“Vi donorer kan generelt godt lide tanken om, at vores uddelinger er fair i forhold til administrative omkostninger, overhead osv., men i realiteten snyder vi os selv. Vi er ikke ærlige overfor os selv, hvis vi tror, at vi ved at betale ti procent i overheadomkostninger rent faktisk dækker de egentlige administrationsomkostninger i forbindelse med vores uddelinger.”
Sådan siger direktøren i Ford Foundation, Darren Walker i det amerikanske magasin The Chronicle of Philanthropy. Sammen med direktørerne fra henholdsvis William and Flora Hewlett Foundation, David and Lucile Packard Foundation, Open Society Foundations og den netop afgåede direktør for MacArthur Foundation, kommer han nu med en opfordring til resten af fondsbranchen.
En opfordring til at følge i fodsporene på de fem store fonde og løsne op for de restriktive overheadsatser, der typisk gælder tilskud til indirekte omkostninger, såsom administrationsudgifter.
Udmeldingen kommer efter et toårigt, fælles læringsforløb, fondene har kørt i samarbejde med nonprofit-konsulenthuset The Bridgespan Group. Tilsammen råder de fem fonde over godt 46 milliarder dollars, og fondene tog selv initiativ til forløbet netop for at undersøge organisationernes økonomiske udfordringer med at få dækket indirekte omkostninger.
Vi donorer har nægtet at engagere os i det her emne i årtier. Nu har vi valgt at engagere os, fordi vi har et ansvar for at komme med løsninger. Det er et gennembrud.
Darren Walker– direktøren, Ford Foundation
De 10-15 procent i overhead, som flere amerikanske fonde accepterer i deres projektansøgninger, dækker nemlig ingenlunde de reelle indirekte udgifter for organisationerne. Det bekræfter The Bridgespan Groups rapport om forløbet.
Dermed påfører de projekter, fondene støtter, reelt organisationerne økonomiske tab. Og derudover medfører den kroniske underfinansiering andre problemer, såsom permanent forældet IT-udstyr og manglende efteruddannelse af medarbejderne.
Velkendt problematik, ny holdning
Civilsamfundets udfordringer med at få finansieret indirekte projektomkostninger er i sig selv ikke et nyt fænomen. I USA er problematikken blandt andet kendt under navnet ‘The Nonprofit Starvation Cycle’, der stammer fra en artikel fra 2009 af samme navn.
Her skriver de to forfattere, Ann Goggins Gregory og Don Howard Fall, blandt andet at:
”En ond cirkel efterlader organisationerne så hungrende efter en anstændig infrastruktur, at de næsten ikke kan fungere som organisationer – eller for den sags skyld betjene brugerne af deres projekter. Cyklussen begynder med donorernes urealistiske forventninger til, hvor lidt det koster at drive en nonprofit, og fører til, at organisationerne misrapporterer deres omkostninger, mens de må skære i kernedriften – en handling, der igen bekræfter donorernes skæve overbevisning. Hvis ‘the nonprofit starvation cycle’ skal stoppes, må donorerne tage føringen. ”
Her ti år og det fælles læringsforløb efter har de fem fonde altså netop sat sig for at efterleve det råd i artiklen.
Darren Walker udtaler blandt andet til The Chronicle of Philanthropy at:
“Vi donorer har nægtet at engagere os i det her emne i årtier. Nu har vi valgt at engagere os, fordi vi har et ansvar for at komme med løsninger. Det er et gennembrud.”
Og fra direktøren for Open Society Foundations, Patrick Gaspard, lyder det i Bridgespan-rapporten at:
“Kronisk underfinansiering er et seriøst problem overalt – ikke kun i USA. Mange donorer, fra multilaterale donorer i Europa til private filantroper i Sydøstasien, er afhængige af lave faste satser, der udhuler selve det civilsamfund, vi forsøger at styrke."
Livtag med et stigma
Som en del af det toårige læringsforløb, finansierede de fem fonde, at eksterne firmaer gennemgik økonomien hos flere civilsamfundsorganisationer, der meldte sig frivilligt til at være en del af projektet.
Gennemgangen viste, at der var en stor forskel på, hvor store de indirekte omkostninger var organisationerne imellem, men at forskellen på den procentsats, de havde modtaget til at finansiere de indirekte omkostninger i deres seneste projekter, i gennemsnit var 17 procentpoint lavere end de reelle omkostninger.
Vores modtagere kan ikke opnå de resultater, vi gensidigt ønsker, hvis de ikke har en sund økonomi.
Flora Hewlett Foundation
Blandt andet derfor har de fem fonde besluttet sig for fremover at eksperimentere med deres praksis og politikker omkring indirekte omkostninger.
Flora Hewlett Foundation har blandt andet udarbejdet en ny politik (pdf), der går ud på, at fonden ikke vil sætte en minimum- eller maksimumprocent for indirekte omkostninger, men at fonden derimod enten vil acceptere de procentsatser, ansøgerne selv angiver, eller diskutere dem med dem. Derudover opfordrer fonden nu også aktivt ansøgere uden for USA til at anføre de egentlige omkostninger i deres ansøgninger
Fonden skriver desuden på sin hjemmeside at: “Vores modtagere kan ikke opnå de resultater, vi gensidigt ønsker, hvis de ikke har en sund økonomi,” og at håbet er, at den nye politik ”kan være med til at forbedre praksissen i sektoren generelt.”
Julia Stasch, der netop er stoppet som direktør i MacArthur Foundation siger ligeledes til The Chronicle of Philanthropy, at de fem fondsdirektører generelt håber, at de kan være med til at ‘afstigmatisere’ udgifterne til overhead og administration.
