Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fo­re­ta­ger mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Morten Bødskov
"Vi har brug for at se på virk­nin­gen af reg­ler­ne over en læn­ge­re pe­ri­o­de, in­den vi ser på fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag igen," si­ger Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S).

Der er in­gen hjælp på skat­te­o­m­rå­det til lan­dets fon­de fra den nye re­ge­ring. Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker nem­lig ik­ke at hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get for fon­de­ne.

Det op­ly­ser mi­ni­ste­ren til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de:

”Dan­mark har man­ge go­de fon­de, som bi­dra­ger til bl.a. kunst, forsk­ning og kul­tur. Det sæt­ter vi stor pris på i re­ge­rin­gen, og vi vil ger­ne sam­ar­bej­de med dem om at ska­be go­de ram­mer for de­res ar­bej­de,” ud­ta­ler Mor­ten Bødskov i et skrift­ligt svar, som fort­sæt­ter:

“Hvad an­går kon­so­li­de­rings­fradra­get, så vi­ser den se­ne­ste eva­lu­e­ring fra Skat­te­mi­ni­ste­ri­et i 2019, at fon­de­ne ik­ke har få­et det skat­tes­mæk, som vi fryg­te­de. Der­for sy­nes jeg, at vi skal lyt­te til fag­fol­ke­ne og den eva­lu­e­ring, som er plan­lagt til at kom­me i 2021. Det skal ses i ly­set af, at vo­res så­kald­te kas­se­ef­ter­syn vi­ste, at den tid­li­ge­re re­ge­ring har ef­ter­ladt en lang ræk­ke ube­tal­te reg­nin­ger. Der­for er det vo­res op­ga­ve at fo­re­ta­ge en ben­hård pri­o­ri­te­ring. Det støt­ter mig kun i, at vi har brug for at se på virk­nin­gen af reg­ler­ne over en læn­ge­re pe­ri­o­de, in­den vi ser på fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag igen,” ud­ta­ler Mor­ten Bødskov.

Skat­te­mi­ni­ste­ren går imod sit eget par­tis hold­ning fra 2016 ved at at bak­ke op om den nu­væ­ren­de lov om fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag. Den­gang stem­te So­ci­al­de­mo­kra­ti­et sam­men med Ra­di­ka­le Ven­stre og SF imod lov­for­sla­get L 71, der sæn­ke­de kon­so­li­de­rings­fradrag fra 25 pct. til 4 pct.

Vi har brug for at se på virk­nin­gen af reg­ler­ne over en læn­ge­re pe­ri­o­de, in­den vi ser på fon­de­nes kon­so­li­de­rings­fradrag igen.

Mor­ten Bødskov (S)– Skat­te­mi­ni­ster

Med sin ud­mel­ding om at ‘lyt­te til fag­fol­ke­ne’ bak­ker Mor­ten Bødskov og­så op om den eva­lu­e­ring af lovens ef­fekt, som blev ud­ført af Skat­te­mi­ni­ste­ri­et og frem­lagt af da­væ­ren­de skat­te­mi­ni­ster Kar­sten Lauritzen (V) tid­li­ge­re i år.

Den vi­ste iføl­ge Kar­sten Lauritzen, at fon­de­ne ik­ke er i nær­he­den af at bi­dra­ge med de 200 mio. kr. per år til sta­tens fi­nan­ser, som det re­du­ce­re­de kon­so­li­de­rings­fradrag hav­de til for­mål at skaf­fe:

“Med ud­gangs­punkt i de en­kel­te fon­des fak­ti­ske skat­te­be­ta­lin­ger, ud­de­lin­ger, an­ven­del­se af un­der­skud fra tid­li­ge­re år m.v. i bå­de 2016 og 2017 er det Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets vur­de­ring, at ned­sæt­tel­sen af kon­so­li­de­rings­fradra­get iso­le­ret set har med­ført et umid­del­bart mer­prove­nu på ca. 50 mio. kr. og ca. 40 mio. kr. ef­ter til­ba­ge­løb i bå­de 2016 og 2017,” for­kla­re­de Kar­sten Lauritzen så­le­des til Fol­ke­tin­get i ja­nu­ar.

A.P. Møller Fonden: En skadelig fejlvurdering

Et klart fler­tal af Fol­ke­tin­gets par­ti­er på i alt 123 man­da­ter, her­un­der So­ci­al­de­mo­kra­ti­et, har tid­li­ge­re i år ud­talt til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de, at kon­so­li­de­rings­fradrag bør hæ­ves. Be­tin­gel­sen fra de fle­ste par­ti­er er dog, at lovæn­drin­gen fra 2016 re­elt med­fø­rer et mer­prove­nu, der over­sti­ger 200 mio. kr. år­ligt.

Nor­malt kan det væ­re for­nuf­tigt med en læn­ge­re vur­de­ring. Men hvis man kan se, at der al­le­re­de er en fejl­vur­de­ring, så skal man jo ju­ste­re det så hur­tigt som mu­ligt.

Hen­rik Tvar­nø– di­rek­tør, A.P. Møl­ler Fon­den

A.P. Møl­ler Fon­dens di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø hav­de da og­så hå­bet, men må­ske ik­ke tro­et, på en an­den linje fra den nye skat­te­mi­ni­ster:

"Kort sagt er det over­ra­sken­de. Og så er det må­ske al­li­ge­vel ik­ke så over­ra­sken­de. Det er over­ra­sken­de, for­di der tid­li­ge­re har væ­ret nog­le an­dre ud­mel­din­ger. Men mi­ni­ste­ren si­ger jo så­dan set det, som em­beds­vær­ket har sagt me­re el­ler min­dre klart he­le ti­den. Nem­lig at de sy­nes, at der skal me­re tid til at eva­lu­e­re det," si­ger Hen­rik Tvar­nø.

Men i ste­det for at bru­ge tid på at sam­le da­ta ind til en ny eva­lu­e­ring i 2021, så bør den nye re­ge­ring skri­de ind hur­tigst mu­ligt. For Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets eva­lu­e­ring af lovens ef­fekt hvi­ler grund­læg­gen­de på for­ker­te præ­mis­ser, me­ner Hen­rik Tvar­nø:

"Nor­malt kan det væ­re for­nuf­tigt med en læn­ge­re vur­de­ring. Men hvis man kan se, at der al­le­re­de er en fejl­vur­de­ring, så skal man jo ju­ste­re det så hur­tigt som mu­ligt. Man skal ik­ke ba­re ven­te," si­ger han.

Hen­rik Tvar­nø un­der­stre­ger, at det sæn­ke­de kon­so­li­de­rings­fradrag går hår­dest ud over de små fon­de og der­med det lo­ka­le Dan­mark:

Den nu­væ­ren­de ord­ning er til re­la­tivt stor ska­de for de man­ge små fon­de. Det vil væ­re en lang­som svæk­kel­se af de­res øko­no­mi.

Hen­rik Tvar­nø– di­rek­tør, A.P. Møl­ler Fon­den

"Den nu­væ­ren­de ord­ning er til re­la­tivt stor ska­de for de man­ge små fon­de. Det vil væ­re en lang­som svæk­kel­se af de­res øko­no­mi, som man ik­ke kan se ty­de­ligt på tre el­ler fem år. Men på en ti-årig ho­ri­sont el­ler læn­ge­re vil den me­get sto­re nedskæ­ring af kon­so­li­de­rings­fradra­get, man har fo­re­ta­get for et par år si­den svæk­ke rig­tig man­ge af de små fon­de. Og det er jo dem, der er spredt over he­le Dan­mark, og som fak­tisk gør en me­get stor lo­kal for­skel. Dét per­spek­tiv har vi gjort op­mærk­som på fra star­ten, og det er den vig­tig­ste grund til, at man bør kig­ge re­la­tivt hur­tigt på det her," si­ger han.

PwC om Skatteministeriets evaluering: Meningsløs

Iføl­ge part­ner i re­vi­sions­virk­som­he­den PwC Kim Fü­ch­sel ram­mer Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets eva­lu­e­ring af lovens ef­fek­ter fra ja­nu­ar langt for­bi må­let.

For det før­ste for­di eva­lu­e­rin­gen fo­ku­se­rer på fon­de­nes fak­ti­ske skat­te­be­ta­lin­ger frem for den skat, der kom­mer i statskas­sen som re­sul­tat af fon­de­nes ud­de­lin­ger.

For det an­det for­di den an­ta­ger, at stig­nin­gen i fon­de­nes fak­ti­ske skat­te­be­ta­lin­ger ef­ter ved­ta­gel­sen af loven til dels skyl­des det æn­dre­de kon­so­li­de­rings­fradrag.

"Eva­lu­e­rings­me­to­den er højst usæd­van­lig, og vi har al­drig hørt om at bru­ge den­ne me­to­de før. Den er me­nings­løs," si­ger Kim Fü­ch­sel og ud­dy­ber:

Eva­lu­e­rings­me­to­den er højst usæd­van­lig, og vi har al­drig hørt om at bru­ge den­ne me­to­de før. Den er me­nings­løs.

Kim Fü­ch­sel– part­ner, PwC

"Skat­te­mi­ni­ste­ri­et kig­ger på, hvad der rent fak­tisk er ind­be­talt af fon­de­ne. Det gi­ver in­gen me­ning. Der er jo tu­sind an­dre ting end kon­so­li­de­rings­fradra­get, der på­vir­ker fon­de­nes æn­dre­de skat­te­be­ta­lin­ger i to for­skel­li­ge år, f.eks. fon­de­nes ind­komst. Be­reg­nin­ger­ne blan­der æb­ler og pæ­rer, og det er en ueg­net må­de at eva­lu­e­re på. Det har i øv­rigt al­drig væ­ret me­nin­gen, at fon­de­ne skal be­ta­le skat, så læn­ge de ud­de­ler de mid­ler, som de mod­ta­ger, til al­men­vel­gø­ren­de for­mål.”

Mens Skat­te­mi­ni­ste­ri­et skøn­ner, at fon­de­ne har be­talt mel­lem 40 og 50 mio. kr. ek­stra i di­rek­te skat­ter per år som føl­ge af det re­du­ce­re­de kon­so­li­de­rings­fradrag for al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger, så har PwC an­vendt den reg­ne­me­to­de, som Skat­te­mi­ni­ste­ri­et op­rin­de­lig lag­de til grund for lov­for­sla­get L 71.

På den bag­grund når re­vi­sions­virk­som­he­den frem til, at fon­de­ne har bi­dra­get til stats­fi­nan­ser­ne med et mer­prove­nu på mindst 400 mio. kr. år­ligt for 2016 og 2017.

A.P. Møller Fonden: Fradraget bør korrigeres

Hen­rik Tvar­nø er enig med Kim Fü­ch­sel i, at Skat­te­mi­ni­ste­ri­ets nye be­reg­nin­ger ram­mer for­bi må­let. Der­for bør re­ge­rin­gen ba­se­re sin po­li­tik på de be­reg­nings­me­to­der, der op­rin­de­ligt lå bag loven:

Det er usæd­van­ligt, at man skif­ter me­to­de midt i va­de­ste­det.

Hen­rik Tvar­nø– di­rek­tør, A.P. Møl­ler Fon­den

"Der er jo ta­le om, at man mi­k­ser for­skel­li­ge me­to­der. Man brug­te én me­to­de, da man la­ve­de loven. Og PwC har jo af egen drift vist, at hvis man knivskar­pt føl­ger den me­to­de, så får man et prove­nu, der er stør­re end det, man reg­ne­de med at få. Hvis man bru­ger en an­den me­to­de, ja­men, så kan man nå frem til an­dre re­sul­ta­ter. Men som sagt: Det er usæd­van­ligt, at man skif­ter me­to­de midt i va­de­ste­det," si­ger Hen­rik Tvar­nø.

Re­ge­rin­gen og em­beds­vær­ket bør der­for gri­be ind, me­ner han:

"Når de be­reg­nings­me­to­der, som man lag­de til grund, da man la­ve­de loven, vi­ser, at der fak­tisk er et stør­re prove­nu, så bur­de der væ­re mu­lig­hed for at kor­ri­ge­re den sto­re ned­sæt­tel­se af kon­so­li­de­rings­fradra­get, man la­ve­de.”

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Bikubenfonden vil flytte kulturpolitisk fokus fra det, der kan måles, til det, som kan mærkes

Kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter er mindst li­ge så vig­ti­ge som kvan­ti­ta­ti­ve da­ta i vur­de­rin­gen af kun­stens be­tyd­ning i Dan­mark. Det me­ner den er­hvervs­dri­ven­de fond Bi­ku­ben­fon­den med ud­gangs­punkt…

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…