Nyt lys på ’ejere’ og faste modtagere fra fonde vil øge administrationsbyrden

I før­ste halv­del af 2017 skal al­le be­sty­rel­ses­med­lem­mer i lan­dets me­re end 10.000 fon­de re­gi­stre­res i cvr-sy­ste­met som ’re­el­le eje­re’. Og­så ’sær­ligt be­gun­sti­ge­de per­so­ner’, som mod­ta­ger fon­de­nes do­na­tio­ner, skal li­stes i cvr-sy­ste­met. Re­gel­sæt­tet er uklart og vir­ker som en ge­ne­rel mistæn­ke­lig­gø­rel­se af dan­ske fon­de, me­ner un­der­di­rek­tør i For­valt­nings­in­sti­tut­tet, Ole Re­in­holdt.

Næ­ste år får of­fent­lig­he­den ad­gang til helt nye op­lys­nin­ger om me­re end 10.000 dan­ske fon­de via cvr-re­­gi­­stret. Det sker, når im­ple­men­te­rin­gen af lov om re­gi­stre­ring af ’re­el­le eje­re’ træ­der i kraft som en del af EUs hvid­va­sk­nings­di­rek­tiv se­ne­st den 26. ju­ni.

Loven de­fi­ne­rer be­sty­rel­ser i fon­de, som ’re­el­le eje­re’ og det be­ty­der, at hvert en­kelt be­sty­rel­ses­med­lem skal re­gi­stre­res i sy­ste­met. Be­sty­rel­ser i er­hvervs­dri­ven­de fon­de er al­le­re­de re­gi­ste­ret på den må­de, så loven får størst kon­se­kven­ser for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­des be­sty­rel­ses­med­lem­mer, som hidtil er gå­et un­der ra­da­ren i det of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge cvr-sy­stem.

Og­så de helt små ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, som el­lers fal­der uden for fonds­lo­ven, for­di de har en for­mue på min­dre end en mil­li­on kro­ner, bli­ver om­fat­tet – li­ge­som et stort ukendt an­tal fon­de, der slet ik­ke har cvr-num­­mer.

”Der er i dag som ud­gangs­punkt ik­ke re­gi­stre­rings­pligt for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, så med min­dre fon­de­ne er re­gi­stre­rings­plig­ti­ge i hen­hold til skat­te­reg­ler­ne, for ek­sem­pel for­di fon­den har an­sat­te, så har de ik­ke nød­ven­dig­vis et cvr-num­­mer. Det er i be­mærk­nin­ger­ne til lov­for­sla­get om re­el­le eje­re an­slå­et, at det dre­jer sig om ca. 3.500 en­he­der, som med den nye lov vil bli­ve for­plig­te­de til frem­over at re­gi­stre­re de­res grund­da­ta og ha­ve et cvr-num­­mer,” si­ger chef­kon­su­lent i Er­hvervs­sty­rel­sen Sø­ren Nue Clau­sen.

Tung transparens

En af de stats­ligt god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger, som ad­mi­ni­stre­rer man­ge af de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, er For­valt­nings­in­sti­tut­tet. Og her ser man med skep­sis på den nye lov og ef­ter­ly­ser en præ­ci­se­ring af fle­re af de nye til­tag i loven, før ad­vo­ka­ter­ne kan gå ud og in­for­me­re fond­skun­der­ne om kon­se­kven­ser­ne.

”På nu­væ­ren­de tids­punkt kan jeg ba­re si­ge, at det er min op­fat­tel­se, at det­te er end­nu en ad­mi­ni­stra­tiv byr­de, som man på­læg­ger vo­res al­men­vel­gø­ren­de fon­de. Det skul­le helst ha­ve gå­et i den mod­sat­te ret­ning,” si­ger un­der­di­rek­tør i For­valt­nings­in­sti­tut­tet Ole Re­in­holdt.

Han me­ner der­i­mod ik­ke, at den nye åben­hed i sig selv vil væ­re et pro­blem for de­res fond­skun­der, som el­lers hidtil har le­vet et lidt skjult liv.

”Jeg tror fonds­be­sty­rel­ser­ne vil fø­le, at det her er tungt, men de fonds­be­sty­rel­ser, som vi ken­der til, er ge­ne­relt åb­ne, og der­for tror jeg ik­ke, at lov­giv­nin­gens øn­ske om øget gen­nem­sig­tig­hed vil væ­re et pro­blem for dem,” si­ger Ole Re­in­holdt.

For­valt­nings­in­sti­tut­tet an­er­ken­der det helt over­ord­ne­de for­mål med di­rek­ti­vet, som ud­over fon­de­ne vil om­fat­te næ­sten 300.000 juri­di­ske en­he­der, hvoraf langt de fle­ste er an­part­s­sel­ska­ber og ak­tie­sel­ska­ber.

”Vi er selv­føl­ge­lig helt op­mærk­som­me på, at det er et led i EUs be­stræ­bel­ser på at be­kæm­pe hvid­vask og ter­r­or­fi­nan­si­e­ring, men når man kig­ger på det lov­for­be­re­den­de ar­bej­de og im­ple­men­te­rin­gen af det, så er det svært at få tin­ge­ne til at hæn­ge helt sam­men. Hvad er egent­lig bag­grun­den for, at vi er kom­met her­til? Det vir­ker som en ge­ne­rel mistæn­ke­lig­gø­rel­se af dan­ske fon­de,” si­ger Ole Re­in­holdt.

Særligt begunstigede

Ole Re­in­holdt me­ner, at loven på fle­re om­rå­der er så åben for for­tolk­ning, at der er brug for præ­ci­se­ring fra mi­ni­ste­ri­ets si­de. Det gæl­der blandt an­det fri­sten for at ind­be­ret­te æn­drin­ger i per­son­kred­sen om­kring fon­den, og det gæl­der stør­rel­sen af den bø­de, som Er­hvervs­sty­rel­sen kan på­læg­ge be­sty­rel­sen, hvis man und­la­der at re­gi­stre­re æn­drin­ger­ne. Og en­de­lig gæl­der det de­fi­ni­tio­nen af de per­so­ner uden for fon­den, som har en sær­sta­tus i for­hold til at mod­ta­ge pen­ge fra fon­den. Ud over be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne skal fon­de­ne iføl­ge loven og­så re­gi­stre­re så­kaldt ’sær­ligt be­gun­sti­ge­de per­so­ner’.

”Men hvad vil det me­re præ­cist si­ge, og hvem er om­fat­tet af den re­gel? Hvil­ke kri­te­ri­er de­fi­ne­rer en sær­ligt be­gun­sti­get per­son? Det er no­get af det, vi går og ven­ter på en nær­me­re præ­ci­se­ring af ,” si­ger Ole Re­in­holdt om en af de nye reg­ler, som får kon­se­kven­ser for bå­de er­hvervs­dri­ven­de og ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de.

I Er­hvervs­sty­rel­sen er man åben over for at præ­ci­se­re, hvil­ke sær­ligt be­gun­sti­ge­de per­so­ner, som fon­de­ne frem­over skal re­gi­stre­re i de of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge sy­ste­mer.

”Vi har prø­vet at præ­ci­se­re i lov­be­mærk­nin­ger­ne, hvad der me­nes med sær­ligt be­gun­sti­ge­de per­so­ner. Det skal jo som ud­gangs­punkt kun væ­re navn­giv­ne per­so­ner, som i hen­hold til fon­dens vedtægt har rets­krav på ud­de­lin­ger, el­ler som år ef­ter år mod­ta­ger ud­de­lin­ger fra fon­den. I hen­hold til lov­be­mærk­nin­ger­ne er vi og­så for­plig­te­de til at ud­ar­bej­de en vej­led­ning, hvori reg­ler­ne yder­li­ge­re vil bli­ve be­skre­vet, her­un­der med ek­semp­ler på re­el­le eje­re,” si­ger chef­kon­su­lent Sø­ren Nue Clau­sen.

Der­u­d­over for­ven­ter Er­hvervs­sty­rel­sen at lan­ce­re en in­for­ma­tions­ind­sats, når it-sy­ste­­met er klar til at hånd­te­re de man­ge nye re­gi­stre­rin­ger.

”Vi vil sør­ge for at in­for­me­re de sel­ska­ber, fon­de m.v., som skal re­gi­stre­re de­res re­el­le eje­re om de nye plig­ter. Vi skal des­u­den ha­ve la­vet en be­kendt­gø­rel­se om de nær­me­re be­stem­mel­ser i loven og om sy­ste­met, som for­kla­rer bl.a. hvil­ke fri­ster, der gør sig gæl­den­de, og hvil­ken sy­ste­mind­gang man skal be­nyt­te. Men vi skal lidt tæt­te­re på, for me­get vil og­så af­hæn­ge af, hvor­når vi kan sæt­te it-sy­ste­­met i kraft,” si­ger Sø­ren Nue Clau­sen.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Ingen har overblik over landets fondstilsyn

Det kan ly­de ut­ro­ligt i et land, der ple­jer at glæ­de sig over si­ne om­fat­ten­de re­gi­stre, men ik­ke de­sto min­dre er det sandt: In­gen…

Otte år uden fondstilsyn

Det kan væ­re sær­de­les van­ske­ligt for myn­dig­he­der­ne at hol­de styr på til­sy­net med fon­de, der und­ta­ges fra en­ten er­hvervs­fonds­lo­ven el­ler fonds­lo­ven. Det vi­ser hi­sto­ri­en om…

Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning. Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift…

Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Coronakrise

Købmænd får 10 millioner fondskroner til uddeling blandt små foreninger

Cor­ona­kri­sens om­sig­gri­ben­de hær­gen ind­be­fat­ter og­så en lang ræk­ke lo­ka­le for­e­nin­ger og sport­s­klub­ber rundt om­kring i Dan­mark, som er hårdt ramt øko­no­misk i kølvan­det på…

Byfond støtter genstart af sociale tilbud på Frederiksberg

Seks or­ga­ni­sa­tio­ner og for­e­nin­ger på Fre­de­riks­berg, der al­le på hver sin må­de ar­bej­der med so­ci­alt el­ler psy­kisk sår­ba­re per­so­ner, får nu en øje­blik­ke­lig øko­no­misk…

Louis-Hansen Fonden kommer kulturinstitutioner til undsætning

Den er­hvervs­dri­ven­de fond Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is-Han­sens Fond har do­ne­ret 25 mil­li­o­ner kro­ner til 27 ud­valg­te kul­turin­sti­tu­tio­ner, som fon­den har lang­va­ri­ge re­la­tio­ner til. Fon­den har…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.