Civilstyrelsen godkender fusion af Niels Brock-fonde

Fal­den­de ren­te­ind­tæg­ter, ri­si­ko for kurstab og mu­lig­he­den for stør­re gen­nem­slags­kraft. Det er blandt de år­sa­ger, som fik to min­dre ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de til at sø­ge om til­la­del­se til at fu­sio­ne­re. Fon­de­ne hav­de be­slæg­te­de for­mål, og der­for har Ci­vilsty­rel­sen nu god­kendt sammenlægningen. 

Ei­nar Wils­levs Fond og For­e­nin­gen Ni­els Bro­cks Fond har få­et Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se til at fu­sio­ne­re. Fal­den­de ind­tæg­ter og re­strik­ti­ve in­ve­ste­rings­reg­ler fik fonds­be­sty­rel­ser­ne til at over­ve­je nye mu­lig­he­der for at op­ti­me­re drif­ten ved at slå fon­de­ne sammen.

”Vi er jo præ­get af de se­ne­ste års øko­no­mi­ske ud­vik­ling med fal­den­de ren­te og ri­si­ko­en for kurstab. Så der­for har vi måt­te vur­de­re, hvor­dan vi kan spa­re på drif­ten og læg­ge po­r­te­følj­en om, så vi kan få et stør­re af­kast,” si­ger Fre­de­rik Kort­bæk der er be­sty­rel­ses­for­mand i Ni­els Bro­ck Fon­den, som er nav­net på den fort­sæt­ten­de fond.

Ef­ter fu­sio­nen har fon­den en egen­ka­pi­tal på ca. 15 mio. kr., og med et stør­re ka­pi­tal­grund­lag hå­ber fon­den des­u­den at kun­ne op­nå bed­re for­de­le på formueinvesteringerne.

”Når man kom­mer med en stør­re pul­je vær­di­pa­pi­rer, gør vi os håb om, at admini­stra­tions­gebyrer til for­mu­eplej­en og omkostnings­procenter i ban­ker­nes investerings­afdelinger kan ju­ste­res. Der­u­d­over er det un­der de nu­væ­ren­de an­brin­gel­ses­reg­ler for fon­de en for­del at væ­re bed­re pol­stret, så man i hø­je­re grad kan til­la­de sig at æn­dre ri­si­kopro­fi­len med hen­blik på at få et bed­re af­kast til op­fyl­del­se af fon­dens for­mål,” si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

Han var be­sty­rel­ses­for­mand i den stør­ste af de to fon­de, Ei­nar Wils­levs Fond, og Claus Bang var for­mand i For­e­nin­gen Ni­els Bro­cks Fond. Beg­ge fon­de har hi­sto­risk til­knyt­ning til Ni­els Bro­ck-sko­­len og det er og­så grun­den til, at fon­de­ne kun­ne få til­la­del­se til at fusionere.

”Vi hav­de i for­vej­en et sam­ar­bej­de, for­di beg­ge fon­des for­mål re­la­te­rer sig til Ni­els Bro­ck, den ene gi­ver rej­sesti­pen­di­er, og det an­det gi­ver le­ga­ter til flit­ti­ge og dyg­ti­ge ele­ver på handels­gymnasierne. Der­for var det na­tur­ligt at la­ve en sam­men­læg­ning. Det kan la­de sig gø­re, så læn­ge man op­ret­hol­der de op­rin­de­li­ge for­mål,” si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

Gen­nem ti­den er der i gen­nem­snit ud­be­talt om­kring en halv mil­li­on kro­ner år­ligt i støt­te til ele­ver fra Ni­els Bro­ck-sko­­len, der i dag ud­by­der bå­de gym­na­sieud­dan­nel­ser, erhvervs­uddan­nelser og efteruddannelse.

Større gennemslagskraft

Ud­over drifts­be­spa­rel­ser og bed­re for­mu­eple­je har det spil­let en selv­stæn­dig rol­le, hvor­dan fon­de­nes stra­te­gi­ske for­mål kun­ne styrkes.

”Det har ind­gå­et som en væ­sent­lig del af be­slut­nin­gen, at vi ger­ne vil væ­re me­re syn­li­ge og gi­ve fon­den mu­lig­hed for at ska­be en stør­re gen­nem­slags­kraft i for­hold til at for­stær­ke Ni­els Bro­ck-sko­­lens brand. Ni­els Bro­ck er jo ik­ke ale­ne Dan­marks stør­ste han­dels­sko­le men og­så lan­dets stør­ste gym­na­si­um. Der er i dis­se år en stor søg­ning til sko­len, og vi mær­ker, at de stu­de­ren­de er me­get stol­te og gla­de for at ha­ve gå­et på sko­len. Fon­den vil ger­ne væ­re en me­re ak­tiv spil­ler i ud­vik­lin­gen af Ni­els Bro­ck som en be­tyd­nings­fuld uddannelses­institution i Dan­mark så vel som i ud­lan­det,” si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

Som en lil­le ny­ska­bel­se i for­læn­gel­se af den nye stra­te­gi, har fon­den for ny­lig indstif­tet en ny pris, som gi­ves til en stu­de­ren­de på Ni­els Bro­ck, der har gjort sig sær­ligt be­mær­ket ved si­ne per­son­li­ge el­ler so­ci­a­le kompetencer.

”Ud­over de fag­li­ge kund­ska­ber, som na­tur­lig­vis er i høj­sæ­det, så er der jo man­ge an­dre egen­skaber, der er vig­ti­ge for at kun­ne gø­re en god kar­ri­e­re. Ka­rak­te­rer er ik­ke alt. Der skal me­re til for at få suc­ces el­ler hvad man kan kal­de for et hel­støbt men­ne­ske, og det vil vi ger­ne værd­sætte med den nye pris,” si­ger Fre­de­rik Kortbæk.

Fre­de­rik Kort­bæk er søn af gros­se­rer Thor­vald Kort­bæk, der i en læn­ge­re pe­ri­o­de var for­mand for først Køb­mands­sko­len og si­den hen Ni­els Bro­ck Co­pen­ha­gen Bu­si­ness College.

Serie:

Go­de ram­mer for go­de donationer

Fun­dats sæt­ter fo­kus på ram­mer­ne for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

Skri­bent

Jakob Thomsen
Jakob Thom­sen
An­svars­ha­ven­de re­dak­tør for Fundats

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kæmpebevilling fra Velux Fondene skal føre til skærpet dansk klimafokus

Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den in­ten­si­ve­rer nu mar­kant fo­kus på kli­ma­dags­or­de­nen i Dan­mark. Det sker med en ek­stra­or­di­nær be­vil­ling fra de to fon­de på 320…

Jørgen Ejbøl afviser medarbejderrepræsentanter i Jyllands-Postens Fond

Der var dra­ma i me­di­e­ver­de­nen, da In­si­de­Bu­si­ness for ny­lig kun­ne af­slø­re, at Jyl­lands-Po­stens Fond i 2022 smi­der den ru­ti­ne­re­de me­di­e­mand Lars Munch på porten…

Penge fra fonde skal styrke uddannelsen af undervisere i naturfag

Når start­skud­det den 1. au­gust i år ly­der til et nyt na­tio­nalt pro­gram kal­det NAFA, der skal frem­me mo­ti­ve­ren­de og ud­byt­te­rig un­der­vis­ning i naturfag…

International klimafilantropi i vækst: Flere fonde vil være med til at løse ”tidens største udfordring”

Oven på fo­re­lø­big 13 må­ne­der, hvor cor­ona­kri­sen har sat sit alt­over­skyg­gen­de præg på øko­no­mi, sund­hed og pri­o­ri­te­rin­ger klo­den rundt, har vac­ci­ner­nes ha­sti­ge ud­bre­del­se og…

Mads Lebech: Klima er ét blandt mange vigtige parametre

Støt­te til kli­ma­re­la­te­re­de ini­ti­a­ti­ver kom­mer sta­dig of­te­re på dags­or­de­nen, når be­sty­rel­sen i én af Dan­marks stør­ste fon­de, A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møllers…

Coronakrise

Industriens Fond sætter ny uddelingsrekord

Som føl­ge af cor­o­na-epi­de­mi­en og er­hvervs­li­vets ned­luk­nings­kri­se blev 2020 og­så et be­gi­ven­heds­rigt år for In­du­stri­ens Fond. Men ud­over den sær­li­ge cor­o­naind­sats en­ga­ge­re­de fon­den sig i…

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…