Knap halvdelen af Danmarks store fonde skjuler vedtægterne

Næsten hver anden af landets 100 mest uddelende fonde offentliggør ikke vedtægterne på deres hjemmeside, viser en gennemgang som Fundats har foretaget. Det er et demokratisk problem, lyder det fra seniorforsker ved DIIS, Adam Moe Fejerskov. Formanden for Komiteen for God Fondsledelse, Marianne Philip, kan ikke se, hvorfor fondene ikke skulle lægge deres fundatser frem.

44 ud af de 100 mest ud­de­len­de fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger of­fent­lig­gør ik­ke de­res vedtæg­ter på hjem­mesi­den, vi­ser en op­gø­rel­se fra Fun­dats. Se li­sten og vedtæg­ter­ne i i artiklen.

I Er­hvervs­sty­rel­sen er der in­gen tvivl. En fonds vedtæg­ter er et helt cen­tralt dokument.

Det skyl­des, at det er i fun­dat­sen, at fon­dens stif­ter har ud­trykt sin vil­je og hen­sigt med fon­den. Samt at det er i fun­dat­sen, at fon­dens for­mål, ak­ti­vi­te­ter, le­del­ses­for­hold og ud­de­lin­ger er be­skre­vet.

Al­li­ge­vel har 44 af lan­dets 100 stør­ste fon­de ik­ke of­fent­lig­gjort de­res fun­dats på de­res hjem­mesi­der (se ta­bel­ler ne­den­for). Det vi­ser en gen­nem­gang, som Fun­dats har fo­re­ta­get, på bag­grund af en op­gø­rel­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter af de mest ud­de­len­de fon­de i Dan­mark.

At der ik­ke er fle­re fon­de, der læg­ger de­res vedtæg­ter frem, kom­mer bag på Adam Moe Fe­jer­skov. Han er se­ni­o­r­for­sker ved Dansk In­sti­tut for In­ter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS) og for­sker blandt an­det i stats­li­ge og ik­ke-stats­li­ge ak­tø­rers rol­ler i samfundsudviklingen.

”Jeg er over­ra­sket over, at det er næ­sten halv­de­len af top100. Det er mar­kant. Vi le­ver i en tid, hvor vi må for­stå, at de pri­va­te fon­de har en mar­kant ind­fly­del­se på vo­res sam­fund. De har pro­jek­ter, som ræk­ker ind over al­le mu­li­ge gre­ne af sam­fun­det – fra ud­dan­nel­se til sund­hed. Der må man ha­ve en for­vent­ning om, at der og­så føl­ger en grad af gen­nem­sig­tig­hed el­ler of­fent­lig­hed med,” si­ger seniorforskeren.

Adam Moe Fe­jer­skov. Pres­se­fo­to: Diis

Fun­dats har væ­ret i kon­takt med 10 af de stør­ste fon­de, som ik­ke har lagt de­res vedtæg­ter frem og spurgt dem, om de vil ud­le­ve­re dem. Det har kun to fon­de gjort, nem­lig C.L. Davids Fond og Sam­ling og KR Foundation.

Blandt dem, der ik­ke øn­sker at ud­le­ve­re de­res vedtæg­ter på Fun­dats’ op­for­dring, er Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, Ole Kirks Fond og de to A.P. Møl­ler Fonde.

I A. P. Møl­ler Fon­den skyl­des mørklæg­nin­gen af vedtæg­ter­ne, at fon­den selv me­ner, at de væ­sent­lig­ste op­lys­nin­ger er be­skre­vet an­dre ste­der på hjemmesiden.

Sto­re fon­de vil ikke
ud­le­ve­re vedtægter

Fun­dats har spurgt de 10 stør­ste fon­de med skjul­te vedtæg­ter, om de vil­le ud­le­ve­re de­res fun­dat­ser til os. Det vil­le kun to.

- C.L. Davids Fond og Sam­ling og KR Fo­un­da­tion har ud­le­ve­ret de­res fundatser.

- A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne McK­in­ney Møl­lers Fond, Den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond, Køb­mand Her­man Sal­lings Fond, Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond og El­sass Fon­den har af for­skel­li­ge år­sa­ger ik­ke øn­sket at ud­le­ve­re de­res fundatser.

- KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond, Ro­ck­wool Fon­den og Ole Kirks Fond er ik­ke vendt til­ba­ge på Fun­dats henvendelser.

Op­da­te­ring: Ef­ter ud­gi­vel­sen af den­ne ar­ti­kel har C.L. Davids Fond og Sam­ling gjort sin
fun­dats til­gæn­ge­lig på sin hjemmeside. 

“Vi for­kla­rer ind­hol­det af vo­res fun­dats og ud­de­lings­po­li­tik m.v. på let for­stå­e­ligt sprog fle­re ste­der – dvs. ik­ke mindst de ting, som føl­ger af stif­ters vil­je, og som der­med er fon­dens fo­ku­s­om­rå­der og der­for re­le­vant udadtil. Det sker bl.a. på hjem­mesi­den, men og­så an­dre ste­der,” op­ly­ser fon­den i en mail til Fundats.

Per­son­ligt kan jeg ik­ke se no­gen grund til, hvor­for man ik­ke skul­le læg­ge si­ne vedtæg­ter frem

Ma­ri­an­ne Phi­lip – For­mand, Ko­mitéen for God Fondsledelse

Ko­mi­te­en for God Fonds­le­del­se har de se­ne­ste seks år ar­bej­det for at frem­me trans­pa­rens om­kring de er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Iføl­ge ko­mi­te­ens for­mand Ma­ri­an­ne Phi­lip er det af­gø­ren­de, at fonds­sek­to­ren ge­ne­relt er præ­get af åben­hed og transparens.

”Per­son­ligt kan jeg ik­ke se no­gen grund til, hvor­for man ik­ke skul­le læg­ge si­ne vedtæg­ter frem. De er jo i for­vej­en of­fent­li­ge og lig­ger hos Er­hvervs­sty­rel­sen, hvor al­le kan få ad­gang til dem via CVR​.dk” si­ger Ma­ri­an­ne Philip.

Hun hen­vi­ser der­med til mu­lig­he­den for at kø­be en fonds vedtæg­ter via det Cen­tra­le Virk­som­heds­re­gi­ster. Her ko­ster en fonds vedtægt 150 kro­ner og kan be­stil­les, så­fremt Er­hvervs­sty­rel­sen har vedtæg­ter­ne lig­gen­de i sagsbehandlingssystemet.

Men det kan væ­re en om­stæn­de­lig pro­ces at skaf­fe vedtæg­ter via cvr-re­gi­stret: I for­bin­del­se med re­sear­chen til den­ne ar­ti­kel har Fun­dats den 2. fe­bru­ar be­stilt tre fon­des vedtæg­ter. In­gen er vedtæg­ter­ne er ved of­fent­lig­gø­rel­sen af ar­tik­len nå­et frem til redaktionen.

Af or­dre­be­kræf­tel­sen frem­går, at be­stil­lin­gen sags­be­hand­les in­den­for 10 ar­bejds­da­ge, og så­fremt det­te kræ­ver ma­nu­el be­hand­ling, vil vedtæg­ter­ne bli­ve frem­sendt med postvæsenet.

Prin­cip­pet om at skul­le be­ta­le for at få ud­le­ve­ret en vedtægt får ik­ke ro­sen­de ord med på vej­en af to af lan­dets før­en­de fondsretseksperter:

I det lys fo­re­kom­mer det utids­sva­ren­de, at det hos Er­hvervs­sty­rel­sen er ge­byr­belagt at få ad­gang til at læ­se en er­hvervs­dri­ven­de fonds vedtægt

Ras­mus Feldt­hu­sen og Chri­sti­an An­der­sen-Møl­gaard – For­fat­te­re, Vedtægts­æn­drin­ger i Fonde

Pro­fes­sor i fonds­ret på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­hu­sen og fun­ge­ren­de kon­tor­chef i Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets de­par­te­ment Chri­sti­an An­der­sen-Møl­gaard har net­op ud­gi­vet bo­gen ‘Vedtægts­æn­drin­ger i Fonde’.

Her hen­vi­ser for­fat­ter­ne til, at det net­op var en væ­sent­lig del af for­må­let med den nye er­hvervs­fonds­lov fra 2014, at den skul­le styr­ke reg­ler­ne om gennemsigtighed.

“I det lys fo­re­kom­mer det utids­sva­ren­de, at det hos Er­hvervs­sty­rel­sen er ge­byr­belagt at få ad­gang til at læ­se en er­hvervs­dri­ven­de fonds vedtægt,” skri­ver forfatterne.

De op­for­drer sam­ti­dig til at æn­dre reg­ler­ne på om­rå­det så vedtæg­ter­ne gø­res gra­tis til­gæn­ge­li­ge ud fra “hen­sy­net til of­fent­lig­hed og transparens.”

Begrænset adgang skævvrider systemet

Af de fon­de, Fun­dats har væ­ret i kon­takt med på­pe­ger fle­re, at de be­trag­ter de­res fun­dats som et in­ter­nt do­ku­ment. Men den op­fat­tel­se af­vi­ser Ma­ri­an­ne Phi­lip, der og­så er ad­vo­kat og part­ner i Kro­mann Reumert.

”Det er for­kert. Vedtæg­ter­ne for fon­den er ik­ke et in­ter­nt do­ku­ment. Vedtæg­ter­ne er et of­fent­ligt do­ku­ment, og der­for kan de hen­tes i CVR,” ly­der det fra for­man­den for Ko­mitén for God Fondsledelse.

I åben­he­dens og de­mo­kra­tiets navn sy­nes jeg, at det er vig­tigt, at den slags in­for­ma­tio­ner er så til­gæn­ge­li­ge som over­ho­ve­det muligt

Adam Moe Fe­jer­skov – Se­ni­o­r­for­sker, DIIS

For Adam Moe Fe­jer­skov er det dog ik­ke nok, at of­fent­lig­he­den kan få ad­gang til do­ku­men­ter­ne via be­stil­lin­ger og an­søg­nin­ger hos myndighederne.

”Vedtæg­ter­ne er vig­ti­ge for, at al­le i of­fent­lig­he­den kan få ad­gang til at se og for­stå, hvad en gi­ven fond har som for­mål, og hvad dens ud­de­lin­ger skal ef­ter­le­ve. I åben­he­dens og de­mo­kra­tiets navn sy­nes jeg, at det er vig­tigt, at den slags in­for­ma­tio­ner er så til­gæn­ge­li­ge som over­ho­ve­det mu­ligt,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Han til­fø­jer, at det skævvri­der sy­ste­met, når man skal igen­nem en bu­reau­kra­tisk og ad­mi­ni­stra­tiv pro­ces for at få ind­sigt i en fonds vedtæg­ter og grund­lag for uddelinger.

”Fon­de­ne skal tje­ne så bred en del af be­folk­nin­gen som mu­ligt. Hvis in­for­ma­tio­ner til­ba­ge­hol­des, el­ler de­res til­gæn­ge­lig­hed skru­es sam­men på en må­de, så nog­le men­ne­sker har bed­re ind­sigt i en fond end an­dre, så ska­ber man og­så skæ­ve mu­lig­he­der for at op­nå mid­ler fra fon­den. Så bli­ver det et de­mo­kra­tisk pro­blem,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Ma­ri­an­ne Phi­lip. Pres­se­fo­to: Kro­mann Reumerts

Ingen grund til at hemmeligholde vedtægter

Li­ge som Ma­ri­an­ne Phi­lip kan Adam Moe Fe­jer­skov kan hel­ler ik­ke se no­gen grun­de til, hvor­for en fond ik­ke skul­le læg­ge sin fun­dats frem.

”Fun­dat­sen for­tæl­ler jo net­op, hvor­for fon­den er sat i ver­den. Med­min­dre man har no­get at skju­le, så bur­de man ha­ve en in­ter­es­se i at læg­ge den frem,” for­kla­rer seniorforskeren.

Hvad kun­ne væ­re grun­de til ik­ke at ha­ve in­ter­es­se i at læg­ge si­ne vedtæg­ter frem?

”Hvis man skal ud i et tan­ke­eks­pe­ri­ment, så kan det hand­le om, at det er i fun­dat­sen, at for­må­let og ram­mer­ne for fon­den og dens ud­de­lin­ger står be­skre­vet. Hvis man har et øn­ske om at prø­ve at gå til græn­sen for, hvad det kan væ­re, så har man må­ske en in­ter­es­se i, at of­fent­lig­he­den ik­ke har ad­gang til ens vedtæg­ter. Men jeg kan ik­ke fo­re­stil­le mig, at der skul­le væ­re fon­de i Dan­mark – slet ik­ke blandt de sto­re – der har det in­ci­ta­ment,” si­ger Adam Moe Fejerskov.

Familiefonde kan have interesse i skjulte fundatser

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS er ik­ke enig i at, det er pro­ble­ma­tisk, at 44 ud af lan­dets 100 stør­ste fon­de ik­ke læg­ger de­res vedtæg­ter of­fent­ligt frem. Han me­ner ude­luk­ken­de, at fon­de er for­plig­te­de til at over­hol­de lan­dets love.

”Du får mig ik­ke til at si­ge, at fon­de­ne skal læg­ge de­res fun­dat­ser frem. Fon­de er for­plig­te­de til at over­hol­de lan­dets lov og ret. De er ik­ke for­plig­te­de til at læg­ge vedtæg­ter ud på hjem­mesi­der. Men man kan spør­ge, om det er klogt, ik­ke at læg­ge dem frem, for­di fon­de­ne der­med på­kal­der sig mistænksom­hed. Man kan og­så spør­ge, om det er klogt, at man ik­ke be­der fon­de­ne som hel­hed om at læg­ge det åbent frem,” si­ger An­ker Brink Lund.

Der­for vil han ger­ne op­for­dre det fonds­ud­valg, som ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup ned­sat­te sid­ste som­mer, til at ge­nind­fø­re et of­fent­ligt fonds­re­gi­ster, hvor al­le let og gra­tis kan sø­ge fon­de­nes re­le­van­te op­lys­nin­ger frem.

An­ker Brink Lund læg­ger tryk på or­de­ne re­le­van­te op­lys­nin­ger, for der er iføl­ge ham fon­de, hvor de­le af de­res fun­dat­ser in­gen of­fent­lig in­ter­es­se har.

”Fonds­re­gi­stret skal ind­ret­tes på en må­de, så fa­mi­lie­fon­de­ne og fon­de med blan­de­de for­mål kan bli­ve und­ta­get fra at læg­ge det fa­mi­lie­mæs­si­ge frem. Der er ik­ke læn­ge­re no­gen skat­te­mæs­si­ge for­de­le i at ha­ve en fa­mi­lie­fond, og der­for er fa­mi­lie­an­lig­gen­der­ne hel­ler ik­ke of­fent­ligt re­le­van­te,” si­ger An­ker Brink Lund.

Komite kommer ikke med anbefalinger om vedtægter

Selv­om Ma­ri­an­ne Phi­lip ik­ke kan se no­gen grun­de til, at en fond ik­ke skul­le læg­ge sin fun­dats åbent frem, så bli­ver let­til­gæn­ge­li­ge fun­dat­ser ik­ke en del af an­be­fa­lin­ger­ne for god fonds­le­del­se i fremtiden.

”Vo­res an­be­fa­ling num­mer et er, at be­sty­rel­sen ved­ta­ger prin­cip­per for ek­stern kom­mu­ni­ka­tion, som imø­de­kom­mer be­ho­vet for åben­hed. Men vi la­ver ik­ke de­tail­re­gu­le­ring. Jeg kan ik­ke se, hvor­for man ik­ke skul­le læg­ge si­ne vedtæg­ter frem. Om­vendt sy­nes jeg hel­ler ik­ke, at det er et pro­blem ik­ke at læg­ge dem frem, for­di vedtæg­ter­ne kan hen­tes hos myn­dig­he­der­ne,” ly­der det fra Ma­ri­an­ne Philip.

At Ko­mi­te­en for God Fonds­le­del­se ik­ke kom­mer til at an­be­fa­le fon­de­ne at læg­ge fun­dat­ser­ne frem, ærg­rer se­ni­o­r­for­sker Adam Moe Fejerskov.

”For mig er det ik­ke til­stræk­ke­ligt, at de her in­for­ma­tio­ner lig­ger hos myn­dig­he­der­ne. Der er et ty­de­ligt be­hov for åben­hed på det her om­rå­de. At vedtæg­ter­ne lig­ger hos en myn­dig­hed, er ik­ke en ga­ran­ti for, at de bli­ver ef­ter­le­vet el­ler ef­tertjek­ket, el­ler at of­fent­lig­he­den kan få ad­gang til dem,” for­kla­rer han.

Disse fonde har ikke lagt vedtægterne frem på deres hjemmesider

*Fon­de­ne C.L. Davids Fond og Sam­ling og KR Fo­un­da­tion har på Fun­dats fo­re­spørgsel ud­le­ve­ret de­res fundatser.

Disse fonde har lagt vedtægterne frem på deres hjemmesider

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer