Ngo’er søger i stigende grad partnerskaber med virksomheder i u-landsarbejdet

Igen­nem de se­ne­re år er der kom­met fle­re og fle­re sam­ar­bej­der mel­lem virk­som­he­der og ngo’er på ud­vik­lings­om­rå­det. Det skyl­des blandt an­det FN’s Ver­dens­mål for Bæ­re­dyg­tig Ud­vik­ling, der har sat sær­ligt fo­kus på part­ner­ska­ber. Om­rå­det er dog sta­dig nyt og fyldt med fald­gru­ber, og spe­ci­elt de små ngo’er kæm­per for at kom­me med på bøl­gen. Der­ud­over op­for­dres fon­de­ne til og­så at en­ga­ge­re sig i ud­vik­lin­gen.

På Kal­ve­bod Bryg­ge i Kø­ben­havn hol­der ngo’en In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser til. Her har or­ga­ni­sa­tio­nens ge­ne­ral­se­kre­tær, Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen, net­op ind­gå­et en af­ta­le med Dansk Eks­port­for­e­ning. Af­ta­len går ud på, at In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser (IUG) skal rå­d­gi­ve for­e­nin­gens bran­che­net­værk i at ar­bej­de med FN’s Ver­dens­mål gen­nem sam­ar­bej­der med ngo’er.

Ud over den sprit­nye sam­ar­bejds­af­ta­le med Dansk Eks­port­for­e­ning har IUG fle­re for­skel­li­ge for­mer for sam­ar­bej­der med yder­li­ge­re 15 virk­som­he­der. Blandt an­det et ‘ud­vi­det sam­ar­bej­de’ med virk­som­he­den Sweco. Det vil si­ge et sam­ar­bej­de, hvor virk­som­he­den be­ta­ler 20.000 kro­ner om året for, at al­le virk­som­he­dens me­d­ar­bej­de­re kan bli­ve ak­ti­ve med­lem­mer i IUG uden selv at skul­le be­ta­le kon­tin­gent. Der­u­d­over har Swecos me­d­ar­bej­de­re valgt IUG som fast do­na­tions­mod­ta­ger i for­bin­del­se med ind­sam­lin­ger til for­skel­li­ge ar­ran­ge­men­ter, for ek­sem­pel ved DHL-løb.

”Vi har al­tid haft virk­som­heds­sam­ar­bej­der, men vi har ik­ke i den grad op­ti­me­ret det og brugt det så stærkt, som vi gør nu. Det er no­get, der er ta­get til i de se­ne­ste tre-fi­re år, blandt an­det for­di, vi er ble­vet me­get me­re stra­te­gisk ori­en­te­ret på, hvor vær­di­fuld den sy­ner­gi, der kan op­stå i et sam­ar­bej­de med en virk­som­hed, er,” for­tæl­ler Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen.

En generel tendens

IUG er blot en af man­ge dan­ske ngo’er, der over de se­ne­re år har få­et øj­ne­ne op for vær­di­en af at ind­gå i sam­ar­bej­der med virk­som­he­der. Ten­den­sen bli­ver be­kræf­tet hos blandt an­dre CISU, der er en sam­men­slut­ning af om­kring 270 dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner, der al­le er en­ga­ge­re­de i ud­vik­lings­ar­bej­de.

“Før hav­de man ngo’er og re­ge­rin­ger, som støt­te­de ngo'erne, som så ud­før­te ud­vik­lings­ar­bej­de. Så­dan er det tra­di­tio­nel­le sy­stem, som det ple­je­de at væ­re. Men i dag be­gyn­der pen­ge­ne og­så at kom­me fra an­dre ak­tø­rer, som for ek­sem­pel fra virk­som­he­der,” for­tæl­ler Chri­stoph Lo­de­mann, der blandt an­det er med i den grup­pe af rå­d­gi­ve­re, der ar­bej­der med pri­vat­sek­tor­sam­ar­bej­der hos CISU.

“Der er sket et pa­ra­dig­meskift i for­hold til, at man ik­ke før tænk­te sam­ar­bej­der med pri­vat­sek­to­ren ind på den sam­me må­de i ud­vik­lings­sam­ar­bej­det,” fort­sæt­ter han.

“En ngo, der mang­ler mid­ler, kan i dag li­ge så godt kig­ge på al­le mu­li­ge for­skel­li­ge fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der på li­ge fod med CISU-pul­jer­­ne, Da­ni­da og tra­di­tio­nel fun­dra­i­sing. Og det kan for ek­sem­pel væ­re at ind­gå i et stra­te­gisk part­ner­skab med an­dre ak­tø­rer – her­un­der en virk­som­hed, som har sam­me for­mål, el­ler som ger­ne vil no­get til­sva­ren­de. Det er for­holds­vis nyt,” si­ger han.

Hvor virk­som­he­der tid­li­ge­re do­ne­re­de pen­ge uden at blan­de sig i an­ven­del­sen af dem, vil de i dag tit ger­ne væ­re en del af et re­elt part­ner­skab

Chri­stoph Lo­de­mann – rå­d­gi­ver, CISU

“Græn­ser­ne mel­lem ci­vil­sam­fun­det, sta­ten og virk­som­he­der­ne er ble­vet me­re blø­de. Der er for ek­sem­pel kom­met so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. Ci­vil­sam­fun­dets af­græns­ning er med an­dre ord ble­vet me­re kom­plekst,” si­ger Chri­stoph Lo­de­mann.

“Vi kan se, at der er en in­ter­es­se blandt vo­res med­lem­mer for det her om­rå­de, og for hvor­dan man kom­mer vi­de­re med det. Og hvor virk­som­he­der tid­li­ge­re do­ne­re­de pen­ge uden at blan­de sig i an­ven­del­sen af dem, vil de i dag tit ger­ne væ­re en del af et re­elt part­ner­skab,” si­ger han.

Og­så på Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) kan man be­kræf­te ten­den­sen. Her for­sker Adam Moe Fe­jer­skov blandt an­det i ud­vik­lings­sam­ar­bej­dets skif­ten­de na­tur med fo­kus på ver­dens­må­le­ne, samt i ud­vik­lings­bi­stand og -fi­nan­si­e­ring.

“I det sto­re bil­le­de, har ngo’erne jo ar­bej­det med pri­va­te virk­som­he­der og al­le mu­li­ge an­dre ak­tø­rer i åre­vis og i år­ti­er. Nog­le har gjort det rig­tigt me­get, an­dre ik­ke så me­get, og det er ble­vet gjort un­der me­get for­skel­li­ge for­hold. Men, vi har kun­net mær­ke, at der over de sid­ste i hvert fald fem år har væ­ret et øget fo­kus på den pri­va­te sek­tors rol­le i ud­vik­lings­sam­ar­bej­det,” si­ger han.

Verdensmål som én af katalysatorerne

Adam Moe Fe­jer­skov pe­ger på især tre bag­ved­lig­gen­de grun­de til, at ngo’erne i sti­gen­de grad har vendt sig mod virk­som­he­der­ne. For det før­ste næv­ner han FN’s ver­dens­mål, der gæl­der for al­le ver­dens lan­de og især med mål num­mer 17 om part­ner­ska­ber, har sat fo­kus og skub på om­rå­det og skabt et fæl­les sprog for ngo’er og virk­som­he­der.

“Der er sket et skred over de se­ne­ste par år, spe­ci­elt – selv­føl­ge­lig – med frem­kom­sten af ver­dens­må­le­ne, der er en ek­stremt am­bi­tiøs dags­or­den, der kræ­ver mo­bi­li­se­ring af res­sour­cer af man­ge for­skel­li­ge slags, hvis vi skal nå i mål. Der er bå­de øko­no­mi­ske res­sour­cer, men det er så san­de­lig og­så vi­den og kom­pe­ten­cer fra en hel ræk­ke ak­tø­rer, vi ik­ke tra­di­tio­nelt for­bin­der med ud­vik­lings­sam­ar­bej­det,” si­ger han.

Der­u­d­over frem­hæ­ver Adam Moe Fe­jer­skov for det an­det og­så, at det for­hold, at det dan­ske uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um via Da­ni­da bå­de har op­for­dret til og i nog­le an­søg­nin­ger di­rek­te stil­let krav til så­kald­te in­nova­ti­ve sam­ar­bej­de mel­lem ngo’er og virk­som­he­der, har haft en be­tyd­ning.

For det tred­je, me­ner han, at der bå­de i ngo-ver­­de­­nen og blandt virk­som­he­der­ne har væ­ret for­skel­li­ge an­dre for­hold, der har spe­e­det ud­vik­lin­gen op. For ek­sem­pel at ngo’er i sti­gen­de grad har få­et øj­ne­ne op og be­hov for at kun­ne an­ven­de den tek­no­lo­gi, der bli­ver skabt i virk­som­he­der­ne,” og fra virk­som­he­der­nes si­de sker der og­så – om­end den ud­vik­ling er alt for lang­som – en op­våg­ning,” si­ger han.

Der er en vok­sen­de an­er­ken­del­se og en for­stå­el­se af, at der skal nog­le nye må­der at tæn­ke sin for­ret­ning og si­ne virk­som­heds­stra­te­gi­er på, for­di vi står over­for nog­le ud­for­drin­ger, som ved­rø­rer al­le, og at virk­som­he­der­ne ik­ke kan tro, at de er en iso­le­ret del di­stan­ce­ret fra re­sten af ver­den.

Adam Moe Fe­jer­skov – for­sker, DIIS

”Der er en vok­sen­de an­er­ken­del­se og en for­stå­el­se af, at der skal nog­le nye må­der at tæn­ke sin for­ret­ning og si­ne virk­som­heds­stra­te­gi­er på, for­di vi står over­for nog­le ud­for­drin­ger, som ved­rø­rer al­le, og at virk­som­he­der­ne ik­ke kan tro, at de er en iso­le­ret del di­stan­ce­ret fra re­sten af ver­den. Sam­ti­dig hø­rer vi jo og­så fra virk­som­he­der­ne, at de si­ger, at de ik­ke skal væ­re dem, der dri­ver den so­ci­a­le for­an­dring. Men, det er no­get, vi snak­ker me­re om, og der bi­dra­ger ver­dens­må­le­ne jo og­så, for­di du har den her kæm­pe-sto­re po­li­ti­ske agen­da, som der er rig­tigt me­get be­vå­gen­hed om­kring – den her lavi­ne af op­mærk­som­hed, som sne­bol­den, der rul­ler ned af bjer­get og bli­ver stør­re og stør­re,” si­ger Adam Moe Fe­jer­skov.

Ny viden som ressource

I IUG sam­ar­bej­der man blandt an­det med virk­som­he­den Ram­bøll.

“Dels får vi mid­ler fra Ram­bøll Fon­den, men virk­som­he­den Ram­bøll har vir­ke­lig og­så gjort en stor ind­sats for og har ta­get ini­ti­a­tiv til at prom­ove­re fri­vil­lig­heds­be­gre­bet og vær­di­en i det over for de­res me­d­ar­bej­de­re. Så der er rig­tigt man­ge me­d­ar­bej­de­re fra for­ret­nin­gen, der er ble­vet ak­ti­ve i vo­res vir­ke,” for­tæl­ler Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen.

”Li­ge nu ar­bej­der vi for ek­sem­pel med kli­ma­til­tag i Fre­e­town i Si­er­ra Leo­ne, hvor det er en af Ram­bølls kli­ma­eks­per­ter, der er pro­jekt­le­der – og hvad hun ik­ke kan træk­ke af vi­den ind i pro­jek­tet… det er jo helt ut­ro­ligt,” si­ger hun

Og det er et bil­le­de, der går igen. For IUG be­ty­der de for­skel­li­ge for­mer for sam­ar­bej­der med virk­som­he­der, der de­ler ar­bejds­om­rå­der med ngo’en, nem­lig, at IUG kon­ti­nu­er­ligt får til­ført ny vi­den og nye kom­pe­ten­cer gen­nem nye fri­vil­li­ge kræf­ter.

”Den al­ler­vig­tig­ste res­sour­ce i vo­res or­ga­ni­sa­tion er vo­res med­lem­mers fag­tek­ni­ske vi­den, for hvis vi ik­ke hav­de vo­res in­ge­ni­ø­rer og ma­skin­me­stre og al­le dem med en fag­lig­hed, så var vi in­gen­ting. Der­med bli­ver fi­nan­si­e­rin­gen egent­lig se­kun­dær for os. Vi ind­går ik­ke i virk­som­heds­sam­ar­bej­der for at ska­be en øget fi­nan­si­e­ring på et spe­ci­fikt pro­jekt, men for at vi kan bli­ve styr­ket som or­ga­ni­sa­tion ved at hen­te ny vi­den og in­nova­tion ind i vo­res pro­jek­ter,” si­ger Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen, der for­tæl­ler, at virk­som­he­der­ne frem­hæ­ver, at sam­ar­bej­det med IUG by­der på en sær­lig mu­lig­hed for ka­pa­ci­tets­op­byg­ning af de­res me­d­ar­bej­de­re.

Den al­ler­vig­tig­ste res­sour­ce i vo­res or­ga­ni­sa­tion er vo­res med­lem­mers fag­tek­ni­ske vi­den, for hvis vi ik­ke hav­de vo­res in­ge­ni­ø­rer og ma­skin­me­stre og al­le dem med en fag­lig­hed, så var vi in­gen­ting. Der­med bli­ver fi­nan­si­e­rin­gen egent­lig se­kun­dær for os.

Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen – ge­ne­ral­se­kre­tær, In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser

”Når virk­som­he­der­ne nor­malt sen­der me­d­ar­bej­de­re ud i fel­ten, væl­ger de jo al­tid en gar­vet in­ge­ni­ør, for­di det er den sik­re in­ve­ste­ring. Ved at kun­ne bli­ve ud­sendt via IUG får især de yn­gre me­d­ar­bej­de­re en unik mu­lig­hed for at af­prø­ve sig selv,” for­tæl­ler hun.

”Vi er jo an­der­le­des i for­hold til man­ge an­dre ngo’er, for­stå­et på den må­de, at vo­res med­lem­mer er virk­som­he­der­nes me­d­ar­bej­de­re. Det er den luksus, vi har.”

Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen til­fø­jer des­u­den, at fle­re virk­som­he­der og­så selv pe­ger på, at det at støt­te op om en hu­ma­ni­tær or­ga­ni­sa­tion som IUG er med til at gø­re me­d­ar­bej­der­ne stol­te af de­res ar­bej­de.

“Den her fag­li­ge stolt­hed ved at man som me­d­ar­bej­der er med til at ar­bej­de ind i no­get an­det end blot bund­linj­en, er jo no­get, vi ut­ro­ligt ger­ne vil væ­re med til at gi­ve dem,” si­ger hun.

Flere udfordringer i samarbejderne

Selv­om der ik­ke er no­gen tvivl om, at der er en ud­vik­ling på vej med fle­re sam­ar­bej­der af for­skel­li­ge ty­per mel­lem ngo’er og virk­som­he­der, er der ”man­ge bå­de virk­som­he­der og ngo’er, der ik­ke er kom­met rig­tigt i gang med de stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber end­nu,” for­tæl­ler Chri­stoph Lo­de­mann.

”Det er mest de sto­re ngo’er og de sto­re virk­som­he­der, men mat­chet mel­lem min­dre og mel­lem­sto­re ngo'er og min­dre og mel­lem­sto­re virk­som­he­der vil jo væ­re li­ge så godt,” si­ger han.

“Det kræ­ver man­ge res­sour­cer at in­ve­ste­re i at kom­me hin­an­den nær­me­re, bå­de i for­hold til ti­mer til at mø­des og plan­læg­ge, men og­så pen­ge­mæs­sigt, før man over­ho­ve­det kom­mer i gang. Så rig­tigt man­ge når at op­gi­ve, in­den et part­ner­skab bæ­rer frugt,” si­ger Chri­stoph Lo­de­mann.
Og­så DI­IS-for­­ske­ren Adam Moe Fe­jer­skov på­pe­ger, at der kan væ­re fle­re fald­gru­ber i sam­ar­bej­det mel­lem de to for­mer for ak­tø­rer:

”Ngo’erne og virk­som­he­der­ne har en fun­da­men­tal for­skel­li­ge struk­tur – de kom­mer fra ra­di­kalt for­skel­li­ge ud­gangs­punk­ter, og de har nog­le ra­di­kalt for­skel­li­ge mål – og det er jo her, vi ser ud­for­drin­ger­ne. For, det be­ty­der, at vi har virk­som­he­der, som na­tur­ligt nok vil ha­ve det kom­merci­el­le for øje, som er in­ter­es­se­ret i af­ka­stet og i at frem­me de­res virk­som­hed. Og på den an­den si­de har vi en ngo, som må­ske har en an­den dags­or­den og nog­le an­dre mod­ta­ge­re, som ik­ke fo­ku­se­rer på de kom­merci­el­le in­ve­ste­rin­ger og af­kast. Når de to vær­di­sæt og må­der at tæn­ke på mø­des, op­står der selv­føl­ge­lig ud­for­drin­ger. For et sam­ar­bejds­pro­jekt kan ty­pisk ik­ke li­ge­væg­tigt bæ­re de to vær­di­er. Det der med at tro, at man kan la­ve et hy­brid­pro­jekt, der er li­ge så kom­merci­elt, som det gør godt for al­le mu­li­ge men­ne­sker – det er sjæl­dent så­dan, det går,” si­ger Adam Moe Fe­jer­skov, der dog til­fø­jer, at det ty­pisk og­så net­op er i mø­det mel­lem to me­get for­skel­li­ge ud­gangs­punk­ter, at in­nova­tion op­står.

Li­ge­som Chri­stoph Lo­de­mann fra CISU på­pe­ger Adam Moe Fe­jer­skov des­u­den, at part­ner­ska­ber­ne er enormt tids­kræ­ven­de for beg­ge par­ter, og kræ­ver bå­de til­lid og helt, helt kla­re ram­mer for at kun­ne lyk­kes. Der­u­d­over ad­va­rer Adam Moe Fe­jer­skov mod at ngo’erne i de­res sam­ar­bej­der med virk­som­he­der kan bli­ve truk­ket væk fra de­res fo­kus på de, der be­hø­ver de­res hjælp al­ler­mest, nem­lig de fat­tig­ste rundt om­kring i ver­den.

Det kan for ek­sem­pel ske, hvis de bli­ver for sty­re­de af, at virk­som­he­der ty­pisk ik­ke vil væ­re sær­ligt mo­ti­ve­re­de for at gå ind i ek­stremt skrø­be­li­ge om­rå­der, som net­op er dem, der har mest brug for hjælp, li­ge­som be­stem­te sek­to­rer som trans­port kan bli­ve for­for­delt over de me­re blø­de sek­to­rer som un­der­vis­ning. En­de­lig op­for­drer Adam Moe Fe­jer­skov til, at man ik­ke bli­ver for fo­ku­se­ret på, at de nye part­ner­ska­ber par­tout skal ind­gås med li­ge præ­cis virk­som­he­der­ne:

”Der er man­ge ak­tø­rer, man kan ind­gå part­ner­ska­ber med, og vi har lidt en ten­dens til at væ­re fo­ku­se­re­de på, at de her part­ner­ska­ber ude­luk­ken­de kan ind­gås med den pri­va­te sek­tor. Men for at op­nå ver­dens­må­le­ne kræ­ver det sam­ar­bej­der med al­le mu­li­ge ak­tø­rer. Det kan for ek­sem­pel og­så væ­re bor­ger­be­væ­gel­ser, som og­så er med til at skub­be vo­res tan­ke­gang i for­hold til de her om­rå­der,” si­ger han.

Ge­ne­relt set på­pe­ger Adam Moe Fe­jer­skov dog, at om­rå­det sta­dig er nyt, og at man af sam­me grund og­så sta­dig mang­ler vi­den om det:

”Helt over­ord­net set, så ved vi ik­ke så me­get om de in­nova­ti­ve part­ner­ska­ber. Vi ved ik­ke sær­ligt me­get om, hvor lan­ge de er, med hvem der sam­ar­bej­des, om hvad der sam­ar­bej­des og ik­ke mindst hvad ef­fek­ten af part­ner­ska­ber­ne er.”

Ny manual på vej til ngo’erne

I Aar­hus er Cat­hri­ne Bi­an­ca Chri­sten­sen fra kon­su­lentvirk­som­he­den Mi­grow ved at læg­ge sid­ste hånd på en ma­nu­al om sam­ar­bej­der mel­lem ngo’er og pri­vat­sek­to­ren. Ma­nu­a­len er kom­met i stand gen­nem et to­årigt læ­rings­for­løb med de fem min­dre dan­ske ngo’er: DIB, Sko­v­dyr­ker­ne, Gha­na Ven­skab, Ved­va­ren­de Ener­gi og Ver­den Sko­ve – og Mi­grow, der net­op har spe­ci­a­li­se­ret sig i kom­mu­ni­ka­tion mel­lem virk­som­he­der og ngo’er.

Læ­rings­for­lø­bet, der har væ­ret fi­nan­si­e­ret af Glo­balt Fo­kus – en sam­len­de plat­form for dan­ske for­e­nin­ger og fol­ke­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner en­ga­ge­ret i in­ter­na­tio­na­le ud­vik­lings-, mil­jø- og hu­ma­ni­tæ­re ak­ti­vi­te­ter – har blandt an­det budt på be­søg af op­lægs­hol­de­re og eks­per­ter, og af­hol­del­se af wor­ks­hops samt spar­rings­mø­der. Igen­nem læ­rings­for­lø­bet har grup­pen blandt an­det stil­let skar­pt på tre spe­ci­fik­ke om­rå­der, de har ud­pe­get til at væ­re de vig­tig­ste i for­hold til at skul­le ru­ste sig som en min­dre ngo til at kun­ne ind­gå i frem­ti­di­ge, sam­ar­bej­der med pri­vat­sek­to­ren, nem­lig 1) ud­vik­ling af et stra­te­gisk part­ner­skab, bu­si­ness ca­ses og vær­di­ska­bel­sen i det, 2) rol­le­for­de­ling og 3) kom­mu­ni­ka­tion bå­de in­ter­nt mel­lem par­ter­ne og ek­ster­nt ud i ver­den.

Virk­som­he­der­ne skal me­re på ba­nen, og det skal gi­ve me­ning for dem at gø­re en po­si­tiv for­skel i sam­spil med en ngo. Der­for står man­ge små og mel­lem­sto­re ngo'er og for­sø­ger at fin­de ud af, hvor­dan de kom­mer med på vog­nen.

Cat­hri­ne Bi­an­ca Chri­sten­sen – Part­ners­hips & Cre­a­ti­ve Advisor/CEO, Mi­grow

"Ngo-bran­­chen er i ud­vik­ling. De fem ngo'er, der har væ­ret med i vo­res pro­jekt, kig­ger jo ind i en ny vir­ke­lig­hed, for­di Da­ni­da nu og­så har æn­dret fo­kus. Frem­ti­den lig­ger i part­ner­ska­ber. Virk­som­he­der­ne skal me­re på ba­nen, og det skal gi­ve me­ning for dem at gø­re en po­si­tiv for­skel i sam­spil med en ngo. Der­for står man­ge små og mel­lem­sto­re ngo'er og for­sø­ger at fin­de ud af, hvor­dan de kom­mer med på vog­nen," si­ger Cat­hri­ne Bi­an­ca Chri­sten­sen.

"Ho­ved­for­må­let med vo­res læ­rings­for­løb var, at de fem ngo'er, der var med i for­lø­bet skul­le bli­ve stær­ke i at ek­se­kve­re part­ner­ska­ber, mens ma­nu­a­len er et af­kast, der er kom­met ud af det. Med den ska­ber vi mu­lig­he­den for at spre­de læ­rin­gen ud til an­dre part­ne­re og­så," for­tæl­ler hun.

En klar opfordring til fondene

Og­så i CISU for­sø­ger man at hjæl­pe ngo’erne så godt som mu­ligt på vej. Her af­hol­der man bå­de kur­ser, ar­ran­ge­men­ter samt fyraf­tens­mø­der og til­by­der rå­d­giv­ning spe­ci­fikt om mu­lig­he­der­ne for at sam­ar­bej­de med den pri­va­te sek­tor. Her­fra ly­der et af rå­de­ne, at ”der, hvor vi kan se, at det of­test lyk­kes og tit va­rer ved, er der, hvor part­ner­ska­bet byg­ger på per­son­li­ge re­la­tio­ner,” for­tæl­ler Chri­stoph Lo­de­mann.

Til­ba­ge på Kal­ve­bod Bryg­ge hos In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser for­tæl­ler Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen, at IUG’s virk­som­heds­sam­ar­bej­der og­så of­test kom­mer i stand gen­nem net­værk.

”Al­le de med­lem­mer, vi har, er jo ude i virk­som­he­der, hvor IUG spil­ler rig­tigt godt sam­men med virk­som­he­der­nes ker­ne­for­ret­ning. På den må­de fun­ge­rer vo­res 1.400 med­lem­mer jo fak­tisk som am­bas­sa­dø­rer for IUG i de virk­som­he­der, hvor de ar­bej­der,” si­ger hun.

Virk­som­heds­sam­ar­bej­der­ne gi­ver ik­ke så man­ge pen­ge, og vi er selv­føl­ge­lig af­hæn­gi­ge af at ha­ve god lik­vi­di­tet i for­hold til at kun­ne dri­ve og fi­nan­si­e­re vo­res pro­jek­ter – og der er det alt­så fon­de­ne, der kan le­ve­re.

Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen – ge­ne­ral­se­kre­tær, In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser

På trods af de man­ge for­de­le ved at ar­bej­de sam­men med virk­som­he­der, som Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen ser, er det dog sta­dig helt over­ve­jen­de gen­nem fon­de, at IUG hen­ter sin fi­nan­si­e­ring:

”Virk­som­heds­sam­ar­bej­der­ne gi­ver ik­ke så man­ge pen­ge, og vi er selv­føl­ge­lig af­hæn­gi­ge af at ha­ve god lik­vi­di­tet i for­hold til at kun­ne dri­ve og fi­nan­si­e­re vo­res pro­jek­ter – og der er det alt­så fon­de­ne, der kan le­ve­re,” si­ger hun.

”Men jeg sy­nes, at fon­de­ne skal kig­ge på at støt­te ak­tivt op om virk­som­heds- og ngo-sam­ar­­bej­­der. I for­hold til ver­dens­mål num­mer 17 om part­ner­ska­ber, rum­mer net­op den her ty­pe af sam­ar­bej­der jo bå­de en fi­nan­si­e­rings­kil­de, en vi­dens­del og en ’so­ci­al mo­bi­li­ser’ i form af ngo’erne – og det er jo uen­de­ligt stærkt. Så jeg sy­nes, at fon­de­ne skal væ­re be­vid­ste om de­res rol­le i det her, for de må ik­ke an­ta­ge, at virk­som­he­der­ne vil stil­le en halv mil­li­on til rå­dig­hed til, at vi for ek­sem­pel kan byg­ge fem sko­ler. Det kom­mer ik­ke til at ske, for så vil du kun­ne se det me­get stærkt på bund­linj­en i virk­som­he­den. Men, hvis virk­som­he­den nu i ste­det går ind og si­ger, at de ger­ne vil stil­le de­res fag­lig­hed til rå­dig­hed for ngo’en, og der så der­u­d­over kan kom­me en ek­stern fi­nan­si­e­rings­kil­de ind – hold da op nog­le spæn­den­de pro­jek­ter, man så vil kun­ne la­ve,” si­ger Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.