Offentlighedseksperter i dyb undren over fondes manglende åbenhed om vedtægter

Næsten halvdelen af de 100 mest uddelende fonde i Danmark offentliggør ikke deres vedtægter på fondens hjemmeside. Det viser en gennemgang, Fundats har foretaget. Undersøgelsens resultat vækker undren hos to førende offentlighedseksperter. ”Det sender et signal om, at offentligheden ikke skal have for meget indsigt – og det er et dårligt signal,” fastslår jurist og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.

44 af de 100 mest ud­de­len­de fon­de of­fent­lig­gør ik­ke fun­dat­ser på hjem­mesi­den - el­ler har slet ik­ke en hjem­mesi­de. Str­ud­se­stra­te­gi­en kri­ti­se­res nu i skar­pe ven­din­ger af to af lan­dets før­en­de offentlighedseksperter.

Kun lidt over halv­de­len af de fon­de, der ud­gør top-100-li­sten over Dan­marks mest ud­de­len­de fon­de, of­fent­lig­gør de­res vedtæg­ter på fon­dens hjemmeside.

Mens 56 af fon­de­ne har fuld åben­hed om, hvil­ke vedtæg­ter fon­den dri­ves med ud­gangs­punkt i, væl­ger 44 af fon­de­ne ik­ke at of­fent­lig­gø­re fun­dat­ser på hjem­mesi­den el­ler slet ik­ke at ha­ve en hjemmeside.

Det vi­ser en ny un­der­sø­gel­se, som Fun­dats har fo­re­ta­get. Li­sten i dens ful­de om­fang kan ses i bun­den af den­ne artikel.

Der­med er åben­he­den, el­ler mang­len på sam­me, i top-100-fon­de­ne fuld­stæn­dig iden­tisk med sta­tus for et år si­den. Da Fun­dats i fe­bru­ar 2022 se­ne­st gen­nem­gik vedtæg­ter­nes til­gæn­ge­lig­hed, var det så­le­des og­så 44 af de på det tids­punkt mest ud­de­len­de fon­de, der hav­de be­slut­tet ik­ke at of­fent­lig­gø­re de­res vedtæg­ter på hjemmesiden.

Blandt de sto­re fon­de, der fort­sat væl­ger ik­ke at of­fent­lig­gø­re fun­dat­sen på hjem­mesi­den, er A.P Møl­ler Fon­den og søster­fon­den Den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond, KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond, Ole Kirks Fond og El­sass Fonden.

Fun­dat­sen er et vi­talt do­ku­ment for en­hver fond. Det er i fun­dat­sen, at fon­dens stif­ter har ud­trykt sin vil­je og hen­sigt med fon­den, og det er her, at fon­dens for­mål, ak­ti­vi­te­ter, le­del­ses­for­hold og ud­de­lin­ger er beskrevet.

Åbenhed burde være naturlig

Re­sul­ta­tet af un­der­sø­gel­sen væk­ker stor un­dren hos to af Dan­marks før­en­de offentlighedseksperter.

Of­fent­lig­heds­rå­d­gi­ver og tid­li­ge­re forsk­nings­chef på det me­di­ejuri­di­ske om­rå­de på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le, cand.jur. Oluf Jør­gen­sen, læg­ger ik­ke fin­gre­ne imel­lem i sin vur­de­ring af den mang­len­de åben­hed hos næ­sten halv­de­len af Dan­marks mest ud­de­len­de fonde.

”Jeg sy­nes, det er be­syn­der­ligt, at så man­ge fon­de væl­ger ik­ke at læg­ge de­res vedtæg­ter frem på hjem­mesi­den. Man­ge af fon­de­ne spil­ler en væ­sent­lig rol­le i sam­fun­det og ud­de­ler mid­ler til for­skel­li­ge for­mål, som har in­ter­es­se og be­tyd­ning for man­ge. Det bur­de væ­re helt na­tur­ligt for fon­de­ne, at vedtæg­ter­ne er nemt og of­fent­ligt til­gæn­ge­li­ge på hjem­mesi­den,” si­ger Oluf Jørgensen.

Jeg sy­nes, det er be­syn­der­ligt, at så man­ge fon­de væl­ger ik­ke at læg­ge de­res vedtæg­ter frem på hjemmesiden

Oluf Jør­gen­sen – Jurist, of­fent­lig­heds­rå­d­gi­ver og forsk­nings­chef emeritus

Sam­me syns­punkt har forsk­nings­lek­tor og cen­ter­le­der på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le, Ph.d. og cand.scient.pol. Ro­ger Buch.

”Det un­drer mig, at man har et be­hov for ik­ke at vil­le of­fent­lig­gø­re si­ne vedtæg­ter. I den tid, vi le­ver i, er åben­hed en dyd, som vi har i vo­res sam­fund ge­ne­relt. Via de­mo­kra­ti­et er åben­he­den blandt an­det sik­ret med en of­fent­lig­heds­lov og en mas­se reg­ler, der ska­ber trans­pa­rens i den of­fent­li­ge sek­tor. Og i den pri­va­te sek­tor går sta­dig fle­re mo­der­ne virk­som­he­der me­get op i åben­hed, som og­så hæn­ger sam­men med he­le CSR-tan­ke­gan­gen. Så vi ser en ten­dens til, at fle­re og fle­re virk­som­he­der dyr­ker åben­hed – ik­ke for­di de skal, men for­di de ser det som no­get po­si­tivt. Så selv­om fon­de­ne som ud­gangs­punkt har frit slag i for­hold til, hvor åb­ne el­ler luk­ke­de, de vil væ­re i for­hold til blandt an­det of­fent­lig­gø­rel­se af vedtæg­ter, vir­ker de­res age­ren ba­re ik­ke sær­ligt mo­der­ne,” me­ner Ro­ger Buch.

Signalerer, at noget skal skjules

Oluf Jør­gen­sen me­ner, at de fon­de, som ik­ke læg­ger vedtæg­ter­ne frem på hjem­mesi­der, sen­der et ”dår­ligt signal”.

”Det sen­der et sig­nal om, at of­fent­lig­he­den ik­ke skal ha­ve for me­get ind­sigt – og det er et dår­ligt sig­nal. Det er me­get vig­tigt for fon­de­ne, at der er en høj grad af til­lid til dem. Det gæl­der ik­ke mindst de al­men­nyt­ti­ge fon­de, der i høj grad er fi­nan­si­e­ret via skat­te­be­gun­sti­gel­ser. Der­for er åben­hed vej­en frem, ef­ter min vur­de­ring. Og som et helt grund­læg­gen­de krav om åben­hed skal vedtæg­ter­ne væ­re nemt til­gæn­ge­li­ge,” si­ger Oluf Jørgensen.

- Me­ner du, at det kan fø­re til mi­stil­lid blandt be­folk­nin­gen til den sto­re del af fon­de­ne, som ik­ke læg­ger de­res vedtæg­ter åbent frem?

”Ja. Det er min vur­de­ring, at det kan bi­dra­ge til mi­stil­lid, og det er fon­de­ne be­stemt ik­ke tjent med,” si­ger Oluf Jørgensen.

Al­le for­mer for luk­ket­hed slår til­ba­ge på dem, der er luk­ke­de – først og frem­mest for­di, der bli­ver skabt et sig­nal om, at der er ét el­ler an­det, der skal skjules

Ro­ger Buch – Ph.d., forsk­nings­lek­tor og cen­ter­le­der, Dan­marks Me­die- og Journalisthøjskole

Og­så Ro­ger Buch me­ner, at fon­de med mang­len­de vil­je til at of­fent­lig­gø­re fun­dat­ser bør væ­re be­vid­ste om, hvor­dan luk­ket­he­den kan bli­ve op­fat­tet i befolkningen.

”Al­le for­mer for luk­ket­hed slår til­ba­ge på dem, der er luk­ke­de – først og frem­mest for­di, der bli­ver skabt et sig­nal om, at der er ét el­ler an­det, der skal skju­les. Hvis virk­som­he­der, or­ga­ni­sa­tio­ner el­ler fon­de ik­ke vil væ­re åb­ne, er den før­ste tan­ke, som man­ge får, at det må væ­re for­di, ét el­ler an­det ik­ke tå­ler da­gens lys. Det fø­rer sim­pelt­hen of­te til mistæn­ke­lig­gø­rel­se. Om­vendt skal man som fond selv­føl­ge­lig og­så væ­re be­vidst om, at åben­hed kan fø­re til kri­tik for ek­sem­pel af ud­de­lings­kri­te­ri­er el­ler de ting, man væl­ger at støt­te. Det er jo den pris, der er ved åben­hed,” på­pe­ger Ro­ger Buch.

De 56 fon­de på li­sten, som åbent læg­ger de­res vedtæg­ter frem, sig­na­le­rer iføl­ge Ro­ger Buch, at de er mo­der­ne og ik­ke har no­get at skjule.

”Fon­de­ne skal der­for grun­digt over­ve­je, om der egent­lig er no­gen grun­de til ik­ke at ha­ve åben­hed, el­ler om det ba­re bun­der i, at man er stif­tet i en helt an­den tid, hvor sy­net på åben­hed var et an­det. Hvis der ik­ke er go­de grun­de til den mang­len­de åben­hed, er det op­lagt at la­ve om på det,” si­ger Ro­ger Buch.

Kan føre til politiske indgreb

Forsk­nings­lek­to­ren og cen­ter­le­de­ren på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le me­ner, at ri­si­ko­en ved fort­sat luk­ket­hed ud over mistæn­ke­lig­gø­rel­se i be­folk­nin­gen og­så kan fø­re til po­li­ti­ske ind­greb over for fondene.

”Fon­de­ne har jo en skat­te­mæs­sigt for­del­ag­tig stil­ling. Og det kan jo væ­re, at Fol­ke­tin­get – hvis ik­ke åben­he­den kom­mer fra fon­de­ne selv – en dag kom­mer og si­ger, at for at ha­ve sær­lig sta­tus i sam­fun­det, føl­ger der krav om åben­hed med fra lov­gi­ver­ne: ’Hvis I vil ha­ve fa­vorab­le skat­te­vil­kår, så er pri­sen, at vi kræ­ver åben­hed’. Det er den sam­me pris, som de po­li­ti­ske par­ti­er selv be­ta­ler. De får jo of­fent­lig par­ti­støt­te, og her ind­før­te man i 90’erne, at hvis et par­ti vil ha­ve par­ti­støt­te, skal regn­ska­ber­ne of­fent­lig­gø­res,” si­ger Ro­ger Buch.

Og­så Oluf Jør­gen­sen pe­ger på fon­de­nes skat­te­be­gun­sti­gel­se som et aspekt i re­la­tion til åbenhedsdiskussionen.

”Fon­de­nes skat­te­be­gun­sti­gel­se kom­bi­ne­ret med de­res ud­de­ling af mid­ler til for­skel­li­ge for­mål gør, at der må væ­re åben­hed om blandt an­det, hvil­ke vedtæg­ter de har, og hvil­ke for­mål de kan ud­de­le mid­ler til. Fon­de­ne bør selv gå i for­vej­en og ik­ke ven­te på even­tu­el me­re lov­giv­ning. Det er vig­tigt, at fon­de­ne selv vi­ser vej­en for at fast­hol­de el­ler styr­ke til­li­den til de­res ar­bej­de,” si­ger Oluf Jørgensen.

Fon­de­ne bør selv gå i for­vej­en og ik­ke ven­te på even­tu­el me­re lovgivning

Oluf Jør­gen­sen – Jurist, of­fent­lig­heds­rå­d­gi­ver og forsk­nings­chef emeritus

At fon­de­nes sam­le­de ud­de­lin­ger vok­ser år for år og i 2021 nå­e­de helt op på næ­sten 26 mil­li­ar­der kro­ner, er iføl­ge Ro­ger Buch ik­ke no­get ar­gu­ment ud fra ob­jek­ti­ve el­ler juri­di­ske kri­te­ri­er for at hæ­ve kra­ve­ne til åbenhed.

”Men ud fra, hvad Fol­ke­tin­get kan fin­de på, kan lo­gik­ken me­get vel væ­re, at det er me­re in­ter­es­sant at kig­ge på en fonds­sek­tor, der ud­de­ler 26 mil­li­ar­der kro­ner og spil­ler en kæm­pe­stor rol­le i for­hold til blandt an­det forsk­ning og so­ci­a­le for­hold, end hvis fon­de­ne til­sam­men ud­del­te to mil­li­ar­der kro­ner om året. Så dén vej rundt kan ud­de­lings­be­lø­bet få be­tyd­ning for, om Fol­ke­tin­get gør no­get på et tids­punkt,” me­ner Ro­ger Buch.

Gebyr på 150 kroner er utidssvarende

Selv­om en fond ik­ke læg­ger fun­dat­sen ud på hjem­mesi­der­ne, har man i for­hold til de cir­ka 1.400 er­hvervs­dri­ven­de fon­de mu­lig­hed for som bor­ger at kø­be en fonds vedtæg­ter via sta­tens stam­re­gi­ster med op­lys­nin­ger om al­le dan­ske virk­som­he­der, Det Cen­tra­le Virk­som­heds­re­gi­ster (CVR), der ejes af Er­hvervs­sty­rel­sen. Her er stykpri­sen for et sæt vedtæg­ter 150 kroner.

Men som Fun­dats tid­li­ge­re har be­skre­vet, kan det ud over sel­ve ud­gif­ten og­så væ­re en om­stæn­de­lig og tå­l­mo­dig­heds­kræ­ven­de pro­ces at skaf­fe vedtæg­ter via CVR-re­gi­stret, hvor be­stil­lin­ger be­hand­les in­den­for 10 arbejdsdage.

Prin­cip­pet om at skul­le be­ta­le for at få ud­le­ve­ret en vedtægt er blandt an­dre ble­vet kri­ti­se­ret af pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen og kon­tor­chef i Be­skæf­ti­gel­ses­mi­ni­ste­ri­et Chri­sti­an An­der­sen-Møl­gaard. Det ske­te i bo­gen ‘Vedtægts­æn­drin­ger i Fon­de’. Her gør for­fat­ter­ne op­mærk­som på, at det net­op var en væ­sent­lig del af for­må­let med den nye er­hvervs­fonds­lov fra 2014, at den skul­le styr­ke reg­ler­ne om gennemsigtighed.

“I det lys fo­re­kom­mer det utids­sva­ren­de, at det hos Er­hvervs­sty­rel­sen er ge­byr­belagt at få ad­gang til at læ­se en er­hvervs­dri­ven­de fonds vedtægt,” skri­ver Ras­mus Feldt­hu­sen og Chri­sti­an An­der­sen-Møl­gaard i bogen.

Hel­ler ik­ke Oluf Jør­gen­sen kan se ri­me­lig­he­den i, at det ko­ster 150 kro­ner at be­stil­le en er­hvervs­dri­ven­de fonds vedtæg­ter. Ef­ter at Fun­dats har gjort ham op­mærk­som på pri­sen, si­ger han:

”Det er en stor over­ra­skel­se for mig. Jeg sy­nes, det er en be­syn­der­lig sær­re­gel, at det skal ko­ste pen­ge,” si­ger Oluf Jørgensen.

Han dra­ger pa­ral­lel­ler til reg­ler­ne om aktindsigt.

”De ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de skal jo ind­sen­de de­res vedtæg­ter til fondsmyn­dig­he­den, som er Ci­vilsty­rel­sen, og min vur­de­ring er, at så kan man sø­ge ak­tind­sigt i vedtæg­ter­ne, hvil­ket er gra­tis,” si­ger Oluf Jørgensen.

Ikke et internt dokument

Fle­re af de fon­de, Fun­dats tid­li­ge­re har væ­ret i kon­takt med i re­la­tion til dis­kus­sio­nen om of­fent­lig­gø­rel­se af vedtæg­ter, på­pe­ger, at de be­trag­ter de­res fun­dats som et in­ter­nt do­ku­ment. Men den op­fat­tel­se skød Ma­ri­an­ne Phi­lip, der er for­mand for Ko­mi­te­en for God Fonds­le­del­se og ad­vo­kat og part­ner i ad­vo­kat­fir­ma­et Kro­mann Re­u­mert, ned sid­ste år i Fundats.

”Det er for­kert. Vedtæg­ter­ne for fon­den er ik­ke et in­ter­nt do­ku­ment. Vedtæg­ter­ne er et of­fent­ligt do­ku­ment, og der­for kan de hen­tes i CVR,” lød det fra Ma­ri­an­ne Philip.

Det ly­der som et pseu­do­ar­gu­ment for, at man ba­re ik­ke øn­sker at of­fent­lig­gø­re vedtægterne

Ro­ger Buch – Ph.d., forsk­nings­lek­tor og cen­ter­le­der, Dan­marks Me­die- og Journalisthøjskole

Hel­ler ik­ke Oluf Jør­gen­sen og Ro­ger Buch kø­ber dét argument.

”Det er en mis­for­stå­el­se at kal­de vedtæg­ter for et in­ter­nt do­ku­ment. Vedtæg­ter skal jo sen­des til fondsmyn­dig­he­den – hen­holds­vis Ci­vilsty­rel­sen el­ler Er­hvervs­sty­rel­sen – så dét er på in­gen må­de et in­ter­nt do­ku­ment,” fast­slår Oluf Jørgensen.

Ro­ger Buch me­ner, at det blot er en an­den må­de at si­ge, at de på­gæl­den­de fon­de ik­ke vil of­fent­lig­gø­re de­res vedtægter.

”Det er tem­me­lig fluf­fy at si­ge så­dan. Det ly­der som et pseu­do­ar­gu­ment for, at man ba­re ik­ke øn­sker at of­fent­lig­gø­re vedtæg­ter­ne,” me­ner Ro­ger Buch.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer