Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

I tæt samarbejde med bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er Civil­sty­rel­sen ved at væ­re klar med flere væsent­lige lem­pel­ser af investe­rings­reg­ler­ne for almene fonde. ”Det her ser for mig ud til at være en netto­for­bed­ring,” siger profes­sor i fonds­ledelse, Steen Thomsen.

Kapitalforvaltning
Fi­nans Dan­mark præ­sen­te­re­de de­res se­ne­ste ud­kast til den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se for Ci­vilsty­rel­sen den 27. de­cem­ber. Ind­til nu har in­gen re­præ­sen­tan­ter fra fonds­sek­to­ren væ­ret ta­get med på råd.

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des formuer.

Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal skal iføl­ge reg­ler­ne be­sty­res af en for­valt­nings­af­de­ling i et pen­ge­in­sti­tut, som er god­kendt af ju­stits­mi­ni­ste­ri­et. Og det er net­op en er­fa­grup­pe be­stå­en­de af re­præ­sen­tan­ter fra dis­se ti for­valt­nings­af­de­lin­ger, som har skre­vet et ud­kast til re­gel­sæt­tet – be­kendt­gø­rel­se om an­brin­gel­se og be­sty­rel­se af fon­des mid­ler.

Fi­nans Dan­mark præ­sen­te­re­de de­res se­ne­ste ud­kast til den nye an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se for Ci­vilsty­rel­sen den 27. de­cem­ber, sam­men med et bag­grunds­no­tat, hvori der ar­gu­men­te­res for de fo­re­slå­e­de ændringer.

For­må­let med reg­ler­ne er at hol­de fonds­le­del­ser­ne i kort snor og sik­re, at de ik­ke ta­ger unø­digt sto­re ri­si­ci på fon­dens veg­ne. Men reg­ler­ne har gen­nem læn­ge­re tid mødt kri­tik fra fond­s­eks­per­ter, som bl.a. har på­pe­get, at reg­ler­ne ik­ke er til­pas­set de øko­no­mi­ske re­a­li­te­ter i det nu­væ­ren­de lavrentemiljø.

En af kri­ti­ker­ne er pro­fes­sor i fonds­le­del­se Ste­en Thom­sen, som blandt an­det har slå­et til lyd for, at man helt bur­de fjer­ne an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, da det al­li­ge­vel i sid­ste en­de fal­der ind un­der be­sty­rel­ses­ansva­ret at in­ve­ste­re fon­dens for­mue for­svar­ligt og bedst mu­ligt. Men ef­ter at ha­ve set det se­ne­ste ud­kast er han al­li­ge­vel po­si­tiv over de fo­re­slå­e­de lempelser:

”Jeg er glad for at se, at der sker no­get, for der er man­ge fon­de, der suk­ker ef­ter det, for­di an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er en al­vor­lig ting for dem. Der­for er det al­ler­vig­tig­ste, at der nu sker no­get. Så kan det godt væ­re, at man kun­ne øn­ske sig en min­dre grad af re­gu­le­ring, men man skal pas­se på at det go­de ik­ke bli­ver det bed­stes vær­ste fjen­de,” si­ger han.

Hvis det her er de for­slag, der kom­mer igen­nem, så sy­nes jeg, det er me­get fint

Ste­en Thom­sen – pro­fes­sor i fonds­le­del­se, CBS

En af de vig­tig­ste lem­pel­ser i ud­ka­stet går ud på at gø­re det mu­ligt at pla­ce­re en stør­re an­del af for­mu­en i an­dre ak­ti­ver end ob­liga­tio­ner og ind­lån i ban­ken. Der­u­d­over fo­re­slås me­re flek­sib­le mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re i for­skel­li­ge ty­per af in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, og det fo­re­slås at fjer­ne for­mu­le­rin­gen om at mid­ler kan pla­ce­res i ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner. En­de­lig fo­re­slås en ræk­ke min­dre prak­ti­ske og for­mel­le rettelser.

”Det her ser ud for mig ud til at væ­re en net­to­for­bed­ring. Og det er rig­tig godt, for­di man­ge re­gu­la­ti­ve æn­drin­ger i vir­ke­lig­he­den en­der med at bli­ve net­to­for­vær­rin­ger. Så hvis det her er de for­slag, der kom­mer igen­nem, så sy­nes jeg, det er me­get fint,” si­ger Ste­en Thomsen.

Flere aktier

Kon­kret fo­re­slår Fi­nans Dan­mark, at an­de­len af mid­ler, der må pla­ce­res i ak­tier, er­hvervsob­liga­tio­ner og spa­re- og an­delskas­se­be­vi­ser hæ­ves fra 50 pct. til 75 pct.

”Set fra et in­ve­ste­rings­te­o­re­tisk per­spek­tiv så er 75 pct. ak­tier en høj an­del, så selv­om jeg prin­ci­pi­elt me­ner at det bør væ­re helt op til be­sty­rel­ser­ne at ta­ge an­svar for fon­dens in­ve­ste­rin­ger, så må man og­så si­ge, at langt de fle­ste al­li­ge­vel i prak­sis vil lig­ge un­der 75 pct., så på den bag­grund me­ner jeg, at det­te vil væ­re en re­gu­le­ring, som ik­ke er alt for snæ­ren­de – det er me­get for­nuf­tigt,” si­ger Ste­en Thomsen.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen in­de­hol­der og­så en spred­nings­be­stem­mel­se, som for­by­der fon­de­ne at pla­ce­re me­re end 15 pct. i sam­me ak­tie­sel­skab el­ler er­hvervsob­liga­tion. Den­ne græn­se fo­re­slår Fi­nans Dan­mark at bibeholde.

Nye produkter fra hylden

Som kon­se­kvens af den for­hø­je­de mak­si­mums­græn­se for ak­tier og er­hvervsob­liga­tio­ner fo­re­slår Fi­nans Dan­mark og­så at kon­se­kvens­ret­te reg­ler­ne om pla­ce­ring i in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger blot in­ve­ste­rin­gen sam­let set over­hol­der 75 pct.-grænsen og 15 pct.-grænsen.

Der­u­d­over fo­re­slår Fi­nans Dan­mark, at fon­de­ne frem­over skal ha­ve lov at væl­ge et nyt pro­dukt fra pen­ge­in­sti­tut­ter­ne, nem­lig blan­de­de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger. Det vil si­ge så­kald­te UCITS-af­de­lin­ger, som bå­de in­de­hol­der ak­tier og ob­liga­tions­af­de­lin­ger i en sam­let fondskode.

”Dis­se pro­duk­ter ud­gør i dag al­le­re­de ca. 10 pct. af det sam­le­de ud­bud af in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger i Danmark.

Bag­grun­den for det­te for­slag er et øn­ske om at kun­ne til­by­de in­ve­sto­rer et sim­pelt, om­kost­nings­ef­fek­tivt og nu­ti­digt pro­dukt, som til­go­de­ser stor ri­si­kospred­ning og lø­ben­de au­to­ma­tisk al­lo­ke­ring af ak­tiv­klas­ser­ne til­pas­set mar­keds­ud­vik­lin­gen – blot pak­ket ind i en fond­s­ko­de i ste­det for man­ge for­skel­li­ge fond­s­ko­der,” ar­gu­men­te­rer Fi­nans Dan­mark i sit baggrundsnotat.

Ka­pi­tal­for­val­ter­ne le­ver af at få pro­vi­sion på de­res rå­d­giv­ning. Og det kan rå­d­giv­nin­gen godt væ­re præ­get af.

Ste­en Thom­sen – pro­fes­sor i fonds­le­del­se, CBS

Man­ge al­me­ne fonds­be­sty­rel­ser væl­ger at la­de sig rå­d­gi­ve af det pen­ge­in­sti­tut, som er knyt­tet til den valg­te for­valt­nings­af­de­ling. Og som Fun­dats fle­re gan­ge har om­talt, væl­ger pen­ge­in­sti­tut­ter­ne of­te at pe­ge på net­op de in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, som ud­by­des af sel­ska­ber in­den for bank­kon­cer­nen – ek­sem­pel­vis Dan­ske In­vest el­ler Nor­dea Invest.

Der­for un­der­stre­ger pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, at selv­om det vil gi­ve bed­re mu­lig­he­der for at in­ve­ste­re un­der hen­syn til bå­de ri­si­ko og for­ven­tet af­kast, så er det ale­ne fonds­be­sty­rel­sen, der træf­fer be­slut­ning om formueplaceringen.

”Ka­pi­tal­for­val­ter­ne le­ver af at få pro­vi­sion på de­res rå­d­giv­ning. Og det kan rå­d­giv­nin­gen godt væ­re præ­get af, så der­for skal fonds­be­sty­rel­ser­ne ha­ve kom­pe­ten­cer til at vur­de­re kva­li­te­ten af den rå­d­giv­ning, de mod­ta­ger. Det er fonds­be­sty­rel­ser­nes an­svar, at mid­ler­ne pla­ce­res for­nuf­tigt og omkostningseffektivt.”

Negativ forrentning og likvider

Fi­nans Dan­mark fo­re­slår i sit ud­kast til ny an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se og­så en ræk­ke min­dre ju­ste­rin­ger og sprog­li­ge præciseringer.

Et af æn­drings­for­sla­ge­ne ved­rø­ren­de ob­liga­tio­ner går ud på at til­la­de fon­de­ne at in­ve­ste­re i ob­liga­tio­ner, som gi­ver nul el­ler ne­ga­tiv ren­te. Hidtil har for­mu­le­rin­gen lydt, at der kan pla­ce­res i ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner. For­sla­get er en kon­se­kvens af de la­ve ren­ter og skal gi­ve mu­lig­hed for at pla­ce­re mid­ler i ob­liga­tio­ner, der pas­ser til fon­dens risikoprofil.

”Jeg er enig i, at der ik­ke er no­gen grund til, at det ab­so­lut skal væ­re ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner. Der kan jo væ­re ar­gu­men­ter for at lig­ge i ik­ke-ren­te­bæ­ren­de ob­liga­tio­ner, hvis der f.eks. er la­ve­re ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger og al­ter­na­ti­ver­ne ik­ke er go­de. Og­så her må vi ha­ve til­lid til, at be­sty­rel­ser­ne gør de­res in­ve­ste­rin­ger or­dent­ligt og sør­ger for at hol­de ka­pi­tal­for­val­ter­ne i ører­ne,” si­ger Ste­en Thomsen.

En­de­lig fo­re­slår Fi­nans Dan­mark at præ­ci­se­re be­stem­mel­sen om tids­fri­sten for, hvor læn­ge fon­de­ne må lig­ge i kon­tan­te mid­ler. Hidtil har kra­vet væ­ret at kon­tan­te mid­ler bør in­ve­ste­res ”sna­rest mu­lig,” men bank­for­e­nin­gen fo­re­slår at fri­sten ty­de­lig­gø­res og fast­sæt­tes til tre måneder.

Og­så her me­ner pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, at der er ta­le om en for­nuf­tig af­vej­ning af hensyn.

”Pro­ble­met har selv­føl­ge­lig væ­ret, at for­mu­er­ne har lig­get lik­vidt for læn­ge. Men der kan jo godt væ­re go­de ar­gu­men­ter for at lig­ge lik­vidt et styk­ke tid, for­di det kan væ­re et spørgs­mål om ti­m­ing, ek­sem­pel­vis hvis det på grund af en ak­tu­el mar­keds­si­tu­a­tion er ri­si­ka­belt at gå i ak­tier, og ob­liga­tio­ner må­ske er end­nu vær­re, så kan det godt gi­ve me­ning at lig­ge lik­vidt, hvis man har en god af­ta­le med sin bank,” si­ger han.

Ud­over Fi­nans Dan­mark har Ci­vilsty­rel­sen og­så holdt mø­der med Fi­nan­stil­sy­net om æn­drin­ger i an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. In­gen re­præ­sen­tan­ter fra fonds­sek­to­ren har end­nu væ­ret ta­get med på råd, men in­den ju­stits­mi­ni­ste­ren sæt­ter sin un­der­skrift på den nye be­kendt­gø­rel­se, skal den igen­nem en nor­mal hø­rings­pro­ces, op­ly­ser Civilstyrelsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.


 

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer