Civilstyrelsens udflytning blokerer for flere donationer fra tusindvis af almennyttige fonde

Op mod 8.000 almennyttige fonde lider under de meget lave renter, som i kombination med et sæt rigide kapitalregler for fonde, betyder færre almennyttige donationer. Flere eksperter mener, at Civilstyrelsens regelsæt er i konflikt med intentionerne i fondsloven. Men på grund af udflytning til Viborg er styrelsen så trængt på ressourcer, at det ikke er muligt at gennemføre en revidering af reglerne, forklarer styrelsens direktør. ”Men så bør man politisk overveje, om der er andre muligheder for at løse problemet,” siger professor i fondsret, Rasmus Feldthusen.

Civilstyrelsen

Fon­de skal ud­de­le pen­ge. Og fon­de skal pla­ce­re de­res for­mue ’for­svar­ligt og bedst mu­ligt’. Men på grund af de gæl­den­de in­ve­ste­rings­reg­ler for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de kan besty­relserne i øje­blik­ket ik­ke in­ve­ste­re for­mu­en bedst mu­ligt. Det be­ty­der la­ve­re ind­tje­ning og for­hø­jet ri­si­ko for tab på ob­liga­tions­for­mu­er, når ren­ten sti­ger. Kon­se­kven­sen er re­du­ce­re­de al­men­nyt­ti­ge og sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger fra tu­sind­vis af fon­de. Som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har be­lyst i en ræk­ke ar­tik­ler, mø­der fondsmyn­dig­he­dens re­gel­sæt der­for om­fat­tende, fag­lig kri­tik fra en bred kreds af eks­per­ter og prak­ti­ke­re i fondsverdenen.

Nu vi­ser det sig imid­ler­tid, at der til­sy­ne­la­den­de ik­ke er mu­lig­hed for at ret­te op på proble­merne med de de­tal­je­re­de ka­pi­tal­reg­ler in­den for det kom­men­de par år.

Det er Ci­vilsty­rel­sen, hvor fondsmyn­dig­he­den hø­rer un­der, der har an­sva­ret for at fast­sæt­te in­ve­ste­rings­reg­ler­ne i den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se. Selv­om fondsmyn­dig­he­den er op­mærk­som på, at lav­ren­teø­ko­no­mi­en gi­ver pro­ble­mer for fon­de­nes ind­tje­ning, så er sty­relsen ik­ke nød­ven­dig­vis enig i kri­tik­ken af de gæl­den­de placeringsregler.

Der­u­d­over kan det for ti­den slet ik­ke la­de sig gø­re at æn­dre reg­ler­ne, selv hvis fondsmyndig­heden vur­de­re­de, at det var nød­ven­digt med bed­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der. Det for­kla­rer di­rek­tø­ren for Ci­vilsty­rel­sen, Ni­na Koch:

”Vi har ik­ke no­gen pla­ner om at æn­dre an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Den er re­vi­de­ret for få år si­den, og vi har i øje­blik­ket in­gen mu­lig­hed for at re­vi­de­re den igen, for­di vi sim­pelt­hen ik­ke har res­sour­cer­ne til det,” si­ger hun.

Det er vig­tigt, at vi ud­nyt­ter ti­den, så­ledes at fonde­nes pen­ge til gavn for bl.a. al­men­nyt­tige og an­dre sam­funds­gavn­lige for­mål ik­ke mis­ter vær­di. En mu­lig­hed kun­ne jo væ­re at gi­ve den enkel­te fond lov til mid­ler­ti­digt at fra­skri­ve sig be­kendt­gørel­sens reg­ler om anbringelse.

– Pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Fedlthusen

Ci­vilsty­rel­sen er en af de stats­li­ge ar­bejds­plad­ser, som er ved at flyt­te ud af ho­ved­sta­den. Flyt­te­pro­ces­sen har stå­et på si­den be­gyn­del­sen af 2016, og he­le sty­rel­sen skal væ­re flyt­tet til Vi­borg den 1. ju­ni i år. Det be­ty­der, at selv hvis le­del­sen i fondsmyn­dig­he­den hav­de ambi­tio­ner om at ju­ste­re de­tal­jer­ne i in­ve­ste­rings­reg­ler­ne, så vil­le det ik­ke bli­ve igangsat:

”Der er rig­tig me­get, der ræk­ker ud ef­ter vo­res res­sour­cer li­ge nu på grund af ud­flyt­nin­gen. I den nu­væ­ren­de si­tu­a­tion vil­le an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen væ­re en vold­som op­ga­ve, for­di den ud­over at kræ­ve men­ne­ske­li­ge res­sour­cer, og­så kræ­ver fag­li­ge res­sour­cer, som i øjeblik­ket er strakt til det yder­ste her i hu­set. Det vil­le ik­ke lø­se pro­ble­met for ek­sem­pel at til­fø­re os fi­re nye me­d­ar­bej­de­re, for de vil­le jo ik­ke vi­de, hvor­dan de skul­le gri­be det an,” si­ger Ni­na Koch og uddyber:

”På læn­ge­re sigt er ud­flyt­nin­gen ik­ke et pro­blem i sig selv, men li­ge nu be­fin­der vi os en tran­sitionsfase og der er vir­ke­lig­he­den, at vi i øje­blik­ket ik­ke for­mår at gø­re alt, hvad no­gen med stør­re el­ler min­dre grund kun­ne for­ven­te af os, at vi gjor­de. Vi har ik­ke kræf­ter­ne,” si­ger hun.

Hukommelse og kompetencer er tabt

Et af pro­ble­mer­ne for Ci­vilsty­rel­sen er, at man­ge me­d­ar­bej­de­re har valgt ik­ke at flyt­te med til Viborg.

”Al hukom­mel­se, kom­pe­ten­cer og vi­den, til at op­læ­re de nye fuld­mæg­ti­ge, bor jo i et lag af che­fer og sous­che­fer og en­kel­te spe­ci­al­kon­su­len­ter, og man­ge af dem ta­ger ik­ke med til Vi­borg. Vi står i øje­blik­ket i en kon­stant pri­o­ri­te­rings­si­tu­a­tion. Li­ge nu er det ud­flyt­nin­gen, vi bli­ver nødt til at pri­o­ri­te­re, og der­ef­ter er det genop­byg­nin­gen af de tab­te kom­pe­ten­cer, der har før­ste pri­o­ri­tet,” si­ger Ni­na Koch.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen sæt­ter be­græns­nin­ger på hvor stor en an­del af fon­de­nes for­mue, der må in­ve­ste­res i ak­tiv­ty­per, som fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer som ri­si­kab­le. Der­for er det ek­sem­pel­vis højst til­ladt at in­ve­ste­re sam­men­lagt op til 50 pro­cent af for­mu­en i ak­tier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, er­hvervsob­liga­tio­ner samt spa­re- og andelskassebeviser.

Der­i­mod må en fond ger­ne ha­ve he­le for­mu­en i for ek­sem­pel dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner el­ler i statsob­liga­tio­ner fra an­dre EU-lan­de med va­ri­e­ren­de stats­ri­si­ci. Og­så selv­om ri­si­ko­en for kurstab er høj, for­di øko­no­mer for­ven­ter at ren­ter­ne vil stige.

Der­u­d­over be­ty­der det ge­ne­relt me­get la­ve ren­te­ni­veau, at fon­de­nes mu­lig­he­der for at opret­holde et for­nuf­tig ind­tje­nings­ni­veau er stærkt be­græn­se­de net­op som føl­ge af bekendt­gørel­sens re­strik­ti­ve reg­ler om ak­tie­in­ve­ste­rin­ger. En af de eks­per­ter, der har kri­ti­se­ret reg­ler­ne, er pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS:

”Hvis man skal le­ve op til fon­de­nes grund­læg­gen­de for­mål, så skal alt an­det så­dan set under­ordnes stif­ters vil­je. Hvis an­brin­gel­ses­reg­ler­ne i prak­sis fun­ge­rer imod hen­sig­ten, så er det jo i mod­strid med lovens ånd, og det må man vel så se at få la­vet om,” ud­tal­te han til nyheds­brevet Dan­marks Fon­de den 20. april.

Og­så pro­fes­sor i fond­s­ø­ko­no­mi, Ste­en Thom­sen har kri­ti­se­ret reg­ler­ne og op­for­drer til helt at af­skaf­fe an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Han på­pe­ger, at fonds­be­sty­rel­ser­ne i for­vej­en er und­er­lagt er­stat­nings­ansvar, hvis de fo­re­ta­ger ufor­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger med over­dre­ven risiko.

Men di­rek­tø­ren for Ci­vilsty­rel­sen er ik­ke enig i, at man på den bag­grund kan und­væ­re anbringelsesbekendtgørelsen.

”Det er nød­ven­digt at ha­ve en anbring­elses­bekendtgørelse, for­di fonds­be­sty­rel­ser­ne for­val­ter pen­ge, der er stil­let til rå­dig­hed af an­dre men­ne­sker til et be­stemt for­mål. Og vi ser ek­semp­ler på, at det nog­le gan­ge går galt,” si­ger Ni­na Koch.

Midlertidig løsning kan sikre fondes værdi

En an­den af de eks­per­ter, der er op­ta­get af at få for­bed­ret ram­me­vil­kå­re­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de, er pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­husen. Han me­ner, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen bør la­ves om i ly­set af den hi­sto­risk set helt usæd­van­li­ge øko­no­mi­ske si­tu­a­tion, som be­ty­der ne­ga­ti­ve ren­ter for den me­ste sik­re investeringsform.

”Det er jo for­stå­e­ligt, at Ci­vilsty­rel­sen res­sour­ce­mæs­sigt er lagt ned på grund af ud­flyt­nin­gen. Det kan man ik­ke klan­dre fondsmyn­dig­he­den for. Men så bør man po­li­tisk over­ve­je, om der er an­dre mu­lig­he­der for at lø­se pro­ble­met. Det er vig­tigt, at vi ud­nyt­ter ti­den, så­le­des at fonde­nes pen­ge til gavn for bl.a. al­men­nyt­ti­ge og an­dre sam­funds­gavn­li­ge for­mål ik­ke mi­ster vær­di,” si­ger han.

Han fo­re­slår der­for, at der etab­le­res en mid­ler­ti­dig løs­ning frem til, at Ci­vilsty­rel­sen igen har res­sour­cer til at fo­re­ta­ge en mo­der­ni­se­ring af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, der ef­ter hans op­fat­tel­se bør rum­me en stør­re grad af fleksibilitet.

”En mu­lig­hed kun­ne jo væ­re at gi­ve den en­kel­te fond lov til mid­ler­ti­digt at fra­skri­ve sig be­kendt­gørelsens reg­ler om an­brin­gel­se, så­le­des at be­sty­rel­sen kun­ne in­ve­ste­re me­re frit ind­til vi har en re­vi­de­ret an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Man skal jo hu­ske på, at stif­ter selv kun­ne ha­ve valgt at kom­me uden om reg­ler­ne, hvis det hav­de væ­ret skre­vet ind i fun­dat­sen, så det står ik­ke mejs­let i sten, at al­le ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal væ­re un­der­lagt bekendt­gø­rel­sens reg­ler. Der­u­d­over vil be­sty­rel­sen sta­dig væ­re un­der­lagt grund­sæt­nin­gen om at inve­stere ’for­svar­ligt og bedst mu­ligt’, så det vil ik­ke væ­re det vil­de ve­sten,” si­ger Ras­mus Feldt­husen og pe­ger på, at der er for­skel­li­ge må­der en så­dan løs­ning kan op­nås på.

Det er fonds­lo­vens §10, som be­stem­mer, at der skal væ­re reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des in­ve­ste­rin­ger af for­mu­en. Reg­ler­ne fast­sæt­tes ad­mi­ni­stra­tivt af ju­stits­mi­ni­ste­ren – i prak­sis Ci­vilsty­rel­sen som fondsmyn­dig­hed. Men en af de mu­lig­he­der, som Pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen fo­re­slår i den kon­kre­te si­tu­a­tion, er, at Fol­ke­tin­get træ­der til og lem­per bestem­mel­sen di­rek­te i fondsloven.

Som en an­den mu­lig­hed fo­re­slår han, at fondsmyn­dig­he­den ind­fø­rer en me­re lem­pe­lig prak­sis i for­valt­nin­gen af den dis­pen­sa­tions­mu­lig­hed, som lig­ger i sel­ve anbringelses­bekendt­gørelsen. Som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har skre­vet gi­ver fondsmyn­dig­he­den kun få dis­pen­sa­tio­ner fra be­kendt­gø­rel­sen reg­ler. I åre­ne 2015 og 2016 blev der gi­vet tre dis­pensationer.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Fondsloven

Loven begrænser bestyrelsernes formuepleje.

§ 10. Medmindre andet er bestemt i vedtægten, skal en fonds midler være anbragt efter regler, der fastsættes af justitsministeren. Fondens midler kan forblive anbragt i den form, i hvilken de er skænket eller udlagt på skifte.

Anbringelsesbekendtgørelsen (ABK) udlægger fondsmyndighedens risikoopfattelse:

ABK § 6. Højst halvdelen af midlerne kan anbringes i

  1. erhvervsobligationer og konvertible obligationer,
  2. udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne,
  3. sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og
  4. aktier.

Skribent

Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer