Ret søgelyset mod de mørklagte fonde og slip stifterviljerne fri

I 30 år har en væsentlig del af fondssektoren ligget hen i mørke. Til stor skade for samfundsværdier, der tælles i milliarder – fondsformuer hvis eneste formål ellers skulle være at gøre godt efter stifternes viljer: Penge til idrætsklubber, lokalsamfund, kunst, fællesskaber, ngo’er og sygdomsbekæmpelse. Hvis justitsministeren for et øjeblik ville rette sin opmærksomhed på den mørklagte del af fondssektoren kunne han yde et solidt bidrag til den økonomiske genopretning af landet efter nedlukningskrisen.

Slip stifterviljen fri
Små fon­de er der man­ge af og de nye tal pe­ger på, at ju­stits­mi­ni­ste­ren sid­der med nøg­len til et mørkt skat­kam­mer, som hur­tigst mu­ligt må op­ly­ses og brin­ges i spil un­der den øko­no­mi­ske recession.

 

Det­te er en le­der. Le­de­ren er ud­tryk for Fun­dats' holdning.

I fonds­sam­men­hæng er en for­mue på op til 50 mil­li­o­ner kr. knap værd at ta­le om. Vi­de­re op til 100 mio. kr. ta­ler vi sta­dig om små fon­de. Men sam­let set rum­mer de min­dre al­me­ne fon­de et stort po­ten­ti­a­le, for­di de fin­des i tu­sind­vis. Der­for er det et pro­blem, at of­fent­lig­he­den ved for lidt om de al­me­ne fon­de. Og det er et end­nu stør­re pro­blem, at hel­ler ik­ke fondsmyn­dig­he­den aner hvor man­ge fon­de, den har an­svar for at fø­re til­syn med. Hvor sto­re de er, hvad de ud­de­ler til og om de over­ho­ve­det uddeler.

Med hjælp fra tre af de ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger – Dan­ske Banks, Syd­banks og Lån & Spar Banks – kan vi i Fun­dats nr. 17 ka­ste et svagt skær over de fonds­mil­li­ar­der, som lig­ger hen i mør­ke uden rig­tigt at gø­re fonds­stif­ter­ne ære.

I en lav­ren­teø­ko­no­mi er en en­lig fonds­for­mue på un­der 50 mio. kr. ik­ke le­ve­rings­dyg­tig i ret me­get al­men­nyt­te. Når ban­ker, re­viso­rer og ad­vo­ka­ter har ta­get de­res del af ind­tægtska­gen, er der knap nok an­det til­ba­ge end ad­mi­ni­stra­tions­pro­cen­ter så hø­je, at de vil­le gi­ve en­hver ind­sam­len­de hjæl­pe­or­ga­ni­sa­tion plads på for­si­den af formiddagsbladene.

Men små fon­de er der man­ge af og de nye tal pe­ger på, at ju­stits­mi­ni­ste­ren sid­der med nøg­len til et mørkt skat­kam­mer, som hur­tigst mu­ligt må op­ly­ses og brin­ges i spil un­der den øko­no­mi­ske recession.

Eventyrlige mørketal

For mens fo­kus det se­ne­ste år­ti na­tur­ligt nok har væ­ret på gen­nem­sig­tig­hed og god fonds­le­del­se i de 1.360 er­hvervs­dri­ven­de fon­de, så er trans­pa­rens for de om­kring 8.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de en by i Turk­me­ni­stan. Og der har den lig­get i 30 år, si­den man af­skaf­fe­de fonds­re­gi­stret. Hver­ken Skat­testy­rel­sen el­ler Ci­vilsty­rel­sen kan bi­dra­ge med på­li­de­li­ge el­ler re­le­van­te op­lys­nin­ger, der kan ska­be et over­blik over de vær­di­er, som god­tro­en­de og vel­me­nen­de vel­ha­ve­re har over­dra­get til sam­fun­det at ta­ge va­re på.

Og hvad an­går net­op de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, er Er­hvervs­sty­rel­sens Cen­tra­le Virk­som­heds­re­gi­ster (cvr) en tragi­ko­misk po­tem­kin­kulis­se, der sy­ste­ma­tisk dæk­ker over fejl, mang­ler og hul­ler så mang­fol­di­ge og søl­le som i et ru­stent dørslag. Med så rin­ge grund­da­ta er Dan­marks Sta­ti­stiks fonds­sta­ti­stik om de al­me­ne fon­de, le­ga­ter og stif­tel­ser ik­ke me­get me­re end en ek­stra­po­le­ret eventyr-komedie.

Li­sten over ting, vi ved, at vi ik­ke ved om fon­de­ne er lang. Her er ti af de væsentligste:

  • Hvor man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de fin­des i Danmark?
  • Hvor man­ge af de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de er al­me­ne fon­de med al­men­nyt­ti­ge uddelingsformål?
  • Hvor sto­re al­men­nyt­ti­ge for­mu­er ejer de al­me­ne fonde?
  • Hvor me­get ud­de­ler de al­me­ne fonde?
  • Hvor man­ge af de al­me­ne fon­des ind­tæg­ter går til administration?
  • Hvor man­ge af fonds­for­mu­er­ne er så små, at de vil­le gø­re bedst gavn ved at bli­ve opløst?
  • Hvor man­ge af fon­de­ne er i vir­ke­lig­he­den at be­trag­te som sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, som mod­ta­ger drifts­be­vil­lin­ger fra det of­fent­li­ge (ple­je­hjem, vug­ge­stu­er, bør­ne­ha­ver, kulturinstitutioner).
  • Hvor man­ge af dis­se ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de er und­ta­get fra fonds­lo­ven (men un­der­lagt Ci­vilsty­rel­sen som permutationsmyndighed)?
  • Hvor man­ge er­hvervs­dri­ven­de fon­de er und­ta­get fra er­hvervs­fonds­lo­ven (men un­der­lagt Ci­vilsty­rel­sen som permutationsmyndighed)?
  • Hvil­ke myn­dig­he­der har over­ta­get plig­ten til at fø­re et fonds­ret­ligt til­syn med fon­de, der er und­ta­get fra fondslovene.

Bankernes monopol på fondsdata

Kun ét sted fin­des der va­li­de op­lys­nin­ger om den al­me­ne fonds­sek­tor i Dan­mark. Nem­lig i de ti for­valt­nings­af­de­lin­ger, som af ju­stits­mi­ni­ste­ren er god­kendt til at be­sty­re fonds­for­mu­er i hen­hold til fonds­lo­ven. Me­nin­gen er god nok, nem­lig at sik­re sig, at de pen­ge, som stif­ter­ne har over­dra­get fon­de­ne, bli­ver pas­set på og ik­ke for­svin­der. Det er det sam­me prin­cip, som gæl­der for umyn­di­ge per­so­ners penge.

Pro­ble­met er, at de ti stats­god­kend­te pen­ge­in­sti­tut­ter ik­ke er un­der­lagt no­gen form for krav om of­fent­lig­hed om til­stan­den hos de fon­de, sam­fun­det har be­tro­et dem at pas­se på. Hel­ler ik­ke for­valt­nings­af­de­lin­ger­nes er­fa-grup­pe un­der Fi­nans Dan­mark lig­ger in­de med ag­gre­ge­re­de og ano­ny­mi­se­re­de tal, der kan be­ly­se om­fan­get af den­ne del af fonds­sek­to­ren, og der­for hel­ler ik­ke om­fan­get af de pro­ble­mer, sek­to­ren står i. Og hvad vær­re er: in­gen har et over­blik over det sam­fund­s­ø­ko­no­mi­ske po­ten­ti­a­le, der kun­ne lig­ge i at æn­dre reg­ler­ne, så de me­re ef­fek­tivt un­der­støt­ter stif­ter­vil­jer­ne og de al­men­nyt­ti­ge formål.

Det er kri­tisa­belt, at fondsmyn­dig­he­den ik­ke har over­blik over de da­ta, der lig­ger i for­valt­nings­af­de­lin­ger­ne. Sær­ligt i be­tragt­ning af at pen­ge­in­sti­tut­ter­ne på grund af reg­ler­ne får en pri­vil­e­ge­ret ad­gang til en del af ka­pi­tal­for­valt­nings­mar­ke­det. An­dre pri­va­te for­val­te­re og rå­d­gi­ve­re vil­le med glæ­de kon­kur­re­re om at skaf­fe hø­je­re af­kast og bil­li­ge­re for­valt­nings­ge­by­rer, hvis de kun­ne få sam­me for­spring som de god­kend­te be­sty­re­re af fondsmidler.

De tre pen­ge­in­sti­tut­ter, der nu har løf­tet lidt af slø­ret for fonds­mil­li­ar­der­ne bør der­for an­er­ken­des for de­res vil­je til me­re åben­hed om samfundsværdierne.

Hvil­ken stif­ter vil hel­le­re se sin for­mue ædt op af om­kost­nin­ger end ud­delt til formålet?

De nye tal er vig­ti­ge op­lys­nin­ger, for­di de gi­ver en in­di­ka­tion på om­fan­get af et pro­blem, som fle­re an­svar­li­ge fonds­be­sty­rel­ser sø­ger at fin­de en løs­ning på. De har nem­lig uden held an­søgt om at få lov til at ned­læg­ge fon­de­ne, så re­ster­ne af for­mu­er­ne kan bli­ve ud­delt til for­må­le­ne. Af­sla­ge­ne skyl­des, at Ci­vilsty­rel­sen som ud­gangs­punkt kun til­la­der fon­de op­løst, hvis de­res for­mue er un­der to mio. kr. En ar­bi­trær græn­se, som er uden hold i den vir­ke­lig­hed, som fon­de­ne be­fin­der sig i. Ra­tio­na­let er, at ef­ter­som en fond i prin­cip­pet er skabt med evig­he­den for øje, skal der væ­re rig­tig go­de grund til at op­lø­se den. Det er prin­ci­pi­elt og­så for­nuf­tigt, men i prak­sis er det pro­blem, at en uhold­bar øko­no­misk si­tu­a­tion for små­fon­de og en lang­som udsu­lt­ning af for­mu­en ik­ke tæl­ler som en rig­tig god grund. Hvil­ken stif­ter vil hel­le­re se sin for­mue ædt op af om­kost­nin­ger end ud­delt til for­må­let? Der­for er det for­nuf­tig, at par­ti­er på beg­ge si­der i Fol­ke­tin­get nu kræ­ver hand­ling af justitsministeren.

I ly­set af ned­luk­nings­kri­sen som føl­ge af cor­o­navirus­sen er der hårdt brug for pen­ge, de ste­der hvor fon­de­ne skul­le ud­de­le. Der­for kan en for­hø­jel­se af op­løs­nings­græn­sen ik­ke ven­te på, at mi­ni­ste­ren ned­sæt­ter sit fonds­ud­valg, der her­ef­ter vil skul­le ar­bej­de i fle­re år, in­den den kom­mer til kon­klu­sio­ner. Med få greb har ju­stits­mi­ni­ste­ren mu­lig­hed for at yde et må­ske min­dre men ud­mær­ket bi­drag til at sæt­te skub i hju­le­ne, som skal dri­ve lan­det ud af den øko­no­mi­ske recession.

Lad formuerne komme til gavn

Når Rød­ding Højsko­le mod­ta­ger mid­ler fra en ned­lagt fond til at renove­re sko­lens æld­ste byg­ning, er det lo­ka­le er­hvervs­dri­ven­de, som får del i for­ret­nin­gen. Det sam­me gæl­der, når le­ge­plads­ud­val­get i Kvor­ning For­sam­lings­hus får fonds­mid­ler til an­læg­ge nye fa­ci­li­te­ter til glæ­de for lands­by­ens bør­ne­fa­mi­li­er. Det øger for­bru­get, når der fal­der pen­ge til en ny op­sæt­ning på et egnste­a­ter, el­ler når de lo­ka­le af­de­lin­ger af Mødre­hjæl­pen mod­ta­ger donationer.

Som vi be­skri­ver i Fun­dats nr. 17, kan der på bag­grund af de nye tal fra for­valt­nings­af­de­lin­ger­ne anes op­løs­nings­mod­ne for­mu­er for op til 40 mil­li­ar­der kr. Én ting er, at en fond på over­fla­den ser ud til at væ­re mo­den til op­løs­ning, no­get an­det er selv­føl­ge­lig, om fonds­be­sty­rel­sen vur­de­rer, at op­løs­ning og ud­lod­ning er den ret­te løsning.

Der­for er det så me­get de­sto me­re vig­tigt, at Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg nu fast­hol­der pres­set for en re­vi­sion af fonds­lo­ven med vægt på me­re trans­pa­rens og et so­lidt fondsregister.

Men først og frem­mest må ju­stits­mi­ni­ste­ren sør­ge for, at Ci­vilsty­rel­sen uden at ven­te på en ny fonds­lov, æn­drer sin prak­sis, og ind­fø­rer re­a­li­tets­af­stem­te op­løs­nings­græn­ser, en flek­si­bel an­søg­nings­pro­ces samt en mas­siv op­lys­nings­kampag­ne til be­sty­rel­ser­ne i små­fon­de, som øn­sker at slip­pe stif­ter­vilj­en fri og ud­de­le for­mu­er­ne til al­men­nyt­ti­ge formål.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.


 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer