Ældreområdet er rigt på uopdyrket filantropisk land

Med en eksplosiv stigning i antallet af ældre vil fonde kunne gøre en afgørende forskel inden for både overgangsboliger, ensomhed og mental trivsel hos ældre, mener Ældre Sagen. ”Ændringen i demografien med en voksende aldrende befolkning er en samfundsudfordring,” siger Velux Fondens direktør Ane Hendriksen.

”Vi får en stærk vækst i an­tal­let af de æld­ste æl­dre i lø­bet af de kom­men­de år, så sund­heds­væs­net har brug for at bli­ve bed­re til at ta­ge sig af det sti­gen­de an­tal æl­dre med al­ders­be­tin­ge­de syg­dom­me. Og­så her kan fon­de­ne hjæl­pe,” si­ger vi­ce­di­rek­tør i Æl­dre Sa­gen Mi­cha­el Teit Ni­el­sen (fo­to: modelfoto).

Hos Æl­dre Sa­gen er der in­gen tvivl. Med en eks­plo­siv stig­ning i an­tal­let af æl­dre vil fon­de­ne kun­ne gø­re en kæm­pe for­skel på en lang ræk­ke områder.

Bo­li­ger, en­som­hed, men­tal triv­sel og en ræk­ke sund­heds­om­rå­der qua den vok­sen­de, al­dren­de befolkning.

Det er iføl­ge vi­ce­di­rek­tør i Æl­dre Sa­gen, Mi­cha­el Teit Ni­el­sen ek­semp­ler på ind­sats­om­rå­der, hvor fon­de­ne kun­ne gø­re stor gavn.

”Æl­dre­om­rå­det er et vig­tigt om­rå­de, hvor der lig­ger sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger på grund af den de­mo­gra­fi­ske ud­vik­ling,” si­ger han.

Frem mod 2060 for­ven­tes an­tal­let af +65-åri­ge at sti­ge med 35,8 pro­cent fra 1,18 mil­li­o­ner i 2021 til 1,6 mil­li­o­ner i 2060. Den stør­ste stig­ning sker blandt de +80-åri­ge, hvor an­tal­let for­ven­tes at sti­ge med 130,6 procent.

Æl­dres men­tale hel­bred er ble­vet rin­ge­re de se­ne­re år, og vi ser sti­gen­de pro­ble­mer med ensomhed

Mi­cha­el Teit Ni­el­sen – Vi­ce­di­rek­tør, Æl­dre Sagen

”Æl­dres men­tale hel­bred er ble­vet rin­ge­re de se­ne­re år, og vi ser sti­gen­de pro­ble­mer med en­som­hed. Så her kun­ne fon­de gå ind i nog­le pro­jek­ter, der kan fore­byg­ge en­som­hed og ska­be fæl­les­ska­ber – og på den må­de hjæl­pe ci­vil­sam­fun­det,” si­ger Mi­cha­el Teit Nielsen.

Der­u­d­over pe­ger Mi­cha­el Teit Ni­el­sen på de syg­dom­me, som den sti­gen­de al­der medfører.

”Vi får en stærk vækst i an­tal­let af de æld­ste æl­dre i lø­bet af de kom­men­de år, så sund­heds­væs­net har brug for at bli­ve bed­re til at ta­ge sig af det sti­gen­de an­tal æl­dre med al­ders­be­tin­ge­de syg­dom­me. Og­så her kan fon­de­ne gø­re en for­skel,” si­ger han.

Boligmassen til ældre

Bo­lig­mas­sen til æl­dre er des­u­den et af de helt sto­re om­rå­der, hvor fon­de­ne vil kun­ne bi­dra­ge. En un­der­sø­gel­se fra Æl­dre Sa­gen fra 2020 vi­ste, at Dan­mark har 46.000 ple­je­bo­li­ger – for­delt på bå­de ple­je­hjem­s­plad­ser og plejeboliger.

”På trods af en eks­plo­siv stig­ning i an­tal æl­dre har vi cir­ka det sam­me an­tal ple­je­bo­li­ger som for 20 år si­den, så vi mang­ler bå­de fle­re ple­je­hjem­s­plad­ser og ple­je­hjem­s­plad­ser med en an­den in­dret­ning. På beg­ge om­rå­der kan fon­de gø­re en for­skel,” si­ger Mi­cha­el Teit Nielsen.

Se­rie: Nyt Filan­tro­pisk Land

Der er trængsel i man­ge af de po­pu­læ­re fel­ter på fon­de­nes filan­tro­pi­ske spilleplade.

Med over 4.000 ud­de­len­de fon­de og 26 mil­li­ar­der kro­ner i år­li­ge ud­de­lin­ger kan det væ­re svært at fin­de sig en le­dig i plads i det filan­tro­pi­ske landskab.

I se­ri­en Nyt Filan­tro­pisk Land sæt­ter vi lys på en ræk­ke hul­ler i det filan­tro­pi­ske mar­ked, hvor der sta­dig er al­bu­e­rum for fon­de, der kan og vil bi­dra­ge til at lø­se væ­sent­li­ge samfundsproblemer.

Den an­der­le­des ud­form­ning hand­ler blandt an­det om at ska­be bo­li­ger med nog­le go­de fæl­les­fa­ci­li­te­ter – i ste­det for tra­di­tio­nel­le lej­lig­he­der med tekøkken.

”Det kan væ­re de­ci­de­ret far­ligt med ko­ge­pla­der i bo­li­ger til men­ne­sker med svær de­mens, så vi har brug for nytænk­ning,” si­ger han.

Der­u­d­over er over­gangs­bo­li­ger til æl­dre, der må­ske ik­ke har lyst til at bo på ple­je­hjem med men­ne­sker med svær de­mens, men som sam­ti­dig har brug for en bo­lig, hvor de kan få lidt hjælp, er og­så en mangelvare.

”Det er ik­ke ple­je­hjem el­ler ol­de­kol­le, men bo­li­ger med nog­le ser­vi­ce­funk­tio­ner, og her kun­ne fon­de gå ind og la­ve nog­le for­søg med så­dan­ne over­gangs­bo­li­ger, så vi kan fin­de de rig­ti­ge løs­nin­ger. Der­ef­ter kan fon­de­ne og­så bi­dra­ge med at byg­ge over­gangs­bo­li­ger,” me­ner Mi­cha­el Teit Nielsen.

Her kun­ne fon­de væ­re med til at ud­dan­ne nog­le dyg­ti­ge folk til at sid­de i be­sty­rel­ser på plejehjem

Mi­cha­el Teit Ni­el­sen – Vi­ce­di­rek­tør, Æl­dre Sagen

”Som en sid­ste ting går Fol­ke­tin­get li­ge nu med nog­le tan­ker om at gø­re ple­je­hjem til selv­stæn­di­ge en­he­der med eg­ne be­sty­rel­ser. Her kun­ne fon­de væ­re med til at ud­dan­ne nog­le dyg­ti­ge folk til at sid­de i be­sty­rel­ser på ple­je­hjem,” fo­re­slår Mi­cha­el Teit Nielsen.

Æl­dre Sa­gen er lø­ben­de i di­a­log med fon­de om støt­te til for­skel­li­ge projekter.

”Det er ik­ke al­tid så let. Vi ser en ten­dens til, at fon­de i hø­je­re grad selv vil be­stem­me og de­fi­ne­re, hvad de støt­ter, og at de har me­re fo­kus på at mar­keds­fø­re dem selv end på out­put­tet. Den ud­vik­ling gør det ik­ke nem­me­re,” si­ger Mi­cha­el Teit Nielsen.

Kun 5,4 procent til ældre

Til trods for bå­de et stort be­hov og en mar­kant stig­ning i fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger over de se­ne­ste år er æl­dre­om­rå­det ik­ke det mest po­pu­læ­re sted at sen­de al­men­nyt­ti­ge do­na­tio­ner hen.

Et kig i den se­ne­ste fonds­sta­ti­stik fra 2021 fra Dan­marks Sta­ti­stik vi­ser, at ind­sat­ser ret­tet mod æl­dre kun stod for 5,4 pro­cent af be­vil­lin­ger­ne un­der ’So­ci­a­le for­mål’. Det be­tød, at 96 mil­li­o­ner kro­ner til­faldt æl­dre ud af et sam­let be­løb på 1,8 mil­li­ar­der kro­ner i 2021 til ’So­ci­a­le formål’.

Og ud af fon­de­nes sam­le­de be­vil­lin­ger på 25,9 mil­li­ar­der kro­ner i 2021 var 0,4 pro­cent må­l­ret­tet so­ci­a­le ind­sat­ser til æl­dre. Sta­ti­stik­ken kan ik­ke bry­des op på al­ders­grup­per un­der blandt an­det ’Sund­heds­for­mål’ og ’Vi­den­ska­be­li­ge formål.’

Vi ser en ten­dens til, at fon­de i hø­je­re grad selv vil be­stem­me og de­fi­ne­re, hvad de støt­ter, og at de har me­re fo­kus på at mar­keds­fø­re dem selv end på outputtet

Mi­cha­el Teit Ni­el­sen – Vi­ce­di­rek­tør, Æl­dre Sagen

Velux Fonden: Her er plads til flere

Selv­om æl­dre­om­rå­det er at af de ind­sats­om­rå­der, hvor der er mas­ser af le­digt spil­le­rum for filan­tro­pi­ske fon­de, så fin­des der al­li­ge­vel et par fond­spio­ne­rer, der for læn­ge si­den har plan­tet de­res flag i et hjør­ne af det­te el­lers uop­dyr­ke­de filan­tro­pi­ske land.

Ve­lux Fon­den er en af de fon­de, der helt fra be­gyn­del­sen har haft fo­kus på æl­dre – på så­vel ’Al­drings­forsk­ning’, ’Øjen­forsk­ning’ som ’Ak­ti­ve Æl­dre’. I 2022 gav fon­den 40 mil­li­o­ner kro­ner til æl­dre, for­delt med hen­holds­vis 5, 14 og 21 mil­li­o­ner kro­ner til de tre områder.

”Sam­let set har vi en år­lig ram­me på om­kring 50 mil­li­o­ner kro­ner til vo­res fo­kus på æl­dre. I år for­ven­ter vi at ud­de­le om­kring 45 mil­li­o­ner kro­ner til om­rå­det,” for­tæl­ler Ane Hen­drik­sen, di­rek­tør i Ve­lux Fonden.

Un­der ind­sats­om­rå­det ’Ak­ti­ve Æl­dre’ blev der fra fon­dens stif­tel­se i 1981 til star­ten af 1990’erne pri­mært gi­vet pen­ge til, at æl­dre kun­ne skri­ve bø­ger. Si­den er fo­kus æn­dret, så fon­den nu pri­o­ri­te­rer fæl­les­ska­ber, hvor æl­dre går sam­men. Om alt fra na­tur­ple­je, fril­uftsak­ti­vi­te­ter til værk­steds­ak­ti­vi­te­ter, se­ni­o­r­fol­ke­mø­de og drift af Den dan­ske Søredningstjeneste.

At æl­dre­om­rå­det ik­ke har så stort fo­kus fra fon­de­ne, me­ner Ane Hen­drik­sen, er hi­sto­risk betinget.

”Det hand­ler bå­de om den må­de, man har tol­ket al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger på, hvor­dan den en­kel­te fun­dats er skru­et sam­men, og hvil­ket fo­kus æl­dre har haft i sam­fun­det ge­ne­relt,” si­ger hun.

Iføl­ge hen­de er der bå­de plads til – og be­hov for - at fle­re fon­de får fo­kus på ældre.

Jeg hver­ken kan el­ler skal be­stem­me, hvad an­dre fon­de la­ver, men det er vig­tigt med et ge­ne­relt fo­kus på æl­dre og al­lo­ke­ring af mid­ler til æl­dre­om­rå­det i for­hold til den de­mo­gra­fi­ske udvikling

Ane Hen­drik­sen – Di­rek­tør, Ve­lux Fonden

”Æn­drin­gen i de­mo­gra­fi­en med en vok­sen­de al­dren­de be­folk­ning er en sam­funds­ud­for­dring, som vi ta­ger på os her hos Ve­lux Fon­den. Jeg hver­ken kan el­ler skal be­stem­me, hvad an­dre fon­de la­ver, men det er vig­tigt med et ge­ne­relt fo­kus på æl­dre og al­lo­ke­ring af mid­ler til æl­dre­om­rå­det i for­hold til den de­mo­gra­fi­ske ud­vik­ling,” si­ger Ane Hendriksen.

Hvis hun skal pe­ge på ind­sat­ser, hvor fon­de vir­ke­lig kan gø­re en for­skel, hand­ler det om al­drings­forsk­ning, øjen­forsk­ning, fore­byg­gel­se af tab af fær­dig­he­der – og et ge­ne­relt fo­kus på at in­klu­de­re æl­dre i al­le projekter.

Si­den stif­tel­sen har Ve­lux Fon­den gi­vet lidt over 304 mil­li­o­ner kro­ner til 9.910 pro­jek­ter in­den for ’Ak­ti­ve Æl­dre’, 445 mil­li­o­ner kro­ner til 260 be­vil­lin­ger in­den for al­drings­forsk­ning og 215 mil­li­o­ner kro­ner til 158 pro­jek­ter in­den for øjenforskning.

”Vi har væ­ret der på den lan­ge ba­ne, og li­ge nu ar­bej­der vi på at sam­le de tre om­rå­der og fo­ku­se­re på over­gan­ge i det se­ne vok­sen­liv, hvor dis­se over­gan­ge bå­de kan væ­re po­si­ti­ve og ne­ga­ti­ve,” for­tæl­ler Ane Hendriksen.

Ulighed og minoritetsetniske ældre

Fon­den En­som­me Gam­les Værn har helt si­den 1910 ar­bej­det for at for­bed­re vil­kå­re­ne for de en­som­me og dår­ligst stil­le­de æl­dre men­ne­sker i Danmark.

Op gen­nem 1970’erne og 1980’erne byg­ge­de og drev En­som­me Gam­les Værn (EGV) bå­de dag­cen­tre, ple­je­hjem og kol­lek­tiv­bo­li­ger for æl­dre i he­le lan­det. Si­den har kom­mu­ner­ne over­ta­get ejer­skab og drift.

I 1986 tog or­ga­ni­sa­tio­nen ini­ti­a­tiv til Æl­dre Sa­gen – og EGV blev der­med delt i en po­li­tisk or­ga­ni­sa­tion for æl­dre og sel­ve fonden.

I dag ud­de­ler fon­den år­ligt mel­lem 3,5 og 7 mil­li­o­ner kro­ner til forsk­ning, so­ci­a­le for­mål, for­mid­ling, fe­rie, tu­re, fæl­les­ska­ben­de op­le­vel­ser og små per­son­li­ge le­ga­ter. Alt sam­men med fo­kus på de al­lerdår­ligst stil­le­de ældre.

”Sid­ste år ud­del­te vi 5,2 mil­li­o­ner kro­ner, og vi ar­bej­der med det so­ci­a­le liv i al­der­dom­men – en­som­hed, re­la­tio­ner og fæl­les­ska­ber. Nog­le af vo­res fo­ku­s­om­rå­der er hjem­løs­hed blandt æl­dre samt ud­sat­te æl­dre im­mi­gran­ter og flygt­nin­ge,” for­tæl­ler Chri­sti­ne E. Swa­ne, di­rek­tør i Fon­den En­som­me Gam­les Værn.

Som geron­to­log me­ner Chri­sti­ne E. Swa­ne, det er me­get vig­tigt, at vi ik­ke ale­ne fo­ku­se­rer på æl­dre men­ne­sker som en sær­skilt al­ders­grup­pe, men tæn­ker æl­dre som en del af samfundet.

”Det sker for ek­sem­pel, når fon­de gi­ver pen­ge til ud­vik­ling af byrum el­ler kræft­forsk­ning. Det kan al­le få gavn af, ik­ke mindst æl­dre men­ne­sker,” si­ger hun.

Skal Chri­sti­ne E. Swa­ne pe­ge på om­rå­der, hvor fonds­støt­te kun­ne gø­re gavn i for­hold til æl­dre men­ne­sker, pe­ger hun på ulig­hed, mi­no­ri­tet­set­ni­ske æl­dre og kon­kre­te ind­sat­ser som for ek­sem­pel so­ci­a­le viceværter.

Sidst­nævn­te fin­des al­le­re­de nog­le ste­der i al­me­ne bo­lig­byg­ge­ri­er, hvor de age­rer so­ci­alt kit, der blandt an­det hol­der lidt øje med og støt­ter sår­ba­re æl­dre borgere.

”Ulig­he­den i sam­fun­det må ik­ke få for lidt op­mærk­som­hed, for når ulig­he­den sti­ger, får vi en vok­sen­de æl­dre be­folk­ning, som har det rig­tig svært øko­no­misk, so­ci­alt og hel­breds­mæs­sigt. Så her kan fon­de gå ind og støt­te forsk­ning i de pro­ces­ser, der fø­rer til ulig­hed – og i fore­byg­gel­se af ulig­hed,” me­ner Chri­sti­ne E. Swane.

”Fonds­støt­te, der kan væ­re med til at gi­ve stør­re for­stå­el­se for æl­dre im­mi­gran­ter og flygt­nin­ge, vil og­så væ­re godt. Så fle­re kan be­gyn­de at for­stå de­res livs­si­tu­a­tion og res­sour­cer, og ik­ke kun se dem som en be­last­ning,” fort­sæt­ter hun.

Flere med bi-indsatser

For­e­nin­gen Re­al­da­nia er en af de filan­tro­pi­ske ak­tø­rer, der har haft fo­kus på de­le af de pro­blem­stil­lin­ger, som Mi­cha­el Teit Ni­el­sen næv­ner in­den­for bo­lig­mas­sen til ældre.

Net­op for­di un­der­sø­gel­ser vi­ser, at det at bo sam­men med an­dre kan væ­re med till at af­hjæl­pe en­som­hed, iværk­sat­te Re­al­da­nia i 2016 ind­sat­sen ’Rum og Fæl­les­ska­ber for æl­dre’. Her for­sø­ger for­e­nin­gen at in­spi­re­re bo­lig­mar­ke­dets ak­tø­rer til at øge ud­bud­det af se­ni­o­r­bo­fæl­les­ska­ber. Hvert år si­den har Re­al­da­nia få­et ud­ar­bej­det en kort­læg­ning af, hvor man­ge bo­fæl­les­ska­ber for se­ni­o­rer, der fin­des i Danmark.

Der­u­d­over har blandt an­dre Tryg­fon­den og Nor­dea-fon­den og­så haft pro­jek­ter med fo­kus på æl­dre på so­ci­al- og sundhedsområderne.

Hos Tryg­fon­den er et af de fem over­ord­ne­de mål ’Et trygt æl­d­re­liv’, og her­un­der har fon­den to del­mål ’Fle­re go­de le­ve­år’ og ’Et godt liv som pårørende’.

Nor­dea-fon­den har blandt an­det støt­tet pro­jekt ’Fri­vil­lig­hed til al­le æl­dre’ fra 2020-2022 med 4,9 mil­li­o­ner kro­ner til den so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­hed El­der­learn, hvor æl­dre og uden­land­ske stu­de­ren­de mø­des for at ta­le dansk.

Og­så på forsk­nings­om­rå­det har Nor­dea-fon­den bi­dra­get. Si­den 2009 har fon­den sam­let set ud­delt om­kring 378 mil­li­o­ner kro­ner til Cen­ter for Sund Al­dring på Kø­ben­havns Universitet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer