Sådan kan fondene bidrage til at løse migrationskrisen

Europas grænser er igen under pres, og fra politisk hold tales om en ny migrantkrise på niveau med 2015-2016. Det er en stor samfundsudfordring, som giver plads til både store og små filantropiske fonde, der vil bidrage til at løse de grundlæggende årsager til det stigende flygtningepres: Dårlige levevilkår, klimaforandringer, fødevaremangel, manglende job- og uddannelsesmuligheder samt demokratiske civilsamfund.

"Skal mi­gra­tio­nen mind­skes, hand­ler det om det lan­ge se­je træk for at for­bed­re livs­for­hol­de­ne. Her er der brug for pen­ge og pro­jek­ter, og her kan de dan­ske fon­de væ­re med til at gø­re en for­skel,” si­ger che­f­a­na­ly­ti­ker i Tæn­ket­an­ken Eu­ro­pa, Dit­te Bras­so Sørensen.

Over­fyld­te bå­de med afri­kan­ske mi­gran­ter på Mid­del­ha­vet. Ita­li­en har er­klæ­ret und­ta­gel­ses­til­stand, og ud­læn­din­ge- og in­te­gra­tions­mi­ni­ster Kaa­re Dybvad (S) har ad­va­ret om en ny mi­grant­kri­se på ni­veau med 2015-2016.

Det er en sam­funds­ud­for­dring med åben­ly­se mu­lig­he­der for dan­ske fon­de, der vil brin­ge det filan­tro­pi­ske ar­bej­de op på et hø­je­re niveau.

Po­ten­ti­a­let for at ska­be mærk­bar ef­fekt for do­na­tions­kro­ner­ne er til ste­de in­den­for al­le de bag­ved­lig­gen­de pro­blem­stil­lin­ger, der får mi­gran­ter­ne til at for­la­de de­res hjem­lan­de i hå­bet om at kun­ne ska­be et bed­re liv. Det gæl­der især dår­li­ge le­ve­vil­kår, kli­maud­for­drin­ger, fø­de­va­re­man­gel, mang­len­de job- og ud­dan­nel­ses­mu­lig­he­der samt op­byg­ning af de­mo­kra­ti­ske civilsamfund.

Det me­ner bå­de Tæn­ket­an­ken Eu­ro­pa, Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS), CISU - Ci­vil­sam­fund i Ud­vik­ling og en ræk­ke min­dre NGO’er.

”Det sto­re mi­gra­tions­pres er der grund­læg­gen­de, for­di grun­de­ne til, at folk flyt­ter sig, sta­dig­væk er til ste­de: Krig, kon­flikt, po­li­tisk usta­bi­li­tet, fat­tig­dom, fø­de­va­re­man­gel, tør­ke, sti­gen­de pri­ser på fø­de­va­rer og ener­gi. Skal mi­gra­tio­nen mind­skes, hand­ler det om det lan­ge se­je træk for at for­bed­re livs­for­hol­de­ne. Her er der brug for pen­ge og pro­jek­ter, og her kan de dan­ske fon­de væ­re med til at gø­re en for­skel,” si­ger che­f­a­na­ly­ti­ker i Tæn­ket­an­ken Eu­ro­pa, Dit­te Bras­so Sørensen.

Flygtningestrøm bekymrer

På fle­re pa­ra­me­tre væk­ker mi­gra­tions­tal­le­ne be­kym­ring rundt i de eu­ro­pæ­i­ske lan­de. Iføl­ge UNHCR – FN’s Flygt­nin­ge­or­ga­ni­sa­tion har 33.525 mi­gran­ter al­le­re­de i år haft kurs mod Eu­ro­pa i båd. For he­le 2022 var tal­let 105.000.

Ale­ne i marts i år an­kom 13.000 mi­gran­ter. Året før var tal­let 1.358 for marts måned.

Fon­de­ne må for alt i ver­den ik­ke la­ve de­res eg­ne projekter

Nin­na Ny­berg Sø­ren­sen – Se­ni­o­r­for­sker, Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS)

Iføl­ge In­ter­na­tio­nal Or­ga­niza­tion for Mi­gra­tion er 600 per­so­ner i år en­ten dø­de el­ler for­s­vun­det i for­sø­get på at kryd­se Mid­del­ha­vet. Si­den 2014 er sam­me ulyk­ke­li­ge skæb­ne over­gå­et i alt 26.358 personer.

Og­så an­tal­let af men­ne­sker, der over­le­ver den fa­re­ful­de rej­se og lyk­kes med at sø­ge om asyl, er kraf­tigt sti­gen­de. Iføl­ge Dit­te Bras­so Sø­ren­sen var der i sid­ste år 966.000 asylan­sø­ge­re i EU, Nor­ge og Schweiz – en stig­ning på 50 pro­cent i for­hold til året før. I 2015-2016 var der sam­let 2.471.800 asylan­sø­ge­re i de sam­me lande.

”An­tal­let af asylan­sø­ge­re er end­nu ik­ke på ni­veau med det, vi så i 2015-2016, men den sto­re stig­ning fra 2021 til 2022, og det at man igen ser EU-lan­de som Ita­li­en, Østrig, Cy­pern og Tys­kland un­der me­get stort pres, væk­ker be­kym­ring,” si­ger Dit­te Bras­so Sørensen.

Ud over de 966.000 asylan­sø­ge­re blev me­re end 4,7 mil­li­o­ner ukrai­ne­re sid­ste år re­gi­stret for mid­ler­ti­dig be­skyt­tel­se i de sam­me lande.

”Med kri­gen i Ukrai­ne be­fin­der vi os i den stør­ste flygt­nin­ge­kri­se i Eu­ro­pa si­den 2. Ver­denskrig, og i al­le EU’s nær­om­rå­der er der et me­get højt kon­flik­t­ni­veau; kri­gen i Ukrai­ne, uro på Ve­st­bal­kan, bor­ger­krig i Sy­ri­en, hunger­s­nød i Ye­men, et Li­by­en, der ik­ke fun­ge­rer, et me­get re­pres­sivt sty­re i Af­g­ha­ni­stan. Sam­ti­dig ser vi en ny ten­dens, at folk flyt­ter sig fra lan­de, som vi vil be­teg­ne som sik­re: Ma­rok­ko, Egyp­ten, Tu­nesi­en,” for­tæl­ler Dit­te Bras­so Sørensen.

Den se­ne­ste op­gø­rel­se fra UNHCR vi­ser, at ud af de fo­re­lø­big 33.525 mi­gran­ter, der er an­kom­met med båd over Mid­del­ha­vet, kom­mer flest fra El­fen­ben­sky­sten, Gu­i­nea, Bang­la­desh og Tunesien.

Forbedring af levevilkår

CISU – Ci­vil­sam­fund i Ud­vik­ling – er en pa­raply­or­ga­ni­sa­tion for NGO’er, der ar­bej­der i ud­vik­ling­s­lan­de. De 285 dan­ske med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner ar­bej­der via part­ner­ska­ber med lo­ka­le ak­tø­rer ba­se­ret i de på­gæl­den­de udviklingslande.

Se­kre­ta­ri­ats­le­der i CISU, Je­ef Bech, er ik­ke i tvivl om, at de dan­ske fon­de vil kun­ne gø­re en af­gø­ren­de for­skel i for­hold til den ak­tu­el­le migrantkrise.

For­bed­ring af le­ve­vil­kår, der hvor folk le­ver, er nøg­le­or­det til at mind­ske migration

Je­ef Bech – Se­kre­ta­ri­ats­le­der, CISU

”For­bed­ring af le­ve­vil­kår, der hvor folk le­ver, er nøg­le­or­det til at mind­ske mi­gra­tion, og her kan fon­de vir­ke­lig gø­re en for­skel. Det sam­me om­kring kli­ma­til­pas­ning – blandt an­det kli­ma­re­si­stent land­brug, så der ska­bes en re­el mu­lig­hed for at kun­ne bli­ve bo­en­de. Og­så i for­hold til he­le det de­mo­kra­ti­ske rum, med op­byg­gel­se af ci­vil­sam­fund med ret­tig­he­der og mu­lig­hed for at stil­le krav til myn­dig­he­der­ne, vil fon­de­ne kun­ne hjæl­pe,” si­ger Je­ef Bech.

Når han kig­ger på ud­vik­lin­gen blandt de dan­ske fon­de de se­ne­re år, ser han hos man­ge op­byg­gel­se af sto­re se­kre­ta­ri­a­ter og et langt skar­pe­re stra­te­gisk fokus.

”Fon­de­nes stra­te­gi­ske pri­o­ri­te­ter om­fat­ter ba­re ik­ke så of­te in­ter­na­tio­na­le pro­blem­stil­lin­ger som mi­gra­tion. Men glo­ba­li­se­rin­gen har æn­dret sig, og i dag ser vi sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger som kli­ma­for­an­drin­ger og mi­gra­tion ram­me os al­le, og der lig­ger me­get uop­dyr­ket filan­tro­pisk land for fon­de­ne i at væ­re med til at løf­te væ­sent­li­ge glo­ba­le pro­blem­stil­lin­ger blandt an­det om­kring mi­gra­tion,” me­ner Je­ef Bech.

Stort potentiale

CISU for­val­ter en ræk­ke pul­jer fra Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et på om­kring 250 mil­li­o­ner kro­ner om året til ud­vik­lings- og hu­ma­ni­tæ­re ind­sat­ser, der ska­ber va­ri­ge og bæ­re­dyg­ti­ge for­an­drin­ger i ud­vik­ling­s­lan­de­ne. En me­get stor del hand­ler net­op om ind­sat­ser til for­bed­ring af le­ve­vil­kår, der kan væ­re med til at fore­byg­ge migration.

”Sid­ste år måt­te vi af­vi­se om­kring 50 støt­te­vær­di­ge an­søg­nin­ger på grund af for få mid­ler, så her er et stort po­ten­ti­a­le for fon­de­ne. Sam­ti­dig får vi i høj grad vo­res pen­ge fra Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et, der­med er mid­ler­ne og­så un­der­lagt po­li­ti­ske pri­o­ri­te­rin­ger og de­tal­je­ret kon­trol, der le­ver op til Rigs­re­vi­sio­nens krav. Her har fon­de mu­lig­hed for en stør­re agi­li­tet og spændstig­hed – for at tæn­ke an­der­le­des,” me­ner Je­ef Bech.

Se­rie: Nyt Filan­tro­pisk Land

Der er trængsel i man­ge af de po­pu­læ­re fel­ter på fon­de­nes filan­tro­pi­ske spilleplade.

Med over 4.000 ud­de­len­de fon­de og 26 mil­li­ar­der kro­ner i år­li­ge ud­de­lin­ger kan det væ­re svært at fin­de sig en le­dig i plads i det filan­tro­pi­ske landskab.

I se­ri­en Nyt Filan­tro­pisk Land sæt­ter vi lys på en ræk­ke hul­ler i det filan­tro­pi­ske mar­ked, hvor der sta­dig er al­bu­e­rum for fon­de, der kan og vil bi­dra­ge til at lø­se væ­sent­li­ge samfundsproblemer.

I den­ne uge fo­ku­se­rer vi på ud­de­lings­po­ten­ti­a­let på handicapområdet.

Læs her om fle­re te­ma­er i serien:

Æl­dre:
Æl­dre­om­rå­det er rigt på uop­dyr­ket filan­tro­pisk land
Kli­ma:
Bor­ge­r­ind­dra­gel­se, land, by, na­tur, mu­se­er og trans­port: al­le fon­de kan få et filan­tro­pisk klimaperspektiv
Han­di­cap:
Pia Gjel­lerup: Der er ik­ke ret me­get hy­pe om handicap

Er­fa­rin­gen hos CISU er dog, at fon­de­ne kun i be­græn­set om­fang sam­ar­bej­der med de man­ge min­dre og mel­lem­sto­re dan­ske ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner om at lø­se glo­ba­le pro­blem­stil­lin­ger. På trods af en stærk lo­kal for­ank­ring – bå­de i Dan­mark og de sam­ar­bejds­lan­de – som er nød­ven­dig for at lø­se glo­ba­le pro­blem­stil­lin­ger som migrationskrisen.

”Fon­de­ne støt­ter i høj grad de sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner. De små og mel­lem­sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner her hos os ind­g­y­der ik­ke fon­de­ne sam­me kend­skab og ken­di­s­ef­fekt, men må­ske vi skal tæn­ke CISU som ga­rant for or­ga­ni­sa­tio­ner­ne. På den må­de at vi kan gi­ve fon­de in­for­ma­tio­ner om or­ga­ni­sa­tio­ner­nes er­fa­rin­ger fra gen­nem­fø­rel­se af CISU-fi­nan­si­e­re­de pro­jek­ter,” si­ger Je­ef Bech.

Når or­ga­ni­sa­tio­ner sø­ger hos CISU, sker det al­tid sam­men med en lo­kal partner.

”Al­le pro­jek­ter­ne støt­tet her­fra er lo­kalt ud­sprun­get og for­ank­ret, og vo­res med­lem­mer og de­res part­ne­re er der bå­de før og ef­ter aku­t­te kri­ser. Så fon­de­ne vil vir­ke­lig kun­ne flyt­te no­get ved stil­le mid­ler til rå­dig­hed for de her part­ner­ska­ber mel­lem dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner og lo­ka­le part­ne­re,” me­ner Je­ef Bech.

Lokalkendskab er afgørende

Et af med­lem­mer­ne i CISU er or­ga­ni­sa­tio­nen ’FANT - For A New To­mor­row’. Medstif­ter af FANT, Ce­ci­lie Hau­er­berg, er helt enig i, at fon­de­ne kan gø­re en stor for­skel i for­hold til mi­gra­tions­pres­set ved at støt­te op om pro­jek­ter, der for­bed­rer le­ve­vil­kå­re­ne i de lan­de, som folk flyg­ter fra.

”Ro­den til mi­gra­tion er en uret­fær­dig og uli­ge ver­den, så fon­de kan hjæl­pe ved at støt­te pro­jek­ter, der ska­ber en me­re li­ge og ret­fær­dig ver­den og som gi­ver men­ne­sker mu­lig­hed for et me­nings­fuldt liv. I Afri­ka har vi en kæm­pe­stor ge­ne­ra­tion af un­ge, som in­gen frem­tid ser i de­res eget land på grund af man­gel på ud­dan­nel­se, man­gel på jobs og man­gel på sund­hed. Her kan fon­de­ne hjæl­pe,” si­ger Ce­ci­lie Hauerberg.

I Afri­ka har vi en kæm­pe­stor ge­ne­ra­tion af un­ge, som in­gen frem­tid ser i de­res eget land

Ce­ci­lie Hau­er­berg – Medstif­ter, FANT - For A New Tomorrow

I øje­blik­ket gen­nem­fø­rer FANT et pro­jekt i Gam­bia un­der nav­net ’Ba­ck­way is not the so­lu­tion’. Det sker i sam­ar­bej­de med YAIM – Youth Against Ir­re­gu­la­ted Mi­gra­tion, der er en or­ga­ni­sa­tion, star­tet af en ræk­ke un­ge men­ne­sker fra Gam­bia, der mød­te hin­an­den i fængs­let i Li­by­en ef­ter mis­lyk­ke­de for­søg på at migrere.

Pro­jek­tet har et over­ord­net mål om at frem­me selv­hjul­pen­hed blandt un­ge for at und­gå mi­gra­tion og sam­ti­dig ad­va­re an­dre om at migrere.

FANT ar­bej­der al­tid med un­ge mar­gi­na­li­se­re­de grup­per via fo­kus på sport, og i Gam­bia bru­ger de fod­bold til at få især un­ge mænd i tale.

Ce­ci­lie Hau­er­berg op­le­ver sto­re pro­ble­mer med at til­træk­ke fond­s­pen­ge, men hun me­ner, at FANT-pro­jek­tet i Gam­bia er et godt ek­sem­pel på et kon­kret, som vil væ­re op­lagt for dan­ske fon­de at bi­dra­ge til.

”Vi min­dre or­ga­ni­sa­tio­ner kom­mer rig­tig langt for pen­ge­ne. For­di vi har me­get lidt ad­mi­ni­stra­tion, og for­di vi al­tid har lo­ka­le part­ner­or­ga­ni­sa­tio­ner, som har kend­skab til kon­tekst, ken­der kul­tur, love, alt. Vil man ska­be lang­sig­tet for­an­dring, er lo­kal­kend­skab helt af­gø­ren­de . Så her kan fon­de­ne kom­me langt med de­res støt­te,” si­ger hun.

GAME i udviklingslande

Tho­mas Hvas, an­svar­lig for Afri­ka-pro­gram­met hos or­ga­ni­sa­tio­nen GAME bak­ker op. Fon­de­ne kan op­nå vig­ti­ge re­sul­ta­ter ved at støt­te de min­dre organisationer.

”Et ak­tivt ci­vil­sam­fund er vig­tigt for at styr­ke resi­li­en­sen af de lo­ka­le de­mo­kra­ti­er , det kan for ek­sem­pel væ­re at for­bed­re un­ges vil­kår og del­ta­gel­se i de­mo­kra­ti­ske pro­ces­ser og der­ved tro­en på, at de har en frem­tid i de­res eget land i ste­det for at im­mi­gre­re,” si­ger han.

Et ak­tivt ci­vil­sam­fund er vig­tigt for at styr­ke resi­li­en­sen af de lo­ka­le demokratier

Tho­mas Hvas – an­svar­lig for Afri­ka-pro­gram­met hos or­ga­ni­sa­tio­nen GAME

”Vi min­dre og mel­lem­sto­re dan­ske or­ga­ni­sa­tio­ner kan væ­re med til at styr­ke ci­vil­sam­fun­det via vo­res part­ner­ska­ber med lo­ka­le NGO’er og CSO’er i lan­de­ne, hvor vi ar­bej­der. Via vo­res til­knyt­ning til de lo­ka­le part­ne­re går vi et spa­destik dy­be­re, vi ska­ber en di­rek­te vi­den­sover­før­sel, og fon­de­ne kan væ­re med til at op­ska­le­re de man­ge in­nova­ti­ve ide­er,” si­ger Tho­mas Hvas.

GAME er kendt her­hjem­me for de­res so­ci­a­le ar­bej­de med ud­gangs­punkt i ga­dei­dræt og stre­et­kul­tur. I Afri­ka og Mel­le­mø­sten ar­bej­der de med un­ge i for­hold til sport, po­si­ti­ve fæl­les­ska­ber, kvin­ders ret­tig­he­der, em­power­ment og jobskabelse.

Men selv­om GAME op­le­ver stor op­bak­ning fra fon­de­ne til de­res dan­ske pro­jek­ter, er det van­ske­ligt at få mid­ler til de­res pro­jek­ter i udlandet.

”Det er me­get svært at få de dan­ske fon­de til at støt­te vo­res pro­jek­ter i Afri­ka og Mel­le­mø­sten. Fon­de­ne vir­ker lidt me­re kon­ser­va­ti­ve og min­dre ri­si­ko­vil­li­ge i for­hold til do­na­tio­ner i ud­lan­det. No­vo Nor­disk Fon­den har væ­ret en af de få fon­de, der har væ­re vil­lig til at støt­te, el­lers lø­ber vi of­te pan­den mod en mur,” for­tæl­ler Tho­mas Hvas.

Lang tidshorisont

Nin­na Ny­berg Sø­ren­sen, se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) me­ner ik­ke, at Eu­ro­pa står på ran­den af en ny migrantkrise.

”Jeg er me­get loren ved at kal­de det en ny mi­gran­tions­kri­se, for der er ta­le om en gam­mel kri­se, som ik­ke er løst . Det er man­ge af de sam­me, gam­le uaf­slut­te­de kon­flik­ter, kli­maud­for­drin­ger og dår­li­ge le­ve­vil­kår, der pro­du­ce­rer mi­gra­tions­pres­set, og Eu­ro­pa har end­nu ik­ke ko­or­di­ne­ret for­skel­li­ge ind­sat­ser til­stræk­ke­ligt,” si­ger hun.

Skal mi­gra­tions­strøm­men mind­skes fo­re­står et kæm­pe ar­bej­de blandt an­det om­kring kon­flik­t­hånd­te­ring, de­mo­kra­ti­se­ring, job­s­ka­bel­se, ud­dan­nel­se og kli­ma­til­pas­ning, me­ner hun.

Frem­ti­dens mi­gran­ter er børn og unge

Nin­na Ny­berg Sø­ren­sen – Se­ni­o­r­for­sker, DIIS

”Frem­ti­dens mi­gran­ter er børn og un­ge , og fon­de­ne vil få størst ef­fekt ved at hjæl­pe med at gi­ve net­op den må­l­grup­pe bed­re mu­lig­he­der lo­kalt. De skal in­te­gre­res i egen sam­funds­ud­vik­ling, og de skal ha­ve op­byg­get en op­fat­tel­se af, at det nyt­ter no­get at blive.”

”I for­hold til job­s­ka­bel­se skal der væ­re ta­le om re­el­le jobs, man kan le­ve af. For el­lers bli­ver det ik­ke et re­elt al­ter­na­tivt til at mi­gre­re,” si­ger Nin­na Ny­berg Sørensen.

Hun un­der­stre­ger, at hvis fon­de­ne vil gø­re en for­skel i for­hold til mi­gra­tion, er det alt­af­gø­ren­de med en lang tidshorisont.

”Pro­jek­ter med kor­te tids­ho­ri­son­ter bli­ver of­te lap­pe­løs­nin­ger, så en læn­ge­re tids­ram­me – må­ske på 20 år er vig­tig. Sam­ti­dig er det enormt vig­tigt med ko­or­di­ne­ring af ind­sat­ser, og at man spør­ger de lo­ka­le be­folk­nin­ger om, hvad de har brug for. Fon­de­ne må for alt i ver­den ik­ke la­ve de­res eg­ne pro­jek­ter ,” po­in­te­r­er Nin­na Ny­berg Sørensen.

Det siger tallene

Hvad der præ­cist gi­ves af fonds­be­vil­lin­ger til pro­jek­ter, der er med til at mind­ske mi­gra­tion fra ud­vik­ling­s­lan­de, er van­ske­ligt at opgøre.

I den år­li­ge fonds­sta­ti­stik fra Dan­marks Sta­ti­stik vil be­vil­lin­ger­ne lig­ge un­der ka­te­go­ri­en ’In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål’, der dæk­ker over alt fra nød­hjælp til vac­ci­ne­ind­sat­ser samt pro­jek­ter in­den for blandt an­det ud­dan­nel­se, job­s­ka­bel­se, vand­for­sy­ning, pro­duk­tion og infrastruktur.

End­nu er det dog ik­ke mu­ligt at ned­bry­de ka­te­go­ri­en på un­der­ka­te­go­ri­er, men fra 2022 vil fonds­sta­ti­stik­ken over In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål væ­re op­delt i en ræk­ke ho­ved­om­rå­der som Hu­ma­ni­tær bi­stand, In­fra­struk­tur og So­ci­a­le for­hold, og sidst­nævn­te får yder­li­ge­re en ræk­ke underkategorier.

Iføl­ge den se­ne­ste fonds­sta­ti­stik be­vil­ge­de fon­de­ne i 2021 i alt 2,1 mil­li­ar­der kro­ner til In­ter­na­tio­na­le hu­ma­ni­tæ­re for­mål - i 2020 lå tal­let på 1,5 mil­li­ar­der kro­ner. Ved fonds­sta­ti­stik­kens start i 2016 be­vil­ge­de fon­de­ne 786 mil­li­o­ner kro­ner til sam­me formål.

Fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger lå i 2021 på 25,9 mil­li­ar­der kroner.

Novo Nordisk Fonden: også Danmarks interesse

Selv­om mi­grant­kri­sen gi­ver mas­ser af le­digt al­bu­e­rum for filan­tro­pi­ske fon­de, så ar­bej­der en ræk­ke fon­de al­le­re­de med nog­le af de bag­ved­lig­gen­de år­sa­ger til migration.

Po­ul Due Jen­sens Fond ar­bej­der stra­te­gisk med vand­for­sy­ning til ver­dens fat­tig­ste blandt an­det i flygt­nin­ge­lej­re og i land­di­strik­ter i det glo­ba­le syd. I 2022 do­ne­re­de fon­den 112 mil­li­o­ner kro­ner til vandprojekter.

Le­go Fon­den har fle­re gan­ge ud­delt kæm­pe­be­vil­lin­ger til leg og læ­ring til flygt­nin­gebørn. I 2019 be­vil­ge­de fon­den 100 mil­li­o­ner dol­lars til et pro­jekt i Ugan­da og Etio­pi­en. Året før gik sam­me be­løb til børn ramt af kon­flik­ten i My­an­mar og kri­gen i Syrien.

No­vo Nor­disk Fon­den har tid­li­ge­re of­fent­ligt ita­le­sat, at fon­de kan væ­re med til at løf­te mi­gra­tions­pro­ble­mer i Eu­ro­pa. I bå­de 2018 og 2019 gav fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand Lars Re­bi­en Sø­ren­sen fle­re in­ter­view om net­op dette.

”Vi har i dis­se år et kæm­pe­stort mi­gra­tions­pro­blem, som ef­ter­la­der flygt­nin­ge i elen­di­ge for­hold i flygt­nin­ge­lej­re, bå­de i og uden for Eu­ro­pa. Her kan vi spil­le en rol­le,” lød det blandt an­det i et in­ter­view i Ber­ling­s­ke Ti­den­de i de­cem­ber 2018.

I et in­ter­view året ef­ter i sam­me avis ud­tal­te Lars Re­bi­en Sø­ren­sen i for­bin­del­se med en do­na­tion på 120 mil­li­o­ner kro­ner og et ind­gå­et part­ner­skab med Dansk Flygt­nin­ge­hjælp med et for­mål om at ska­be bed­re frem­tids­ud­sig­ter for tu­sind­vis af sy­ri­ske flygt­nin­ge stran­det i Jordan:

”Selv­om de man­ge pen­ge skal gø­re gavn langt væk fra lan­dets græn­ser, vil fon­dens sto­re mil­li­ondo­na­tio­ner helt over­ord­net set og­så tje­ne Dan­marks in­ter­es­ser. Hvis vi kan hjæl­pe med at gø­re le­ve­vil­kå­re­ne bed­re der­ne­de, hvor de sy­ri­ske flygt­nin­ge op­hol­der sig og må­ske kan kom­me hjem fra igen, er sand­syn­lig­he­den for, at de øn­sker at rej­se her­op mindre.”

Ny strategi med sundhedsfokus

Fun­dats har spurgt hos Dan­marks su­verænt stør­ste og ver­dens tred­je­stør­ste filan­tro­pi­ske fond om mi­gra­tions­pro­ble­mer fort­sat er et fo­kus, og om No­vo Nor­disk Fon­den me­ner, at mi­gra­tions­pro­ble­met er en sam­funds­ud­for­dring, hvor dan­ske fon­de kan spil­le en rolle.

I et skrift­ligt svar fra Flem­m­ing Kon­rad­sen, Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, So­ci­al & Hu­ma­ni­ta­ri­an hos fon­den ly­der det:

”No­vo Nor­disk Fon­den har de se­ne­ste år støt­tet en ræk­ke pro­jek­ter med det for­mål at hjæl­pe flygt­nin­ge i sær­ligt Jor­dan, Li­ba­non og Sy­ri­en til en bed­re til­væ­rel­se. De pro­jek­ter er sta­dig un­der im­ple­men­te­ring. Vi har ik­ke ar­bej­det må­l­ret­tet med at be­græn­se be­væ­gel­se af flygt­nin­ge og mi­gran­ter, men med nog­le af de un­der­lig­gen­de pro­ble­mer, der kan for­sa­ge rin­ge livsvil­kår og migration.”

Som føl­ge af vo­res nye stra­te­gi fra sid­ste år har vi dre­jet vo­res hu­ma­ni­tæ­re fo­kus me­re mod at for­bed­re men­ne­skers sund­hed og mind­ske ulig­hed i sundhed

Flem­m­ing Kon­rad­sen – Se­ni­or Vi­ce Presi­dent, So­ci­al & Hu­ma­ni­ta­ri­an, No­vo Nor­disk Fonden

”I de pro­jek­ter har fo­kus sær­ligt væ­ret på at øge selv­stæn­dig­gø­rel­se og job­mu­lig­he­der for flygt­nin­ge­ne i de­res lo­ka­l­om­rå­der. Som føl­ge af vo­res nye stra­te­gi fra sid­ste år har vi dre­jet vo­res hu­ma­ni­tæ­re fo­kus me­re mod at for­bed­re men­ne­skers sund­hed og mind­ske ulig­hed i sundhed.”

”I vo­res nye hu­ma­ni­tæ­re pro­jek­ter ar­bej­der vi der­for me­re med at yde støt­te til flygt­nin­ge og in­ter­nt for­drev­ne og de­res vært­s­sam­fund i blandt an­det Østafri­ka med fo­kus på fø­de­va­resik­ker­hed og støt­te til myn­dig­he­der og NGO’ers hånd­te­ring af kar­dio­me­ta­bo­li­ske syg­dom­me blandt dis­se be­folk­nings­grup­per. Vi fast­hol­der sam­ti­dig vo­res ind­sat­ser i hu­ma­ni­tæ­re kri­ser, hvor mi­gran­ter og flygt­nin­ge er en del af må­l­grup­pen,” sva­rer Flem­m­ing Konradsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer