Lundbeckfonden: Fonde bør eksperimentere med bedømmelsespaneler

De forskningsfinansierende fonde bør tage deres udbredte brug af bedøm­melses­paneler op til kritisk overvejelse. Tiden er kommet til, at fondene handler risikovilligt og eks­pe­ri­men­te­rer med panelerne for at forbedre forsknings­finan­sie­ring­en. Det mener Lund­beck­fon­dens Thomas Sinkjær. Både danske og internationale eksperter vurderer, at tra­di­tio­nel­le bedøm­mel­ses­paneler ofte har store problemer med at identificere den bane­bry­den­de forskning.

Terning (illustration: Phil Disley)
"Brug lod­træk­ning til at be­slut­te hvil­ke an­søg­nin­ger, der skal støt­tes (må­ske ef­ter en ind­le­den­de be­døm­mel­se). Me­to­den eli­mi­ne­rer den kraf­tan­stren­gel­se og ud­gift, der i øje­blik­ket bru­ges på at be­døm­me an­søg­nin­ger og vil­le gi­ve man­ge fle­re an­sø­ge­re en re­el chan­ce for at få støt­te,” skri­ver Stan­ford-pro­fes­sor Jo­hn P.A. Io­an­ni­dis i en ar­ti­kel i Sci­en­ti­fic Ame­ri­can fra ok­to­ber 2018 (il­lu­stra­tion: Phil Disley).

Det sto­re træ­bord i mø­de­lo­ka­let er blankt, mørkt og tungt. Kaf­fe, te og lidt til den sø­de tand er stil­let frem. Ar­tik­ler om forsk­ning på hvidt pa­pir med hånd­skrev­ne no­ta­ter lig­ger klar.

Sce­nen kun­ne væ­re fra hvil­ket som helst mø­de i de be­døm­mel­ses­pa­ne­ler, der for­de­ler fonds­mid­ler til de dyg­tig­ste for­ske­re i landet.

Men ved bor­det i Lund­beck­fon­dens ho­ved­kvar­ter på Øster­bro i Kø­ben­havn sid­der ik­ke et be­døm­mel­ses­pa­nel. Her sid­der i ste­det Tho­mas Sinkjær – for­sker, pro­fes­sor og si­den 2007 forsk­nings­di­rek­tør med er­fa­ring fra bå­de Dan­marks Grund­forsk­nings­fond, Vil­lum Fon­den og si­den ja­nu­ar 2018 Lundbeckfonden.

Med sig har Tho­mas Sinkjær en klar op­for­dring til de pri­va­te fon­de, der ale­ne i 2017 ud­del­te over ni mia. kr. – me­re end halv­de­len af de dan­ske fon­des sam­le­de be­vil­lin­ger – til vi­den­ska­be­li­ge for­mål: Det er på ti­de at eks­pe­ri­men­te­re sy­ste­ma­tisk med forskningsstøtten.

“Pri­va­te fon­de har jo et rum at ud­fyl­de, som man godt kan spør­ge sig selv, om vi er go­de nok til at ud­fyl­de. Vi kun­ne jo prø­ve nog­le nye pro­ces­ser af. Det vil­le ta­ge må­ske fem år at fin­de ud af, om de vir­ker. Men hvis de vir­ker, så kun­ne dem, der hav­de lyst, sam­le op på dem. Og hvis de ik­ke vir­ker, så måt­te man si­ge, at nu hav­de man for­søgt og var ble­vet klo­ge­re. Men det er en de­bat, som der ik­ke har væ­ret ret me­get af,” si­ger Tho­mas Sinkjær og uddyber:

Der er i sti­gen­de grad vi­den­skab på det her om­rå­de. Og det er så­dan set ud fra den ba­se, at mi­ne ar­gu­men­ter byg­ger. Vi bli­ver nødt til at be­gyn­de at an­er­ken­de den vi­den­skab og age­re på den. Det er ti­den kom­met til, for nu er evi­den­sen her.

Tho­mas Sinkjær – Lundbeckfonden

“Der er i sti­gen­de grad vi­den­skab på det her om­rå­de. Og det er så­dan set ud fra den ba­se, at mi­ne ar­gu­men­ter byg­ger. Vi bli­ver nødt til at be­gyn­de at an­er­ken­de den vi­den­skab og age­re på den. Det er ti­den kom­met til, for nu er evi­den­sen her. Det er ik­ke for at ta­le det ned, som vi gør i dag, men for at gø­re det end­nu bedre.”

Sinkjær: Brug for at udvikle bedømmelsespanelerne

Iføl­ge den glo­balt an­er­kend­te Stan­ford-pro­fes­sor Jo­hn P.A. Io­an­ni­dis ud­gør den år­li­ge glo­ba­le in­ve­ste­ring i forsk­ning og ud­vik­ling me­re end 2 tril­li­o­ner dol­lars el­ler 13.000.000.000.000 kr. Alt­så 13 tu­sin­de mil­li­ar­der kroner.

Men sto­re de­le af den enor­me sum for­de­les grund­læg­gen­de gen­nem me­ka­nis­mer som ek­sem­pel­vis be­døm­mel­ses­pa­ne­ler, der ik­ke ef­fek­tivt frem­mer den mest ba­ne­bry­den­de forsk­ning. Sy­ste­met er grund­læg­gen­de de­fekt, kon­klu­de­rer Io­an­ni­dis i en ar­ti­kel i Sci­en­ti­fic Ame­ri­can fra ok­to­ber 2018.

At styr­ke en ‘vi­den­skab om vi­den­skab’ er der­for nød­ven­digt for net­op at un­der­sø­ge sy­ste­ma­tisk, hvor­dan man frem­mer den bed­ste forsk­ning, og hvor­dan man ud­væl­ger og be­løn­ner de bed­ste for­ske­re, ar­gu­men­te­rer Io­an­ni­dis videre.

Et halvt år før Io­an­ni­dis op­for­dre­de til at styr­ke ‘vi­den­skab om vi­den­skab’, frem­før­te Tho­mas Sinkjær en lig­nen­de po­in­te i det an­er­kend­te tids­skrift Nature.

“Of­te læg­ger an­sø­ger­ne ik­ke en­gang de­res bed­ste idéer på bor­det,” skri­ver Sinkjær på bag­grund af in­ter­views med fle­re end 400 un­ge forskere.

I ste­det væl­ger man­ge un­ge for­ske­re stra­te­gisk at sø­ge om mid­ler til net­op den ty­pe idéer, som de an­ta­ger, at et be­døm­mel­ses­pa­nel vil støt­te. Og dén slags stra­te­gisk tænk­ning kan ta­ge kan­ten ud af forsk­nin­gen, så den ri­si­ke­rer at gø­re pa­ne­ler­ne til en hin­dring frem for en ka­ta­ly­sa­tor for den bed­ste forskning.

“Gi­vet de enor­me res­sour­cer, som vi for­de­ler gen­nem be­døm­mel­ses­pa­ne­ler, har vi brug for bed­re evi­dens for at ud­vik­le be­døm­mel­ses­sy­ste­met,” kon­klu­de­rer Tho­mas Sinkjær der­for i ar­tik­len fra marts 2018 (pdf).

Gi­vet de enor­me res­sour­cer, som vi for­de­ler gen­nem be­døm­mel­ses­pa­ne­ler, har vi brug for bed­re evi­dens for at ud­vik­le bedømmelsessystemet.

Tho­mas Sinkjær – Lundbeckfonden

Ved det sto­re mør­ke træ­bord ud­dy­ber Tho­mas Sinkjær, at der er brug for en bed­re for­stå­el­se af, hvor­dan be­døm­mel­ses­pa­ne­ler ar­bej­der. Ik­ke for at ka­ste vrag på be­døm­mel­ses­pa­ne­ler­ne, men for at ud­vik­le dem.

“Om­kring 95 pct. af de kon­kur­ren­ceud­sat­te forsk­nings­mid­ler for­de­les vel i dag af be­døm­mel­ses­pa­ne­ler. Og vi er kom­met til at bil­de os ind, at be­døm­mel­ses­pa­ne­ler kan nu­an­ce­re ned på et ni­veau, som ik­ke står mål med den usik­ker­hed, der er for­bun­det med at ana­ly­se­re et forsk­nings­pro­jekt. Der er et de­tal­je­ni­veau, som man ba­re ik­ke kan ar­gu­men­te­re på. Der­for gør vi må­ske os selv en bjør­ne­tje­ne­ste ved at bru­ge tid på f.eks. at rang­ord­ne en mas­se pro­jek­ter, når fle­re og fle­re tal ty­der på, at det ik­ke fun­ge­rer op­ti­malt,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Eksperter: Lodtrækning lige så effektivt som fagfællebedømmelse

Net­op rang­ord­ning af forsk­nings­pro­jek­ter ved for­hand­ling og af­stem­ning er en helt al­min­de­lig ar­bejds­me­to­de i be­døm­mel­ses­pa­ne­ler. På den må­de en­der et be­døm­mel­ses­pa­nel med at støt­te må­ske 10 el­ler 20 an­sø­ge­re ud af en bun­ke på 100.

Men blandt eks­per­ter på om­rå­det er der sti­gen­de skep­sis over for me­to­den. Blandt an­det for­di den ri­si­ke­rer at frem­me vel­fri­se­re­de forsk­nings­pro­jek­ter frem for vir­ke­lig ba­ne­bry­den­de idéer. Og­så selv­om pa­ne­ler­ne i de­res selv­for­stå­el­se le­der ef­ter no­get visionært:

“Det er me­nings­løst,” skri­ver Io­an­ni­dis om be­døm­mel­ses­pa­ne­lers for­søg på at fin­de frem til den vi­sio­næ­re forskning.

“En­hver idé, der over­le­ver kri­tik fra 20 fag­fæl­ler, har en me­get lil­le chan­ce for re­elt at væ­re dis­rup­tiv el­ler in­nova­tiv. En idé må væ­re main­stream el­ler end­da mid­del­må­dig for at bli­ve ac­cep­te­ret af al­le,” ar­gu­men­te­rer han.

Her­hjem­me gen­ken­der pro­fes­sor Jes­per Wi­borg Sch­nei­der fra Aar­hus Uni­ver­si­tets Dansk Cen­ter for Forsk­nings­a­na­ly­se kri­tik­ken fra Ioannidis.

Der­u­d­over pe­ger Jes­per Wi­borg Sch­nei­der på, at be­døm­mel­ses­pa­ne­ler ik­ke me­nings­fuldt kan ad­skil­le de bed­ste pro­jek­ter fra de næst­bed­ste. Et pro­blem, der kun bli­ver stør­re i takt med den sti­gen­de kon­kur­ren­ce om forskningsmidlerne:

“I lit­te­ra­tu­ren fin­des der mas­ser af ek­semp­ler på, at be­døm­mel­ses­pa­ne­ler kan væ­re pro­ble­ma­ti­ske. Pa­ne­ler­ne kan må­ske godt sor­te­re de vær­ste pro­jek­ter fra. Men forsk­nin­gen på om­rå­det vi­ser, at pa­ne­ler­ne ik­ke ar­bej­der ud fra en ob­jek­tiv pro­ces. Mang­fol­dig­hed, di­ver­si­tet, ri­si­ko­vil­lig­hed, al­ter­na­tiv tænk­ning, in­nova­tion – net­op dis­se ka­rak­te­ri­sti­ka har det svært i be­døm­mel­ses­pro­ces­sen. Det er og­så der­for, at en del eks­per­ter ef­ter­hån­den har fo­re­slå­et lod­træk­ning om mid­ler­ne blandt den bed­ste grup­pe af an­sø­ger­ne,” si­ger Jes­per Wi­borg Schneider.

Og net­op idéen om at træk­ke lod om forsk­nings­mid­ler­ne frem­fø­res gan­ske tørt af Io­an­ni­dis i Sci­en­ti­fic American:

“Brug lod­træk­ning til at be­slut­te hvil­ke an­søg­nin­ger, der skal støt­tes (må­ske ef­ter en ind­le­den­de be­døm­mel­se). Me­to­den eli­mi­ne­rer den kraf­tan­stren­gel­se og ud­gift, der i øje­blik­ket bru­ges på at be­døm­me an­søg­nin­ger og vil­le gi­ve man­ge fle­re an­sø­ge­re en re­el chan­ce for at få støt­te,” skri­ver Ioannidis.

Svært for offentlige fonde at eksperimentere

Hvis be­døm­mel­ses­pa­ne­ler­ne skal ud­vik­les og for­bed­res, er der be­hov for at eks­pe­ri­men­te­re med nye me­to­der i den ‘in­der­ste ker­ne’ af forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – nem­lig be­døm­mel­ses­pa­ne­ler­nes ar­bej­de om­kring mø­de­bor­det, me­ner Tho­mas Sinkjær:

Vi må væ­re kri­ti­ske over for, hvor­dan vi gør tin­ge­ne i dag. Og prø­ve no­get nyt af.

Tho­mas Sinkjær – Lundbeckfonden

“Ker­nen af forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – det sid­ste skridt – er vi nødt til at væ­re me­re kri­ti­ske om­kring i de pri­va­te fon­de. Vi må væ­re kri­ti­ske over for, hvor­dan vi gør tin­ge­ne i dag. Og prø­ve no­get nyt af – lod­træk­ning el­ler no­get an­det - og fin­de ud af, om det er bed­re, end det vi gør i dag.”

Og de nye løs­nin­ger skal iføl­ge Tho­mas Sinkjær kom­me fra de pri­va­te fonde:

“Med of­fent­li­ge mid­ler kan det væ­re svært at for­sva­re at gø­re no­get ri­si­ko­be­to­net. Her me­ner jeg, at de pri­va­te forsk­nings­fi­nan­si­e­ren­de fon­de skal spil­le en rol­le. Som pri­va­te fon­de kan vi alt­så nem­me­re træ­de i ka­rak­ter og si­ge, at vi er vil­li­ge til at ta­ge den ri­si­ko. Vi skal ger­ne læg­ge os ned om fem år, hvis det vi­ser sig, at det ik­ke vir­ker. Men hvis det vir­ker, så hå­ber vi fak­tisk, at an­dre har lyst til at kø­be ind på det,” si­ger Tho­mas Sinkjær.

Private fonde skal være opmærksomme på deres rolle

Iføl­ge Tho­mas Sinkjær har der læn­ge mang­let vi­den om ef­fek­ti­ve stra­te­gi­er for forsk­nings­fi­nan­si­e­ring. Men den si­tu­a­tion er nu ved at æn­dre sig, og det må fon­de­ne ta­ge al­vor­ligt. Dan­ske pri­va­te fon­de skal ud­nyt­te det po­ten­ti­a­le, der lig­ger i at kun­ne ope­re­re ri­si­ko­vil­ligt – for ek­sem­pel ved at bi­dra­ge til me­re ‘vi­den­skab om vi­den­skab’, så fi­nan­si­e­rings­me­ka­nis­mer­ne kan for­bed­res glo­balt, me­ner han:

Vi kan prø­ve no­get af og fin­de ud af, om vi al­le sam­men kan gø­re det bed­re om fem år. Den rol­le sy­nes jeg, at vi skal væ­re me­re op­mærk­som­me på som pri­va­te fon­de i Danmark.

Tho­mas Sinkjær – Lundbeckfonden

“Vi kan prø­ve no­get af og fin­de ud af, om vi al­le sam­men kan gø­re det bed­re om fem år. Den rol­le sy­nes jeg, at vi skal væ­re me­re op­mærk­som­me på som pri­va­te fon­de i Dan­mark. Vi har nog­le mu­lig­he­der, som jeg tror kan smit­te af – og­så ud over lan­dets græn­ser,” si­ger Tho­mas Sinkjær og slutter:

“Vi, der le­ver af at la­ve evi­dens­ba­se­ret ar­bej­de, må gå ind i det her på en må­de, så vi om fem år kan sva­re på spørgs­må­let: ‘Var det så en bed­re må­de at gø­re tin­ge­ne på?’”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer