Civilstyrelsens udflytning blokerer for flere donationer fra tusindvis af almennyttige fonde

Op mod 8.000 al­men­nyt­ti­ge fon­de li­der un­der de me­get la­ve ren­ter, som i kom­bi­na­tion med et sæt ri­gi­de ka­pi­tal­reg­ler for fon­de, be­ty­der fær­re al­men­nyt­ti­ge do­na­tio­ner. Fle­re eks­per­ter me­ner, at Ci­vilsty­rel­sens re­gel­sæt er i kon­flikt med in­ten­tio­ner­ne i fonds­lo­ven. Men på grund af ud­flyt­ning til Vi­borg er sty­rel­sen så trængt på res­sour­cer, at det ik­ke er mu­ligt at gen­nem­fø­re en re­vi­de­ring af reg­ler­ne, for­kla­rer sty­rel­sens di­rek­tør. ”Men så bør man po­li­tisk over­ve­je, om der er an­dre mu­lig­he­der for at lø­se pro­ble­met,” si­ger pro­fes­sor i fonds­ret, Ras­mus Feldthusen. 

Civilstyrelsen

Fon­de skal ud­de­le pen­ge. Og fon­de skal pla­ce­re de­res for­mue ’for­svar­ligt og bedst mu­ligt’. Men på grund af de gæl­den­de in­ve­ste­rings­reg­ler for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de kan besty­relserne i øje­blik­ket ik­ke in­ve­ste­re for­mu­en bedst mu­ligt. Det be­ty­der la­ve­re ind­tje­ning og for­hø­jet ri­si­ko for tab på ob­liga­tions­for­mu­er, når ren­ten sti­ger. Kon­se­kven­sen er re­du­ce­re­de al­men­nyt­ti­ge og sam­funds­gavn­li­ge ud­de­lin­ger fra tu­sind­vis af fon­de. Som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har be­lyst i en ræk­ke ar­tik­ler, mø­der fondsmyn­dig­he­dens re­gel­sæt der­for om­fat­tende, fag­lig kri­tik fra en bred kreds af eks­per­ter og prak­ti­ke­re i fondsverdenen.

Nu vi­ser det sig imid­ler­tid, at der til­sy­ne­la­den­de ik­ke er mu­lig­hed for at ret­te op på proble­merne med de de­tal­je­re­de ka­pi­tal­reg­ler in­den for det kom­men­de par år.

Det er Ci­vilsty­rel­sen, hvor fondsmyn­dig­he­den hø­rer un­der, der har an­sva­ret for at fast­sæt­te in­ve­ste­rings­reg­ler­ne i den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se. Selv­om fondsmyn­dig­he­den er op­mærk­som på, at lav­ren­teø­ko­no­mi­en gi­ver pro­ble­mer for fon­de­nes ind­tje­ning, så er sty­relsen ik­ke nød­ven­dig­vis enig i kri­tik­ken af de gæl­den­de placeringsregler.

Der­u­d­over kan det for ti­den slet ik­ke la­de sig gø­re at æn­dre reg­ler­ne, selv hvis fondsmyndig­heden vur­de­re­de, at det var nød­ven­digt med bed­re in­ve­ste­rings­mu­lig­he­der. Det for­kla­rer di­rek­tø­ren for Ci­vilsty­rel­sen, Ni­na Koch:

”Vi har ik­ke no­gen pla­ner om at æn­dre an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Den er re­vi­de­ret for få år si­den, og vi har i øje­blik­ket in­gen mu­lig­hed for at re­vi­de­re den igen, for­di vi sim­pelt­hen ik­ke har res­sour­cer­ne til det,” si­ger hun.

Det er vig­tigt, at vi ud­nyt­ter ti­den, så­ledes at fonde­nes pen­ge til gavn for bl.a. al­men­nyt­tige og an­dre sam­funds­gavn­lige for­mål ik­ke mis­ter vær­di. En mu­lig­hed kun­ne jo væ­re at gi­ve den enkel­te fond lov til mid­ler­ti­digt at fra­skri­ve sig be­kendt­gørel­sens reg­ler om anbringelse.

– Pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Fedlthusen

Ci­vilsty­rel­sen er en af de stats­li­ge ar­bejds­plad­ser, som er ved at flyt­te ud af ho­ved­sta­den. Flyt­te­pro­ces­sen har stå­et på si­den be­gyn­del­sen af 2016, og he­le sty­rel­sen skal væ­re flyt­tet til Vi­borg den 1. ju­ni i år. Det be­ty­der, at selv hvis le­del­sen i fondsmyn­dig­he­den hav­de ambi­tio­ner om at ju­ste­re de­tal­jer­ne i in­ve­ste­rings­reg­ler­ne, så vil­le det ik­ke bli­ve igangsat:

”Der er rig­tig me­get, der ræk­ker ud ef­ter vo­res res­sour­cer li­ge nu på grund af ud­flyt­nin­gen. I den nu­væ­ren­de si­tu­a­tion vil­le an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen væ­re en vold­som op­ga­ve, for­di den ud­over at kræ­ve men­ne­ske­li­ge res­sour­cer, og­så kræ­ver fag­li­ge res­sour­cer, som i øjeblik­ket er strakt til det yder­ste her i hu­set. Det vil­le ik­ke lø­se pro­ble­met for ek­sem­pel at til­fø­re os fi­re nye me­d­ar­bej­de­re, for de vil­le jo ik­ke vi­de, hvor­dan de skul­le gri­be det an,” si­ger Ni­na Koch og uddyber:

”På læn­ge­re sigt er ud­flyt­nin­gen ik­ke et pro­blem i sig selv, men li­ge nu be­fin­der vi os en tran­sitionsfase og der er vir­ke­lig­he­den, at vi i øje­blik­ket ik­ke for­mår at gø­re alt, hvad no­gen med stør­re el­ler min­dre grund kun­ne for­ven­te af os, at vi gjor­de. Vi har ik­ke kræf­ter­ne,” si­ger hun.

Hukommelse og kompetencer er tabt

Et af pro­ble­mer­ne for Ci­vilsty­rel­sen er, at man­ge me­d­ar­bej­de­re har valgt ik­ke at flyt­te med til Viborg.

”Al hukom­mel­se, kom­pe­ten­cer og vi­den, til at op­læ­re de nye fuld­mæg­ti­ge, bor jo i et lag af che­fer og sous­che­fer og en­kel­te spe­ci­al­kon­su­len­ter, og man­ge af dem ta­ger ik­ke med til Vi­borg. Vi står i øje­blik­ket i en kon­stant pri­o­ri­te­rings­si­tu­a­tion. Li­ge nu er det ud­flyt­nin­gen, vi bli­ver nødt til at pri­o­ri­te­re, og der­ef­ter er det genop­byg­nin­gen af de tab­te kom­pe­ten­cer, der har før­ste pri­o­ri­tet,” si­ger Ni­na Koch.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen sæt­ter be­græns­nin­ger på hvor stor en an­del af fon­de­nes for­mue, der må in­ve­ste­res i ak­tiv­ty­per, som fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer som ri­si­kab­le. Der­for er det ek­sem­pel­vis højst til­ladt at in­ve­ste­re sam­men­lagt op til 50 pro­cent af for­mu­en i ak­tier, in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger, er­hvervsob­liga­tio­ner samt spa­re- og andelskassebeviser.

Der­i­mod må en fond ger­ne ha­ve he­le for­mu­en i for ek­sem­pel dan­ske re­al­kre­di­tob­liga­tio­ner el­ler i statsob­liga­tio­ner fra an­dre EU-lan­­de med va­ri­e­ren­de stats­ri­si­ci. Og­så selv­om ri­si­ko­en for kurstab er høj, for­di øko­no­mer for­ven­ter at ren­ter­ne vil stige.

Der­u­d­over be­ty­der det ge­ne­relt me­get la­ve ren­te­ni­veau, at fon­de­nes mu­lig­he­der for at opret­holde et for­nuf­tig ind­tje­nings­ni­veau er stærkt be­græn­se­de net­op som føl­ge af bekendt­gørel­sens re­strik­ti­ve reg­ler om ak­tie­in­ve­ste­rin­ger. En af de eks­per­ter, der har kri­ti­se­ret reg­ler­ne, er pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS:

”Hvis man skal le­ve op til fon­de­nes grund­læg­gen­de for­mål, så skal alt an­det så­dan set under­ordnes stif­ters vil­je. Hvis an­brin­gel­ses­reg­ler­ne i prak­sis fun­ge­rer imod hen­sig­ten, så er det jo i mod­strid med lovens ånd, og det må man vel så se at få la­vet om,” ud­tal­te han til nyheds­brevet Dan­marks Fon­de den 20. april.

Og­så pro­fes­sor i fond­s­ø­ko­no­mi, Ste­en Thom­sen har kri­ti­se­ret reg­ler­ne og op­for­drer til helt at af­skaf­fe an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Han på­pe­ger, at fonds­be­sty­rel­ser­ne i for­vej­en er und­er­lagt er­stat­nings­ansvar, hvis de fo­re­ta­ger ufor­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger med over­dre­ven risiko.

Men di­rek­tø­ren for Ci­vilsty­rel­sen er ik­ke enig i, at man på den bag­grund kan und­væ­re anbringelsesbekendtgørelsen.

”Det er nød­ven­digt at ha­ve en anbring­elses­bekendtgørelse, for­di fonds­be­sty­rel­ser­ne for­val­ter pen­ge, der er stil­let til rå­dig­hed af an­dre men­ne­sker til et be­stemt for­mål. Og vi ser ek­semp­ler på, at det nog­le gan­ge går galt,” si­ger Ni­na Koch.

Midlertidig løsning kan sikre fondes værdi

En an­den af de eks­per­ter, der er op­ta­get af at få for­bed­ret ram­me­vil­kå­re­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­­de fon­de, er pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­husen. Han me­ner, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen bør la­ves om i ly­set af den hi­sto­risk set helt usæd­van­li­ge øko­no­mi­ske si­tu­a­tion, som be­ty­der ne­ga­ti­ve ren­ter for den me­ste sik­re investeringsform.

”Det er jo for­stå­e­ligt, at Ci­vilsty­rel­sen res­sour­ce­mæs­sigt er lagt ned på grund af ud­flyt­nin­gen. Det kan man ik­ke klan­dre fondsmyn­dig­he­den for. Men så bør man po­li­tisk over­ve­je, om der er an­dre mu­lig­he­der for at lø­se pro­ble­met. Det er vig­tigt, at vi ud­nyt­ter ti­den, så­le­des at fonde­nes pen­ge til gavn for bl.a. al­men­nyt­ti­ge og an­dre sam­funds­gavn­li­ge for­mål ik­ke mi­ster vær­di,” si­ger han.

Han fo­re­slår der­for, at der etab­le­res en mid­ler­ti­dig løs­ning frem til, at Ci­vilsty­rel­sen igen har res­sour­cer til at fo­re­ta­ge en mo­der­ni­se­ring af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, der ef­ter hans op­fat­tel­se bør rum­me en stør­re grad af fleksibilitet.

”En mu­lig­hed kun­ne jo væ­re at gi­ve den en­kel­te fond lov til mid­ler­ti­digt at fra­skri­ve sig be­kendt­gørelsens reg­ler om an­brin­gel­se, så­le­des at be­sty­rel­sen kun­ne in­ve­ste­re me­re frit ind­til vi har en re­vi­de­ret an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen. Man skal jo hu­ske på, at stif­ter selv kun­ne ha­ve valgt at kom­me uden om reg­ler­ne, hvis det hav­de væ­ret skre­vet ind i fun­dat­sen, så det står ik­ke mejs­let i sten, at al­le ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de skal væ­re un­der­lagt bekendt­gø­rel­sens reg­ler. Der­u­d­over vil be­sty­rel­sen sta­dig væ­re un­der­lagt grund­sæt­nin­gen om at inve­stere ’for­svar­ligt og bedst mu­ligt’, så det vil ik­ke væ­re det vil­de ve­sten,” si­ger Ras­mus Feldt­husen og pe­ger på, at der er for­skel­li­ge må­der en så­dan løs­ning kan op­nås på.

Det er fonds­lo­vens §10, som be­stem­mer, at der skal væ­re reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­des in­ve­ste­rin­ger af for­mu­en. Reg­ler­ne fast­sæt­tes ad­mi­ni­stra­tivt af ju­stits­mi­ni­ste­ren – i prak­sis Ci­vilsty­rel­sen som fondsmyn­dig­hed. Men en af de mu­lig­he­der, som Pro­fes­sor Ras­mus Feldt­hu­sen fo­re­slår i den kon­kre­te si­tu­a­tion, er, at Fol­ke­tin­get træ­der til og lem­per bestem­mel­sen di­rek­te i fondsloven.

Som en an­den mu­lig­hed fo­re­slår han, at fondsmyn­dig­he­den ind­fø­rer en me­re lem­pe­lig prak­sis i for­valt­nin­gen af den dis­pen­sa­tions­mu­lig­hed, som lig­ger i sel­ve anbringelses­bekendt­gørelsen. Som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har skre­vet gi­ver fondsmyn­dig­he­den kun få dis­pen­sa­tio­ner fra be­kendt­gø­rel­sen reg­ler. I åre­ne 2015 og 2016 blev der gi­vet tre dis­pensationer.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

 

Fondsloven

Loven be­græn­ser be­sty­rel­ser­nes formuepleje.

§ 10. Med­min­dre an­det er be­stemt i vedtæg­ten, skal en fonds mid­ler væ­re an­bragt ef­ter reg­ler, der fast­sæt­tes af ju­stits­mi­ni­ste­ren. Fon­dens mid­ler kan for­bli­ve an­bragt i den form, i hvil­ken de er skæn­ket el­ler ud­lagt på skifte.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen (ABK) ud­læg­ger fondsmyn­dig­he­dens risikoopfattelse:

ABK § 6. Højst halv­de­len af mid­ler­ne kan an­brin­ges i

  1. er­hvervsob­liga­tio­ner og kon­ver­tib­le obligationer,
  2. ud­byt­te­gi­ven­de UCITS el­ler af­de­lin­ger af sådanne,
  3. spa­re­kas­sers be­vi­ser for ga­ran­ti­ka­pi­tal og an­delskas­sers be­vi­ser for an­dels­ka­pi­tal, og
  4. ak­tier.

Skri­bent

Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: