tre pe­ri­o­der á fi­re år el­ler fi­re pe­ri­o­der á tre år, alt­så 12 år i alt. Men præ­cis, hvor­dan man væl­ger at de­fi­ne­re tids­be­græns­nin­gen, bør kom­me an på, hvad fon­dens for­mål er,” si­ger hun.

Sys Rovsing un­der­stre­ger dog af­slut­nings­vis, at hun ik­ke har no­gen in­ten­tion om at kæm­pe her­oisk for af­skaf­fel­sen af al­ders­græn­sen.

”Jeg vil ba­re næv­ne, at jeg ik­ke sy­nes, reg­ler­ne er hen­sigts­mæs­si­ge. Men nej – jeg vil ik­ke ka­ste mig ind i en frå­den­de kamp på det­te om­rå­de, blandt an­det for­di jeg selv nær­mer mig al­ders­græn­sen, og så kun­ne no­gen må­ske tro, at jeg kæm­per ud fra egen in­ter­es­se,” si­ger den 66-åri­­ge ad­vo­kat med et smil.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Fre­elan­cejour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.