Både de danske sundhedsmyndigheder og samfundet som helhed var ekstremt dårligt forberedt på coronakrisen. Sådan sagde Novo Nordisk Fondens bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen, da han onsdag den 29. april motiverede Novo Nordisk Fondens bevilling på 250 mio. kr. til et nationalt testcenter. Det skete i et onlineseminar arrangeret af den liberale tænketank Cepos.
Kritikken fra Lars Rebien Sørensen falder på dagen, hvor Danmark runder 180.000 coronatestede borgere, og Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i et interview i Jyllands-Posten melder ud, at Danmark på grund af den øgede testkapacitet står foran et ‘paradigmeskifte’ i landets teststrategi.
Bestyrelsesformanden understregede, at Novo Nordisk Fonden med sit fokus på blandt andet at støtte medicinske formål og et bredere mål om et bæredygtigt samfund i vækst har tæt kontakt til sundhedsmyndighederne, og kontakten spillede en rolle i fondens beslutning om at bevilge støtte til at øge Danmarks testkapacitet.
“Vi har igennem årene altid haft en meget nær dialog og samarbejde med Sundhedsministeriet. Og meget tidligt i forløbet af den her krise, vi er inde i nu, stod det klart for os, at vi som samfund generelt var ekstremt dårligt forberedt til det her”, sagde Lars Rebien Sørensen.
Myndighedernes zigzagkurs
De danske sundhedsmyndigheders teststrategi i løbet af coronakrisen er siden det første officielle smittetilfælde i slutningen af februar blevet kritiseret for at adskille sig fra blandt andre WHO’s efterhånden velkendte mantra om ‘test, test, test’.
Og teststrategien gav også tidligt anledning til bekymring i Novo Nordisk Fonden, sagde Lars Rebien.
“Teststrategien fra sundhedsmyndighedernes side syntes at ændre sig ofte. Det var klart for folk, som forsøgte at blive testet, at det var vanskeligt at komme til at blive testet. Vi konkluderede forholdsvis tidligt, at den zigzagkurs, man var ude i, skyldtes, at der var mangel på testkapacitet,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Foranlediget af slingrekursen besluttede fonden derfor at tilbyde sin assistance til myndighederne, så der kunne foretages tests i stor stil og samfundet gradvist kunne nærme sig en normaltilstand.
Parallelt med det her forløb var mit gamle selskab Novo Nordisk A/S allerede i gang med at udvikle covid-19-tests i samarbejde med andre virksomheder og Rigshospitalet.
Lars Rebien Sørensen – bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
“Parallelt med det her forløb var mit gamle selskab Novo Nordisk A/S allerede i gang med at udvikle covid-19-tests i samarbejde med andre virksomheder og Rigshospitalet. Og efter aftale med Sundhedsministeriet besluttede vi derfor at kigge lidt længere frem og se, om vi kunne hjælpe Statens Serum Institut med at opbygge en national testkapacitet,” sagde Lars Rebien Sørensen og uddybede:
“Vi kunne forestille os, at en meget stærk udvidelse af testkapaciteten er en forudsætning for, at man på en kontrolleret vis kunne åbne Danmark op igen.”
Tættere på genåbning
Opbygning af den nationale testkapacitet har derfor haft fondens fokus i de sidste fire uger, sagde Lars Rebien Sørensen.
“Vi har tilført penge, vi har tilført ledelsesressourcer for at hjælpe Seruminstuttet [Statens Serum Institut, red.] med at eksekvere projektet, og vi har også fået stor hjælp fra Novo Nordisk [A/S, red.] med hensyn til tekniske eksperter. Og vi har lånt og ‘stjålet’ apparatur forskellige steder, hvor det var til rådighed, når det ikke var muligt at indkøbe det på verdensmarkedet, som jo er enormt presset i øjeblikket. Således at ambitionen nu er, at vi kan komme op på et meget højere testniveau,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Udover at gøre det muligt at teste om en borger i øjeblikket er ramt af covid-19, går en del af Novo Nordisk Fondens bevilling til at udvikle en såkaldt antistoftest, der kan afgøre, om en borger på et tidligere tidspunkt har været smittet. Testen er netop nu i forberedelsesfasen og skal gøre det muligt at vurdere spredningen af coronavirussen i samfundet, sagde Lars Rebien Sørensen.
“I tillæg til det har vi også besluttet at hjælpe Statens Serum Institut med at lave en antistoftest, som gør det muligt på et tidspunkt i løbet af nogle uger at foretage større undersøgelser – populationsbaseret – således, at vi kan få fastlagt det mørketal, der er. Det vil sige, at vi kan få et indtryk af, hvor meget virussen har været spredt i Danmark. Dermed kan vi få vigtig viden om mortaliteten. Vi kender dødeligheden i et vist omfang, det er stadig usikkert. Men vi kender ikke omfanget af smitten. Vi kan også bruge antistoftesten til at sikre, at sundhedspersonale med god samvittighed kan gå på arbejde, hvis de har været smittet. Vi ved ikke endnu, om antistofferne giver immunitet imod at blive smittet, men det er noget, vi antager.”
Alt i alt er samfundet derfor kommet tættere på en genåbning, vurderer Lars Rebien Sørensen.
“Så jeg mener, at vi i dag står et andet sted end for fire uger siden. Jeg synes, at jeg kan fornemme det også på udmeldingerne fra sundhedsmyndighederne og fra politikerne – at de føler sig nu mere trygge ved at begynde at diskutere en åbning af Danmark på kontrolleret vis,” sagde han.
Dårlig kapacitet og hjemmelavede råvarer
Undervejs i onlineseminaret var de omtrent 300 deltagere inviteret til at stille spørgsmål. En del bad Lars Rebien Sørensen om at uddybe sin kommentar om, at der i Danmark ikke har været en klar teststrategi, og at landet og myndighederne har været dårligt forberedt.
“Det er en opfattelse, som jeg deler. Ikke kun gennem det arbejde, som vi har haft sammen med Sundhedsministeriet, men også det generelle indtryk, man får i samfundet fra folk, som har haft symptomer, som har fundet det utroligt svært at blive testet. Jeg tror, at det har været præget af, at vi har haft en for dårlig kapacitet til at begynde med. Men jeg synes, at det man skal se på nu er, at nu er vi i stand til at efterfølge den generelle teststrategi, som WHO har lagt frem; nemlig at man skal teste, teste, teste, og så skal man isolere og opspore smitten. Og det var vi ikke i stand til, for at være helt ærlige, i begyndelsen. Men det er vi formodentlig i stand til nu. Så vi står et langt bedre sted nu,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Deltagerne spurgte også ind til den kommende antistoftest, der ifølge Lars Rebien Sørensen vil gøre det muligt at foretage større populationsbaserede undersøgelser.
Min forhåbning vil være, at man i løbet af tre-fire uger vil have antistoftesten færdig og rullet ud i stor skala, så man kan lave en populationsbaseret undersøgelse inden for én måned.
Lars Rebien Sørensen – bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
“Nu er det jo ikke os, der bestemmer, hvad testkapaciteten skal bruges til – og hvornår vi er færdige med at udvikle antistoftesten. Det er jo selvfølgelig sundhedsmyndighederne, der skal bestemme, hvordan man skal anvende den kapacitet. Min forhåbning vil være, at man i løbet af tre-fire uger vil have antistoftesten færdig og rullet ud i stor skala, så man kan lave en populationsbaseret undersøgelse inden for én måned. Så er det spørgsmålet, om man skal gentage sådan nogle undersøgelser for at finde ud af, hvordan smittetrykket udvikler sig. Men det er altså sundhedsmyndighederne her, som træffer en beslutning om det. Vi forventer, at kapaciteten vil være til rådighed inden for tre-fire uger på antistof-siden. På covid-19-siden mener jeg, at kapaciteten er til stede i øjeblikket,” siger Lars Rebien Sørensen.
Ifølge Lars Rebien Sørensen har myndighederne ikke sendt opgaven om at levere populationsundersøgelser i udbud.
“Det skyldes igen, at man formodentlig har været bekymret for testkapaciteten. Så det har udelukkende foregået i hospitalsregi, og analyserne er blevet lavet enten hos Novo Nordisk [A/S, red.] eller hos Seruminstituttet. Det er først nu, hvor de hvide telte er kommet op, at der er en mulighed for at få en bredere smitteerkendelse og opsporing,” sagde Lars Rebien Sørensen.
Også prisen på en test blev der spurgt om, og dén vurderer Lars Rebien Sørensen til at ligge omkring 500 kr. Og det fik bestyrelsesformanden til at vende tilbage til sin pointe om Danmarks og sundhedsmyndighedernes manglende forberedelse.
Lars Rebien Sørensen ser nemlig gerne, at Danmark gør sig uafhængige af de globale markeder, når det kommer til det pandemiske beredskab, og dét arbejde indgår også i Novo Nordisk Fondens bevilling.
“Vi er jo også nødt til at erkende, at når sådan en pandemi kommer, så bliver alle de internationale forsyningskæder jo overbelastet. Og det vil sige, at det indgår også i vores projekt, at vi skal forsøge at lave nogle analyser, som er mere baseret på – i princippet – hjemmelavede reagenser og råvarer, således at vi ikke er afhængige i krisesituationer af leverancer fra de store leverandører, da det jo normalt bryder ned, og det er ikke sikkert, at vi har førsteprioritet,” sluttede han.
