Ngo’er søger i stigende grad partnerskaber med virksomheder i u-landsarbejdet

Igennem de senere år er der kommet flere og flere samarbejder mellem virksomheder og ngo’er på udviklingsområdet. Det skyldes blandt andet FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling, der har sat særligt fokus på partnerskaber. Området er dog stadig nyt og fyldt med faldgruber, og specielt de små ngo’er kæmper for at komme med på bølgen. Der­ud­over opfordres fondene til også at engagere sig i udviklingen.

På Kal­ve­bod Bryg­ge i Kø­ben­havn hol­der ngo’en In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser til. Her har or­ga­ni­sa­tio­nens ge­ne­ral­se­kre­tær, Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen, net­op ind­gå­et en af­ta­le med Dansk Eks­port­for­e­ning. Af­ta­len går ud på, at In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser (IUG) skal rå­d­gi­ve for­e­nin­gens bran­che­net­værk i at ar­bej­de med FN’s Ver­dens­mål gen­nem sam­ar­bej­der med ngo’er.

Ud over den sprit­nye sam­ar­bejds­af­ta­le med Dansk Eks­port­for­e­ning har IUG fle­re for­skel­li­ge for­mer for sam­ar­bej­der med yder­li­ge­re 15 virk­som­he­der. Blandt an­det et ‘ud­vi­det sam­ar­bej­de’ med virk­som­he­den Sweco. Det vil si­ge et sam­ar­bej­de, hvor virk­som­he­den be­ta­ler 20.000 kro­ner om året for, at al­le virk­som­he­dens me­d­ar­bej­de­re kan bli­ve ak­ti­ve med­lem­mer i IUG uden selv at skul­le be­ta­le kon­tin­gent. Der­u­d­over har Swecos me­d­ar­bej­de­re valgt IUG som fast do­na­tions­mod­ta­ger i for­bin­del­se med ind­sam­lin­ger til for­skel­li­ge ar­ran­ge­men­ter, for ek­sem­pel ved DHL-løb.

”Vi har al­tid haft virk­som­heds­sam­ar­bej­der, men vi har ik­ke i den grad op­ti­me­ret det og brugt det så stærkt, som vi gør nu. Det er no­get, der er ta­get til i de se­ne­ste tre-fi­re år, blandt an­det for­di, vi er ble­vet me­get me­re stra­te­gisk ori­en­te­ret på, hvor vær­di­fuld den sy­ner­gi, der kan op­stå i et sam­ar­bej­de med en virk­som­hed, er,” for­tæl­ler Dor­te Lin­de­gaard Madsen.

En generel tendens

IUG er blot en af man­ge dan­ske ngo’er, der over de se­ne­re år har få­et øj­ne­ne op for vær­di­en af at ind­gå i sam­ar­bej­der med virk­som­he­der. Ten­den­sen bli­ver be­kræf­tet hos blandt an­dre CISU, der er en sam­men­slut­ning af om­kring 270 dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner, der al­le er en­ga­ge­re­de i udviklingsarbejde.

“Før hav­de man ngo’er og re­ge­rin­ger, som støt­te­de ngo'erne, som så ud­før­te ud­vik­lings­ar­bej­de. Så­dan er det tra­di­tio­nel­le sy­stem, som det ple­je­de at væ­re. Men i dag be­gyn­der pen­ge­ne og­så at kom­me fra an­dre ak­tø­rer, som for ek­sem­pel fra virk­som­he­der,” for­tæl­ler Chri­stoph Lo­de­mann, der blandt an­det er med i den grup­pe af rå­d­gi­ve­re, der ar­bej­der med pri­vat­sek­tor­sam­ar­bej­der hos CISU.

“Der er sket et pa­ra­dig­meskift i for­hold til, at man ik­ke før tænk­te sam­ar­bej­der med pri­vat­sek­to­ren ind på den sam­me må­de i ud­vik­lings­sam­ar­bej­det,” fort­sæt­ter han.

“En ngo, der mang­ler mid­ler, kan i dag li­ge så godt kig­ge på al­le mu­li­ge for­skel­li­ge fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der på li­ge fod med CISU-pul­jer­ne, Da­ni­da og tra­di­tio­nel fun­dra­i­sing. Og det kan for ek­sem­pel væ­re at ind­gå i et stra­te­gisk part­ner­skab med an­dre ak­tø­rer – her­un­der en virk­som­hed, som har sam­me for­mål, el­ler som ger­ne vil no­get til­sva­ren­de. Det er for­holds­vis nyt,” si­ger han.

Hvor virk­som­he­der tid­li­ge­re do­ne­re­de pen­ge uden at blan­de sig i an­ven­del­sen af dem, vil de i dag tit ger­ne væ­re en del af et re­elt partnerskab

Chri­stoph Lo­de­mann – rå­d­gi­ver, CISU

“Græn­ser­ne mel­lem ci­vil­sam­fun­det, sta­ten og virk­som­he­der­ne er ble­vet me­re blø­de. Der er for ek­sem­pel kom­met so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. Ci­vil­sam­fun­dets af­græns­ning er med an­dre ord ble­vet me­re kom­plekst,” si­ger Chri­stoph Lodemann.

“Vi kan se, at der er en in­ter­es­se blandt vo­res med­lem­mer for det her om­rå­de, og for hvor­dan man kom­mer vi­de­re med det. Og hvor virk­som­he­der tid­li­ge­re do­ne­re­de pen­ge uden at blan­de sig i an­ven­del­sen af dem, vil de i dag tit ger­ne væ­re en del af et re­elt part­ner­skab,” si­ger han.

Og­så på Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) kan man be­kræf­te ten­den­sen. Her for­sker Adam Moe Fe­jer­skov blandt an­det i ud­vik­lings­sam­ar­bej­dets skif­ten­de na­tur med fo­kus på ver­dens­må­le­ne, samt i ud­vik­lings­bi­stand og -finansiering.

“I det sto­re bil­le­de, har ngo’erne jo ar­bej­det med pri­va­te virk­som­he­der og al­le mu­li­ge an­dre ak­tø­rer i åre­vis og i år­ti­er. Nog­le har gjort det rig­tigt me­get, an­dre ik­ke så me­get, og det er ble­vet gjort un­der me­get for­skel­li­ge for­hold. Men, vi har kun­net mær­ke, at der over de sid­ste i hvert fald fem år har væ­ret et øget fo­kus på den pri­va­te sek­tors rol­le i ud­vik­lings­sam­ar­bej­det,” si­ger han.

Verdensmål som én af katalysatorerne

Adam Moe Fe­jer­skov pe­ger på især tre bag­ved­lig­gen­de grun­de til, at ngo’erne i sti­gen­de grad har vendt sig mod virk­som­he­der­ne. For det før­ste næv­ner han FN’s ver­dens­mål, der gæl­der for al­le ver­dens lan­de og især med mål num­mer 17 om part­ner­ska­ber, har sat fo­kus og skub på om­rå­det og skabt et fæl­les sprog for ngo’er og virksomheder.

“Der er sket et skred over de se­ne­ste par år, spe­ci­elt – selv­føl­ge­lig – med frem­kom­sten af ver­dens­må­le­ne, der er en ek­stremt am­bi­tiøs dags­or­den, der kræ­ver mo­bi­li­se­ring af res­sour­cer af man­ge for­skel­li­ge slags, hvis vi skal nå i mål. Der er bå­de øko­no­mi­ske res­sour­cer, men det er så san­de­lig og­så vi­den og kom­pe­ten­cer fra en hel ræk­ke ak­tø­rer, vi ik­ke tra­di­tio­nelt for­bin­der med ud­vik­lings­sam­ar­bej­det,” si­ger han.

Der­u­d­over frem­hæ­ver Adam Moe Fe­jer­skov for det an­det og­så, at det for­hold, at det dan­ske uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um via Da­ni­da bå­de har op­for­dret til og i nog­le an­søg­nin­ger di­rek­te stil­let krav til så­kald­te in­nova­ti­ve sam­ar­bej­de mel­lem ngo’er og virk­som­he­der, har haft en betydning.

For det tred­je, me­ner han, at der bå­de i ngo-ver­de­nen og blandt virk­som­he­der­ne har væ­ret for­skel­li­ge an­dre for­hold, der har spe­e­det ud­vik­lin­gen op. For ek­sem­pel at ngo’er i sti­gen­de grad har få­et øj­ne­ne op og be­hov for at kun­ne an­ven­de den tek­no­lo­gi, der bli­ver skabt i virk­som­he­der­ne,” og fra virk­som­he­der­nes si­de sker der og­så – om­end den ud­vik­ling er alt for lang­som – en op­våg­ning,” si­ger han.

Der er en vok­sen­de an­er­ken­del­se og en for­stå­el­se af, at der skal nog­le nye må­der at tæn­ke sin for­ret­ning og si­ne virk­som­heds­stra­te­gi­er på, for­di vi står over­for nog­le ud­for­drin­ger, som ved­rø­rer al­le, og at virk­som­he­der­ne ik­ke kan tro, at de er en iso­le­ret del di­stan­ce­ret fra re­sten af verden.

Adam Moe Fe­jer­skov – for­sker, DIIS

”Der er en vok­sen­de an­er­ken­del­se og en for­stå­el­se af, at der skal nog­le nye må­der at tæn­ke sin for­ret­ning og si­ne virk­som­heds­stra­te­gi­er på, for­di vi står over­for nog­le ud­for­drin­ger, som ved­rø­rer al­le, og at virk­som­he­der­ne ik­ke kan tro, at de er en iso­le­ret del di­stan­ce­ret fra re­sten af ver­den. Sam­ti­dig hø­rer vi jo og­så fra virk­som­he­der­ne, at de si­ger, at de ik­ke skal væ­re dem, der dri­ver den so­ci­a­le for­an­dring. Men, det er no­get, vi snak­ker me­re om, og der bi­dra­ger ver­dens­må­le­ne jo og­så, for­di du har den her kæm­pe-sto­re po­li­ti­ske agen­da, som der er rig­tigt me­get be­vå­gen­hed om­kring – den her lavi­ne af op­mærk­som­hed, som sne­bol­den, der rul­ler ned af bjer­get og bli­ver stør­re og stør­re,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Ny viden som ressource

I IUG sam­ar­bej­der man blandt an­det med virk­som­he­den Rambøll.

“Dels får vi mid­ler fra Ram­bøll Fon­den, men virk­som­he­den Ram­bøll har vir­ke­lig og­så gjort en stor ind­sats for og har ta­get ini­ti­a­tiv til at prom­ove­re fri­vil­lig­heds­be­gre­bet og vær­di­en i det over for de­res me­d­ar­bej­de­re. Så der er rig­tigt man­ge me­d­ar­bej­de­re fra for­ret­nin­gen, der er ble­vet ak­ti­ve i vo­res vir­ke,” for­tæl­ler Dor­te Lin­de­gaard Madsen.

”Li­ge nu ar­bej­der vi for ek­sem­pel med kli­ma­til­tag i Fre­e­town i Si­er­ra Leo­ne, hvor det er en af Ram­bølls kli­ma­eks­per­ter, der er pro­jekt­le­der – og hvad hun ik­ke kan træk­ke af vi­den ind i pro­jek­tet… det er jo helt ut­ro­ligt,” si­ger hun

Og det er et bil­le­de, der går igen. For IUG be­ty­der de for­skel­li­ge for­mer for sam­ar­bej­der med virk­som­he­der, der de­ler ar­bejds­om­rå­der med ngo’en, nem­lig, at IUG kon­ti­nu­er­ligt får til­ført ny vi­den og nye kom­pe­ten­cer gen­nem nye fri­vil­li­ge kræfter.

”Den al­ler­vig­tig­ste res­sour­ce i vo­res or­ga­ni­sa­tion er vo­res med­lem­mers fag­tek­ni­ske vi­den, for hvis vi ik­ke hav­de vo­res in­ge­ni­ø­rer og ma­skin­me­stre og al­le dem med en fag­lig­hed, så var vi in­gen­ting. Der­med bli­ver fi­nan­si­e­rin­gen egent­lig se­kun­dær for os. Vi ind­går ik­ke i virk­som­heds­sam­ar­bej­der for at ska­be en øget fi­nan­si­e­ring på et spe­ci­fikt pro­jekt, men for at vi kan bli­ve styr­ket som or­ga­ni­sa­tion ved at hen­te ny vi­den og in­nova­tion ind i vo­res pro­jek­ter,” si­ger Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen, der for­tæl­ler, at virk­som­he­der­ne frem­hæ­ver, at sam­ar­bej­det med IUG by­der på en sær­lig mu­lig­hed for ka­pa­ci­tets­op­byg­ning af de­res medarbejdere.

Den al­ler­vig­tig­ste res­sour­ce i vo­res or­ga­ni­sa­tion er vo­res med­lem­mers fag­tek­ni­ske vi­den, for hvis vi ik­ke hav­de vo­res in­ge­ni­ø­rer og ma­skin­me­stre og al­le dem med en fag­lig­hed, så var vi in­gen­ting. Der­med bli­ver fi­nan­si­e­rin­gen egent­lig se­kun­dær for os. 

Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen – ge­ne­ral­se­kre­tær, In­ge­ni­ø­rer Uden Grænser

”Når virk­som­he­der­ne nor­malt sen­der me­d­ar­bej­de­re ud i fel­ten, væl­ger de jo al­tid en gar­vet in­ge­ni­ør, for­di det er den sik­re in­ve­ste­ring. Ved at kun­ne bli­ve ud­sendt via IUG får især de yn­gre me­d­ar­bej­de­re en unik mu­lig­hed for at af­prø­ve sig selv,” for­tæl­ler hun.

”Vi er jo an­der­le­des i for­hold til man­ge an­dre ngo’er, for­stå­et på den må­de, at vo­res med­lem­mer er virk­som­he­der­nes me­d­ar­bej­de­re. Det er den luksus, vi har.”

Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen til­fø­jer des­u­den, at fle­re virk­som­he­der og­så selv pe­ger på, at det at støt­te op om en hu­ma­ni­tær or­ga­ni­sa­tion som IUG er med til at gø­re me­d­ar­bej­der­ne stol­te af de­res arbejde.

“Den her fag­li­ge stolt­hed ved at man som me­d­ar­bej­der er med til at ar­bej­de ind i no­get an­det end blot bund­linj­en, er jo no­get, vi ut­ro­ligt ger­ne vil væ­re med til at gi­ve dem,” si­ger hun.

Flere udfordringer i samarbejderne

Selv­om der ik­ke er no­gen tvivl om, at der er en ud­vik­ling på vej med fle­re sam­ar­bej­der af for­skel­li­ge ty­per mel­lem ngo’er og virk­som­he­der, er der ”man­ge bå­de virk­som­he­der og ngo’er, der ik­ke er kom­met rig­tigt i gang med de stra­te­gi­ske part­ner­ska­ber end­nu,” for­tæl­ler Chri­stoph Lodemann.

”Det er mest de sto­re ngo’er og de sto­re virk­som­he­der, men mat­chet mel­lem min­dre og mel­lem­sto­re ngo'er og min­dre og mel­lem­sto­re virk­som­he­der vil jo væ­re li­ge så godt,” si­ger han.

“Det kræ­ver man­ge res­sour­cer at in­ve­ste­re i at kom­me hin­an­den nær­me­re, bå­de i for­hold til ti­mer til at mø­des og plan­læg­ge, men og­så pen­ge­mæs­sigt, før man over­ho­ve­det kom­mer i gang. Så rig­tigt man­ge når at op­gi­ve, in­den et part­ner­skab bæ­rer frugt,” si­ger Chri­stoph Lodemann.
Og­så DI­IS-for­ske­ren Adam Moe Fe­jer­skov på­pe­ger, at der kan væ­re fle­re fald­gru­ber i sam­ar­bej­det mel­lem de to for­mer for aktører:

”Ngo’erne og virk­som­he­der­ne har en fun­da­men­tal for­skel­li­ge struk­tur – de kom­mer fra ra­di­kalt for­skel­li­ge ud­gangs­punk­ter, og de har nog­le ra­di­kalt for­skel­li­ge mål – og det er jo her, vi ser ud­for­drin­ger­ne. For, det be­ty­der, at vi har virk­som­he­der, som na­tur­ligt nok vil ha­ve det kom­merci­el­le for øje, som er in­ter­es­se­ret i af­ka­stet og i at frem­me de­res virk­som­hed. Og på den an­den si­de har vi en ngo, som må­ske har en an­den dags­or­den og nog­le an­dre mod­ta­ge­re, som ik­ke fo­ku­se­rer på de kom­merci­el­le in­ve­ste­rin­ger og af­kast. Når de to vær­di­sæt og må­der at tæn­ke på mø­des, op­står der selv­føl­ge­lig ud­for­drin­ger. For et sam­ar­bejds­pro­jekt kan ty­pisk ik­ke li­ge­væg­tigt bæ­re de to vær­di­er. Det der med at tro, at man kan la­ve et hy­brid­pro­jekt, der er li­ge så kom­merci­elt, som det gør godt for al­le mu­li­ge men­ne­sker – det er sjæl­dent så­dan, det går,” si­ger Adam Moe Fe­jer­skov, der dog til­fø­jer, at det ty­pisk og­så net­op er i mø­det mel­lem to me­get for­skel­li­ge ud­gangs­punk­ter, at in­nova­tion opstår.

Li­ge­som Chri­stoph Lo­de­mann fra CISU på­pe­ger Adam Moe Fe­jer­skov des­u­den, at part­ner­ska­ber­ne er enormt tids­kræ­ven­de for beg­ge par­ter, og kræ­ver bå­de til­lid og helt, helt kla­re ram­mer for at kun­ne lyk­kes. Der­u­d­over ad­va­rer Adam Moe Fe­jer­skov mod at ngo’erne i de­res sam­ar­bej­der med virk­som­he­der kan bli­ve truk­ket væk fra de­res fo­kus på de, der be­hø­ver de­res hjælp al­ler­mest, nem­lig de fat­tig­ste rundt om­kring i verden.

Det kan for ek­sem­pel ske, hvis de bli­ver for sty­re­de af, at virk­som­he­der ty­pisk ik­ke vil væ­re sær­ligt mo­ti­ve­re­de for at gå ind i ek­stremt skrø­be­li­ge om­rå­der, som net­op er dem, der har mest brug for hjælp, li­ge­som be­stem­te sek­to­rer som trans­port kan bli­ve for­for­delt over de me­re blø­de sek­to­rer som un­der­vis­ning. En­de­lig op­for­drer Adam Moe Fe­jer­skov til, at man ik­ke bli­ver for fo­ku­se­ret på, at de nye part­ner­ska­ber par­tout skal ind­gås med li­ge præ­cis virksomhederne:

”Der er man­ge ak­tø­rer, man kan ind­gå part­ner­ska­ber med, og vi har lidt en ten­dens til at væ­re fo­ku­se­re­de på, at de her part­ner­ska­ber ude­luk­ken­de kan ind­gås med den pri­va­te sek­tor. Men for at op­nå ver­dens­må­le­ne kræ­ver det sam­ar­bej­der med al­le mu­li­ge ak­tø­rer. Det kan for ek­sem­pel og­så væ­re bor­ger­be­væ­gel­ser, som og­så er med til at skub­be vo­res tan­ke­gang i for­hold til de her om­rå­der,” si­ger han.

Ge­ne­relt set på­pe­ger Adam Moe Fe­jer­skov dog, at om­rå­det sta­dig er nyt, og at man af sam­me grund og­så sta­dig mang­ler vi­den om det:

”Helt over­ord­net set, så ved vi ik­ke så me­get om de in­nova­ti­ve part­ner­ska­ber. Vi ved ik­ke sær­ligt me­get om, hvor lan­ge de er, med hvem der sam­ar­bej­des, om hvad der sam­ar­bej­des og ik­ke mindst hvad ef­fek­ten af part­ner­ska­ber­ne er.”

Ny manual på vej til ngo’erne

I Aar­hus er Cat­hri­ne Bi­an­ca Chri­sten­sen fra kon­su­lentvirk­som­he­den Mi­grow ved at læg­ge sid­ste hånd på en ma­nu­al om sam­ar­bej­der mel­lem ngo’er og pri­vat­sek­to­ren. Ma­nu­a­len er kom­met i stand gen­nem et to­årigt læ­rings­for­løb med de fem min­dre dan­ske ngo’er: DIB, Sko­v­dyr­ker­ne, Gha­na Ven­skab, Ved­va­ren­de Ener­gi og Ver­den Sko­ve – og Mi­grow, der net­op har spe­ci­a­li­se­ret sig i kom­mu­ni­ka­tion mel­lem virk­som­he­der og ngo’er.

Læ­rings­for­lø­bet, der har væ­ret fi­nan­si­e­ret af Glo­balt Fo­kus – en sam­len­de plat­form for dan­ske for­e­nin­ger og fol­ke­li­ge or­ga­ni­sa­tio­ner en­ga­ge­ret i in­ter­na­tio­na­le ud­vik­lings-, mil­jø- og hu­ma­ni­tæ­re ak­ti­vi­te­ter – har blandt an­det budt på be­søg af op­lægs­hol­de­re og eks­per­ter, og af­hol­del­se af wor­ks­hops samt spar­rings­mø­der. Igen­nem læ­rings­for­lø­bet har grup­pen blandt an­det stil­let skar­pt på tre spe­ci­fik­ke om­rå­der, de har ud­pe­get til at væ­re de vig­tig­ste i for­hold til at skul­le ru­ste sig som en min­dre ngo til at kun­ne ind­gå i frem­ti­di­ge, sam­ar­bej­der med pri­vat­sek­to­ren, nem­lig 1) ud­vik­ling af et stra­te­gisk part­ner­skab, bu­si­ness ca­ses og vær­di­ska­bel­sen i det, 2) rol­le­for­de­ling og 3) kom­mu­ni­ka­tion bå­de in­ter­nt mel­lem par­ter­ne og ek­ster­nt ud i verden.

Virk­som­he­der­ne skal me­re på ba­nen, og det skal gi­ve me­ning for dem at gø­re en po­si­tiv for­skel i sam­spil med en ngo. Der­for står man­ge små og mel­lem­sto­re ngo'er og for­sø­ger at fin­de ud af, hvor­dan de kom­mer med på vognen.

Cat­hri­ne Bi­an­ca Chri­sten­sen – Part­ners­hips & Cre­a­ti­ve Advisor/CEO, Migrow

"Ngo-bran­chen er i ud­vik­ling. De fem ngo'er, der har væ­ret med i vo­res pro­jekt, kig­ger jo ind i en ny vir­ke­lig­hed, for­di Da­ni­da nu og­så har æn­dret fo­kus. Frem­ti­den lig­ger i part­ner­ska­ber. Virk­som­he­der­ne skal me­re på ba­nen, og det skal gi­ve me­ning for dem at gø­re en po­si­tiv for­skel i sam­spil med en ngo. Der­for står man­ge små og mel­lem­sto­re ngo'er og for­sø­ger at fin­de ud af, hvor­dan de kom­mer med på vog­nen," si­ger Cat­hri­ne Bi­an­ca Christensen.

"Ho­ved­for­må­let med vo­res læ­rings­for­løb var, at de fem ngo'er, der var med i for­lø­bet skul­le bli­ve stær­ke i at ek­se­kve­re part­ner­ska­ber, mens ma­nu­a­len er et af­kast, der er kom­met ud af det. Med den ska­ber vi mu­lig­he­den for at spre­de læ­rin­gen ud til an­dre part­ne­re og­så," for­tæl­ler hun.

En klar opfordring til fondene

Og­så i CISU for­sø­ger man at hjæl­pe ngo’erne så godt som mu­ligt på vej. Her af­hol­der man bå­de kur­ser, ar­ran­ge­men­ter samt fyraf­tens­mø­der og til­by­der rå­d­giv­ning spe­ci­fikt om mu­lig­he­der­ne for at sam­ar­bej­de med den pri­va­te sek­tor. Her­fra ly­der et af rå­de­ne, at ”der, hvor vi kan se, at det of­test lyk­kes og tit va­rer ved, er der, hvor part­ner­ska­bet byg­ger på per­son­li­ge re­la­tio­ner,” for­tæl­ler Chri­stoph Lodemann.

Til­ba­ge på Kal­ve­bod Bryg­ge hos In­ge­ni­ø­rer Uden Græn­ser for­tæl­ler Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen, at IUG’s virk­som­heds­sam­ar­bej­der og­så of­test kom­mer i stand gen­nem netværk.

”Al­le de med­lem­mer, vi har, er jo ude i virk­som­he­der, hvor IUG spil­ler rig­tigt godt sam­men med virk­som­he­der­nes ker­ne­for­ret­ning. På den må­de fun­ge­rer vo­res 1.400 med­lem­mer jo fak­tisk som am­bas­sa­dø­rer for IUG i de virk­som­he­der, hvor de ar­bej­der,” si­ger hun.

Virk­som­heds­sam­ar­bej­der­ne gi­ver ik­ke så man­ge pen­ge, og vi er selv­føl­ge­lig af­hæn­gi­ge af at ha­ve god lik­vi­di­tet i for­hold til at kun­ne dri­ve og fi­nan­si­e­re vo­res pro­jek­ter – og der er det alt­så fon­de­ne, der kan levere.

Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen – ge­ne­ral­se­kre­tær, In­ge­ni­ø­rer Uden Grænser

På trods af de man­ge for­de­le ved at ar­bej­de sam­men med virk­som­he­der, som Dor­te Lin­de­gaard Mad­sen ser, er det dog sta­dig helt over­ve­jen­de gen­nem fon­de, at IUG hen­ter sin finansiering:

”Virk­som­heds­sam­ar­bej­der­ne gi­ver ik­ke så man­ge pen­ge, og vi er selv­føl­ge­lig af­hæn­gi­ge af at ha­ve god lik­vi­di­tet i for­hold til at kun­ne dri­ve og fi­nan­si­e­re vo­res pro­jek­ter – og der er det alt­så fon­de­ne, der kan le­ve­re,” si­ger hun.

”Men jeg sy­nes, at fon­de­ne skal kig­ge på at støt­te ak­tivt op om virk­som­heds- og ngo-sam­ar­bej­der. I for­hold til ver­dens­mål num­mer 17 om part­ner­ska­ber, rum­mer net­op den her ty­pe af sam­ar­bej­der jo bå­de en fi­nan­si­e­rings­kil­de, en vi­dens­del og en ’so­ci­al mo­bi­li­ser’ i form af ngo’erne – og det er jo uen­de­ligt stærkt. Så jeg sy­nes, at fon­de­ne skal væ­re be­vid­ste om de­res rol­le i det her, for de må ik­ke an­ta­ge, at virk­som­he­der­ne vil stil­le en halv mil­li­on til rå­dig­hed til, at vi for ek­sem­pel kan byg­ge fem sko­ler. Det kom­mer ik­ke til at ske, for så vil du kun­ne se det me­get stærkt på bund­linj­en i virk­som­he­den. Men, hvis virk­som­he­den nu i ste­det går ind og si­ger, at de ger­ne vil stil­le de­res fag­lig­hed til rå­dig­hed for ngo’en, og der så der­u­d­over kan kom­me en ek­stern fi­nan­si­e­rings­kil­de ind – hold da op nog­le spæn­den­de pro­jek­ter, man så vil kun­ne la­ve,” si­ger Dor­te Lin­de­gaard Madsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer