Serie: fondspriserNyhedsbrevet Danmarks Fonde sætter i en artikelserie fokus på fondspriser. Læs artiklerne her:
- En fondspris er ét af mange værktøjer
- Fondspriser – en menneskelig dimension på fondsarbejdet
- Fondspriser giver penge tilbage til kunstnerne
- Lokale priskomitéer sikrer ejerskab til fondspris
- Danske fonde vilde med prisuddelinger
- Ekspert: Fondspriser kræver stort forarbejde
Går man som fond med overvejelser om at indstifte en fondspris, skal man tænke sig godt om. For selvom en pris kan bruges til at skabe synlighed om en fond og dens formål og bruges som en strategisk positionering, der kan sikre både legitimitet og flere kvalificerede ansøgninger til fonden, så kan en fondspris også meget hurtigt drukne. Blandt mange andre priser og i et stadigt mere fragmenteret mediebillede med støj fra alle mulige kanaler.
Det mener Christian Have, ejer af Have Kommunikation og personligt involveret i udvikling af fondspriserne Årets Reumert og Kronprinsparrets priser. Have Kommunikation laver desuden pressearbejde for Lauritzen-Prisen og andre fondspriser.
”Kompleksiteten i at få synlighed er blevet mange gange større de seneste 10-15 år, og det kræver både skarphed, nytænkning og ressourcer, hvis man skal lykkes med at skabe synlighed om en fondspris,” siger Christian Have.
Copy-paste af andres priser dur ikke
Men inden man som fond tager beslutning om at indstifte en pris, skal man gøre et grundigt stykke forarbejde.
”Allerførst skal man lave en lille runde på, om fonden overhovedet skal have en pris. Er der andre muligheder for det, vi gerne vil med prisen. Andre aktiviteter, projekter eller andet vi kan lave – måske med mindre ressourcer – for at opnå det samme.”
”Hvis man stadig mener, at en fondspris er en god ide, skal man meget lavpraktisk, omend ekstremt væsentligt sørge for, at der er en forståelse internt i fonden for, hvad man går i gang med. Har en fondsdirektør fået ideen om en fondspris, skal man først finde ud af, om ideen har sin gang i bestyrelsen – også hvis man senere i processen ender med at droppe ideen,” pointerer Christian Have.
Næste skridt er at finde ud af, hvad man som fond vil med prisen. Med stadigt fokus på, til hvad og hvem fonden er sat i verden for.
Man skal holde sig for øje, at man ikke bare kan copy-paste fra andre fondspriser.
Christian Have– ejer af Have Kommunikation
”Man skal undersøge om prisen vil være bæredygtig, levedygtig, og man skal holde sig for øje, at man ikke bare kan copy-paste fra andre fondspriser. Man skal skabe sin helt egen med base i fondens formål og tage stilling til alt fra vision bag prisen, til en hel masse praktiske ting som nomineringsforløb, jurysammensætning, beløb, skal det være en national pris, en regional, en lokal. Alt muligt,” siger Christian Have.
Afdæk værdien for målgruppen
Samtidig er det vigtigt at afdække interessen for fondsprisen hos målgruppen.
”Man skal have valideret tankerne om prisen hos interessegruppen. Er det noget, de kan se et behov for? Kan det skabe værdi hos dem? Er det noget, de vil blive glade for? Man kan få en helt fantastisk viden hos modtagerne, så lad dem give input og lav måske nogle ændringer efterfølgende,” forklarer Christian Have.
Han anbefaler også at hente kompetente folk ind udefra.
”Det behøver ikke nødvendigvis være konsulenter, men fagligt kvalificerede folk, som ved noget om priser, synlighed og strategisk positionering, og ikke mindst folk, der kan stille de rigtige spørgsmål,” siger han.
Andre priser og ressourcetræk
Yderligere er der brug for at skabe et overblik over, hvor mange priser, der allerede findes i den sektor, fonden opererer i, men også i de tilstødende sektorer.
”Ganske enkelt for, at den påtænkte fondspris ikke drukner i mængden og ikke giver den værdi, den var tiltænkt,” siger Christian Have.
Fonden skal også forsøge at skabe sig et overblik over, hvad det kræver at få den synlighed og positionering, som fonden ønsker.
”Man skal prøve at gøre sig klart, hvilket ressourcetræk en ønsket fondspris vil give. Har fonden ressourcer til det? Vil vi bruge penge på en ekstra ansættelse? Skal vi hente folk til at hjælpe udefra, som heller ikke er omkostningsfrit. Alle de spørgsmål skal også afklares,” fortæller Christian Have.
Tidshorisont skal kommunikeres tydeligt ud
Inden man som fond kaster sig ud i en fondspris, skal man også have sat en tidshorisont for prisen.
”Min klare anbefaling vil være at have et længerevarende perspektiv på en 6-8 år, for det tager tid at opbygge en position og skabe en ønsket værdi, og så får man et bedre beslutningsgrundlag for fondsprisens fremtid. Som minimum skal man have en testperiode på en fondspris på 4 år, for ligesom med alle andre projekter kan man først se, om det virker i år 3.”
”Samtidig skal man huske at kommunikere det meget tydeligt ud, hvis fondsprisen kun er tiltænkt i en afgrænset periode. Ellers kan det give minuspositionering og negativ omtale, hvis man pludselig stopper med at uddele fondsprisen,” siger Christian Have.
Fondspriser giver goodwill og netværk
Ud fra egne, mangeårige erfaringer er han ikke i tvivl om, at fondspriser kan give både synlighed, legitimering, goodwill og netværk.
”Med en fondspris får man tråde ud i en branche og en sektor, som er bredere end via den traditionelle fondsdrift, og en fonds andre aktiviteter bliver synlige for flere,” mener Christian Have.
Skal en fondspris have effekt, understreger Christian Have, at det er vigtigt, at fondsprisen helt fra start er forankret i den sektor, som prisen skal operere i.
Fokus på kvalitet og eksklusivitet
Kigger man på forskningen, og hvad der skal til for, at en pris har betydning, handler det især om eksklusivitet samt kvalitet blandt prismodtagerne.
Trine Bille, professor og kulturøkonom på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, har ikke selv forsket i effekten af priser. Men hun har flere gange holdt oplæg om prisers betydning med udgangspunkt i forskning af blandt andre den schweiziske økonom Bruno Frey og den belgiske økonom Victor Ginsburg.
Priser kan motivere, anerkende, give incitamenter og opmærksomhed til et område og en prismodtager. Samtidig kan priser signalere kvalitet.
Trine Bille– professor og kulturøkonom, CBS
”Forskningen, især lavet inden for kulturpriser, viser, at priser kan motivere, anerkende, give incitamenter og opmærksomhed til et område og en prismodtager. Samtidig kan priser signalere kvalitet,” fortæller Trine Bille.
”Forskningen viser også, at priser i højere grad har betydning, hvis modtagerne værdsætter dem højt, og det gør de, hvis prisen er eksklusiv. Det bliver den blandt andet, hvis antallet af prismodtagere holdes nede, og hvis man sikrer sig, at prismodtagerne virkelig fortjener prisen. Her er bedømmelsesudvalget meget vigtigt,” fortsætter hun.
”Man skal ikke give en pris inden for feltet til nogen, som ikke er værdige, for så devalueres prisens værdi. Derfor er et bedømmelsesudvalg med anerkendte fagfolk inden for området meget vigtigt i forhold til at signalere prisens betydning. Det giver mere prestige, end hvis det for eksempel er en fondsbestyrelse uden specifik fagkompetence inden for feltet, der nominerer og bedømmer,” siger Trine Bille.
Tænk i ekstra tiltag udenom fondsprisen
I et fremtidsperspektiv mener Christian Have, at det bliver stadigt vigtigere, at en fondspris ledsages af en række aktiviteter rundt om. Aktiviteter, som skaber værdi for den pågældende branche og for samfundet mere generelt. Som når litteraturprisen Blixenprisen ud over de forskellige priser søsætter en læsekampagne for børn og unge.
”Fremadrettet bliver det vigtigt også at arbejde med legitimering af priserne ved at bygge udenpå selve prisen, hvor man som prisgiver viser endnu mere, at man tager samfundsansvar, et kulturelt ansvar eller et socialt ansvar. For der kommer nogle generationer, der er langt mere ansvarsbevidste, og som vil kræve et større samfundsansvar,” mener Christian Have.
”Så uanset hvilken pris – fra en lokal ildsjælepris over kulturpriser til store forskningspriser – skal man tænke i tiltag uden om prisen; et symposium, et forskertræf, en læsekampagne – noget der bygger ovenpå,” slutter han.
