Ret søgelyset mod de mørklagte fonde og slip stifterviljerne fri

I 30 år har en væ­sent­lig del af fonds­sek­to­ren lig­get hen i mør­ke. Til stor ska­de for sam­funds­vær­di­er, der tæl­les i mil­li­ar­der – fonds­for­mu­er hvis ene­ste for­mål el­lers skul­le væ­re at gø­re godt ef­ter stif­ter­nes vil­jer: Pen­ge til idræts­klub­ber, lo­kal­sam­fund, kunst, fæl­les­ska­ber, ngo’er og syg­doms­be­kæm­pel­se. Hvis ju­stits­mi­ni­ste­ren for et øje­blik vil­le ret­te sin op­mærk­som­hed på den mørklag­te del af fonds­sek­to­ren kun­ne han yde et so­lidt bi­drag til den øko­no­mi­ske genop­ret­ning af lan­det ef­ter nedlukningskrisen.

Slip stifterviljen fri
Små fon­de er der man­ge af og de nye tal pe­ger på, at ju­stits­mi­ni­ste­ren sid­der med nøg­len til et mørkt skat­kam­mer, som hur­tigst mu­ligt må op­ly­ses og brin­ges i spil un­der den øko­no­mi­ske recession.

 

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' holdning.

I fonds­sam­men­hæng er en for­mue på op til 50 mil­li­o­ner kr. knap værd at ta­le om. Vi­de­re op til 100 mio. kr. ta­ler vi sta­dig om små fon­de. Men sam­let set rum­mer de min­dre al­me­ne fon­de et stort po­ten­ti­a­le, for­di de fin­des i tu­sind­vis. Der­for er det et pro­blem, at of­fent­lig­he­den ved for lidt om de al­me­ne fon­de. Og det er et end­nu stør­re pro­blem, at hel­ler ik­ke fondsmyn­dig­he­den aner hvor man­ge fon­de, den har an­svar for at fø­re til­syn med. Hvor sto­re de er, hvad de ud­de­ler til og om de over­ho­ve­det uddeler.

Med hjælp fra tre af de ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger – Dan­ske Banks, Syd­banks og Lån & Spar Banks – kan vi i Fun­dats nr. 17 ka­ste et svagt skær over de fonds­mil­li­ar­der, som lig­ger hen i mør­ke uden rig­tigt at gø­re fonds­stif­ter­ne ære.

I en lav­ren­teø­ko­no­mi er en en­lig fonds­for­mue på un­der 50 mio. kr. ik­ke le­ve­rings­dyg­tig i ret me­get al­men­nyt­te. Når ban­ker, re­viso­rer og ad­vo­ka­ter har ta­get de­res del af ind­tægtska­gen, er der knap nok an­det til­ba­ge end ad­mi­ni­stra­tions­pro­cen­ter så hø­je, at de vil­le gi­ve en­hver ind­sam­len­de hjæl­pe­or­ga­ni­sa­tion plads på for­si­den af formiddagsbladene.

Men små fon­de er der man­ge af og de nye tal pe­ger på, at ju­stits­mi­ni­ste­ren sid­der med nøg­len til et mørkt skat­kam­mer, som hur­tigst mu­ligt må op­ly­ses og brin­ges i spil un­der den øko­no­mi­ske recession.

Eventyrlige mørketal

For mens fo­kus det se­ne­ste år­ti na­tur­ligt nok har væ­ret på gen­nem­sig­tig­hed og god fonds­le­del­se i de 1.360 er­hvervs­dri­ven­de fon­de, så er trans­pa­rens for de om­kring 8.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de en by i Turk­me­ni­stan. Og der har den lig­get i 30 år, si­den man af­skaf­fe­de fonds­re­gi­stret. Hver­ken Skat­testy­rel­sen el­ler Ci­vilsty­rel­sen kan bi­dra­ge med på­li­de­li­ge el­ler re­le­van­te op­lys­nin­ger, der kan ska­be et over­blik over de vær­di­er, som god­tro­en­de og vel­me­nen­de vel­ha­ve­re har over­dra­get til sam­fun­det at ta­ge va­re på.

Og hvad an­går net­op de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, er Er­hvervs­sty­rel­sens Cen­tra­le Virk­som­heds­re­gi­ster (cvr) en tragi­ko­misk po­tem­kin­kulis­se, der sy­ste­ma­tisk dæk­ker over fejl, mang­ler og hul­ler så mang­fol­di­ge og søl­le som i et ru­stent dørslag. Med så rin­ge grund­da­ta er Dan­marks Sta­ti­stiks fonds­sta­ti­stik om de al­me­ne fon­de, le­ga­ter og stif­tel­ser ik­ke me­get me­re end en ek­stra­po­le­ret eventyr-komedie.

Li­sten over ting, vi ved, at vi ik­ke ved om fon­de­ne er lang. Her er ti af de væsentligste:

  • Hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de fin­des i Danmark?
  • Hvor man­ge af de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de er al­me­ne fon­de med al­men­nyt­ti­ge uddelingsformål?
  • Hvor sto­re al­men­nyt­ti­ge for­mu­er ejer de al­me­ne fonde?
  • Hvor me­get ud­de­ler de al­me­ne fonde?
  • Hvor man­ge af de al­me­ne fon­des ind­tæg­ter går til administration?
  • Hvor man­ge af fonds­for­mu­er­ne er så små, at de vil­le gø­re bedst gavn ved at bli­ve opløst?
  • Hvor man­ge af fon­de­ne er i vir­ke­lig­he­den at be­trag­te som sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, som mod­ta­ger drifts­be­vil­lin­ger fra det of­fent­li­ge (ple­je­hjem, vug­ge­stu­er, bør­ne­ha­ver, kulturinstitutioner).
  • Hvor man­ge af dis­se ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de er und­ta­get fra fonds­lo­ven (men un­der­lagt Ci­vilsty­rel­sen som permutationsmyndighed)?
  • Hvor man­ge er­hvervs­dri­ven­de fon­de er und­ta­get fra er­hvervs­fonds­lo­ven (men un­der­lagt Ci­vilsty­rel­sen som permutationsmyndighed)?
  • Hvil­ke myn­dig­he­der har over­ta­get plig­ten til at fø­re et fonds­ret­ligt til­syn med fon­de, der er und­ta­get fra fondslovene.

Bankernes monopol på fondsdata

Kun ét sted fin­des der va­li­de op­lys­nin­ger om den al­me­ne fonds­sek­tor i Dan­mark. Nem­lig i de ti for­valt­nings­af­de­lin­ger, som af ju­stits­mi­ni­ste­ren er god­kendt til at be­sty­re fonds­for­mu­er i hen­hold til fonds­lo­ven. Me­nin­gen er god nok, nem­lig at sik­re sig, at de pen­ge, som stif­ter­ne har over­dra­get fon­de­ne, bli­ver pas­set på og ik­ke for­svin­der. Det er det sam­me prin­cip, som gæl­der for umyn­di­ge per­so­ners penge.

Pro­ble­met er, at de ti stats­god­kend­te pen­ge­in­sti­tut­ter ik­ke er un­der­lagt no­gen form for krav om of­fent­lig­hed om til­stan­den hos de fon­de, sam­fun­det har be­tro­et dem at pas­se på. Hel­ler ik­ke for­valt­nings­af­de­lin­ger­nes er­­fa-grup­pe un­der Fi­nans Dan­mark lig­ger in­de med ag­gre­ge­re­de og ano­ny­mi­se­re­de tal, der kan be­ly­se om­fan­get af den­ne del af fonds­sek­to­ren, og der­for hel­ler ik­ke om­fan­get af de pro­ble­mer, sek­to­ren står i. Og hvad vær­re er: in­gen har et over­blik over det sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske po­ten­ti­a­le, der kun­ne lig­ge i at æn­dre reg­ler­ne, så de me­re ef­fek­tivt un­der­støt­ter stif­ter­vil­jer­ne og de al­men­nyt­ti­ge formål.

Det er kri­tisa­belt, at fondsmyn­dig­he­den ik­ke har over­blik over de da­ta, der lig­ger i for­valt­nings­af­de­lin­ger­ne. Sær­ligt i be­tragt­ning af at pen­ge­in­sti­tut­ter­ne på grund af reg­ler­ne får en pri­vil­e­ge­ret ad­gang til en del af ka­pi­tal­for­valt­nings­mar­ke­det. An­dre pri­va­te for­val­te­re og rå­d­gi­ve­re vil­le med glæ­de kon­kur­re­re om at skaf­fe hø­je­re af­kast og bil­li­ge­re for­valt­nings­ge­by­rer, hvis de kun­ne få sam­me for­spring som de god­kend­te be­sty­re­re af fondsmidler.

De tre pen­ge­in­sti­tut­ter, der nu har løf­tet lidt af slø­ret for fonds­mil­li­ar­der­ne bør der­for an­er­ken­des for de­res vil­je til me­re åben­hed om samfundsværdierne.

Hvil­ken stif­ter vil hel­le­re se sin for­mue ædt op af om­kost­nin­ger end ud­delt til formålet?

De nye tal er vig­ti­ge op­lys­nin­ger, for­di de gi­ver en in­di­ka­tion på om­fan­get af et pro­blem, som fle­re an­svar­li­ge fonds­be­sty­rel­ser sø­ger at fin­de en løs­ning på. De har nem­lig uden held an­søgt om at få lov til at ned­læg­ge fon­de­ne, så re­ster­ne af for­mu­er­ne kan bli­ve ud­delt til for­må­le­ne. Af­sla­ge­ne skyl­des, at Ci­vilsty­rel­sen som ud­gangs­punkt kun til­la­der fon­de op­løst, hvis de­res for­mue er un­der to mio. kr. En ar­bi­trær græn­se, som er uden hold i den vir­ke­lig­hed, som fon­de­ne be­fin­der sig i. Ra­tio­na­let er, at ef­ter­som en fond i prin­cip­pet er skabt med evig­he­den for øje, skal der væ­re rig­tig go­de grund til at op­lø­se den. Det er prin­ci­pi­elt og­så for­nuf­tigt, men i prak­sis er det pro­blem, at en uhold­bar øko­no­misk si­tu­a­tion for små­fon­de og en lang­som udsu­lt­ning af for­mu­en ik­ke tæl­ler som en rig­tig god grund. Hvil­ken stif­ter vil hel­le­re se sin for­mue ædt op af om­kost­nin­ger end ud­delt til for­må­let? Der­for er det for­nuf­tig, at par­ti­er på beg­ge si­der i Fol­ke­tin­get nu kræ­ver hand­ling af justitsministeren.

I ly­set af ned­luk­nings­kri­sen som føl­ge af cor­o­navirus­sen er der hårdt brug for pen­ge, de ste­der hvor fon­de­ne skul­le ud­de­le. Der­for kan en for­hø­jel­se af op­løs­nings­græn­sen ik­ke ven­te på, at mi­ni­ste­ren ned­sæt­ter sit fonds­ud­valg, der her­ef­ter vil skul­le ar­bej­de i fle­re år, in­den den kom­mer til kon­klu­sio­ner. Med få greb har ju­stits­mi­ni­ste­ren mu­lig­hed for at yde et må­ske min­dre men ud­mær­ket bi­drag til at sæt­te skub i hju­le­ne, som skal dri­ve lan­det ud af den øko­no­mi­ske recession.

Lad formuerne komme til gavn

Når Rød­ding Højsko­le mod­ta­ger mid­ler fra en ned­lagt fond til at renove­re sko­lens æld­ste byg­ning, er det lo­ka­le er­hvervs­dri­ven­de, som får del i for­ret­nin­gen. Det sam­me gæl­der, når le­ge­plads­ud­val­get i Kvor­ning For­sam­lings­hus får fonds­mid­ler til an­læg­ge nye fa­ci­li­te­ter til glæ­de for lands­by­ens bør­ne­fa­mi­li­er. Det øger for­bru­get, når der fal­der pen­ge til en ny op­sæt­ning på et egnste­a­ter, el­ler når de lo­ka­le af­de­lin­ger af Mødre­hjæl­pen mod­ta­ger donationer.

Som vi be­skri­ver i Fun­dats nr. 17, kan der på bag­grund af de nye tal fra for­valt­nings­af­de­lin­ger­ne anes op­løs­nings­mod­ne for­mu­er for op til 40 mil­li­ar­der kr. Én ting er, at en fond på over­fla­den ser ud til at væ­re mo­den til op­løs­ning, no­get an­det er selv­føl­ge­lig, om fonds­be­sty­rel­sen vur­de­rer, at op­løs­ning og ud­lod­ning er den ret­te løsning.

Der­for er det så me­get de­sto me­re vig­tigt, at Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg nu fast­hol­der pres­set for en re­vi­sion af fonds­lo­ven med vægt på me­re trans­pa­rens og et so­lidt fondsregister.

Men først og frem­mest må ju­stits­mi­ni­ste­ren sør­ge for, at Ci­vilsty­rel­sen uden at ven­te på en ny fonds­lov, æn­drer sin prak­sis, og ind­fø­rer re­a­li­tets­af­stem­te op­løs­nings­græn­ser, en flek­si­bel an­søg­nings­pro­ces samt en mas­siv op­lys­nings­kampag­ne til be­sty­rel­ser­ne i små­fon­de, som øn­sker at slip­pe stif­ter­vilj­en fri og ud­de­le for­mu­er­ne til al­men­nyt­ti­ge formål.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.


 

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi ski­ven. Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim…

Skarp politisk kritik af Realdanias investeringer i atomvåben

Der bli­ver ik­ke lagt fin­gre imel­lem i kri­tik­ken fra hver­ken re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler støt­te­par­ti­et En­heds­li­stens si­de, når det gæl­der den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­ni­as investeringer…

V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen

  De kom­men­de syv år skal et nyt uni­ver­si­tets­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bi­dra­ge til den grøn­ne om­stil­ling ved at stil­le hu­ma­ni­stisk vi­den til rå­dig­hed for…

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…