Nyt lys på ’ejere’ og faste modtagere fra fonde vil øge administrationsbyrden

I første halvdel af 2017 skal alle bestyrelsesmedlemmer i landets mere end 10.000 fonde registreres i cvr-systemet som ’reelle ejere’. Også ’særligt begunstigede personer’, som modtager fondenes donationer, skal listes i cvr-systemet. Regelsættet er uklart og virker som en generel mistænkeliggørelse af danske fonde, mener underdirektør i Forvaltningsinstituttet, Ole Reinholdt.

Næ­ste år får of­fent­lig­he­den ad­gang til helt nye op­lys­nin­ger om me­re end 10.000 dan­ske fon­de via cvr-re­gi­stret. Det sker, når im­ple­men­te­rin­gen af lov om re­gi­stre­ring af ’re­el­le eje­re’ træ­der i kraft som en del af EUs hvid­va­sk­nings­di­rek­tiv se­ne­st den 26. juni.

Loven de­fi­ne­rer be­sty­rel­ser i fon­de, som ’re­el­le eje­re’ og det be­ty­der, at hvert en­kelt be­sty­rel­ses­med­lem skal re­gi­stre­res i sy­ste­met. Be­sty­rel­ser i er­hvervs­dri­ven­de fon­de er al­le­re­de re­gi­ste­ret på den må­de, så loven får størst kon­se­kven­ser for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som hidtil er gå­et un­der ra­da­ren i det of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge cvr-system.

Og­så de helt små ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som el­lers fal­der uden for fonds­lo­ven, for­di de har en for­mue på min­dre end en mil­li­on kro­ner, bli­ver om­fat­tet – li­ge­som et stort ukendt an­tal fon­de, der slet ik­ke har cvr-nummer.

”Der er i dag som ud­gangs­punkt ik­ke re­gi­stre­rings­pligt for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, så med min­dre fon­de­ne er re­gi­stre­rings­plig­ti­ge i hen­hold til skat­te­reg­ler­ne, for ek­sem­pel for­di fon­den har an­sat­te, så har de ik­ke nød­ven­dig­vis et cvr-num­mer. Det er i be­mærk­nin­ger­ne til lov­for­sla­get om re­el­le eje­re an­slå­et, at det dre­jer sig om ca. 3.500 en­he­der, som med den nye lov vil bli­ve for­plig­te­de til frem­over at re­gi­stre­re de­res grund­da­ta og ha­ve et cvr-num­mer,” si­ger chef­kon­su­lent i Er­hvervs­sty­rel­sen Sø­ren Nue Clausen.

Tung transparens

En af de stats­ligt god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger, som ad­mi­ni­stre­rer man­ge af de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, er For­valt­nings­in­sti­tut­tet. Og her ser man med skep­sis på den nye lov og ef­ter­ly­ser en præ­ci­se­ring af fle­re af de nye til­tag i loven, før ad­vo­ka­ter­ne kan gå ud og in­for­me­re fond­skun­der­ne om konsekvenserne.

”På nu­væ­ren­de tids­punkt kan jeg ba­re si­ge, at det er min op­fat­tel­se, at det­te er end­nu en ad­mi­ni­stra­tiv byr­de, som man på­læg­ger vo­res al­men­vel­gø­ren­de fon­de. Det skul­le helst ha­ve gå­et i den mod­sat­te ret­ning,” si­ger un­der­di­rek­tør i For­valt­nings­in­sti­tut­tet Ole Reinholdt.

Han me­ner der­i­mod ik­ke, at den nye åben­hed i sig selv vil væ­re et pro­blem for de­res fond­skun­der, som el­lers hidtil har le­vet et lidt skjult liv.

”Jeg tror fonds­be­sty­rel­ser­ne vil fø­le, at det her er tungt, men de fonds­be­sty­rel­ser, som vi ken­der til, er ge­ne­relt åb­ne, og der­for tror jeg ik­ke, at lov­giv­nin­gens øn­ske om øget gen­nem­sig­tig­hed vil væ­re et pro­blem for dem,” si­ger Ole Reinholdt.

For­valt­nings­in­sti­tut­tet an­er­ken­der det helt over­ord­ne­de for­mål med di­rek­ti­vet, som ud­over fon­de­ne vil om­fat­te næ­sten 300.000 juri­di­ske en­he­der, hvoraf langt de fle­ste er an­part­s­sel­ska­ber og aktieselskaber.

”Vi er selv­føl­ge­lig helt op­mærk­som­me på, at det er et led i EUs be­stræ­bel­ser på at be­kæm­pe hvid­vask og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, men når man kig­ger på det lov­for­be­re­den­de ar­bej­de og im­ple­men­te­rin­gen af det, så er det svært at få tin­ge­ne til at hæn­ge helt sam­men. Hvad er egent­lig bag­grun­den for, at vi er kom­met her­til? Det vir­ker som en ge­ne­rel mistæn­ke­lig­gø­rel­se af dan­ske fon­de,” si­ger Ole Reinholdt.

Særligt begunstigede

Ole Re­in­holdt me­ner, at loven på fle­re om­rå­der er så åben for for­tolk­ning, at der er brug for præ­ci­se­ring fra mi­ni­ste­ri­ets si­de. Det gæl­der blandt an­det fri­sten for at ind­be­ret­te æn­drin­ger i per­son­kred­sen om­kring fon­den, og det gæl­der stør­rel­sen af den bø­de, som Er­hvervs­sty­rel­sen kan på­læg­ge be­sty­rel­sen, hvis man und­la­der at re­gi­stre­re æn­drin­ger­ne. Og en­de­lig gæl­der det de­fi­ni­tio­nen af de per­so­ner uden for fon­den, som har en sær­sta­tus i for­hold til at mod­ta­ge pen­ge fra fon­den. Ud over be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne skal fon­de­ne iføl­ge loven og­så re­gi­stre­re så­kaldt ’sær­ligt be­gun­sti­ge­de personer’.

”Men hvad vil det me­re præ­cist si­ge, og hvem er om­fat­tet af den re­gel? Hvil­ke kri­te­ri­er de­fi­ne­rer en sær­ligt be­gun­sti­get per­son? Det er no­get af det, vi går og ven­ter på en nær­me­re præ­ci­se­ring af ,” si­ger Ole Re­in­holdt om en af de nye reg­ler, som får kon­se­kven­ser for bå­de er­hvervs­dri­ven­de og ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

I Er­hvervs­sty­rel­sen er man åben over for at præ­ci­se­re, hvil­ke sær­ligt be­gun­sti­ge­de per­so­ner, som fon­de­ne frem­over skal re­gi­stre­re i de of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge systemer.

”Vi har prø­vet at præ­ci­se­re i lov­be­mærk­nin­ger­ne, hvad der me­nes med sær­ligt be­gun­sti­ge­de per­so­ner. Det skal jo som ud­gangs­punkt kun væ­re navn­giv­ne per­so­ner, som i hen­hold til fon­dens vedtægt har rets­krav på ud­de­lin­ger, el­ler som år ef­ter år mod­ta­ger ud­de­lin­ger fra fon­den. I hen­hold til lov­be­mærk­nin­ger­ne er vi og­så for­plig­te­de til at ud­ar­bej­de en vej­led­ning, hvori reg­ler­ne yder­li­ge­re vil bli­ve be­skre­vet, her­un­der med ek­semp­ler på re­el­le eje­re,” si­ger chef­kon­su­lent Sø­ren Nue Clausen.

Der­u­d­over for­ven­ter Er­hvervs­sty­rel­sen at lan­ce­re en in­for­ma­tions­ind­sats, når it-sy­ste­met er klar til at hånd­te­re de man­ge nye registreringer.

”Vi vil sør­ge for at in­for­me­re de sel­ska­ber, fon­de m.v., som skal re­gi­stre­re de­res re­el­le eje­re om de nye plig­ter. Vi skal des­u­den ha­ve la­vet en be­kendt­gø­rel­se om de nær­me­re be­stem­mel­ser i loven og om sy­ste­met, som for­kla­rer bl.a. hvil­ke fri­ster, der gør sig gæl­den­de, og hvil­ken sy­ste­mind­gang man skal be­nyt­te. Men vi skal lidt tæt­te­re på, for me­get vil og­så af­hæn­ge af, hvor­når vi kan sæt­te it-sy­ste­met i kraft,” si­ger Sø­ren Nue Clausen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer