FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer seks er Alternativet – repræsenteret af politisk ordfører Rasmus Nordqvist.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Alternativet på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”Der er ekstremt mange fonde i Danmark, og de er med til at løse rigtig mange ting. Det er mange penge, og det er meget forskellige slags virkeligheder, fondene agerer i, og fordi fonde fylder så meget i Danmark, bliver vi fra politisk side nødt til at have fokus på fonde hele tiden.”
Fra Alternativets side har vi ambitioner om, at vi skal se på, hvordan vi hele tiden sørger for ordentlige vilkår for fondene. At vi har den rette lovgivning. Så fondene kan udleve deres rolle med samfundsansvar.
Rasmus Nordqvist – politiske ordfører, Alternativet
”Fra Alternativets side har vi ambitioner om, at vi skal se på, hvordan vi hele tiden sørger for ordentlige vilkår for fondene. At vi har den rette lovgivning. Så fondene kan udleve deres rolle med samfundsansvar.”
Stort ansvar for gennemsigtighed
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Vi er egentlig ret positive over for, at fondene tager så stort et samfundsansvar. Det er jo noget vi gerne så, at alle virksomheder gjorde, og derfor er vi glade for, at fondene gør det.”
”Med fondenes store betydning følger dog også en enorm magt, så fondene har et stort ansvar i forhold til gennemsigtighed i deres arbejde. Noget jeg også oplever, fondene tager ekstremt alvorligt.”
– Mener du, at Alternativet og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Både vi i Alternativet og Folketinget generelt kunne godt have et større fokus på fonde. Det er et meget komplekst område med meget kompleks lovgivning, og der er nogle udfordringer for fondene, som vi bliver nødt til at se på som folketing og dermed også som politiske partier.”
Ikke kun flødeskum
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
– Hvordan ser Alternativet på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Fondene skal ikke udfylde minimumsgraden eller drive noget, som burde være en offentlig opgave. Fra politisk side besluttes, hvilket niveau af service, der skal leves op til, og så har det offentlige en forpligtelse til at sikre det minimum af service til alle.”
”Pt. er det specielt inden for kulturområdet en stor udfordring, når fondene bliver bedt om at sikre driften, for hvad kan vi så tillade os at stille af krav og kontrol? Så fondsmidler skal komme ovenpå, men det skal ikke nødvendigvis kun være flødeskum.”
Konsolideringsfradrag og anbringelsesbekendtgørelse
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
Jeg kan ikke svare på, om vi vil hæve konsolideringsfradraget efter et valg. Men vi bliver nødt til at kigge på det her med fondene rigtigt grundigt, og mere end vi har gjort, og i den proces er konsolideringsfradraget selvfølgelig noget af det, man også skal kigge på. Det tyder på, at der kommer flere penge i kassen, end man havde beregnet, så vi er klart villige til at kigge på det.
Rasmus Nordqvist – politiske ordfører, Alternativet
– Vil Alternativet hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Jeg kan ikke svare på, om vi vil hæve konsolideringsfradraget efter et valg. Men vi bliver nødt til at kigge på det her med fondene rigtigt grundigt, og mere end vi har gjort, og i den proces er konsolideringsfradraget selvfølgelig noget af det, man også skal kigge på. Det tyder på, at der kommer flere penge i kassen, end man havde beregnet, så vi er klart villige til at kigge på det. Men hvor vi lægger os, kan jeg ikke svare på.”
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser, hvad formuen må investeres i. Flere fondsrets-eksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Alternativet?
”Det er noget af det, vi skal kigge på, når vi skal se grundigt på fondenes vilkår. Det er vigtigt for os, at vi har den nødvendige kontrol, men vi skal heller ikke have unødigt stramt bureaukrati. Så vi er klart villige til at se på, hvordan man kan gøre det bedre.”
Højere opløsningsgrænse
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Alternativet, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Der skal være en grænse – også i respekt for fondens stiftere, men vi er helt klart villige til at kigge på, om grænsen skal ligge et andet sted.”
For det nytter ikke noget, at man har nogle fonde, der er så små og har så store administrationsomkostninger, så fonden alene drives for at betale administrationsomkostninger.
Rasmus Nordqvist – politiske ordfører, Alternativet
”For det nytter ikke noget, at man har nogle fonde, der er så små og har så store administrationsomkostninger, så fonden alene drives for at betale administrationsomkostninger.”
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Det synes jeg klart, man bør genoverveje. Fondene har stor betydning, så det må vi kigge på, men det skal have den rette balance, så det ikke bliver en administrativ byrde.”
Frygter utilstrækkeligt tilsyn
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Alternativet, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Det lyder ikke af meget med 8 medarbejdere, der også tager sig af andre ting. Så man kan godt stille spørgsmål til, om der er tilstrækkelig kontrol. Men hvad mener dem, der arbejder med kontrollen af fondene? For der skal selvfølgelig være den nødvendige kontrol.”
Der kunne godt være ræson i at samle fondene ét sted, så de ikke er spredt ud over flere ministerier. Umiddelbart vil jeg mene, at Erhvervsministeriet vil være et klogt sted at lægge dem, for ministeriet har erfaring med fonde, og så vil de almene fonde ikke drukne i Justitsministeriets omfattende ressort.
Rasmus Nordqvist – politiske ordfører, Alternativet
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Alternativet, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”5 årsværk lyder ikke af meget, så man kunne godt frygte, at der ikke er tilstrækkeligt tilsyn.”
Saml fondene i Erhvervsministeriet
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Der kunne godt være ræson i at samle fondene ét sted, så de ikke er spredt ud over flere ministerier. Umiddelbart vil jeg mene, at Erhvervsministeriet vil være et klogt sted at lægge dem, for ministeriet har erfaring med fonde, og så vil de almene fonde ikke drukne i Justitsministeriets omfattende ressort.”
Blå bogRasmus Nordqvist er uddannet designer og har arbejdet i modebranchen som designer, konsulent og underviser. Han har siddet i Folketinget siden 2015.
Rasmus Nordqvist er valgt i Sjællands Storkreds. Han er blandt andet politisk ordfører, erhvervsordfører, kulturordfører og klimaordfører.
Positiv over for kommende lovforslag
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad mener Alternativet om aftalen?
”Vi har ikke været inviteret med til forhandlingerne, så vi har ikke set lovforslaget endnu. Men fonde er en fornuftig måde at drive virksomhed på, og vi ser det som positivt, at fonde er med til løfte den grønne omstilling, socialområdet med videre. Så man kan sagtens forestille sig, at vi stemmer for lovforslaget, når det kommer i Folketinget.”
