Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fonds­kom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­rets­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ramme­vil­kåre­ne for fonds­sek­toren kan forbed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­love, un­der­stre­ger han.

Jim Øksnebjerg (foto: Horten)
Jim Øks­neb­jerg (fo­to: Hor­ten)

I øje­blik­ket over­ve­jer ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup om og hvor­dan en læn­ge ef­ter­s­purgt re­vi­sion af fonds­lo­ven kan gen­nem­fø­res.

Men hvor er de stør­ste kna­ster i den nu­væ­ren­de fonds­lov? Og hvor­dan kan man æn­dre de nu­væ­ren­de reg­ler, så de tu­sind­vis af al­me­ne fonds­for­mu­er kan kom­me sam­fun­det bed­re til gavn i respekt for stif­ter­vil­jer­ne?

Fun­dats har bedt fonds­ret­s­eks­pert Jim Øks­neb­jerg om at gi­ve sit bud på de vig­tig­ste punk­ter i et kom­mis­so­ri­um til et evt. kom­men­de ud­valgs­ar­bej­de. Som part­ner i Hor­ten Ad­vo­kat­part­ner­sel­skab har han me­re end 20 års er­fa­ring med at rå­d­gi­ve så­vel sto­re som små fon­de. Des­u­den har han tid­li­ge­re væ­ret an­sat i Er­hvervs­sty­rel­sens fondstil­syn og var som em­beds­mand bl.a. med til at ud­for­me loven om cvr-re­­gi­ste­ret.

Han me­ner, at ti­den er mo­den til at få kig­get fonds­lo­ven for de al­me­ne fon­de – de så­kald­te ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de – grun­digt ef­ter i søm­me­ne. Og ju­stits­mi­ni­ste­ren kan med for­del kig­ge nog­le få år til­ba­ge i hi­sto­ri­en for at se, hvor­dan man med suc­ces kun­ne gå til en re­vi­sion af lov om fon­de og vis­se for­e­nin­ger.

”De er­hvervs­dri­ven­de fon­de var jo gen­stand for en grun­dig vur­de­ring af er­hvervs­fonds­ud­val­get, som før­te til den nye er­hvervs­fonds­lov. Der kom væ­sent­ligt fle­re be­stem­mel­ser ind som og­så gjor­de li­vet let­te­re for fon­de­ne. Der kom selv­føl­ge­lig og­så fle­re plig­ter, men re­sul­ta­tet var en nær­me­re re­gu­le­ring og der­for og­så en bed­re vej­led­ning til fon­de­ne om, hvor­dan de skal for­hol­de sig i for­skel­li­ge sam­men­hæn­ge,” si­ger Jim Øks­neb­jerg.

Opløsning

Et af de sto­re pro­ble­mer i un­der­sko­ven af små al­me­ne fon­de er, at man­ge fon­de re­elt ik­ke har mu­lig­hed for at ud­de­le til­stræk­ke­ligt til at tje­ne de go­de for­mål, som var stif­ters hen­sigt med fon­den. Og iføl­ge Jim Øks­neb­jerg er reg­ler­ne om op­løs­ning af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de et af de vig­tig­ste em­ner, en fond­skom­mis­sion bør for­hol­de sig til.

”Der fin­des alt for man­ge små fon­de, hvor de ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger ik­ke står mål med fon­dens for­mue,” si­ger han.

”I dag gæl­der som ud­gangs­punkt en ad­mi­ni­stra­tivt fast­sat op­løs­nings­græn­se på to mio. kr.. Men det ræk­ker ik­ke til me­get, hvis du har et be­ske­dent ka­pi­ta­laf­kast, for så er der jo nær­mest ik­ke dæk­ning til ka­pi­tal­for­val­te­ren, til re­visor og til be­sty­rel­sen. Der­for bør man i et kom­men­de ud­valgs­ar­bej­de vur­de­re om ik­ke det er for­nuf­tigt at hæ­ve den mak­si­mums­græn­se yder­li­ge­re.”

– Hvor vil du vur­de­re at op­løs­nings­græn­sen bør lig­ge?

”Det me­ner jeg net­op man bør ana­ly­se­re nær­me­re i for­bin­del­se med ud­valgs­ar­bej­det. Det skal i hvert fald væ­re væ­sent­ligt hø­je­re end 2 mio. kr. Men der­u­d­over må det og­så væ­re mu­ligt at ta­ge ud­gangs­punkt i de kon­kre­te for­hold, når man skal vur­de­re om en fond må op­lø­ses. For det bør kom­me an på om ud­de­lin­ger­ne gi­ver me­ning, selv­om der er ta­le om re­la­tivt små ud­de­lin­ger. Hvis en fonds vedtæg­ter ek­sem­pel­vis fast­slår, at der skal ud­de­les til læ­ge­fag­lig forsk­ning, så for­drer det jo, at der er en for­mue, der kan gi­ve ud­de­lin­ger af en vis stør­rel­se for at det gi­ver me­ning at ud­de­le til forsk­nings­pro­jek­ter. Det gi­ver jo ik­ke rig­tig me­ning, hvis en fond skal ven­te en år­ræk­ke på at kom­me til at ud­de­le, hvil­ket i øv­rigt og­så kan gi­ve an­led­ning til skat­te­mæs­si­ge ud­for­drin­ger.”

Der fin­des alt for man­ge små fon­de, hvor de ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger ik­ke står mål med fon­dens for­mue.

Jim Øks­neb­jerg – fonds­ret­s­eks­pert og part­ner, Hor­ten

”Der­for er det ik­ke sik­kert, at en spe­ci­fik op­løs­nings­græn­se er det re­le­van­te kri­te­rie for at gi­ve til­la­del­se til op­løs­ning, men det er klart, at der må væ­re en un­der­græn­se, hvor der un­der hen­syn­ta­gen til ka­pi­ta­laf­ka­stet er en ri­me­lig pro­por­tion mel­lem ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger­ne og ud­de­lin­ger­ne.”

Der­u­d­over bør man og­så gå skrid­tet vi­de­re og for­hol­de sig til de prak­ti­ske for­hold, som skal lø­ses, når en fond ned­læg­ges. Det bør f.eks. vur­de­res, om der skal fast­sæt­tes reg­ler sva­ren­de til dem, som gæl­der for er­hvervs­dri­ven­de fon­de og i øv­rigt an­dre virk­som­heds­for­mer.

”Ek­sem­pel­vis gæl­der der jo ik­ke no­gen kla­re reg­ler for, hvor­dan man kan ud­ste­de prok­la­ma – alt­så ind­kal­de kre­di­to­rer, hvis der måt­te væ­re så­dan nog­le. Ef­ter min op­fat­tel­se vil­le det væ­re hen­sigts­mæs­sigt med en form for for­ma­li­se­ret op­løs­nings­pro­ce­du­re,” si­ger han.

Sammenlægning og fusion

I øje­blik­ket er Ci­vilsty­rel­sen i gang med at gen­nem­gå den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se for fon­de for at sik­re, at reg­ler­ne for pla­ce­ring af fon­de­nes for­mu­er gør det mu­ligt at in­ve­ste­re pen­ge­ne for­svar­ligt og sam­ti­dig gi­ve et for­nuf­tigt af­kast; det har læn­ge væ­ret et pro­blem for sær­ligt de min­dre fon­de, på grund af det la­ve ren­te­ni­veau. Men ka­pi­tal­for­hol­de­ne for de min­dre fon­de bør og­så gi­ve an­led­ning til an­dre over­vej­el­ser i fonds­lo­ven, me­ner Jim Øks­neb­jerg.

”I den hen­se­en­de er der og­så be­hov for at se på mu­lig­he­der­ne for at sam­men­læg­ge fon­de. Og her gør den nu­væ­ren­de ret­stil­stand, at det er gan­ske van­ske­ligt el­ler nær­mest umu­ligt, hvis fon­de­ne ik­ke har sam­me el­ler lig­nen­de for­mål. Der vil det ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt at lem­pe ad­gan­gen til at sam­men­læg­ge fon­de, så­dan som man har gjort i er­hvervs­fonds­lo­ven, og der bør nok og­så væ­re en end­nu vi­de­re ad­gang for min­dre al­me­ne fon­de,” si­ger han.

Der­u­d­over bør det væ­re mu­ligt ved sam­men­læg­nin­ger at an­ven­de fu­sions­mo­del­len for al­me­ne fon­de ind­byr­des og ved sam­men­læg­ning af en er­hvervs­dri­ven­de fond med en ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond. Og en fond­skom­mis­sion bør i det he­le ta­get over­ve­je, hvor­dan kra­ve­ne til sam­men­læg­ning kan gø­res me­re flek­sib­le, me­ner Jim Øks­neb­jerg.

”En af løs­nings­mo­del­ler­ne kun­ne væ­re, at min­dre fon­de kan op­lø­ses ved fu­sion med en stør­re fond, når det sik­res, at man ud­skil­ler de mid­ler, der til­fal­der den sto­re fond, så­dan at der la­ves et sær­skilt regn­skab for den del af for­mu­en, og der ud­de­les til de spe­ci­fik­ke for­mål, som den op­lø­ste fond hav­de. Det be­ty­der, at man i vir­ke­lig­he­den har af­de­lin­ger i de for­skel­li­ge fon­de, men du har kun en le­del­se. Det gi­ver stor­drifts­for­de­le i for­hold til ud­de­lings­for­må­le­ne og der­med og­så la­ve­re om­kost­nin­ger. Men det skal selv­føl­ge­lig ske med skyl­dig hen­syn­ta­gen til de per­muta­tions­ret­li­ge for­hold.”

En af løs­nings­mo­del­ler­ne kun­ne væ­re, at min­dre fon­de kan op­lø­ses ved fu­sion med en stør­re fond, når det sik­res, at man ud­skil­ler de mid­ler, der til­fal­der den sto­re fond.

Jim Øks­neb­jerg – fonds­ret­s­eks­pert og part­ner, Hor­ten

Ud­over den me­re prin­ci­pi­el­le vur­de­ring af hvor­når fon­de kan få lov at fu­sio­ne­re, skal et re­vi­de­ret re­gel­sæt og­så ta­ge høj­de for al­le de prak­ti­ske for­hold, der føl­ger med:
”I den for­bin­del­se kun­ne det væ­re nyt­tigt, hvis der bli­ver hjem­mel til uni­ver­salsuc­ces­sion, så­dan at det ik­ke er nød­ven­digt at ind­hen­te samtyk­ke fra al­le kre­di­to­rer og af­ta­le­par­ter, når en ny de­bi­tor træ­der ind i for­bin­del­se med sam­men­læg­nin­gen af to fon­de.”

”Det vil­le be­ty­de, at hvis en fond ek­sem­pel­vis har haft en kon­trakt med en softwa­re-le­ve­ran­­dør el­ler en ud­le­jer, så be­hø­ver man ik­ke at ind­hen­te ac­cept fra le­ve­ran­dø­ren el­ler ud­le­je­ren til, at kon­trak­ten over­går til den fort­sæt­ten­de fond ved fu­sio­nen, med­min­dre det kræ­ves iføl­ge den kon­kre­te kon­trakt. Det hand­ler og­så om at gø­re tin­ge­ne nemt og ope­ra­tivt,” si­ger Jim Øks­neb­jerg.

Transparens

Si­den 1991 har der ik­ke ek­si­ste­ret et cen­tralt re­gi­ster over de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, som des­u­den slet ik­ke har haft pligt til at la­de sig re­gi­stre­re i cvr-re­­gi­­stret med min­dre det var nød­ven­digt som føl­ge af skat­te­reg­ler­ne. Dog skal fon­de­ne op­fyl­de reg­ler­ne om re­gi­stre­ring af re­el­le eje­re.

”Det er svært at få over­blik over de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de. Vi hav­de en­gang et fonds­re­gi­ster, og det er selv­føl­ge­lig et kil­dent em­ne, for­di det og­så nemt kan bli­ve for ad­mi­ni­stra­tivt bøv­let at skul­le sør­ge for re­gi­stre­rin­ger mm. Om­vendt er der jo og­så en sam­funds­mæs­sig in­ter­es­se i at ha­ve ad­gang til op­lys­nin­ger, og man kan over­ve­je om i hvert fald ik­ke de mel­lem­sto­re og sto­re fon­de bur­de re­gi­stre­res, så of­fent­lig­he­den har ad­gang til op­lys­nin­ger­ne. Så kan det væ­re, at man skal ar­bej­de med und­ta­gel­ses­be­stem­mel­ser for de helt små fon­de, hvor det bli­ver for ad­mi­ni­stra­tivt tungt.”

– Ser du no­get pro­blem i, at de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de bli­ver for­plig­tet til at up­lo­a­de de­res regn­ska­ber i cvr li­ge som de er­hvervs­dri­ven­de fon­de samt bå­de små og sto­re sel­ska­ber skal?

”Det er klart, at det gi­ver en for­ø­get ad­mi­ni­stra­tiv byr­de at skul­le up­lo­a­de regn­ska­ber­ne, på den an­den si­de må man vel og­så si­ge, at di­gi­ta­li­se­rin­gen ef­ter­hån­den er så frem­skre­den, så man må og­så spør­ge sig selv hvor man­ge res­sour­cer det egent­lig vil kræ­ve.”

”Man­ge ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de op­gi­ver de­res le­ga­ta­r­for­teg­nel­ser i regn­ska­ber­ne, og det vil man så skul­le fin­de en løs­ning på i de til­fæl­de, hvor fon­de­ne ik­ke øn­sker at op­ly­se, hvem der har mod­ta­get ud­de­lin­ger.”

Det bli­ver en ba­lan­ce­gang at ska­be den trans­pa­rens og le­gi­ti­mi­tet som fon­de­ne har brug for, og det er ik­ke no­get, der ba­re kan lø­ses med et snup­tag.

Jim Øks­neb­jerg – fonds­ret­s­eks­pert og part­ner, Hor­ten

Der­u­d­over bør en evt. fond­skom­mis­sion og­så over­ve­je, om man med in­spira­tion fra er­hvervs­fonds­lo­ven skal ha­ve fle­re op­lys­nin­ger lagt ind i et nyt fonds­re­gi­ster.
”Cvr-re­­gi­­stret i dag er jo en blan­ding af ret­tig­heds­bæ­ren­de og ik­ke ret­tig­heds­bæ­ren­de re­gi­stre­rin­ger. Og en kom­mis­sion bør over­ve­je om of­fent­lig­he­den for ek­sem­pel skal ha­ve ad­gang til at fin­de ud, hvem i fon­den, der har lov til at teg­ne fon­den og om det skal væ­re en op­lys­ning, som man kan støt­te ret på.”

Undtagne fonde

Et af de em­ner som til sta­dig­hed har gi­vet an­led­ning til ud­for­drin­ger er de und­tag­ne fon­de, me­ner Jim Øks­neb­jerg. Det er fon­de, som en­ten er kon­kret und­ta­get fra fonds­lo­ve­ne el­ler som ik­ke fal­der ind un­der de ge­ne­rel­le be­stem­mel­ser i er­hvervs­fonds­lo­ven og lov om fon­de og vis­se for­e­nin­ger, for­di de f.eks. mod­ta­ger of­fent­li­ge til­skud i hen­hold til lov­giv­nin­gen.

”Min er­fa­ring er, at bru­ger­ne har gan­ske svært ved at fin­de rundt i det om­rå­de. Der fin­des ik­ke sær­lig me­get vej­led­ning, og der fin­des kun spora­disk sær­lov­giv­ning, som adres­se­rer f.eks. nog­le af de so­ci­a­le fon­de el­ler fon­de på kul­tu­r­om­rå­det. Men det er ik­ke sy­ste­ma­tisk, og reg­ler­ne er of­te ik­ke sær­ligt grun­di­ge.”

”Det be­ty­der, at be­sty­rel­ser­ne skal navi­ge­re i en kom­bi­na­tion af sær­love og de fonds­ret­li­ge grund­sæt­nin­ger. Det kan of­te væ­re van­ske­ligt, og det er ik­ke no­get, der gi­ver god vej­led­ning for dem, der skal træf­fe be­slut­nin­ger for fon­den.”

”Der­for kan reg­ler­ne væ­re svæ­re at gen­nem­skue, og et af de pro­ble­mer vi of­te ser, er at be­sty­rel­ser­ne i de und­tag­ne fon­de ik­ke er klar over, at de ik­ke ba­re kan æn­dre vedtæg­ter­ne. Man­ge over­ser helt, at de ud­over at få til­la­del­se fra til­syns­myn­dig­he­den og­så skal for­bi Ci­vilsty­rel­sen som per­muta­tionsmyn­dig­hed, hvis de la­ver væ­sent­li­ge æn­drin­ger i vedtæg­ten.”

”Der­for ser vi og­så of­te fon­de som har le­vet i man­ge år og har æn­dret i vedtæg­ten fle­re gan­ge med til­la­del­se fra den umid­del­bart til­syns­før­en­de myn­dig­hed, men hvor man ik­ke har væ­ret op­mærk­som på det per­muta­tions­ret­li­ge aspekt.”

”Jeg me­ner, at det kun­ne væ­re hen­sigts­mæs­sigt med et cen­tralt re­gi­ster over i hvert fald en del af de und­tag­ne fon­de, så man kan se, hvem der sid­der i be­sty­rel­sen, hvem der kan for­plig­te fon­den, og hvor­dan de­res regn­ska­ber ser ud. Alt­så at gø­re det nem­me­re. Det er ik­ke kun et spørgs­mål om of­fent­lig­he­dens in­ter­es­se, men og­så et spørgs­mål om at gø­re det let­te­re for fon­de­ne selv i kom­mu­ni­ka­tio­nen med om­ver­de­nen. Sam­ti­dig vil en me­re de­tal­je­ret fæl­les lov­re­gu­le­ring af de sto­re fon­de, som i dag er und­ta­get fra fonds­lo­ve­ne, gi­ve fonds­be­sty­rel­ser­ne en bed­re vej­led­ning, og der vil­le kun­ne fast­sæt­tes reg­ler, som og­så styr­ker dis­se fon­des ram­me­vil­kår, f.eks. i for­hold til at lø­se kon­flik­ter i be­sty­rel­sen. Men det er en de­li­kat af­vej­ning for man skal selv­føl­ge­lig væ­re op­mærk­som på, at man ik­ke sky­der grås­pur­ve med ka­no­ner el­ler kom­mer til at over­re­gu­le­re. Der er jo en grund til, at man helt til­ba­ge fra fonds­lo­ve­nes ind­før­sel valg­te at und­ta­ge de her fon­de, for­di de al­le­re­de var un­der­lagt et til­syn.

”Det bli­ver en ba­lan­ce­gang at ska­be den trans­pa­rens og le­gi­ti­mi­tet som fon­de­ne har brug for, og det er ik­ke no­get, der ba­re kan lø­ses med et snup­tag,” si­ger Jim Øks­neb­jerg.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de do­na­tio­ner

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de.


 

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fun­dats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Forskere: Fondenes turboforløb virker ikke bedre end almindelig skole

Fle­re af fon­de­nes tur­bo­for­løb til løft af fag­ligt sva­ge ele­ver har in­gen el­ler kun en lil­le ef­fekt. To for­løb ud­vik­let af en ræk­ke of­fent­li­ge…

Fondselitens uddelinger steg med to mia. i 2019

Året 2019 var end­nu et re­kordår i top­pen af den ud­de­len­de fonds­bran­che. Do­na­tio­ner­ne fra de 25 mest ud­de­len­de fon­de steg med 22 pct. i…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Fonde står foran hårdt arbejde med ansvarlige investeringer

Selv­om fle­re er­hvervs­dri­ven­de og al­me­ne fon­de har ta­get de før­ste vig­ti­ge skridt mod en pro­fes­sio­na­li­se­ring af an­svar­li­ge og bæ­re­dyg­ti­ge in­ve­ste­rin­ger, er der sta­dig lang…

Fonde efter hård kritik af manglende impact-investeringer: Vi er på en rejse

Fon­de­ne lig­ger sta­dig lavt, men de er på vej i den rig­ti­ge ret­ning, når det kom­mer til im­pact-in­ve­ste­rin­ger. Så­dan kan man op­sum­me­re sva­re­ne fra hen­holds­vis…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…

Fondsretsekspert hos Horten: fondskommission bør se på de lovløse fonde

Hvil­ke pro­ble­mer bør som mini­mum ind­gå i kom­mis­so­ri­et for en evt. kom­men­de fond­skom­mis­sion? Fun­dats har spurgt en fonds­ret­s­eks­pert med me­re end 20 års er­fa­ring i at rå­d­gi­ve fon­de. Part­ner i Hor­ten, ad­vo­kat Jim Øks­neb­jerg pe­ger her på fi­re cen­tra­le om­rå­der, hvor ram­me­vil­kå­re­ne for fonds­sek­to­ren kan for­bed­res. Det er vig­tigt og­så at hu­ske de fon­de, der er und­ta­get fra de to fonds­lo­ve, un­der­stre­ger han.